Tanker i en corona-tid: Hug en hæl, klip en tå og giv en skærv...

Det her bliver et meget langt, personligt og rodet indlæg - og det handler slet handler om mad (og dog, det kan vel aldrig helt undgås at komme ind på det emne her). Livet i sikkerhedskarantænen giver en masse tid til refleksion og observation - og det er både godt og skidt. Jeg kæmper med katastrofetanker, gru for fremtiden og mange bekymring for de mennesker, jeg har knyttet mig til - og oplever dagligt ting, som jeg enten skal tage ind eller vende mig bort fra.

Det her er virkelig ikke ment som et selvfedt se lige hvor god og gavmild jeg er indlæg - men en opfordring til alle, om at bidrage med et eller andet, hvor det passer ind og giver mening. Meget af min daglige interaktion med mennesker, foregår på de sociale medier: Twitter, Facebook og Instagram - og det er utrolig hårdt at færdes der, i denne svære tid. Mange gode folk jeg elsker, holder af, respekterer, kender, har sympati for og/eller som blot har krydset min vej - KÆMPER lige nu. Og det hiver både i mine hjertestrenge og sparker til min magtesløshed. For hvad pokker kan man gøre, for at hjælpe bare lidt? 

Og her er min eneste løsning, som er vildt simpel: Giv en skærv! 

Ja, jeg førtidspensionist og er ikke just ved muffen, men mit forbrug er meget mindre, nu hvor jeg sidder indespærret her. Min egen hobbyvirksomhed (bloggen her) er uden indtjening pt, da jeg ikke magter at passe mine forpligtelser fra karantæneland og derfor ikke er leveringsdygtig i salgbart materiale. Den indtjening, forsøder normaltvis min tilværelse - men den er ikke livsnødvendig. Men jeg ved hvor vigtig den ekstra indtjening, selv en lille hobbyvirksomhed kan indbringe, er for mange. Og jeg sidder bare her, priviligeret AF, i mit elfenbenstårn og mangler ikke noget (andet end kram, øjenkontakt og samtale IRL). Og lige nu har jeg ingen udgifter til at spise ude, til transport, ingen selvbetaling til hjemmehjælp, ingen byture, ingen venindebesøg, ingen madklub og ingen spontane madindkøb. Og efter aftale med kontrolteamet, deles vi om maden her, så jeg har langt færre udgifter til den daglige kost. Og det frigiver nogle penge. Ja, jeg kunne spare dem op, til bedre tider - men det føles ærlig talt forkert, når andre kæmper hårdt for at holde skindet på næsen. 

Det kan være meget, det kan være lidt, den kan være symbolsk eller blot en gestus. Vælg den løsning, der giver mening for dig. Spørg evt dig selv: hvor kan jeg gøre en forskel lige nu - hvem har brug for en håndsrækning? Du kan kaste penge efter stor eller små formål, eller vælge at kigge dig omkring i dine cirkler og SE hvem der lider og kæmper......og så gøre en lille forskel der. Overvej om du vil købe noget, bidrage til noget eller støtte nogen personligt. Skal du selv ha' noget i hånden - eller handler det ikke om hvad du får, men hvad du giver? Gør hvad du vil - men gør noget.

Køb årets julegaver nu, opbyg et lager af det du plejer at købe, invester f.eks i kunst fra små kunstnere, køb loppefund fra små hobbyvirksomheder, smid penge efter rare mennesker og støt dine små lokale bikse - med andre ord: smør de små hjul. 

Jeg har kastet mig ud i lidt forskellige modeller, som alle er spottet på de sociale medier - og dem vil jeg gerne dele med jer, i håb om at det kan inspirere lidt:

Det her er Yael (den smilende krøltop under L'et), foran sin fars livsværk Copenhagen Bicycles, som hun arvede efter hans alt for tidlige bortgang. Og den arv har hun forvaltet og løftet - og skabt en skøn og sund forretning, til gavn og glæde for både de lokale og turisterne (og alle os, som har haft den udelte fornøjelse, at møde denne lille dynamo af en kvinde). Men så kom corona til landet - og stak en kæp i hjulet (pun intended).

