Jordbær-tiramisu med fåremælksyoghurt, sort the og estisk likør...

Hold på hat og briller - det her bliver langhåret og klidmostret langt ind i økoland. I går til Kagedåsetræffet var mit bidrag til sammenskudsmiddagen stenbiderrogn og dessert. Jeg kastede mig derfor ud i at lave noget nyt og lidt anderledes ud af en gammel traver. Det er sjovt at pille ved klassikerne og lave nye versioner - og denne gang var bestemt ikke nogen undtagelse. Opskriften er leget frem - og jeg begik en rigtig 'fibro-hovedet under armen' fejl. Men nu ved jeg da hvad jeg skal gøre anderledes næste gang.

De skønne jordbær fra Aarstiderne. Der kom en ½ bakke i selve desserten og jeg tog en hel bakke med til at komme ovenpå (sammen med en bakke blåbær).

Det eneste der faktisk kan retfærdiggøre navnet 'tiramisu' er anvendelsen af ladyfingers. Og se lige hvad jeg fandt i Ren Kost: økologiske og af spelt. Jeg elsker ordet dinkel, det lyder noget sjovere end spelt. Dinkel-finger? *fnis*

Mascarpone var denne gang bandlyst, da Karin ikke spiser ost under NOGEN former. Og da jeg lige her hos Piskeriset havde læst om en dessert med fåremælksyoghurt, nuppede jeg sådan et bæger i stedet for. Sammen med skyr giver det en noget lettere dessert end med den fede flødeost (mascarpone indeholder hele 41,5g fedt pr 100g og udløser 1700 kJ. Det giver en fedtenergiprocent på hele 92). Skyr indeholder så lidt som 0,25g fedt pr 100 g udløser kun 256 kJ - det giver en fedtenergiprocent på kun 3,7. Jeg fik ikke lige kigget helt på nøje på yoghurtens energiudregning, men den indehold kun 5,1g fedt pr 100g. Med 2½ dl af Thises gode piskefløde gav det en dessert til 5 personer med ca 100g fedt - altså kun ca 20g pr person og dermed langt under halvdelen af sine 'artsfæller'.

Jordbær og kaffe kan da godt spises sammen, men sort the passer bare bedre til. Jeg har længe interesseret mig for foodpairing og bruger tit FoodPairing.be når jeg skal sætte en ny smagsprofil sammen. Hvad der ellers passer godt sammen med jordbær kan du se lige her. Jeg valgte derfor at lave 2 dl stærk Prince Vladimir og blande med den estiske likør Vana Tallinn.

Vana Tallinn er sødt, som i SØDT. Men det smager simpelthen så godt. Jeg har sparet på den lille flaske jeg havde med hjem og har bitterligt fortrudt at jeg ikke købte noget mere. Blandet op i mælk smager det fuldstændig fantastisk. Smagen minder faktisk lidt om Drambuie, VT er bare sødere. Den afkølede the blev smagt til med ca ½ dl VT. Og deri vædede jeg så hurtigt mine ladyfingers.

Jeg lavede ca ½ mængde af sidste gang, så det blev kun et lille fad der blev fundet frem. Og så til cremen:

4 pasteuriserede æggeblommer
100g lyst rørsukker
Marven fra en vaniljestang
125g fåremælksyoghurt eller græsk yoghurt
100g skyr
2½ dl piskefløde
2 blade husblas
Likør - her Vana Tallinn

Udblød husblassen i koldt vand. Pisk fløden og stil den på køl. Pisk æggeblommer, sukker og vanilje lyst og skummende. Tilsæt yoghurt og skyr og pisk til massen er homogen. Smelt husblassen i mikroovnen eller over vandbad med det vand der hænger ved. Tag lidt af æggeblandingen fra og pisk den smeltede husblas i - pisk det derefter i resten. Vend den piskede fløde i og smag til med lidt likør.

Så fik jeg også indviet min nye håndmikser på stander. Den gør godt nok piskning til en leg.

Halvdelen af cremen blev hældt over ladyfingerbunden og derpå blev der lagt et lag jordbær i skiver. Og så var det hjernen slog fra. I stedet for at hælde resten af cremen over - kom jeg sgu til at lave endnu et lag med ladyfingers. Der var knapt nok plads i fadet til at komme et tyndt lag creme på uden at det løb over. Hmm, what to do? Jeg kom resten af cremen med i en bøtte og så kunne vi jo spise den til hvis desserten var for 'tør'. Pernille var så sød at tage her forbi og bære det hele for mig.

