Grønkålsvafler som brød til f.eks smørrebrød...

Hvad skal jeg spise til frokost? Det spørgsmål stiller jeg tit mig selv. Det er efterhånden sjældent jeg har brød i huset (med undtagelse af knækbrød) - men jeg er begyndt at lave 'brød' i vaffeljernet og gemme i fryseren. Her får du en udgave med grønkål og tofu, som gør sig rigtig godt til div slags smørrebrød. Åh, hold da op - så farligt er tofu heller ikke. Mon ikke det er på tide at du giver det en chance?

Det gode er, at de mætter så meget, at en enkelt vaffel med topping er nok til en frokost. Her er de smarte vafler brugt til et stykke med roastbeef og et stykke med røget ørred, avocado og spejlæg.

De her vafler opstod som et Stop Spild Af Mad projekt inden jeg rejste til København (for at deltage i min søsters surprise-polterabend). Endnu engang havde jeg købt grønkål for at lave chips, men ikke fået det nået. Og nu skulle det så omsættes i en fart - eller fryses. Og så var det jo nærliggende at flikke en alternativ vaffeldej sammen. Den blev vegansk, thi der var ingen æg i huset. 

Til 6 belgiske vafler:

150 g ribbet grønkål
350 g silken tofu
150 g fuldkornshvedemel 
Lidt vand
Urtesalt
Chipotle eller anden chilipulver
2 spsk citronsaft
½-1 dl linse- eller kikærtemel

Blend først tofu og grønkål *wroom wroom*- tilsæt evt lidt vand. 

Det giver en smuk grøn masse. Blendet Shrek? Fuldkornsmelet røres i, sammen med smagsgiverne. Konsistensen justeres med linse- eller kikærtemel (kan erstattes af HUSK eller kartoffelfibre).

Den færdige dej - klar til vaffeljernet.

Dejen blev bagt til 6 vafler.

Den ene blev straks fortæret - toppet med økologisk hamburgeryg og hjemmelavet 'italiensk salat' af rester. De sidste vafler røg i fryseren. De er blevet til følgende 5 frokoster:

En rigtig lækkerbisken med sennepscreme, røget laks fra fryseren, tynde skiver rå fennikel, rød peber og et skud friskkværnet sort peber.

Sennepscremen er lavet på 50/50 skyr og mayonnaise, smagt til med fuldkornssennep og French's. Det blev lagt en hel pakke øko-laks ovenpå. Det må godt laves lakselyde!

Til den næste frokost var vaflen toppet med røget torskerognssalat, rød peber og karse. 

En dåse røget torskerogn blev rørt sammen med lidt skyr og mayonnaise. Der blev smagt til med salt, peber og citronsaft. Som fyld blev der tilsat lidt finthakket rødløg og rød peber - og en lille håndfuld kapers (vredet fri for væde i et stykke køkkenpapir). 

Det blev også til en de luxe spegepølsemad med sky, løg og karse.

Vaflen blev smurt med en smule mayonnaise og belagt med tynde skiver fennikelspegepølse. Der blev toppet med masser af sky (Uhm, sky) og løgringe.

Og så var der farmors favorit: den med råstbøf (sådan udtalte damen altså roastbeef) - toppet med hele udtrækket.

Jeg indrømmer blankt: det er noget jeg har købt mig til. Det er de sidste rester fra en 'pålægsfad' fra Kvickly. Jeg kom lidt remoulade i en sprøjtepose og duppede lidt på vaflen. Et salatblad og nok roastbeef til 2 stykker brød, blev toppet ovenpå (mere kød er bedre kød!) - og der blev pyntet af med mere remoulade, syltet agurk, revet peberrod, ristede løg og karse.

Og så kommer rosinen i pølseenden: røget ørred med meget mere af alt det gode.

Jeg havde været SÅ heldig at få 2 sider danske økologisk ørred på dato til blot 25 kr pr stk (sat ned fra 99 kr) i Kiwi. Dem skar jeg op og gemte i fryseren - og så kunne jeg jo passende lige få en skøn frokost ud af det med det samme. Den sidste vaffel blev smurt med den samme sennepscreme som til laksen - og belagt med en temmelig generøs mængde at den fremragende ørred. Har må man faktisk også godt lave lakselyde....selv om det er ørred....

Ovenpå den fine fisk, lagde jeg ½ avocado i tynde skiver (skær den i skiver i skallen og grav hele herligheden ud med en stor ske) - og et velkrydret spejlæg, lidt Sriracha og karse.

Åh...åh...det var jo ren æggeporno. 

Jeg må sige at vaffelbrød er et hit at ha' i fryseren. Det tager ca 10 minutter at tø op på køkkenbordet, så er den klar til brug. Og nej, det smager ikke som alm brød - men det tjener formålet: at være noget under pålægget. Der kommer nok flere varianter med tiden.