Foto: Copenhagen Bicycles

Cykelsæsonen banker på, men der kommer ingen turister eller de kunder i biksen, som skal generere indtjening til resten af året. Og så hjælper det ikke meget, med lidt husleje, finansieret af en hjælpepakke. Men der er noget at gøre - for man kan stadig købe cykler, leje cykler, booke ture og tilmelde sig forskellige abonnementsordninger for leje og reparation. Mit lille bidrag var en dags leje af en ladcykel. Hvis du vil bidrage, kan du se de forskellige muligheder her. Du kan også bidrage direkte på MobilePay 904300 og skriv: donation.

----------

Det er meget fint med de der fine hjælpepakker, som mange får gavn af....men der er stadig en del, som ikke kan få hjælp overhovedet. Man skal nemlig ha' en vis omsætning, for at få tilskud - og så er man ildestedt, hvis det er en nødvendig indtægt, ens lille virksomhed indbringer. Hanne, fra Det Grønne Liv, er en af dem som ikke har noget sikkerhedsnet - og er blevet påbudt at lukke for sine behandlinger pga smittefaren. Men huslejen bliver jo ikke på mirakuløs vis gratis, og hvad gør man så?

Foto: screenshot fra Det Grønne Liv

Den eneste mulige løsning, er at sælge behandlinger og gavekort for forhånd. Omend jeg gerne ville under Hannes kyndige hænder, kommer det nok næppe til at ske, men jeg har alligevel købt et lille gavekort. Hvis det var noget du kunne overveje, kan du kigge på de forskellige muligheder her. 

----------

Og selv om man ikke har en virksomhed, men en familie at holde sammen på, hvad gør man så, hvis ens planer og planlagte hjælp, går helt og aldeles i vasken - og ens økonomi er beskeden? Corona umuliggører pludselig mange ting, som man ikke har skænket en tanke, ville blive SÅ besværlige. Mia (#twæblepatters ophavskvinde) står for at skulle flytte til Århus - og havde allieret sig med et godt team og en enkelt flyttebil. Men nu må ingen møde op og løfte i flok. Og hvad pokker gør man så, når man gerne vil hjælpe til?

Illustration: @ckerichen (Twitter)

Man kan f.eks smide lidt i flyttepuljen - så de stærke og professionelle, men dyre flyttefolk, kan løfte. Og her er MobilePay en genial løsning - og nummeret er lige der. Giv en skærv, så Mia kan flytte uden alt for mange kvaler.

----------

Og nu vi er ved #twæblepatter (som har betydet utrolig meget for mig personligt) - så har en rar mand fra Twitter, Morten Q, kastet lækre ting efter den gæve kvindeflok, af flere omgange. Og han har gjort det uden bagtanker, andet end at glæde os. Og nu kan vi glæde ham, ved at støtte hans lille firma, Mortens.nu, som er leveringsdygtig i både vådt og sødt.

Jeg bestilte lidt forskelligt, til både at forsøde karantænen og drukne sorgerne i. Tro mig, du har ikke levet før du har smagt de fantastiske glutenfri lakridspenge fra Almaregården. Kig her, om der er noget der frister dig.

----------

En ting er luksusting, til at nyde, ude over ens basiskost - men der skal jo også rigtig mad på bordet, så man kan få vitaminer til både krop og hjerne. Her i Århus har Kong Gulerod sin lille virksomhed, som leverer firmafrugt - men da firmaerne er lukket pt, har ejeren Kim, åbnet op for salg til private, med levering til døren. For 70 kr, kan man få en kasse med 20 stk blandet frugt. Og sender man en ønskeliste på grønt med, kan det også lade sig gøre.

Frugt og grønt til miiiiig. Det var ligesom juleaften at åbne for de rare sager - som allerede er blevet til mange dejlige måltider. 

Her er første sending frugt - som for længst er spist. Vil du gerne ha' sådan en omgang, leveret til døren - så kan du følge med i div muligheder her. Du kan også bare sende en sms til Kim på 61263715 og afgive din bestilling.

