Godt Nytår...

Så kom det endelig, det nye år. Jeg håber at du er kommet godt ind i det. Her er det virkelig blevet set frem til en frisk start. Forfra, en gang til....

Der skete alt for mange kaotiske ting i 2014. Det var et år præget af sygdom og alt for meget bøvl. Nu bliver det knitrede nye år pakket ud og taget i brug - og jeg har kun ganske få forsætter:

Bekymre mig mindre og være mere ægte glad. Ikke bruge kostbar tid på uvæsentlige ting og være mere til stede sammen med folk jeg holder af. Ikke tænke så meget på de sving livet vil tage i fremtiden, men være tilfreds med hverdagen og acceptere at det er sådan det må være lige nu. Jeg vil grine mere, drikke mindre, spise flere nødder, se mindre tv, gå flere ture, tale mindre, sove flere middagslure, græde mindre, elske højere, irritere mig mindre, være mere rummelig, gøre (lidt) mere rent og synge meget mere - og meget højere!

 Godt Nytår - og tak fordi du kigger her forbi....

Asiatisk nudelsalat til TV2...

I dag har jeg haft TV2 på besøg i mit køkken. Efter planen skal det blive til et indslag i Nyhederne inden længe. Det blev til en lille snak om hvorfor jeg har valgt at følge 5:2 Diæten - og så lavede jeg denne salat til at bryde fasten med:

Det passede lige med at jeg kunne lave endnu en ret fra den måltidskasse jeg tester for Den Grønne Asparges. Opskriften lød Vietnamesisk nudelsalat med ingefær marinerede skinkestrimler - men jeg pillede lidt ved den som jeg jo har for vane. Du kan se den originale opskrift her.

Der var 200 g skinkestrimler med - og de skulle i en marinade.

Marinaden blev lavet af tamari (hvedefri soya), olie, ingefær, chili og hvidløg.

2 spsk soya
1 spsk olie
2 tsk revet ingefær
2 fed hvidløg
½ rød chili 

Den revne ingefær røres sammen med soya, olie, rød chili i skiver og ditto hvidløg.

Marinaden vendes sammen med kødet, som trækker på køl 15-45 minutter.

200 g kinesiske hvedenudler blev kogt i 5 minutter. De blev derefter skyllet og afkølet. Inden servering skulle de vendes i en aromatisk dressing.

Dressingen til nudlerne blev lavet af soya, mørk agavesirup, ingefær, chili og lime.

4 spsk soya
Saften af 1 lime
2 tsk revet ingefær
½ rød finthakket chili
1 spsk agavesirup

Dressingen blev rørt sammen og sat på køl.

De kogte afkølede nudler fik også lov til at vente på køl.

Der blev snittet noget grønt til salaten også: 1 rød peberfrugt i strimler, 1 stor gulerod i lange julienne og 1 squash uden kerner i skrå skiver.

Jeg valgte at tilsætte lidt kinesiske svampe "sort træøre" (Almindelig Judasøre) som giver både en fin umami-smag og et godt bid.

Der skal kun lægges ganske få svampe i blød - for de bliver til en del efter ca 30 minutter i koldt vand.

De udblødte svampe blev skyllet rigtig grundigt og fik fjernet de grove stykker. Resten blev snittet i strimler.

Jeg snittede også et lille bundt forårsløg på skrå. Og så var retten lige til at lave færdig. Det har jeg ikke billeder af, da jeg lavede maden mens der var kamera på. 

Skinkestrimlerne fik først en kort tur på en knaldhed pande inden de fik selskab af grøntsagerne. Nudlerne blev vendt med dressingen og lagt på et fad. Indholdet af panden fik et ekstra skud soya og lidt chilisauce inden det blev hældt over nudlerne.

Den færdige nudelsalat blev drysset med en masse frisk koriander og fik et drys sort sesam.

Og så var jeg klar til at stikke gaflen i denne portion og spise et rigtigt måltid for første gang i næsten 43 timer. Min faste er jo normalt kun på 36 timer - men fordi TV2 kom forbi havde jeg lovet at lade den fortsætte så den kunne brydes mens kameraet rullede. Det var SÅ godt endelig at få noget at spise.

Puha, det var virkelig grænseoverskridende at inviterer en journalist og en kameramand ind i mit køkken - og så oven i købet for at tale om min vægt. Godt det næsten lige er blevet organiseret. Og så var der også lige den ting at jeg har dårlige arme i tiden og ikke har kunnet vaske mit hår selv i over en uge (men man lugter ikke på tv, vel?). Sådan er betingelserne for den sygdom. Det er jo heller ikke uden grund at jeg er blevet en sværvægter. Men ved du hvad? Jeg overlevede........og det var sjovt. Jeg er glad og stolt over at jeg nu endelig er i stand til at gøre noget ved min overvægt - og det på en måde hvor jeg stadig kan dyrke min gourmethobby. 

Og vægten? Well, den vil jeg faktisk godt skrive om: 

Tirsdag d. 6/8 vejede jeg 126,7 kg. 

I dag vejer jeg 118,3 kg. Det er 8,4 kg der er røget i svinget. Og der er sørme allerede forsvundet en hage. ALT hvad jeg har spist på både faste- og spisedagene siden jeg startede på 5:2 kan du se her på Klidfaster.dk. 

Nerver af overkogt pasta...

Det der med at ha' nerver af stål - det har jeg måtte pakke væk i dag. I stedet er det erstattet af konceptet nerver af overkogt pasta. Der er nemlig kun ganske få timer til jeg skal stille mig op offentligt for første gang og sige (forhåbentligt) kloge ting. Og ikke alene har jeg influenza, astmatisk bronkitis og forkølelse (igen, igen, igen - latterlige immunforsvar) - jeg er også nervøs i en sådan grad så jeg nærmest føler mig lammet. Men jeg vil og jeg skal! 

Jeg kan heldigvis læne mig op af mit materiale. Stop Spild Af Mad, økologi og bæredygtig forbrugeradfærd er jo stof jeg er godt hjemme i - og jeg har 31 nøje udvalgte billeder med til at tale ud fra.

Argh, jeg må hellere komme i bad og komme af sted. Der skal nemlig også lige være tid til at kigge rundt på resten af Aarhus Sustainability Festival. Og inden jeg selv skal på er der er en debat med temaet "Er økologi bæredygtigt". Den har jeg tænkt mig at deltage i, for så kan jeg jo starte med at tale om de ting derfra som passer ind i mit materiale.  