Hmm...måske skulle jeg gå ud og lave nogle nye grove vafler så jeg kan få mig noget frokost i dag også...

Pivfræk græskar-chowder med sprød tofu...

Overskriften røber at kliddamen er tilbage på bloggerpinden - med en vaskeægte vegetarret. Oh yes, det er hippie-æde for fuld udblæsning. Men tro ikke at det er hverken kedeligt eller smagløst af den grund. Visuelt er den måske ikke så smuk at skue, men der er i stedet smæk på smag, tekstur og laberhed i munden:  

Der er masser af gode grøntsager, vegetabilske proteiner, velsmag og sundt fedt til stede - så det er et måltid der appellerer til alle sanser og mætter på den helt rigtige måde. 

For mig er god vegetarmad noget der hverken er endimensionalt i smag eller tekstur. Jeg magter ikke 'bløde' udkogte retter med den samme smag i hver eneste bid. Min hjerne og min mund kommer lynhurtigt til at kede sig - og jeg føler mig ikke tilfredsstillet bagefter. Og for mig er mad ikke blot noget der skal fylde min mave og give min krop brændstof - det skal også være en god oplevelse at spise!

Vejret tillader på ingen måde at jeg forlader min lejlighed. Kulden skærer som knive og jeg kan ikke få varmen igen bagefter. Så jeg måtte nøjes med de ting jeg havde på lager - hvilket viste sig at være nok til en festmiddag til 30 personer...eller noget. Men jeg syntes jeg trængte til en masse grøntsager, så det blev et vegetarisk måltid jeg sigtede efter. Det blev også til et Stop Spild Af Mad projekt, hvor jeg kunne komme af med de ting jeg havde købt ind til jul, men ikke fået brugt. Det var bla dette hokkaidogræskar, som skulle ha' været i grøntkålssalaten juleaften. Der var også broccoli og løg på lager. Kikærter på dåse har jeg altid og tofu af og til. Jeg plejer at købe et par pakker, når det er på bud til ca 15 kr i Rema 1000. Det er de færreste der ved det, men hvis man smider tofu i vaffeljernet, får man en utrolig lækker lille sprød sag ud af det.

Der var kartofler til overs fra nytårsmenuen fra Skagenfood - for til nytår var jeg stadig så småtspisende at jeg nøjedes med kød og tilbehør. Kartofler er jo generelt ikke noget jeg spiser særlig tit, men bruges det skulle de! Desuden var der appelsiner, kokosflager (indkøbt til min dessert-bøfsandwich), mandler og grøntsagsbouillon på lager. Men hvad skulle jeg så lave? En suppe, en gryderet eller noget helt tredie? Jeg besluttede mig for at lave en hybrid mellem suppe og gryderet - en chowder. Det er en slags tyk suppe med masser af fyld. Og her i kulden trænger jeg til noget indre varme, så jeg gik på jagt efter den hele rigtige karry at bruge i. Ren dovenskab, I know, men jeg magtede altså ikke til at lave en karryblanding fra bunden den dag.

Heldigvis har jeg en masse forskellige blandinger at vælge imellem. Den tørrede koriander har jeg haft med hjem fra New York, det er af en eller anden grund næsten umuligt at skaffe herhjemme.

Det endte med 3 spsk CP44 aka Verdens Bedste Karry, 2 spsk Garam Masala og 2 spsk Kandyan. Sammen udgjorde de en både aromatisk, parfumeret og stærk trio. 

Til min chowder skulle jeg bruge hele græskarret, hele broccolihovedet, 250 g kartofler og 2 løg. Brug de grøntsager du har på lager - og gerne rød peber, det giver noget mere farve.

Det hele blev klargjort og skåret i små mundrette bidder - og tilført ½ ds kikærter. Halvdelen af kartofler, løg og græskar blev taget fra til selve suppen.

Resten blev smidt i en pose sammen med saften fra ½ appelsin, et godt squeeze olivenolie, lidt salt og halvdelen af karryblandingen. Posen blev rystet grundigt, så krydringen blev jævnt fordelt.

De marinerede grøntsager blev fordelt på en bageplade og bagt lige akkurat møre på 180°C (varmluft) på ca 15-17 minutter. Man kan også vælge at lave suppen først og så koge fyldet med til sidst, men jeg kan godt lide de sprøde bagte kanter de får på denne måde. Det giver også en bedre tekstur til den færdige ret.

Når ovnen nu alligevel var tændt, kunne jeg passende riste lidt kokosflager og mandler - i stedet for at tænde en pande. Jeg slukkede for blæseren og gav pladen 5 minutter - slukkede ovnen og lod den stå 2 minutter på eftervarmen.