-----------

Og så er der vores kære Vølve, som ligger inde med de dejligste økologiske plejeprodukter. Jeg har været med på sidelinjen, siden den spæde opstart og prøvet næsten alle produkterne igennem tiden. Af hensyn til smittefare er hendes showroom nu lukket - så det er netsalg only.

Denne gang bestilte jeg en lille vidundersalve (til mine vindtørre kinder) og shampoo med stjerneanis (til havfruelokkerne). Ingen unødig kemi, bare ren lækkerhed. Lad dig friste lige her og gør både noget godt for dig selv, og for Thea, som kan sit kram. 

----------

Uh, og nu vi er ved plejen - så har vi, lige nu, alle brug for håndsprit (af 80% ethanol), tilsat glycerin, så hænderne ikke tørre ud. Det laver Sams Island Distillery hjemme på Samsø - og sender direkte til dig.

Og når du nu er ved at bestille det, lige her (når de atter er lagerførende), så smid lige en flaske gin eller 2 i kurven også. 

----------

Og så til lidt af det rigtig personlige, som jeg har købt, af helt egoistiske årsager. 

Jeg følger @Skattejagt på Instagram (og er også venner med Fie på Facebook) og falder for hendes genbrugsfund, igen og igen. 

Collage: @Skattejagt

Den her ring, med en sten så blå, som Busses øjne (i går var et præcis 1 år siden, han forlod denne verden), måtte jeg bare eje. Følg med lige her, hvis du er til retro-nips, sjove smykker og genial genbrugsfund - der bliver løbende postet nyt. 

---

Og som rosinen i pølseenden, har jeg købt et lille stykke original kunst. Kunstneren hedder Christine Reinwald og jeg har længe været vild med hendes streg. Hun laver normaltvis ikke billeder på kommision, men åbnede pludselig op, i en meget begrænset periode, for at få lavet et grafisk portræt - hvis man selv leverede et fotografi at basere det på. Det tog mig ikke lang tid at vælge....

Illustration: Christine Reinwald

Behold: The Real Flamingo Lady. Når det her corona-crazy er ovre, vil jeg ha' lavet et print til væggen af det. Hvis du er heldig, kan du måske stadig lokke hende til at lave et billede til dig, indimellem hendes andre projekter. Du kan se flere af Christines fede ting, og kontakte hende lige her.

----------

Nåede du helt herned? Godt - og find så nogen, som har noget at sælge, har brug for en håndsrækning eller en skilling. Dit sidste sæt tøj har ingen lommer - så bidrag, fremfor at gemme. Tak fordi du læste med... 

Bolognese - langtidssimret på rekordtid...

Reklame: Crock-Pot Express Multi-cooker er en gave fra Crock-Pot.

Så har jeg atter lavet nem mad til fryseren, så jeg også kan spise godt på dårlige dage. På ingen tid fik jeg lavet en kæmpe omgang bolognese, med lidt hjælp fra mit nye aggregats trykkognings-funktion. Og hey, jeg sprang ikke engang mit køkken i luften.....

Men jeg fik lavet en smagfuld, kraftig og intens bolognese - på blot 45 minutter....som smager som om det har simret i 6 timer. 

Som du måske ved, er jeg stor fan af langtidssimret mad der passer sig selv. I årevis hev jeg min elskede stegeso ud og ind af ovnen, til de arme arme satte en stopper for den tilberedningsmetode - og siden fortsatte jeg i min store Crock-Pot, som har været lige så flittigt brugt. Den skulle bare stå på bordet og var nem at betjene....men ak, den havde en tung indsats af stentøj, som armene også til sidst måtte give op overfor - og så var jeg retur på komfuret, hvor jeg så fik brændt et utal af retter på, fordi jeg glemte at røre i dem....og at de overhovedet eksisterede (Hello fibrohjerne!). 

Her i efteråret fik jeg så et tilbud om at teste en helt ny Crock-Pot. Den blev beskrevet i fine vendinger og markedsført efter tidens trend: spar tid. Alt sammen meget fint, men jeg så straks noget helt andet - den var nemlig lavet så let, at jeg selv kunne betjene den.....og ikke mindre vigtigt, selv gøre den ren. 