Inden servering blev bærrene skyllede og jordbærene skåret i kvarte.

Ammenam, siger jeg bare. Det var godt nok en laber dessert. Vi fik brug for lidt af den ekstra creme til, men ikke så meget. Signe havde også lavet en skøn hyldeblomssorbet som vi fik til.

Og så var vi godt nok også mætte. Middagen havde budt på blinis med stenbiderrogn, bønnesalat med tuncreme og grillstegt okse med salater og lun focaccia. Vi fik drukket liflige bobler og kold hvidvin + snakket og grinet til den store guldmedalje. Signe havde inviteret en veninde med som straks blev indlemmet og dus med kagedåselingoen.Turen gik derefter på Sherlock Holmes hvor også Sif stødte til.

Selv om jeg er fuldstændig bombet i dag, er jeg også vildt glad. Det var sådan en aften der satte en del ind på den sociale konto.

Frikadeller med elg, nødder og timian...

En god saftig frikadelle er ikke sådan at kimse af. Fredag formiddag stod jeg med en pakke hakket svinekød som jeg havde forsømt at lave karbonader af aftenen før. Den lavede jeg en omgang luksus frikadeller af - og fik samtidig mulighed for at lege med en af de ting jeg havde haft med hjem i kufferten fra Tallinn: en dåse confiteret elg.

Det er de røde prikker der er elg. Man kan naturligvis nemt lave frikadellerne uden, eller erstatte den med andet kød på dåse f.eks vildsvin.

Da jeg så dåsen med elg i et supermarked i Tallinn blev jeg meget nysgerrig og købte den. Senere på ugen røg der så endnu en i kurven, så der er stadig en tilbage at gøre godt med.

Til frikadellerne skulle der godt med løg i - de skulle dog ikke være rå, men karamelliserede. 2 løg blev snittet fint og langsomt stegt gyldne i lidt olivenolie og en klat SMØR.

Jeg hakkede 20 hasselnødder groft og smed dem på panden til løgene da de var ved at være gyldne. En god dusk frisk timian blev ligeledes hakket og tilsat.

Og så åbnede jeg for elgen. Hmm, det var meget rødt og smagte lidt hen af neutralt pulled pork. Men duften - den mindede mest af alt om indholdet af en helt anden dåse. Og det varede bestemt ikke længe før det blev bemærket.

I can haz elk?

Iske veg ikke fra min side til han havde smagt på elgen. Billedet er lidt uskarpt, for det er meget svært at få en lækkersulten kat til at sidde stille.

Elgen blev moset groft med en gaffel og var så klar til at blande i farsen sammen med den afkølede løgblanding.

Selve farsen blev rørt af:

400 g hakket svinekød
2 æg
1 dl fløde
¾ dl spelt-rasp
salt/peber

Kødet røres sejt med lidt salt og de øvrige ingredienser røres i.

Man kan med fordel forme alle frikadellerne inden de skal steges. Det giver mindre stress ved komfuret og alle dellerne er klar til at vende på næsten samme tid.

Jeg giver dem kun lige en lækker stegeskorpe på panden og bager dem så færdig i ovnen (15 minutter ved 180°C). Så skal man ikke holde øje med dem hele tiden og de bliver med garanti ikke brankede. Og ja - de bliver også stegt i en blanding af olivenolie og SMØR.

Der blev 16 frikadeller ud af den portion. Så nu er der også hurtig mad i fryseren til en anden dag. Uh, og se lige hvad man kan skimte i baggrunden.

De bedste kirsebærprodukter jeg nogensinde har smagt! Jeg ved det er store ord - men folk der læser med her ved at jeg virkelig ELSKER kirsebær. For en lille måned siden traf jeg Søren Hvenegaard Lassen til et arrangement - og der fik jeg for første gang mulighed for at smage på hans skønne produkter. Hold da op, jeg blev helt blæst omkuld. Sjældent har jeg smagt noget lignende. Vi fik en god snak om hvad produkterne kan bruges til, både i det søde og det salte køkken. Og i fredags bankede posten så på med lidt godter som jeg kan bruge til at udvikle nogle opskrifter med. Så det glæder jeg mig med at gå i gang med, har allerede en masse skøre ideer.

