Der kom også en lille ekstra lækkerbisken fra køkkenet:
Og så kom vi til den første ret:
Visuelt en meget smuk ret. Det lange bånd af selleri var papirtyndt og perfekt knasende. De marinerede knivmuslinger residerede under de runde diske. De 3 mørkeste var lavet af frossen æblemost og udløste en regulær safteksplosion i munden. Det var en ret der imponerede på alle måder.
Den 2. ret bestod af 3 serveringer:
Først udboret 'marv' af rå hvide asparges med knasende rogn, urter og letfrossen olie/eddike-dressing. Simpel og utrolig velsammensat. Knapt var den sidste bid væk, før selvsamme tallerken blev genbrugt til en lille blanquette (frikasse) med resten af de hvide asparges og mere rogn. De flødekyssede asparges nød godt af den smule syrlig dressing der lå tilbage på tallerkenen. Endnu en lille gennemtænkt laber detalje. Den 3 servering var en frisk grøn asparges som næppe havde set mere end 2 sekunders varme - og derfor var strunk og saftspændt at bide i. Med den fulgte de sødeste, mest velsmagende fjordrejer og urter. Sjældent har jeg fået en mere elegant aspargesservering.
Og så var det blevet tid til den 3. ret:
Træk...mig...nu...baglæns...ind...i...fuglekassen. Det er den BEDSTE jomfruhummer jeg nogensinde har spist. Perfekt stegt i SMØR. Og se: der var sauce brown - i form af en hummerglace 'kogt helt i kælderen' (tjenerens vending). Den umodne pære og urterne spillede max op til dans, sammen med en broken gel på stikkelsbær. Seriøst - jeg var lige ved at tude.
 |
| Foto: Mejeriet |
Og så fulgte den 4. ret:
Jeg ville så gerne kunne skamrose denne servering, men den skuffede mig desværre en smule. Smagen af trøffel var så anonym at jeg havde svært ved at ane den. Fisken havde fået en my for meget - vitterligt ikke ret meget, men nok til at den gik fra at være perfekt, til ikke at glide fra hinanden i flager med mødet med gaflen. Mit bud er at den har stået ½-1 minut på en meget varm tallerken og ventet på servering. Der skal ikke mere til med så delikat et stykke fisk som pighvar.
Det virkede desværre heller ikke som om fisken overhovedet havde set salt, en detalje man dog er mere end villig til at se igennem fingre med, da det jo kun var dagen efter restaurantens åbning. Jeg er forvisset om at der bliver strammet op på den slags når rutinen kommer på plads, og saltningen sidder lige i skabet som det sig hør og bør på et sted af dette niveau, hvor man stoler nok på køkkenets evner ud i tilsmagning til ikke at sætte salt på bordet.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Vi udbad os derefter en lille pause for at strække benene og se lidt på omgivelserne.
Der er virkelig dejligt derude - og stille, afstressende og smukt.
Vi lavede en lille midtvejs-evaluering på de bedste elementer - i videoform. Du kan se hvad Lasse har at sige lige her - og hvad jeg var på røven over, lige her.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Vi returnerede til bordet og den 5. ret:
Under de små skiver rå blomme, rå rødbede og trøffel - gemte der sig perfekt grillede små happere af hjerte og lever. Dejligt at se indmaden af dyret også. Den kraftige bouillon smagte pragtfuldt, havde stor mundfylde og masser af umami. Uhm.
Videre til den 6. ret - og sidste hovedret:
Smørmørt, perfekt stegt kød. Lækre rødbeder: letsyltede og som broken gel. Og genialt med de små letbitre granskud. Ved servering fik bukken selskab af en kraftig vildtsauce - legeret med blod. Pivfrækt og utrolig velsmagende.
Dernæst fulgte den 7. ret - en osteret:
Havgus & sødt. Vin: 2014 - Domtalhof, Riesling Auslese, Pettenthal - Rheinhessen.
Billedet yder på ingen måde retten retfærdighed. Men den slags retter er virkelig svære at tage pæne billeder af - specielt i den fremskredne aftens vigende lys. Smagen var dog fuldkommen henrivende. Under en generøs portion Havgus (nøddeagtig hård ost fra Arla Unika) gemte der sig en intens blommekompot og kugler af letpocheret pære. Perfekt balance mellem salt, sødt, surt, bittert og umami + blødt og knas. Godt komponeret og eksekveret.
Og så var vi nået til sidste og 8. ret - desserten. Den viste sig også at komme i 3 serveringer:
Først en af aftenens mest frække smagskombinationer: grønne ærter og jordbær. En forfriskende iskolde suppe på helt nybælgede ærter, med hele små ærter og en jordbærsorbet. Wow, sikke en overraskelse for munden. Dernæst friske jordbær og rød skovsyre sat smukt, som en blomst, på en kompot, overhældt med tyk, tyk, tyk fløde. Smagen man kender - på en ny og frisk måde. Den sidste servering var alle resterne og de ukurante stykker jordbær, toppet med en intens chokoladeis og udstukne mynteblade. Virkelig en dejlig trilogi - som ikke satte for tungt et punktum for selve middagen.
Men vent - vi var på ingen måde færdige. Der ventede stadig kaffe, sødt og en bette avec:
 |
| Foto: Lasse Görlitz |
Og glade var vi. Og ja, jeg var da efterhånden blevet en smule...æh...festligt overrislet.
For de havde været yderst rundhåndede med aftens vinmenu. Jeg har valgt ikke at skrive noget om de enkelte vine - for så ville det her indlæg blive dobbelt så langt. Jeg syntes altid at en vinmenu er en oplevelse værd - og den her var noget ud over det sædvanlige. Fik bla smagt orange vin for første gang - og rødvin lagret i en amfora (lerkrukke). Det var fedt at forlade sin comfort zone for en stund og smage noget nyt.
 |
| Aftens vine |
Jeg klapper i mine små hænder over at vi har fået endnu en restaurant på disse kanter, med så store ambitioner og potentiale. Der vanker helt sikkert Michelin-stjerner i fremtiden. Flere gange i løbet af aftenen fik jeg flashbacks til Eleven Madison Park, i New York, hvor jeg spiste sidste år. Det er den respekt for råvarerne og den måde de får lov til at spille hovedrollen på, der imponerer. At de kan levere sådan et resultat på 2. åbningsdag er intet mindre end et kunststykke. Servicen var også et kapitel for sig. Nærværende, uden at være påtrængende - og med lige behandling af alle gæster. Der blev leveret tilpas informationer om hver ret og vin - uden at man fik hver eneste mikrodetalje med, som det ellers er blevet så moderne nogen steder. Forfriskende!
Det bliver et sted jeg kommer til at besøge igen...og igen. Menuen vil skifte med årstiden og det glæder jeg mig til at opleve. Menuen koster 795 kr - og vinmenuen det sammen. Der er også mulighed for sammensætte en lille menu ved at plukke fra á la carte kortet. Ønsker man at give den gas med den helt store tur incl bobler, snacks, caviar, hele menuen + vin, kaffe, sødt og avec - skal man smide 1995 kr.
Vi siger tak for mad og for oplevelsen til TV2 Østjyland og Mejeriet. Det var en sand fornøjelse at få lov til at spise os igennem den fantastiske middag - og så ligefrem få lov til at udrykke vores uforbeholdne mening om den.
I aften d. 15/6 kl 19:50 på TV2 Østjylland, i programmet Kulturkampen, kan du se/høre os fortælle om oplevelsen - samt høre Martin Lemvig fortælle om visionen for Mejeriet. Du kan se en lille smagsprøve på programmet lige her.
Og du kan se hele programmet her:
.jpg)