Skulle du få lyst til at kigge forbi og høre med, så foregår det på Godsbanen kl 16:30 i 'Kedlen'.

Vi ses på den anden side...

Knivskarpe beslutninger...

Takket være søde Britt og hendes kæreste har jeg i dag endelig fået mine kære knive op og hænge igen efter flytningen. De kom anstigende med slagbor + vaterpas og fik sat knivmagneten op på 0,5.

Det er en lang magnet fra IKEA som næsten kan rumme alle mine store knive. Min japanske frikantede grøntsagskniv bruger jeg dog ikke så tit, så den fik lov til at blive i sin æske.

Min søster har foræret mig en kortere magnet - og den kan alle de små knive lige være på. Nu skal jeg så bare ha' skaffet 2 små skruer til at sætte den op med. Der skal ikke bores, for den skal bare sidde på siden af et skab.

Det er simpelthen så dejligt at ha' fået dem på væggen igen - tænk at man kan savne sine knive så meget? Hæ, jeg føler mig som Sweeney Todd i Johnny Depps skikkelse der synger for sine knive. Nu skal jeg snitte for vildt......når jeg altså bliver rask igen. 

Jeg har også skåret i dag - uden knive. Efter lang og omhyggelig overvejelse har jeg skåret en masse venner på Facebook fra. De kommer sig af at jeg har ryddet fysisk op i mit liv da jeg flyttede og at jeg nu kun føler at der er rod i mit online liv. For noget tid siden søgte jeg en anden madblogger om venskab - og blev afvist med begrundelsen at hun ønskede at holde Facebook privat. Det havde jeg utrolig stor respekt for og det fik mig til at tænke. Jeg havde sørme aldrig selv sagt nej til en venneanmodning - jo flere, jo bedre. Og når jeg mærkede efter kunne jeg pludselig mærke at jeg selv var blevet skubbet længere og længere ud på et sidespor.....og det på min egen profil. Jeg havde simpelthen lukket for mange mennesker ind. Facebook har betyder enormt meget for mig, da jeg ikke havde det store fysiske netværk - og det havde jeg mistet. 

I går skrev jeg derfor følgende update:    

Hej alle jeg er venner med her på Facebook. Jeg må erkende at det er løbet lidt fra mig igennem de sidste år. Har sagt 'ja' til alle venneanmodninger uden helt at forstå konsekvensen. Og det kan jeg virkelig se følgerne af nu. Jeg føler mig ikke selv hjemme på min egen profil længere - for jeg har lukket en masse ind som jeg ikke aner hvem er - eller ikke længere kan huske hvilken forbindelse jeg har til. Facebook har mistet det 'nærvær' jeg elskede sådan i starten da mit fysiske netværk ikke var så stort. Nu bliver jeg desværre nødt til at spole lidt tilbage og vælge nogen fra igen. Jeg kan simpelthen ikke overskue alle de mennesker med de begrænsede resurser jeg har. Dem der har ansøgt mig om venskab pga bloggen tillader jeg mig at henvise til https://www.facebook.com/Klidmoster.dk Jeg beklager hvis det støder nogen. God vind. Malou

I dag har jeg så valgt de første 80 fra. Det var virkelig en barsk omgang. Det er virkelig svært at skulle sige NEJ når man er en pleaser der er vant til at sige JA. Og jeg er selv blevet valgt fra og ved hvordan det kan svie. Men jeg har besluttet mig for at spole lidt tilbage og vælge nogle af dem fra som jeg enten ikke aner hvem er, dem som jeg ikke kan huske hvilken forbindelse jeg har til og alle dem som aldrig siger et pip. Det er meget at ha' næsten 500 personer så 'tæt' på. Jeg har valgt at beholde dem jeg har en forbindelse med udenfor FB, dem som jeg har haft kontakt med på mail ved siden af, madbloggerne og andet godtfolk. 

Det er virkelig ikke for at støde noget at jeg har valgt dem fra. Det handler udelukkende om at få Facebook tilbage på et plan hvor jeg selv kan følge med. Det meste af dagen har jeg så siddet og skjult updates, sider og grupper - så nu er mit feed og min væg til at overskue.  

Trænger din Facebook også til en oprydningsrunde?

Verdens nemmeste isdessert...

Nutella og vaniljeis er bare vildt gode legekammerater. Rullet ind i pandekager eller som her hvor Nutellaen er frosset ind sammen med isen. For ikke så længe siden fandt jeg dog et tip på nettet til en helt ny måde at servere de 2 ting sammen:

Isen serveres simpelthen direkte i glasset. Det er da Stop Spild Af Mad på den sjove måde. Det skal lige siges at glasset skal være ret tomt, ellers bliver det alt for kvalt og sødt. Er der for meget Nutella tilbage kan de med fordel kommes i en skål til en anden god gang. Hæ, og så kan man jo gentage tricket når den skål skal tømmes helt. 

Nutella er ellers totalt fy fy her. Jeg har muligvis fortalt om mine barndomstraumer med det? Min mor var stor tilhænger af 'Nutella og stokkemetoden' - ingen gulerødder der. Jeg blev allernådigst bevilget 1 mad med Nutella eller pålægschokolade om søndag - men den kunne så let som ingenting indrages hvis jeg ikke makkede ret i ugens løb. Noget man naturligvis først fik at vide når skaden var sket. Og jeg kan betro at det blev til ret mange søndage med bart brød. Nutella blev derfor noget jeg tog afstand til hjemme - men spiste med stort velbehag ude. I den tid jeg boede sammen med Max havde vi derfor en regel. Vi købte det ikke selv - men havde nogen et glas med til os fra f.eks Tyskland (spontant eller på bestilling) var det helt ok. Det her glas var en værtindegave fra søde Anne og derfor 'tilladt'. Jeg har endda spist 2 stykker franskbrød med det og nydt hver en bid. Og i aftes da jeg havde min kæreste på besøg til middag - syntes jeg at han skulle ha' lov til at tømme glasset på den her måde. Han var helt enig!   

Jeg kan varmt anbefale den her liste over 50 sjove, skøre og underlige tricks + tips. Der er mange idéer der får en til at tænke. Og der er da bestemt et par ting jeg skal ha' afprøvet. 

Nederst er der så et link til den her liste over 12 ting tilberedt indeni andre ting - forvent at se mere til nogle af dem i den kommende tid.

En æbletærte bagt i et æble? Jaha - det må prøves!

Bryllupsklar.dk - et underligt foretagende...