Søren dyrker sine kirsebær på den fynske herregård Selleberg, som har været i hans families eje siden 1826. Der har de dyrket sødkirsebær til salg de sidste mange generationer, men Søren har taget skridtet videre og sælger nu også hjemmelavede kirsebærprodukter. De kan købes i udvalgte delikatesseforretninger landet over og i Sellebergs netbutik.

Godt nok har jeg valgt reklamer fra her på bloggen, men der er altså nogle ting der er SÅ lækre at jeg ikke kan holde min mund med det. Det der gør forskellen her er at jeg har mødt Søren og har hørt ham fortælle om sine kirsebær med stoltheden lysende ud af øjnene. Og med rette - for det er virkelig nogle kirsebær man kan være stolte af. De kan desværre ikke produceres 100 % økologisk pga en meget irriterende kirsebærflue som ikke kan bekæmpe biologisk på nuværende tidspunkt. Men det er et håndlavet produkt med et minimum af sukker og helt uden E-numre. Der er lidt risstivelse i til at give lidt konsistens og lidt citronsyre som konservering. Jeg bliver glad når jeg støder på et produkt hvor kærligheden til råvaren får det endelige produkt til at blive noget ganske særligt.

Er du til kirsebær?

Øh, hvad for en fisk....

Så fik jeg endelig skrabet lidt kræfter sammen til at blogge for. Jeg har godt nok savnet at skrive, men ordene har holdt mig for nar og nægtet at komme frem på kommando. Det er et mirakel jeg fik deltaget i konkurrencen, men der havde jeg jo både haft de skrevne opskrifter og indlæg liggende klar siden første gang konkurrencen skulle ha' været startet.

Men nu forsøger jeg at så hul på det igen og få skrevet et eller andet. Vil jo så gerne fortælle om Tallinn og alt den spændende mad vi fik dernede. Og hvad fik jeg så smagt af fremmedartede ting? Øverst på listen over nye smagsoplevelser står der bjørn og rensdyrlever, som begge var lige noget for mig.

Den sidste aften gik vi ikke ud og spiste, men handlede ind i det lokale supermarked, Stockman, og spiste på hotellet. Nogle af tingene kan man jo se hvad er ud fra emballagen eller placeringen i butikken. Men der var alligevel nogle ting vi ikke anede hvad var. Vi købte det alligevel og gik hjem og slog det op på Google translate. Den runde glas i midten nuppede jeg i en køler med fiskepålæg fordi jeg syntes det lignede torskerogn af en art. Jeg skrev ind hvad det hed og trykkede på 'oversæt' - der skete ikke en fis. Jeg troede nemlig at det stod på estisk, men det var i virkeligheden litauisk. Men den ændring i sprog prøvede jeg igen:

Javel ja, så altså en slags røget torskerognssalat. Det havde jeg mod på at smage.

Sif fik også en mad med det og tog straks en bid. Uha, hvor så hun sjov ud i hovedet. Jeg smagte straks og fik samme udtryk. Det var simpelthen 'fisket' på den forkerte måde. Og fedt, alt alt for fedt. Rognen lå som små hårde kugler i en røget mayonnaisedressing der ikke engang havde hørt fjerne rygter om salt. Men vi spiste da en mad hver - der skulle bare godt med oliven til så gik det. Vi var noget heldigere med de andre delikatesser.

Men da jeg lå og skulle sove den sidste nat, kom jeg alligevel til at tænke på at kombinationen af torskerogn og noget røget holder. Jeg har før lavet en torskerognssalat med rygeost, men den kunne godt laves i en anden version også.

Så den første gang jeg handlede herhjemme igen fik jeg scoret mig noget rygeost og torskerogn at lege med. For at få lidt farve og syre, tilsatte jeg også lidt syltede rødbeder.

½ dåse torskerogn, 3 spsk rygeost, 1 spsk mayonnaise og 1 spsk hakkede rødbeder. *wroom wroom* med stavblenderen og så var den klar til et stykke rugbrød.

Uhm, det er lige sådan den skulle være. Cremet, syrlig, letrøget og virkelig lækker. Jeg lavede også en sandwich med en fiskefrikadelle som jeg smurte med cremen - det var virkelig et hit.