Den ligner en moderne riskoger (og den kan sørme også koge ris) - og den kan dælme mange gode ting. Man kan ligefrem starte retten direkte op, og brune i indsatsen, inden man tilsætter væde. Glæder mig til at undersøge hvad den kan for mig, for den kan tydeligvis lette mange arbejdsgange.

Den meget lette indsats med slip-let belægning. Vi er allerede ret gode venner.

Det blev til en rigtig 'tøm grøntsagsskuffen og fryseren' ret. Løg, hvidløg, forårsløg, fennikel, peberfrugt, gulerod og squash. Og så havde jeg fundet økologisk Dolmio til 10 kr på bud.

I fryseren fandt jeg 2 x 400 g hakket okse og 300 g bøffer, købt på dato og bare kylet ind i fryseren, til et formål ala det her. I bedste Stop Spild Af Mad stil, køber jeg ALTID økologisk kød på dato, hvis jeg falder over det.

De fleste af grøntsagerne var til overs, fra min pimpede svenske pølseret. Nu skulle de bare ha' kniven for hårdt....

Mig, min skarpeste japanske kokkekniv og grøntsagerne, havde en god hyggestund sammen. Det er ren zen for mig at snitte. Man kan naturligvis smide det hele i en mini-hakker og *wroom wroom* findele det på ingen tid......men så føler jeg mig snydt for at lave mad, på en eller anden måde. Det er vist den sidste rest fagidiot, der sidder i mig der.....

Jeg valgte ikke at brune direkte, da det var en ret stor portion, som ville kræve en del omrøring (og dermed armkræfter). Så kød og grønt blev sauteret sammen, af flere omgange, i en smule olivenolie på en knaldvarm pande.....inden det kom op i indsatsen.

Der blev tilsat hele 4 glas Dolmio. Er man ikke til convenience, smækker man bare flåede tomater, tomatkoncentrat og krydderier i her.

Indsatsen blev sat ned i selve apparatet og låget spændt forsvarligt fast - og dampventilen lukket. For selv om der var tid nok til at langtidssimre, så var jeg SÅ spændt på hvad sådan en trykkoger kunne.

45 minutter senere, var retten simret færdig, uden at være kogt helt i smadder. Jeg ventede lidt, udlignede trykket og tog låget af - og tændte for varmefunktionen, så jeg kunne smage til (urtesalt, friskkværnet sort peber, balsamico, timian, rosmarin og en my rørsukker) og lige koge igennem igen.

Indsatsen var derefter lige til at løfte op og stille til afkøling.

Jeg fordelte bolognesen i 2 fade, så den kunne køle hurtigere. Der blev taget fra til aftenmaden, resten blev pakket i poser til fryseren.

Da det var tid til aftensmad, kogte jeg noget pasta, hev en pose revet ost frem og kunne spise på ingen tid.

Det pureste guf!

Mit helbred svinger meget og kræfterne er uforudsigelige. Men jeg ved at det kan betale sig at holde sig i gang og spise godt - og store portioner af gangen, gemt i fryseren, er vejen frem. Og ganske som resten af mit hjem langsomt bliver mere og mere handikapvenligt, accepterer jeg at der også er brug for hjælpemidler i køkkenet. Mit glas er stadig halvfyldt - og jeg glæder mig over at armene stadig kan snitte, når de nu ikke længere kan løfte. Den her Crock-Pot kommer til at kunne hjælpe mig rigtig meget. Og det her var en meget tilfredsstillende test af den.

Måske skal julemanden ha' sådan en med til dig i år?   

Gaven beskattes efter gældende lovgivning. Ord og meninger er som altid mine egne. 

Pastasalat med avocado-fetadressing...