Der udspiller sig noget af et drama i de her dage omkring siden Bryllupsklar.dk - og uden at pege alt for meget fingre: så var det dem selv der startede. Ups, mine pegefingre var ikke lige taget i ed der.

Og hvorfor blander jeg mig så i det? Jo, det skal jeg såmænd fortælle jer. Det er SÅ yndigt at følge ad og det har to dejlige mennesker besluttet at gøre - mennesker som jeg rent faktisk har mødt, krammet og er i daglig kontakt med på Twitter. Det drejer sig om den yndige @NinkaNina og den kloge @ConixDK - (han friede endda på Twitter).

Nina meldte sig til Bryllupsklar.dk og gik i gang med at planlægge deres drømmebryllup. Jeg har snakket i telefon med Nina af flere omgange og givet feedback på hendes tanker og planer om maden - og har nydt at være med på sidelinjen og følge med i planlægningen. Og jeg glæder mig til at skulle til globryllup til foråret, da selve vielsen skal foregå i cykelafstand fra hvor jeg bor.

Og netop derfor blander jeg mig nu: for Nina er blevet smidt ud af Bryllupsklar.dk midt i planlægningen af hendes bryllup. Begrundelsen: hun er fotograf og kan derfor i teorien skaffe kunder af den vej. Men for 450 kr + moms om måneden må hun være med igen. Læs her den fuldkommen urimelige brevveksling mellem Bryllupsklar.dk og Nina. Nina argumenterer, Bryllupsklar.dk er totalt ubøjelige.

Nina blev i går blokeret fra Bryllupsklar.dk og deres Facebookside. Vi var flere fra Twitter som derefter startede en tråd på Facebook for at tilkendegive vores sympati med Nina og urimeligheden af hendes eksklusion - den kom der feedback på til en vis grænse med en gentagelse af sætningen: 'Nina har forbrudt sig mod vores retningslinjer'. Og pludselig uden varsel blev hele tråden slettet. (Tråden blev dog heldigvis foreviget inden - og kan læses her). Vi var derfor flere det slog enkeltopslag op - men de blev også straks slettet igen.

Her er hvad jeg skrev på deres FB-side: "Jeg er uddannet cater og har lavet mad til MANGE bryllupper igennem min karriere. Som mulig fremtidig bruger på Bryllupsklar.dk vil jeg da øse ud af mine erfaringer omkring mad og menuer til bryllupper - når nogen spørger. Men jeg vil så ikke være velkommen fordi jeg i teorien kan hverve fremtidige kunder? Når man er tilmeldt med sin privatmailadresse og ikke linker til sit professionelle site - så kan I virkelig ikke tillade jer at udelukke en. Specielt en der IKKE har forsøgt at sælge sine ydelser, men blot delt ud af sine erfaringer. Så bør alle kokke, grafikere, blomsterdekoratører, frisører, festarrangører, konditorer (hobby og professionelle), sangskrivere, tøjdesignere og guldsmede sgu også smides på porten. Det her er da vist en sag der er værd at gå videre med - og så bør I tjekke uddannelser og ansættelsesforhold på ALLE jeres medlemmer. Uh, tænk på alle de reklamepenge I så kan kradse ind når i får 'afsløret' hvor mange der arbejder i, for jer, uønskede erhverv. Føj, for en stinker!"

Indlægget blev straks slettet - og jeg blev derefter blokeret fra siden.

Trist at noget som hyggeligt som planlægningen af et bryllup kan udvikle sig sådan. En ting er sikkert: Bryllupsklar.dk skulle skamme sig!

Om anonyme anmeldelser og chikane...

STOP SÅ! Lad nu for pokker være med at spilde flere af skatteborgenes penge på efterforskning i forbindelse med de latterlige anonyme anmeldelser. Først forsøgte man at melde mig for socialt bedrageri og denne gang så for skattefusk. Begge dele anonymt - og uden hold i noget som helst.

Aww, se lige - blomsterdamen her lige været her med denne buket. Den er fra en læser som har dette at sige på det fine kort: "Churchill sagde: Kritik er let, præstationer er svære. Du kan noget, du brænder for noget og ikke mindst prøver du... Hold hovedet højt og skråt op med kritikken. Det er forhåbentligt blot et lille bump på din vej". Tusind tak Helle A, jeg er virkelig glad for de søde ord og den fine buket.

Jeg ELSKER hvide blomster. Hvor er det bare en dejlig gestus på en dag som denne.

Der skete ikke noget i 'sagen' i går, da hende jeg skulle tale med hos SKAT var på kursus. I dag fik jeg så fat i hende og vi havde en rigtig god, konstruktiv snak. Der er ikke nogen sag! De har undersøgt om jeg var registreret som firma, og det var så det. Jeg gør overhovedet ikke noget forkert - tvært i mod. Jeg henvendte mig jo selv før jeg indledte samarbejdet med KitchenOne.dk og forhørte mig om reglerne. Jeg tester lidt køkkenudstyr i en tidsbestemt periode - og har derefter mulighed for at købe det til reduceret pris eller returnere det. Desuden opgiver jeg mine reklameindtægter. Jeg blogger offentligt om mit liv og min gøren - selvfølgelig skal det være så gennemsigtigt som muligt. At nogen kan tro anderledes er mig en gåde. Den slags anmeldelser er ren chikane. Og selv om jeg er en relativt lille blogger - er det så the price of fame?

Det næste jeg skal teste er denne Bamix Superbox. Jeg glæder mig SÅ meget til at se hvad den kan. Den skal virkelig prøves af til alt muligt - og umuligt.

Og det er så den ene del af det. Den anden del af anmeldelsen går på om det nu også kan være rigtigt at jeg kan spise på 'fin' mad som jeg gør på en førtidspension alene. JA, DET KAN DET!

Det handler om at prioritere. Og uden at være alt for selvfed vil jeg påstå at min gastronomuddannelse, mit store råvarekendskab og min kreative Stop Spild Af Mad tilgang sparer mig for SÅ mange penge i den daglige husholdning. Som eksempel kan jeg fortælle at jeg lige har fået 5 hovedmåltider ud af en kylling til 69,96 kr. Stik den!

Og hvad de færreste nok har med i deres beregninger: jeg har ingen gæld af nogen art. Børn, bil, hus, gæld, ferie, tøj og forbrugsgoder - det er det mange bruger deres penge på. Jeg bruger mine penge på god mad af ordentlige råvarer, mine katte og andre ting der gør det her liv til at holde ud.