Tusind tak til alle jer der har stemt på mig allerede, det er jeg meget glad for. Konkurrencen er skrap, for jeg er oppe mod indehaveren af en af landets mest populære madblogs med langt flere læsere end jeg. Jeg håber dog at DU vil give en lille hånd med og stemme på min mayonnaise her. Hvis jeg vinder kan det sikre mit madbudget i ca 2 år så jeg kan blogge videre grønt, økologisk og sundt.

Nu hvor jeg skal til at bo alene bliver økonomien meget stram og det er desværre økologien + mine elskede kasser fra Aarstiderne der skal skæres fra. Mit identitetsgrundlag som 'øko-madblogger' er i den grad truet, jeg har endda allerede overvejet om jeg burde sætte bloggen i bero og åbne en ny med budgetmad og kreativ anvendelse af rester. Det bliver garanteret sushifri zone! Ak ja, uden humor hvor var vi så?

Bloggens 2 års fødselsdag og status...

I dag fylder bloggen 2 år. Der er sket SÅ meget siden jeg startede op en kold, søvnløs januarnat i 2009. Det at opfinde nye opskrifter, afprøve andres og smage en masse nye ting har været virkelig fedt. Når jeg nu ikke kunne få lov at blive i mit fag, så er madblogning blevet en ganske fin 'beskæftigelse'. Det er så fedt med feedback på det ting jeg laver – selv om jeg er en værre kost til at få skrevet tilbage. Men den største gevinst er alle de sociale relationer bloggen har ført med sig. Jeg har for første gang i mit liv fået et netværk. Jeg kan slet ikke beskrive hvor overvældende det er for mig at ha' mødt nogle mennesker som jeg er kommet til at holde så meget af – og som jeg kan mærke holder af mig. Selv om der er ubehageligt fnidder i bloglands afkroge, er der heldigvis mest bloglove. Jeg har fået nogle veninder som er deres vægt værd i guld (og kage). Kagedåserne er den mest fantastiske flok med plads til ALLE de særheder vi hver især har.

Jeg havde planlagt en give-away med nogle af mine favoritter fra bloggen i det sidste år – men der mangler kræfter og ord til at skrive indlægget. I det hele taget er det svært at skrive noget, for jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde og hvor jeg skal ende. Men jeg kan mærke at jeg skal skrive noget nu – ellers visner bloggen mellem fingren på mig og jeg kommer ikke i gang igen

Jeg har før skrevet både personligt og privat – balancen er hårfin. Når livet tager nogle uventede drejninger er det svært at skrive om, for selv om det her er en madblog, deler jeg jo også andre detaljer om mit liv.

Det har ikke været nogen hemmelighed at der er foregået en masse dårligt bag facaden længe. Det sidste stykke tid er det gået voldsomt ned af bakke herhjemme. Jeg hverken kan eller vil fortsætte mit samliv med Max, vi skal derfor separeres og han skal nu finde noget andet at bo i. Jeg ved ikke hvad der skal ske på længere sigt, men det er sådan det bliver nødt til at være lige nu. Jeg ønsker på ingen måde at hænge Max ud og mener at årsagerne til vores brud er alt for private til at skrive om her. Men nu er der er forklaring på hvorfor bloggen ændre sig fremover. Nu skal jeg jo til kun at lave mad til mig selv og skrive om det. Jeg forestiller mig meget kreativ jonglering med rester.

Men hvor har det været en hård beslutning. For hvad skal jeg så stille op med mig selv nu? Jeg har jo en del fysiske begrænsninger og økonomien bliver pludselig meget stram. Heldigvis kan jeg få boligsikring, dog ikke ret meget. Lejligheden er nemlig for stor til en person, så det trækker ned. Men jeg tænker at jeg hellere vil bo lidt dyrt og så spare på andre ting – når det betyder at jeg kan blive i mine trygge omgivelser samme med kattene. Separationen er hård nok i sig selv, en flytning oveni ville få mig til at klappe helt sammen.

Men der er mange praktiske ting jeg nu skal finde en løsning på, for de fysiske begrænsninger råber på kreative løsninger. Heldigvis står mit fantastiske netværk klar med både hjælp og idéer.

Puha, det hjalp af få lidt luft - det letter allerede.

