Viser opslag med etiketten Tak. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tak. Vis alle opslag

torsdag den 28. november 2013

Om Thanksgiving og taknemmelighed...

I dag er det Thanksgiving - og min første af slagsen. Det er jo en amerikansk festdag, men i de senere år er det også blevet en tradition flere danskere har taget til sig. Og i år skal jeg være med til en ægte amerikansk Thanksgiving her i Danmark. 

Memphis Roadhouse slår nemlig dørene op for en aften med langborde og et festmåltid uden lige.

Oh la la....det er vist de løse bukser man skal iføre sig i aften.

Gobble gobble, the bird is in trouble. Jeg spiser ellers aldrig kalkun - men glæder mig til at gøre en undtagelse i aften.

Det er tradition for at man på Thanksgiving siger tak og udtrykker sin taknemmelighed for de gode ting der er i ens liv. Og det vil jeg gerne tage til mig:

TAK til alle der læser med her. Jeg er glad og taknemmelig over at I har lyst til at følge med her på bloggen. Det er en daglig glæde at læse jeres kommentarer og dele opskrifter + det løse. Fedt med konstruktive spørgsmål, feedback og hjertevarme mails når det hele er svært. Og dejskraberne, tak for dejskraberne...

TAK til det fantastiske netværk jeg har fået igennem den her blog (I ved hvem I er). Jeg er i sandhed velsignet ved at ha' fået så mange dejlige mennesker i mit liv. Det opvejer på den ensomhed jeg levede den første halvdel af mit liv i. Det er blevet til bekendte, venner og hjerteveninder - i et omfang jeg aldrig havde troet muligt. Og jeg må ikke glemmer Kagedåserne - de kom som sendt fra himlen.....men er bestemt ikke en flok engle.

TAK til min fantastiske kæreste Max. For at turde mig på trods af sygdom og mange forhindringer. Det var modigt at hugge ægteskabet op til pejsebrænde - for man skal ikke kæmpe for enhver pris. Ved at gå hver til sit har vi reddet et ellers fordømt parforhold. Og i sidste uge kunne vi fejre at det var 20 år siden at vi blev kærester. Og du er stadig en frækkert *grrrrr*

TAK til min dejlige familie i Herlev. Min højtelskede søster, hendes kæreste og mine 2 små skrupskøre niecer på 2 og 6 år. Jeg flyder over at taknemmelighed for dem. De åbner deres hjem og deres hjerter for mig - og give mig varme og ømhed som gør mig så godt. Og Søs: Yo bitch, I puked on the wound...

TAK fordi du nåede til enden af det her indlæg. Det var noget at en bid at komme igennem. Nu vil jeg kvæle min patos, snyde næsen og duppe de varme tårer af kinderne...og kvæle patosen igen. 

Hvad enten du skal fejre Thanksgiving eller ej - så håber jeg at du får en dejlig aften.           


onsdag den 17. juni 2009

Frisk?...

Well, nogenlunde frisk. Nu er jeg da kommet på højkant og har fået læst alle de kommentarer der lå og ventede. For pokker, hvor er jeg glad og rørt over alle de dejlig beskeder. Det er helt overvældende med så meget feedback.

Så tusind tak alle sammen ☺

Jeg springer Mandagstema over i denne uge, barndomsminder magter jeg ikke at skulle rode med nu. Der er ikke så mange gode af slagsen, så allerede da jeg kiggede efter et billede fik jeg den der mavefornemmelse der sagde nej.

I morgen står jeg op og tager på rundtur i blogland hvor der ligger en masse spændende indlæg og venter på at blive læst. Og jeg har selv lidt i støbeskeen. Det handler om blåbær. Store blåbær. Kæmpestore blåbær faktisk. Se selv:

Det er de største jeg nogensinde har set. Det sagde jeg godt nok også da jeg så de her: 

Nu er de jo bittesmå i sammenligning med dem ovenfor. Mon de fåes større end dem?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...