Den her blog er et åndehul for mig - et sted hvor jeg kan vise det frem jeg kan, for jeg kan ikke så meget andet end at lave lidt mad til mig selv. Det skulle gerne være et sted hvor folk kunne kigge forbi og finde lidt inspiration eller opdage nogle ny råvarer. Der er ingen tvivl om at det koster mange kræfter at drive bloggen - og det er bla derfor jeg ikke kan overkomme at besvare alle kommentarene, de mails jeg får og alle de henvendelser via Facebook.

Det slår dog lidt skår i skriveglæden når man ved at der konstant sidder nogen derude og vurderer hvert et ord. Der bliver stillet spørgsmålstegn ved om min sygdom overhovedet eksisterer, om jeg ikke sagtens kunne passe et arbejde, om Max og jeg overhovedet bor hver for sig, om jeg får noget jeg ikke er berettiget til og om jeg kan være bekendt at leve som jeg gør. Men det får mig altså ikke til at lægge stilen om. Her er det mig der bestemmer - og kan du ikke lige lugten i bageriet.....så fis af! Jeg lever, spiser, skriver og blogger videre som det passer mig. Det er nemlig alene mit ansvar af få det bedste ud af resten af det her liv. Og det skal altså ikke tilbringes siddende i et hjørne, gnaskende på en hvid krydderbolle mens jeg skammer mig over at være på pension.

Jeg har kontaktet et par aviser for at høre om der er en historie i det. Det er på tide at der kommer fokus på den hetz der er imod førtidspensionister (bla på 180grader hvor vi konsekvent omtales som igler) og hvordan anonyme anmeldelser kan misbruges til chikane. Om der er nogen der følger op på det ved jeg ikke - men nu er muligheden der.

I dag skulle jeg ha' haft besøg af min ældste veninde Lisa og hendes mand - til hygge, te og hjemmebagt kirsebærmazarin. Men jeg har måtte aflyse pga af alt den her virak. Igen er jeg blevet forbavset over hvor lidt stress og ydre påvirkninger der skal til udefra før mit helbred går amok. Nu sidder jeg igen her med fibro-influenza, forkølelse og en hoste der hastigt er blevet meget lig astmatisk bronkitis - som jeg ellers lige var sluppet af med. Men jeg har 2 kg kirsebær som skal udstenes i aften og i fryseren - så jeg er er glad for at jeg i går fik anskaffet en rigtig kirsebærudstener med fjeder (60 kr i Kunst og Køkkentøj).

Nu vil jeg sætte en vask over og putte mig under dynen resten af eftermiddagen - så bliver der måske kræfter til at lave aftensmad også. Det vil jeg krydse fingre for.

Mange tusind tak for alle de søde kommentarer, mails og sms'er der er kommet i de sidste par dage. Det er ganske overvældende. En ting er modgang som jeg oplever nu - men at ha' så mange menneskers opbakning i ryggen, til at gennemgå det, er helt fantastisk ❤

Anmeldt anonymt...igen...

Ak ja, så skete det igen. Endnu en læser med ondt i rumpen har anmeldt mig anonymt - denne gang til SKAT. I dag kom jeg ned i postkassen og fandt dette hyggelige brev:

HVIS jeg har bemærkninger? Æh, ja - dem har jeg en hel del af. Jeg ringer så snart jeg kan komme til det i morgen.

Ja, jeg bekender: jeg har en madblog der hedder Klidmoster.dk - du sidder og læser på den lige nu. Næ, jeg promovere mig ikke på Facebook som Malou Klidmoster - men som Klidmoster.dk. Men ja, mit navn er Malou. Ja, jeg fungerer måske som freelance-skribent. Har før skrevet for div internetportaler og til forskellige projekter - ulønnet (som så meget skribent-arbejde på nettet jo er), men gør det ikke mere. Ja, jeg opfatter mig selv som konsulent. Jeg bruger oceaner af tid på at besvare mails fra folk der beder om hjælp til det ene eller det andet - og da jeg ikke er hverken brevkasseredaktør, kogebogsforfatter eller orakel - ja, så er jeg blogger/konsulent. Det får jeg ikke en krone for - udover glæden ved hjælpe nogen og trods alt bruge mit fag + min kulsejlede karriere konstruktivt.

Men tjener jeg så slet ikke noget på bloggen? Jow, da - den fyrstelige sum af ca 10 kr om dagen på mine reklamer. Jeg har haft reklamerne på bloggen siden sidst i januar 2012 - og de indtægter skal først opgives til SKAT inden maj 2013. Og ja, jeg må gerne tjene lidt ved siden af min pension.

Ja, jeg har er MEGET stort forbrug når det gælder gode madvarer. Og? Jeg har taget nogle benhårde valg for at kunne leve sådan - og låner lige et citat fra mig selv herfra: "Jeg har hverken hus, bil, børn, gæld eller går i designertøj, køber dameblade eller ryger. Jeg bor til leje, tager bussen og går i genbrugstøj - og elsker at lave og spise god mad. Og hvad jeg vælger at bruge de penge der kommer ind på min konto til - det rager faktisk ingen".

Jeg slås dagligt med en kronisk smertesygdom og slidgigt - og det der gør mig godt og glad er ordentlig mad (det er ikke alene sandt, det rimer også). Her på bloggen lægger jeg billeder på af de bedste resultater - og det er ca 1 måltid om dagen. Og hvad spiser jeg så for resten? Svaret er simpelt: rester, havregrød og kartoffelmos. SÅ glamourøs altså. Kig dig omkring i dit liv, lav evt en Luksusfælde på dig selv - hvor lidt skulle du selv prioriterer anderledes for at få råd til en bedre kost?

Jeg er da også tit nødt til at gå på kompromis med mine råvarer. Det er sidst på måneden og jeg har ikke råd til at købe en kylling fra Sødam (149 kr). Men jeg havde altså lyst til kylling. Og hvad gør man så? Man laver en liste over acceptable andre valg. Jeg har ikke en Netto i nærheden, så det udlukkede mit 2.valg: den franske velfærdskylling fra Løgismose. Næste acceptable kylling på listen var en Himmerland Kylling fra Super Best - alene af den grund at det er den butik der ligger tættest på hvor jeg bor. Den har lidt bedre leveforhold, men stadig et meget kort liv. Og for sine 69,95 kr et udmærket valg når det nu ikke kunne blive økologisk. Den blev butterflied (fik fjernet ryg- og brystben - og arrangeret som en sommerfugl) og fik en skamfuld mængde estragonSMØR under skindet. Opskriften skal nok komme på engang - når jeg får samlet nogle kræfter.