Pastasalat er for mig en rigtig 80'er ting - som man enten elsker eller hader. For mig handler det om at pastaen er kogt perfekt og der er dressing nok på. Der er ikke noget værre end tør, udkogt og kold pasta *gyyyys*. Her får du mit bud på en utrolig cremet pastasalat med masser af smag. Den kan varieres i det uendelige og serveres med forskellige ting i - og til. Her er den på dag 1, serveret med rejer - og på dag 2, til en omgang saftige frikadeller. 

Men først selve pastasalaten:  

Idéen til den opstod, da jeg lavede den kolde spaghetti-salat med avocado og røget laks - for avocado er bare vildt godt til at lave dressing af. Det giver både protein, sundt fedt - og en pragtfuld cremet konsistens.

Jeg valgte at gå helt old school og bruge majs, ærter og rød peber - den, for mig, forhadte trikolore fra barndommen. Så vidt jeg husker, brugte min mor ærter fra dåse, som intet godt gør for nogen ret. Her fandt jeg små fine ærter fra frost, sprøde majs fra dåse og en kødfuld rød peber.

Min søster sværger til farfalle (sommerfugle eller sløjfer) til pastasalat - men jeg foretrækker hul pasta som de her fusilli. De skal koges perfekt al dente i godt saltet vand og derefter afkøles lynhurtigt i koldt vand, så de ikke 'koger' videre  Den afkølede pasta kommes derefter i et dørslag, hvor den drypper helt af. Jeg kogte 300 g. Og så til dressingen.

Jeg brugte løvstikke, da jeg havde noget på lager - men basilikum, bredbladet persille eller dild vil også være godt. Jeg havde en 'pelset' citron til overs, hvor skallen var brugt til disse 2-farvede kyskager. 

200 g feta fast hvid ost (jeg brugte Puck)
2 avocadoer
2 dl mælk
Saften fra 1 citron
En håndfuld krydderurter
1 fed hvidløg
Urtesalt
Friskkværnet sort peber

Først blendes feta ost, avocado, mælk, citronsaft og krydderurter *wroom wroom* til en homogen masse. Der tilsættes derefter revet eller presset hvidløg, salt og peber. Og så er den klar til brug.

Og ja, du vil kigge på den og tænke "den er alt for tynd og der er ALT for meget til den mængde pasta". Men jeg kan berolige dig med at den har den perfekte konsistens - for feta kan et tykningstrick, som de fleste der har lavet fetadip kan nikke genkendende til. Den sætter sig nemlig ret meget, når den kommer på køl. Og med hensyn til mængden - nykogt pasta kan virkelig suge til sig. Og den her pastasalat skal være cremet og lækker - også på dag 2. 

Det skal lige tilføjes, at dressingen også er fremragende til en kartoffelsalat eller som dressing 'on the side' til en alm blandet salat.

Den kogte afkølede pasta vendes i dressingen og sættes på køl i en times tid, så den kan få lov til at sætte sig lidt.

I mellemtiden gjorde jeg grøntsagerne klar. Den røde peber er salatens eneste sprøde element, så brug endelig en hel (jeg havde desværre kun en halv). Majskernerne drænes og ærterne tøes op i koldt vand.

Tag lidt ærter fra til pynt - og bland de resterende grøntsager i salaten. Og så er den cremede pastasalat klar til at blive pyntet og serveret.

De sidste ærter bruges som pynt. Jeg havde et træt forårsløg liggende, hvor den grønne del blev snittet til drys. En smule af den krydderurt man har brugt, vil også være godt drys.

På dag 1, tog jeg ca ⅓ fra og brugte til en version med rejer.

Jeg brugte rejer fra frost. Bruger du dem fra lage, så udvand dem lige kortvarigt, så den der 'lagesmag' forsvinder. Tag lidt af rejerne fra til pynt og vend resten i pastasalaten.

Pynt med rejerne og lidt mere af det grønne. Dårende dejlig aftensmad.

Og en meget passende portionsstørrelse til et hovedmåltid.

På dag 2, spiste jeg den anden ⅓ til frokost, med 2 smilende æg og et stykke ristet rugbrød til - og gemte den sidste ⅓ til aftensmaden, som skulle spises til en omgang nemme frikadeller. 