Og så kan jeg måske fokusere lidt på hvad bloggen skal bruges til i det næste stykke tid:

Sif og jeg havde en fuldstændig skønherlig tur til Tallinn. Jeg har en masse lækre billeder og en masse spændende mad jeg gerne vil vise frem når jeg får mobiliseret nogle kræfter. Og så er det i morgen at Olivado langt om længe skyder deres konkurrence i gang. Jeg har både opskrifter og billeder klar, så muligheden for at jeg kan deltage er der da. Og så har jeg også lidt laber restemad i ærmet.

Tak for alle de søde kommentarer og mails jeg allerede har fået. Det er uvurderligt med alt den varme og støtte I giver. Det skal nok gå alt sammen!

Sidste vers...

Åh, jeg ville SÅ gerne skrive en masse om vores tid her i Tallinn - men jeg magter det bare ikke. Alle kræfterne er brugt på at gå rundt i den snedækkede by og få nogen på opleveren. Apropos lever, så har jeg fået rensdyrlever i salviesauce til frokost. Oh yes, der er blevet spist nogle pænt sære ting hernede - det glæder jeg mig til at blogge om når jeg kommer hjem.

Her ligger meget sne og der der med rydning er ikke lige noget esterne gør så meget i. Der bliver dog smidt en håndfuld grus her og der. I dag gik vi op ad en masse trapper for at se på endnu en kirke. Aleksander Nevskij katedralen var virkelig pæn med 'glasur' på kuplerne.

Nu er det sidste nat og vi skal til at forsøge at sove. I morgen skal vi op og hjem. ÆV.

Mod fjerne horisonter...

Søndag morgen kl 8 mødtes jeg med Sif på rutebilstationen og hoppede på 888'eren. Turen gik i første omgang til Kastrup og Hotel Hilton.

Solen stod op over havet da vi sejlede fra Århus. Nu skulle vi på eventyr.

Færgen gav hurtigt Jylland baghjul og vi nød saltvandet på kinderne.

Vi kunne tage bussen helt til Kastrup og fik lov til at tjekke tidligt ind på hotellet. Vi fik et fedt værelse med kik til den terminal vi skulle flyve fra mandag formiddag. Dagen blev brugt til at føjte lidt rundt i København og bla spise forrygende kage på Konditori Antoniette. Mandag morgen fik vi den mest overdådige morgenmad på hotellet inden vi trillede kufferterne over i terminal 3 og blev tjekket ind. I disse selvbetjeningstider tog det kun 10 minutter før vi havde alt på plads og bagagen afleveret. Og så kom det 'sjove' sikkerhedstjek hvor jeg fik den herligste kropsvisitering længe. Hold da op hvor er de grundige. Vi kom dog hurtigt igennem ubehagelighederne og sad derefter og hyggede os med kaffe ved siden af Infernal. Ja, ikke alene bor vi på 5 stjernede hoteller - vi mænger os også med berømtheder.

Og hvad kan jeg sige: min første flyvetur gik som en drøm. På intet tidspunkt var jeg hverken urolig eller utryg. Det var virkelig en positiv oplevelse. Og så fik jeg jo selv endelig syn for sagen - det er sandt: ovenover skyerne er himlen altid blå.

Der var ikke ret mange med flyet, så vi havde masser af plads. Turen tog kun 1 time og 20 minutter, så vi nåede knapt at kede os før vi pludselig stod i Tallinn.

Vi skulle på på Radisson Blu midt i byen. Værelserne var bestilt uden morgenmad og ved ankomsten spurgte vi hvad det ville koste at få den med oveni. Den lille kække fyr i receptionen opgraderede os straks for et symbolsk beløb til Business Class, så vi ikke alene fik morgenmad, med også et fedt værelse på 22 etage med udsigt over den gamle snedækkede bydel. Bonus!

Vi traskede rundt i og så på smukke bygninger hele eftermiddagen og valgte at spise aftensmad på hotellet. Der var 'In room dining' og vi bestilte rigtig lækker mad. For 160 kr fik jeg chateubriand med rødvinssauce og sauterede grøntsager. Ikke dårligt, skulle jeg hilse at sige.

I dag er det Sifs fødselsdag og vi skal på 'gramse på middelalderen' tur og spise på Olde Hansa i aften. Uhm, jeg glæder mig til at spise bjørn med med ingefær-roer til.