Og så til selve suppen. Løget blev først sauteret i en smule olivenolie, tilsat 2 fed hvidløg i skiver, resten af karryblandingen og græskar + kartofler.

Der blev hældt vand på til det lige akkurat dækkede - og der blev tilsat 2 tsk urtebouillon. Grønsagerne blev kogt møre inden jeg stak en stavblender i gryden og *wroom wroom* forvandlede indholdet til en tyk suppe.

Og så skulle smagen tweakes. Når jeg laver ting med græskar kan jeg godt lide at balancere den let sødlige, fade smag, med et godt skud syre. Jeg tilsatte derfor saften fra den anden halve appelsin, lidt æblecidereddike og et drys af det her havtornepulver. Brug citron, lime, ingefær, div eddiker eller hvad du nu foretrækker. For farven og sundhedens skyld, tilsatte jeg også et godt skud økologisk gurkemeje - ligeledes hjembragt fra NYC. Et par dråber akaciehonning, lidt ekstra salt og et godt skud friskkværnet peber senere - og så var den klar.

Suppen kan sagtens spises som den er - eller bruges som sauce til f.eks boller i karry. Det er en fremragende måde at snige grøntsager i børn og andre kræsne væsner på. De bagte grøntsager kan også bruges for sig, som tilbehør til kød, fisk eller som lun salat med ristede kerner og frø på toppen og en kølende mælkebaseret dressing til. Men lige her skulle de 2 elementer nu kombineres - og toppes med tofu. Så den må vi hellere komme i gang med nu:

Og her er den så - den beige rædsel. Indrømmet, tofu er sgu ikke for alle. Magter du det ikke, så drop den - eller erstat den med kylling i tern. Jeg lover ikke at sladre!

Halvdelen af pakken (100g) blev duppet fri for væde og skåret i terninger. Det er flot at se til, ikke? Det både lugter og smager af våd hund i 'rå' tilstand - men det er nemt at ændre på. Man kan marinere både før og efter stegning, men jeg forlod det blive au naturel. Resten af retten var nemlig så krydret at det ikke var nødvendigt med ekstra smag der. Det handlede om at tilføre protein og 'sprødt' til retten.

De små terninger blev stegt sprøde og gyldne i en smule olivenolie - og lagt på fedtsugende papir. Prøv endelig at spise en som de er - konsistensen er et sted mellem stegt halloumi og fast kylling. Smagen er temmelig neutral, omend ret salt.  

Suppen blev varmet, fyldet tilsat og varmet igennem - (hold lidt fyld tilbage til at komme ovenpå).

Og så til alt det andet topping. Kølende skyr (brug Alpro for en veganske udgave), stærk syrlig Sriracha, knasende ristede madler og kokosflager - og i mangel af en frisk dusk, et drys tørret koriander.

Anret chowderen i en varmet tallerken. Top med resten af grøntsagerne. Læg den sprøde tofu tilrette. Lav små kølende søer af skyr (eller Alpro) og dryp med en passende mængde Sriracha. Fordel lidt ristede mandler og kokosflager på toppen og slut af med et let drys koriander - eller et fintsnittet forårsløg. Et frisk grønt pift kan gøre meget. Tag en ske og gå så til fadet - det er comfort food ligesom hjemme i Indien! 

Nåede du helt herned til bunden? Jeg er imponeret.

Det er SÅ fedt at ha' fået lysten til at spise og lave mad igen. Føler mig voldsomt inspireret og kan mærke idéerne ulme indeni. Men jeg skal lige huske på at kræfterne stadig er små, inden jeg kaster mig ud i nogle vanvidsprojekter. But I'm back.................

Boller i temmelig alternativ karry...

I går lå jeg i sengen hele dagen, hostende som en flok sure sælhunde og kogende af feber. Hen på aftenen blev jeg dog så sulten at der skulle varm mad til. Efter et mislykket visit på Just-Eat (der var INTET overhovedet jeg havde lyst til) besluttede jeg mig for at kravle ud i køkkenet og lave et eller andet spiseligt af det jeg havde i huset. Så jeg tog den store ja-hat på og gik på jagt i skab, fryser og køleskab. Det kom der denne temmelig alternative opskrift på boller i karry ud af:

Boller i tofu-karry fra en æske, med ris, ærter, syltede perleløg og sprødt kikærte-mix. Det tog kun 20 minutter fra jeg ankom i køkkenet til jeg sad og spiste. Og hvordan kan det dog lade sig gøre? Jo, ser du - jeg greb efter en rigtig nem løsning: en pulverløsning.