Dem flikkede jeg sammen af:

400 g hakket øko-gris
1 æg
½ dl mælk
1 dl blendede havregryn
3 spsk hakket løvstikke
1 tsk løgpulver
1 tsk urtesalt
friskkværnet sort peber

Det hele blev blandet godt sammen og formet til 12 frikadeller. De blev stegt af i en 50/50 blanding af olivenolie og SMØR, til de havde en fin stegeskorpe - og blev derefter stegt færdige i ovnen på 175°C til de havde en kernetemperatur på 75°C (ca 8 minutter).

Dælme dejlige deller. Halvdelen røg direkte i fryseren, til dårlige dage.

Dagens middag: frikadeller med pastasalat og en hurtig tomatsalat. 80'erne ringende, men jeg tog den ikke....havde for travlt med at spise. 

Det kan være svært at være en husholdning på 1 person. Man skal lave en mængde der er værd at blogge om - og ikke mere end det kan nå at blive spist. Det har taget noget tid at ramme den helt rigtige formel, men nu er det vise endelig ved at lykkedes. Men jeg tror dog at der kommer til at gå lang tid før jeg skal ha' pastasalat igen....

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

I går havde jeg Anne på besøg. Hun var så sød at tage badeværelset for mig, når jeg nu er uden hjemmehjælp i en periode. Og sørme om hun ikke også farvede mit hår. Se lige hvad hun havde med til mig: en fødselsdagskurv, fuld af rare sager.

En stor æske Mon Cheri (som jeg har et nærmest unaturligt forhold til), Amber fra Summerbird, lakridser med mint fra Bülow, tørshampoo til mørkt hår, en isterningbakke til store terninger og en flaske Hanami gin med kirsebærblomster. Oh la la...

Jeg bød på en bid aftensmad fra Teriyaki Sushi.

Vi er nemlig begge helt vilde med deres sushiburritos, som de er landets eneste forhandler af - og jeg havde bestilt 3 til deling.

2 med crispy ebi (indbagt reje) og 1 med laks i teriyaki-sauce. 1½ pr mand er meget passende til aftensmad.

En sushiburrito er en hybrid mellem en makirulle og en burrito med fyld. Yderst er der tang og ris, som en makirulle - men fyldet består at masser af sprød salat, agurk, rød peber, teriyaki-sauce og chilimayo + det valgte protein. Jeg har allerede spist en del af dem - og er virkelig fan. Må nok hellere lave en version til bloggen - så jer udenfor Viby J også kan smage.

Desserten var et par stykker af dem her...

Efter Anne var taget hjem, satte jeg mig til tasterne for at få dette indlæg færdigt. Jeg skulle naturligvis ha' en bette G&T med min nye gin. Lidt sjovt med en japansk inspireret hollandsk gin med en engelsk tonic (Feever-Tree) - serveret 'spanish style' i et italiensk glas. 

Om 3 uger skal Anne og jeg på venindetur til Svendborg - og på Kulinarisk Sydfyn. Det er en årlig begivenhed som jeg ser rigtig meget frem til. Det bliver min 'sommerferie' - så det skal jeg forsøge at gemme nogle kræfter til. Der er dog lige et par spændende ting jeg skal først. På onsdag er jeg inviteret til en mælkesmagning, med efterfølgende middag, på en af byens nye Michelin-restauranter - og så er der jo NorthSide i næste weekend. Igen i år, er jeg blevet krediteret og skal ud og kigge på deres økologiske mad. Målsætningen er 100% økologi i år - så det gælder jeg mig helt vildt til opleve. 

Og nu vil jeg simpelthen trække det digitale stik ud og chille sammen med kattene og alt det grønne. God pinse til alle der kommer her forbi...  

Æbleskiveringe med bacon, løg og ost...

Skal æbleskiver være kuglerunde? Skal æbleskiver være søde? Skal æbleskiver serveres med flormelis og marmelade? Det bliver 3 x nej herfra. Her får du min nyeste kreation: æbleskiveringe. En nyfortolkning af den klassiske æbleskive med både ny form og ny smag:

Skæppeskønne ringe med labert fyld, drysset med eddikepulver - og serveret med en liflig sur/sød dip.