For jeg er sgu lidt skamskudt efter i dag. Den anonyme anmeldelse var bare dråben der fik bægeret til at flyde over. Jeg vågnede nemlig op til nyheden om at Samsø Højskole er gået konkurs. Det betyder at årets sommeroplevelse er gået i vasken - og at pengene muligvis er tabt. Det er muligt at Take Offer på sigt får hevet nogle penge ud af konkursboet - men som sagerne står nu vil de ikke refundere en rød reje. Kuponen til opholdet er heldigvis købt på Mastercard - så nu har jeg gjort indsigelse i banken og håber at kan få mine penge retur af den vej. For pokker hvor er det ærgerligt. Jeg havde virkelig glæder mig til at komme over på den smukke ø og lade batterierne op.

Der har dog også været rare oplevelser i dag: Britt kom og hentede mig da hun havde fri og kørte mig ud til en af mine søde læsere, Majbritt, som havde inviteret mig til at komme og ribbe hendes have for krydderurter. Og ikke alene drog jeg derfra med estragon, løvstikke, oregano, citronmelisse, sæsonens sidste asparges og masser af ribs - hun trakterede også med 2 slags pragtfuld kage, hvid te og jordbær. Det var superhyggeligt at besøge hende ude i Harlev - og jeg er inviteret til at komme igen og plukke solbær og stikkelsbær når de er klar (+ æbler og blommer til efteråret).

Nu vil jeg prøve at få lidt søvn, for jeg skal jo op og ringe til SKAT i morgen. Jeg er heldigvis ikke så ked af det som da jeg blev anmeldt for socialt bedrageri. Det var en hæslig omgang. Og da jeg jo (igen) ikke har noget at skjule eller noget i klemme er det jo 'bare' en telefonsamtale i morgen. Den anden anmeldelse førte jo til en undersøgelse af hele mit privatliv - denne gang handler det om tørre tal. SKAT skal vel bare ha' lov at se på min konto og se at der ikke gå penge ind noget sted fra andet end min førtidspension fra kommunen? Det der stresser mest er faktisk 'chikane-delen' i det. At der sidder nogen derude der har SÅ ondt i røven over min måde at leve på. Og kan man ikke ramme mig på den ene måde - ja, så prøver man bare med en anden taktik. Hvad bliver det næste? Dyrenes Beskyttelse for vanrøgt af kattene? Hov, nu skal jeg jo passe på med ikke at give nogen gode ideer....

Godnat - håber i morgen bliver en bedre dag!

Så kom vi dertil....*suk*...

I dag er der sket en meget grænseoverskridende ting: mit hjem er nemlig blevet indrettet handikapvenligt. Argh, bare ordet. Det er virkelig en hård mental process at accepterer at jeg ikke kan klare mig selv længere og har brug for hjælp.

Behold: min nye 'tronstol'. Forhøjet og med armlæn der kan vippes frem og tilbage. Nu er det ikke længere et helvede med af- og påstigningen + jeg behøver ikke at frygte at hive vasken ud af væggen. Indtil i dag har det været den jeg har brugt som støtte.

Jeg er f.eks også blevet udstyret med denne 'grab'. Nu er det slut med at samle ting op fra gulvet - og tilbringe resten af dagen på langs som resultat deraf.

Denne smarte dims har jeg dog selv investeret i ude i Metro - til at åbne dåser, flasker og konserves med. Nu mangler jeg vist bare en automatisk proptrækker!

Jeg er SÅ taknemmelig for de her 3 kræ. De er virkelig en fryd at bo sammen med - og det er helt utroligt så meget de giver tilbage. Er ikke sikker på at jeg kunne bo alene uden dem.

Og bringer mig til det næste punkt: måske kan jeg ikke få dem med mig når jeg flytter. Og hvad gør jeg så? Jeg er netop blevet visiteret til en ældrebolig (for folk under 65). Fakta er at jeg i de rigtig dårlige uger ikke engang kan vaske mit eget hår. Jeg får i forvejen hjemmehjælp til rengøring - og er nu blevet tilbudt hjemmepleje til 'personlig pleje'. Det er eddermugme grove løjer!

Husk på at ALT hvad jeg viser frem her på bloggen er et glansbillede af hvad jeg kan - der ligger timers forberedelse og MANGE pauser bag. Det er virkelig en hård erkendelse som 39 årig at konstatere at man ikke kan klare sig selv - og at min stakkels krop pga fibromyalgi og slidgigt er 80 år.

Endnu engang forsøger jeg at sige til mig selv at det nok skal gå alt sammen. Det gælder om at få det bedste ud af resten!

Og til jer der ikke anerkender fibromyalgi som en 'rigtig' sygdom - OFF IS THE DIRECTION IN WHICH I WOULD LIKE YOU TO FUCK! Jeg ønsker ikke den sygdom for min værste fjende!

Der kom brev i dag...

I dag kom der så brev fra Århus Kommune. De har truffet den afgørelse at jeg ER enlig og berettiget til ydelse derefter.

Hvor er jeg bare glad og lettet over at ventetiden er overstået. Jeg håber at jeg nu kan få noget søvn og få slappet af. Puha, hvor har jeg tænkt, tænkt og tænkt i de sidste 20 dage. For det er godt nok en sag med mange gråzoner - og uden klokkeklare regler at rette sig efter.

Jeg vil nu tage en snak med kontrolgruppen om hvad der er acceptabelt og ikke acceptabelt - for jeg er altså på ingen måde ude på at snyde og det har været meget grimt at være mistænkt for det. Jeg syntes også at det er vigtigt at huske på at jeg her på bloggen kun fortæller om mig og mine favntag med livet. Jeg vil på ingen måde udlevere Max og fortælle om de ting han tumler med i sit liv. Men vid at det også har stor relevans for sagen. Den her afgørelse giver dog ro i sindet over nogle af de ting jeg ellers har bekymret mig meget over. Max må altså godt passe kattene her når jeg er på ferie eller hos min søster - og det er en STOR lettelse. Jeg tror ærlig talt ikke at de har set ret mange sager som min/vores. Det at spole forholdet tilbage til kærester + opløse ægteskabet og samlivet er jo ikke noget man ser ret meget. Det er jo som regel den anden vej det går. Og jeg kan da godt se objektivt udefra at det kan virke mistænkeligt. Nu glæder jeg mig til det næste brev kommer - for det bliver skilsmissebevillingen. Så er Max ikke længere min mand - men officielt min kæreste.