I forbindelse med premieren på Hundredefodsrejsen havde jeg fået billetter til filmen tilsendt og mulighed for at lave en give-away med 2 billetter. Desuden blev jeg tilbudt at få tilsendt en pakke med "fransk hvidvin og nogle lækre indiske krydderier og snacks" - hvilket jeg også sagde ja tak til (da jeg åbnede pakken viste det sig dog at være franske lyserøde bobler og 2 'indiske' halvfabrikater fra Lidl?. Ret skuffende når man havde forventet 'lækre indiske krydderier og snacks'). Det gik desværre hverken værre eller bedre end at jeg glemte ALT om både film og give-away. Jeg fik ikke engang set den selv - og det på trods af at det lige er en film for mig! UNDSKYLD, det var fibrohjernen der lige slog fra der. Det er flovt når den slags sker. Nå, men så kunne jeg jo passende lige hive æsken ud af skabet og så hvad det var for noget.

Jeg må indrømme at jeg var ret så skeptisk da pakken ankom, men nu så den pludselig brugbar ud. Små kræfter kræver nemme løsninger. 

Tja bum, det er vel hvad man kan forvente af pulver (klik på billedet for at forstørre). Men på den anden side, ikke så mange uønskede ingredienser som hos f.eks Knorr. Jeg havde overvejet at arkivere den lodret, men som ambassadør for Stop Spild Af Mad kan jeg ikke forsvare at smide noget ud som rent faktisk kan spises. Og jeg dør jo ikke af at spise noget der ikke er øko og lavet fra bunden en gang i mellem.

Men da jeg så kikkede på tilberedningsvejledningen måtte jeg virkelig tænke kreativt. For der skulle bruges cremefraiche. Det kan nemt erstattes af alt fra skyr til kokosmælk - men jeg havde ingen af delene på lager. Men sult lærer en sløj klidmoster at tænke ud af boksen - og finde en brugbar løsning.

Og den løsning blev en brik silken tofu. Jeg har før brugt den i en tomatsuppe, så hvorfor ikke til en sauce? Fryseren bød på 10 stk boller fra mine Boller i græskar-karry og en halv pose ærter. Æsken indeholdt 3 poser: en med ris, en med en krydderblanding til kødet og en med saucepulveret. Risene blev sat over og kogt efter anvisningen på æsken.

Jeg gravede også et gammelt forladt løg frem. Tofuen blev pakket ud og drænet - og fik selskab af den krydderblanding der var beregnet til kødet. Den fik en tur med stavblenderen *wroom wroom* så den blev til en homogen flydende creme.

Løget blev skåret i tynde både. Bollerne blev tøet op i mikroovnen og ærterne i lidt koldt vand. Tofuen fyldte jo lidt mere end den mængde cremefraiche den skulle erstatte, så jeg skruede lidt ned for vandmængden.

Løget blev sauteret i en smule olie til det begyndte at tage farve. Saucepulver + vand blev tilsat og fik lov til at koge i et par minutter.

Tofuen blev tilsat og fik lov til at simre med i en rum tid. Jeg smagte til med lidt salt, friskkværnet sort peber og et par dråber æblecidereddike. Bollerne fik lov til at varme godt igennem i den færdige sauce mens risene trak færdige.

Man må sige at det ligner gode gamle boller i karry ret godt.  Det er muligt at de er ude af afstemningen, men det vil altid være min nationalret!

Ærterne fik et hurtigt zap i mikroen inden de kom på tallerkenen. Der blev drysset med lidt sprødt kikærte-mix (kan købes i asiatiske butikker) og givet lidt sødsyltede perleløg til. Sådan, varm mad på 20 minutter.

Og dommen? Well, det var da så absolut spiseligt - og jeg er glad for at nu har mad til i aften også. Det er ikke noget jeg selv kunne finde på at købe, men jeg kan bestemt se potentialet i den hvis man er en fortravlet sjæl med smag for lidt eksotisk i hverdagen. Det er bestemt ikke min sidste sauce med tofu. Det mætter godt og er med til at give konsistens.

---------------------------------------------------------------------

Og så har jeg fået nogle rigtig fine ord med på vejen:

Foto: Christina Forsberg

Den formidable danske fortfatter Helle Helle er blevet interviewet af Berlingske - og har dette at sige om mig og bloggen. Wow, det er STORT. Jeg er meget rørt og beæret over at blive fuldt på sidelinjen af en som jeg selv ser meget op til. Hun kan virkelig noget med ord som jeg er helt på røven over (og modtog 'De gyldne laurbær' for Dette burde skrives i nutid i 2012). Vores veje krydsedes for første gang da jeg på et tidspunkt var udsat for chikane på bloggen. Helle sendte mig en smuk buket og et par opmuntrende ord - og jeg kvitterede med hjemmebagte vaniljekranse (Madam Mangors, naturligvis). Det her billede vil jeg gemme og tage frem på dumme dage hvor humøret har brug for et boost. 

Tak til alle der komme her forbi - I er med til at gøre bloggen til det den er. Jeg nyder at hitte på og er kisteglad for at I gider at læse med...