Idéen til selve dejen er tyvstjålet fra Umut Sakarya fra Grisen - og videreudviklet af mig. Jeg har gået i en rum tid og forsøgt at tage mig sammen til at få dem lavet. Og så skete der det at jeg fik en tidlig julegave fra hende her med posten. Donut-plader til mit vaffeljern: 

Min første tanke var at de da kunne bruges til andet og mere end donuts. Jeg nævner i flæng: æbleskiver, løgringe og..æh...stuff. Hvem har ikke siddet med en dejtung æbleskive og måtte tvinge den klæge midte ned? Problem solved - spring midten over. Jeg burde nok ha' lagt ud med nogle mere almindelige æbleskiver, men nu havde jeg altså lige en idé at prøve af....

I denne uges pakke i min bacon-adventskalender, var der bla en pakke bacon på 100 g af Livar-gris. Den ville da passe perfekt ind her! 

De øvrige ting til fyldet bestod af æble, Havgus, ristede løg og timian. På den måde fik jeg både en masse dejlig smag og tekstur.

Først skulle der steges noget bacon.

Vilstrup anbefaler at deres bacon ikke steges alt for hårdt, men kun let. Jeg valgte at confitere det nænsomt ved svag varme i ca 1 dl afsmeltet baconfedt, hævet i min fedtbank (som lige nu omfatter fedt fra and, gås, svin og bacon). Baconen blev lagt til rette på en kold pande og langsomt varmet op til middelvarme. Da panden begyndte at blive varm, blev baconfedtet tilsat. Baconskiverne fik lov til at simre i det lune fedt til de var gyldne - og derefter lagt til afkøling på fedtsugende papir. Fedtet, minus 2 tsk, røg tilbage i fedtbanken efter det var blevet siet.

Det nystegte bacon, ½ æble i små tern, 2 spsk ristede løg, 2 spsk groftrevet Havgus og ½ tsk tørret timian. De små æbletern blev brunet godt af i de 2 tsk baconfedt og kølet af. Baconen blev hakket fint.

Og så var fyldet klart.

Selve dejen:

Til 2 pers:

75 g hvedemel
½ tsk urtesalt
½ tsk bagepulver
½ dl fløde
2 æggeblommer
2 æggehvider

Rør melet sammen med salt og bagepulver. Pisk æggehviderne stive. Rør melblandingen med æggeblommer og fløde. Rør fyldet i. Rør blandingen lind med ca ⅓ af hviderne og vend resten forsigtigt i. 

Det giver en tyk chunky dej. Kom dejen i en sprøjtepose og klip et halvstort hul. Så er den lige til at sprøjte i hullerne, når jernet er varmt nok.

Bag dejen til ringe (eller æbleskiver) i smeltet SMØR. Der blev 14 stk af den her dej.

Jeg valgte at drysse dem med eddikepulver, men de var lune. Det er noget jeg har fået i gave, så jeg ved desværre ikke hvor det kan købes (men Google er også din ven).

Til at dyppe i, lavede jeg en sur/sød dip af 2 spsk æblesmør, 1 spsk fuldkornssennep, 2 spsk æblecidereddike, 1 tsk dijon, et drys salt og lidt friskkværnet sort peber blev pisket sammen. Ja ja, mit æblesmør er fra 2011 - men det holder sig stadig godt. Hurra for krydderier der konserverer! I stedet for æblesmør kan en smule æblemos koges op med brunt sukker og lidt krydderier. Umut serverer sine med æblemos kogt med laurbær. Gør hvad du føler for.

De lune ringe blev serveret sammen med dippen - og en kold hvid X-Mas.

Åh, hvor godt. De små ringe forsvandt med lynets hast. Sødt, surt, salt, blødt, sprødt og totalt labert!

Jeg har også smagt dem kolde - og tænker at de vil gøre sig rigtig gode som kuvertbrød til f.eks en god græskarsuppe. 

Der skal også nok komme en sød udgave af de fine æbleskiveringe inden længe...