Det har været en meget hård periode for mig. Det har ribbet op i en masse sår. Det at miste evnen til at arbejde og har måtte 'lade mig nøjes' med en førtidspension. Forstå mig ret: jeg er taknemmelig over at bo i et land hvor jeg bliver forsørget - men jeg er virkelig ked af de ting der følger med. Jeg skal hele tiden være bange for om jeg nu bryder nogle regler. Jeg skal finde mig i at blive hånet. Ikke alene bliver jeg anklaget for at ha' en 'fup sygdom' som jeg 'sikkert har faket mig til', men også for at svindle med statens penge. Enhver person der ser sig gal på mig kan til enhver tid anmelde mig - og hive mig igennem det her helvede igen. Jeg talte også med kontrolgruppen til 'afhøringen' om at det nok næppe bliver den eneste anmeldelse der indløber om mig. Det er jo en rigtig effektiv måde at chikanere på. Hip hurra for anonyme anmeldere - det burde forbydes. Naturligvis skal mistanker om socialt bedrageri indgives, men navnet på anmelderen skulle i det mindste være kommunen bekendt. Det er som om holdningen er at jeg læner mig tilbage med følelsen af at ha' scoret en jackpot ved at ha' fået førtidspension. Som om at jeg nu er lykkelig over ikke at skulle lave en pind resten af livet? Jeg forsøgte at tvinge kommunen til at give mig den ene arbejdsprøvning efter den anden fordi jeg nægtede at indse at jeg ikke kunne magte det. Det er et af de største nederlag i mit liv at skulle på førtidspension. Se lige på min mad og mit ambitionsniveau - mon ikke jeg gerne ville ha' drevet det vidt?

Livet med en kronisk smertesygdom er en daglig udfordring. Der er dage hvor jeg må tage det et minut af gangen. Her på det seneste har jeg haft flere tanker om bare at hoppe i havnen. Uden hverken melodrama eller overdrivelse: så har jeg sgu haft lidt svært ved at se fidusen ved livet. Intet job, ingen fremtid, intet ægteskab og ondt med ondt på. Nå ja, og så følelsen af at skulle holdes øje med resten at livet. Smerterne har været ekstra slemme, hvilket jo er det stress tilføjer til blandingen. Men jeg håber at der nu kommer lidt ro på og at det langsomt kommer til at gå den rigtige vej igen. For der er jo mange rigtig gode ting tilbage i mit liv. Min elskede søster og hendes piger, bloggen her og alle de dejlige mennesker den har ført med sig - og alle de dejlige ting jeg ikke har smagt endnu. På mange måder er jeg et meget simpelt menneske.

Nej, livet blev overhovedet ikke som jeg havde forestillet mig eller drømt om - men det gælder altså om at få det bedste ud af resten!

Tusind tak for alt den kærlighed og støtte der er strømmet ind her på bloggen og i indboksen. Jeg har læst alle de søde kommentarer og mails igen og igen. De har virkelig været guld værd her i den trælse tid. Jeg ved altså ikke om jeg magter at skrive tilbage til jer alle sammen - vil egentlig bare gerne videre nu. Håber det er ok. Endnu engang tak fordi I er der for mig - jeg er meget taknemmelig ❤

Dagens ret var skoleret...

I dag har jeg været inde og stå skoleret på kommunen. 2 personer stillede hvad der føltes som 500 spørgsmål om ALT vedrørende Max og jeg, vores 'samliv' og økonomi. Selv om jeg havde besluttet mig hjemmefra for ikke at græde, faldt jeg alligevel i med begge ben. Det var SÅ ydmygende at sidde der at jeg overhovedet ikke kunne holde tårerne tilbage. Jeg følte mig meget lille og værdiløs. Men nu er alle ordene sagt og sagen bliver vurderet. Jeg får svar "så hurtigt som muligt".

Her er den anonyme anmeldelse som kommunen modtog fra den anonyme mailadresse svindelsvindel@yahoo.dk d. 16/12 2011:

"Jeg syntes at I skal kigge nærmere på Malou Rotvel Pagh. Hun er førtidspensionist, "enlig", men fejrer kobberbryllup med hendes mand her i weekenden og han bor vist mere hos hende end i sin egen lejlighed. I kan følge hende på nettet på: www.klidmoster.dk og på twitter: https:/twitter.com/#!/Kmoztar

Bare et godt råd, for ikke at spilde unødvendige skattekroner.

Hilsen
en anonym"

Jeg stiller så nu stort spørgsmålstegn hvem det er der har spildt unødige skattekroner. Ja, Max og jeg var på Falsled og holde "kobberbryllup". Opholdet vandt jeg på Facebook hos Løgismose og inviterede naturligvis Max med. Hvem skulle jeg ellers ha' inviteret? Og da det ca faldt sammen med datoen for vores kobberbryllup, hvis vi ikke var blevet separerede, valgte vi at anerkende mærkedagen på den måde - hvilket nok aldrig var sket hvis ikke vi tilfældigvis befandt os på et gratis ophold på en af landets bedste kroer. Og det er der åbenbart en der har fået voldsomt ondt i røven over.

Nu skal jeg underkastes et uanmeldt kontrolbesøg og snagen i alle dele af mit liv pga det. Jeg er simpelthen SÅ ked af det og føler mig godt nok som en andenrangsborger. Men når man er forsørget af staten har man nemlig ikke de samme rettigheder som dem der selv tjener deres penge. Mit hjem er det eneste sted jeg føler mig 100% tryg - men det her truer den tryghed - og udløser angst og paranoia. For den aflagte baberskraber som jeg har arvet efter Max ligger på mit badeværelse. Den bruger jeg til at barbere ben med fordi jeg ikke giver 5 flade fregner for alle de der fancy lyserøde dameskrabere til ågerpriser. Vil den/dem der kommer på uanmeldt besøg så tænke "Hov, der ligger en baberskraber som tydeligvis tilhører en mand = Max bor her". Skal jeg virkelig sidde og tænke på hvordan ALT i den her lejlighed bliver vurderet?

Jeg har mistet min evne til at arbejde, mit gode helbred, mit ægteskab og mine muligheder for nogensinde at kunne forsørge mig selv. Hvad kan jeg overhovedet bruges til? Hvilken værdi har jeg for nogen? Jeg prøver at leve efter devisen: Nå, jamen sådan er situationen nu engang sådan i mit liv - hvordan får jeg det bedste ud af resten". Men hold op hvor er livet som førtidspensionist bare op af bakke hele vejen. Jeg må f.eks ikke engang købe et buskort til 3 måneder. Nej nej, kun til 1 måned af gangen - for sæt nu jeg blev frakendt min pension i løbet af den periode. Så havde jeg jo fået en rabat på ca 200 kr jeg ikke var berettiget til.......på et effing buskort!

Hold kæft hvor er jeg bare træt af min situation lige nu. Latterlige lortesygdom. Jeg beklager at jeg ikke kan være stærk som jeg gerne vil i det her, men jeg kan mærke selvmedlidenheden nappe mig i anklerne. Jeg prøver normalt at gøre alt for ikke at nå dertil - men lige i dag syntes jeg faktisk at det er synd for mig at summen af mit liv er det her.

Ude i køleskabet står der en bakke af det mest luksuriøse sushi jeg længe har set, et Downtown tilbud som jeg havde med hjem fra byen i dag. Og jeg har ikke engang lyst til at spise noget af det. Man skal ikke kende mig ret godt for at vide at der bestemt er noget helt galt der. Ja ja ja, jeg ved godt at jeg bare vælter ud med det hele nu - men den her blog er min ventil og det er det jeg har brug for lige nu.

I morgen er der en frisk ny dag - jeg sætter min lid til at den bliver meget bedre!

Pizza med kylling og 'bacon'...

Nye skøre kreationer, hverdagsmad, kreativ resteanvendelse og pimpet fastfood - det er vist de emner jeg beskæftiger mig mest med her på bloggen. Den her pizza tilhører den sidste kategori og stammer fra min nys overståede ferie.

Nem og superlækker mad på 20 minutter.

"Man nehme Dr. Oetker" - frysepizzaen som aldrig svigter. Ja, det er en papbund - men den er fremragende til at bygge ovenpå. Fra en måltidskasse havde jeg et kæmpe kyllingebryst som sammen med en pakke lufttørret skinke var den perfekte topping.

Normalt når jeg pimper en af de her pizzaer bager jeg den halvfærdig før det ekstra fyld kommer på. Her valgte jeg dog at lægge kyllingen direkte på den frosne pizza så jeg var sikker på at den nåede at få nok.

Jeg pillede skindet af kyllingebrystet og skar det i skrå skiver som var det en side røget laks - giver det mening?

Pizzaen kom i ovnen på 220°C i 8 minutter. Det virkede lovende og kyllingen havde ikke smidt en masse væde. Men sådan er det gerne med økologisk kylling.

Den røgede tyske skinke er jeg ret begejstret for - og jeg var ikke den eneste. Feriebarnet ska Gnaskepot tiggede sig til et stykke mens jeg riggede an.

5 skiver blev draperet på den halvbagte pizza.

Pizzaen fik derefter ca 6 minutter. Det gjorde kyllingen gennembagt, men stadig saftig, og skinken sprød.

Den færdige pizza fik lidt frisk basilikum på toppen. Virkelig en god måde at pimpe en frysepizza på. Der var nok både til aftensmad og frokost dagen efter. Ikke spor tosset fastfood.

Og nu vi taler om fastfood, som jeg mere eller mindre lever af i tiden: her er en tegning der forestiller netop det fra Draw Something. Der er mange gengangere af ordene og jeg har idéen til den her tegning fra StineStregen som lavede en lignende som jeg skulle gætte.

I dag kl 10 skal jeg ind på kommunen og 'afhøres' om mit liv. Den tid jeg havde fået tildelt om 14 dage ringede jeg og fik lavet om. Jeg kan simpelthen ikke holde til at gå så lang tid og stresse over det. Den sag skal bare ud af verden i en fart. Det bliver dog nemt at bevise at Max ikke bor her, for min hjemmehjælper vidner. Hun kommer her hver 14. dag og hiver sig i håret over hvor besværligt det er at komme til at gøre rent - for her er groet lidt til efter Max er flyttet. Jeg har jo et snert af horder-tendenser og knytter mig ekstremt meget til ting. Men for pokker hvor er jeg træt af at skulle bruge tid og kræfter på det, for ugen skulle ha' være brugt på at blive rask og samle lidt kræfter. Så jeg ser frem til at få det af vejen i dag. Bagefter skal jeg spise frokost med en anden madblogger, SushiStegen, inde i byen. DET glæder jeg mig helt vild til. Vi har ikke aftalt endnu hvor, men har et par steder på bedding. Uhm, mad andre har lavet, indtaget i godt selskab - det er lige hvad jeg trænger til!

God onsdag til alle der kommer her forbi.

Anmeldt for socialt bedrageri...

Er i dag kommet hjem til det her brev fra Aarhus Kommune. Jeg er blevet anmeldt for socialt bedrageri og skal nu ind og stå skoleret. Det er blevet kommunen oplyst at jeg er samboende med Max.

Hvad helvede sker der lige for det? Der sidder altså en eller flere personer derude som vil mig det ondt - og har løjet overfor kommunen med det formål at få mig i fedtefadet.

Jeg er vred, såret og ked af det - men ikke bange, for jeg har jo mit på det tørre. Der er ikke nogen sag, for Max bor her IKKE. Vi er kærester og han besøger mig af og til - og ja, han overnatter også en gang imellem. Men samboende, det er vi sgu ikke. Vi valgte at stå af parforholdsræset inden min sygdom og "hverdagen" kvalte den kærlighed der var tilbage. Jeg har lige læst op på reglerne om 'enlige Vs. samboende' for pensionister og der er ikke en fis at komme efter. Jeg er især glad for at kunne læse dette: "Desuden er det vigtigt at slå fast, at kommunernes adgang til at kontrollere, om de personer, der modtager ydelser som enlige, reelt er enlige, ikke må føre til at fx pensionister bliver bange for at have besøg, overnattende gæster eller deltage sammen med andre i sociale aktiviteter". Jeg må altså godt ha' Max på besøg, med overnatning, og tage imod hans middagsinvitationer på restaurant uden at han 'er samboende' eller 'bidrager til husholdningen'.

Den her blog er min dagbog og jeg har hele vejen igennem spillet med helt åbne kort og fortalt om vores opløsning af ægteskabet og samlivet. Som f.eks her i kommentarfeltet hvor jeg bliver spurgt hvordan det står til med os.

Dyneløftende stikkermentalitets-svineri skal man lede længe efter. Skam dig din anonyme kujon - at du vil være bekendt at anklage mig uden grund. Det her stresser mig helt vildt og det går ud over mit i forvejen skrantende helbred. Husk at når du peger fingre af nogen peger der 3 fingre tilbage på dig selv!

Tusind tak for den støttet jeg allerede har fået på Twitter og Facebook. Det er helt overvældende med alle de tilkendegivelser om hjælp til at bevidne at jeg bor alene. Der er jo mange der efterhånden kender mig og kommer i mit hjem - og ved hvordan det hele hænger sammen. Jeg tror også at min hjemmehjælper, som kommer her hver 14. dag, gerne vil bevidne at det kun er mig der bor her.

Modgang er der nok af lige i tiden. Jeg kunne tappe den på flasker og sælge den - men så skulle det jo nok modregnes i pensionen. Bemærk den tommetykke ironi når jeg siger at det er skønt at blive forsørget af staten og blive degraderet til andenrangsborger, der på et anonymt tip kan underlægges en kuglegravning af sin parforholdsstatus.

Mig og Masterchef...

Puha, jeg er ked af det i dag - for jeg har måtte træffe en hård beslutning. Jeg meldte mig under fanerne hos Masterchef - og blev sørme inviteret til casting d. 13/2 her i Århus. I dag har jeg dog måtte ringe og sige nej tak.

Billede lånt her.

Åh, hvor ville jeg gerne ha' vist de her 3 herrer hvad jeg kan præstere. For uden at blive for selvfed, så ved jeg at jeg er dygtig nok til at klare skærene i programmet. MEN der er lige alle de andre faktorer.

Mit hoved bliver ved med at udskrive checks som min krop ingenlunde kan indløse. Jeg har langt fra fattet at jeg ikke kan de ting jeg gerne vil - og at det får store konsekvenser når jeg forsøger. Skulle jeg ha' været så heldig at komme med i selve programmet skulle optagelserne foregå på 14 dage - og det ville jeg slet ikke kunne klare. På en 'god uge' har jeg minimum 2-3 dage hvor tempoet er meget langsomt - og på en 'dårlig uge' helt op til 7 slemme dage. Jeg ville føle at jeg holdt Metronome for nar hvis jeg lod mig udvælge til noget jeg måtte springe fra alligevel. Men det var da fedt at blive kaldt til den første casting.

Så jeg dropper mine drømme om at blive Masterchef. Men det er med tungt hjerte. Min gastronomiske karriere og ambition har været noget af det sværeste at lægge på hylden efter jeg blev syg med fibromyalgi og slidgigt. Jeg trøster mig med at jeg trods alt gennemførte min uddannelse og prøvede at vinde en guldmedalje til DM. Titlen som Danmarksmester kan ingen tage fra mig!

Tusind tak for den overvældende støtte her, der og alle vegne. Twitter har flydt over med positive tilkendegivelser der respekterer min beslutning. Det hjælper lidt på det selv om jeg er tudevorn og meget ked af at måtte give op uden kamp. Men det ville virkelig blive en kamp - både mod mig selv, kroppen og de mennesker der ville få ondt i røven over at man kan stille op til den slags når man er førtidspensionist. Nu vil jeg skrue lidt ned for blusset og forsøge at samle nogle af de der 'kræfter' jeg høre så meget om.

Har et par indlæg klar til i morgen med græskarsuppe, lakridspopcorn og fremvisning af mad fra en Sweetdeal-kupon som ikke alene var godt men også over alt forventning. Jow jow.

Fedtskat smedtskat...

I lørdags var så dagen hvor den latterlige fedtskat trådte i kraft. Nu skal du bonnes 16 kroner per kilo mættet fedt. Det er SÅ latterligt og vil føre til at ulødige udenlandske fødevarer indeholdende dårligt fedt vil få en meget større markedsandel. Fedtskatten er nemlig pålagt fabrikanten i Danmark - og ikke detailleddet. Så de gode danske specialoste, det økologiske gyldne SMØR og andre fantastiske produkter kommer til at bøde. For nu er det pludseligt SÅ usundt at vi skal betale mere for det?

Og lightprodukter med kunstig kemi vil få kronede dage. Mange vil droppe den gode fløde til fordel for f.eks den billigere Cremefine (som efter min mening er et overflødigt produkt). Og lur mig ikke om det ikke også snart kommer 'det falske smør' (fortjener ikke at blive skrevet med stort) på markedet. Det kan måske lyde provokerende fra en fatty-foodie som mig: men jeg vil ha' SMØR og fløde der smager af SMØR og fløde - ikke 'sundere' erstatningsprodukter der 'smager som den ægte'. Gu' gør det r** - det er noget kemisk knald med bismag af øv. Spiser man en god grov og fiberrig basiskost er der rigelig plads til at skeje ud med alt godt fra den mættede fedtpulje også.

Det kommer bare til at ramme samfundets svageste og fattigste: for undersøgelser viser desværre når de 'usunde' varer stiger, køber folk dem alligevel og fravælger i stedet frugt og grønt. De vælger også ofte kvantitet frem for kvalitet - så jeg spår at nu kommer margarinen (og den strøm af 'billigere' fedtstoffer der rammer markedet inden længe) for alvor tilbage i de husholdninger hvor det før måtte vige for SMØR.

Og hvad med restauranterne? Skal de satse på smag eller økonomi? Der er i hvert fald flere restauranter hvor jeg er færdig med at bestille bearnaise på - for nu begynder de at strække på dem smuktsmagende fedt til fordel for det billigere. Knorr kommer til at sidde tungt på saucerne i de danske husholdninger og det er *censureret af hensyn til børn og svagelige*.

Har jeg tænkt mig at ændre på mine indkøb? Nej, for jeg vil sgu ha' mit SMØR. Havregrød med ahornsirup, kanel og SMØR gør mæt og glad.

På MAD messen i weekenden købte jeg 1 kg af noget af det bedste SMØR der findes. Er der virkelig nogen der vil påstå at det er usundt? Skal jeg hellere leve af light produkter, sukkerholdig (men billige) mad og hvid pasta? Nej, så må jeg da lige ud og smøre mig en skive hvid toastbrød med tandplantemargarine. Uhm, maskinfremstillet og udvundet med kemikalier.

På fedtskattens første dag var dagens ret: confiteret and (en and kogt i en anden ands fedt), fuldkornspappadelle med kantareller i flødesauce samt dampet broccoli og gulerod. Fedt, men så utroligt godt.

Der er efterhånden en del af de danske madbloggere der har givet deres mening om fedtskatten til kende. Kim Schulz har samlet links til mange af dem her i hans indlæg. Det er virkelig spændende læsning, så jeg vil opfordre at du bruger lidt tid på at læse nogle af de forskellige vinkler.