Rabarberkage med kokos...

Åh, hvor har jeg glædet mig til rabarber-sæsonen - og blev vildt glad, da jeg fik bragt et bundt, her den anden dag. Så var det store spørgsmål bare: kage eller crumble? Løsningen faldt jeg over i en af de mange madgrupper, jeg er med i på Facebook, hvor der pludselig dukkede den labreste svampede kage, med rabarber og kokos op. Opskriften stammer her fra Meyers - og her får du min version, som er uden raffineret sukker:

Det er en virkelig dejlig kage. Syrlige rabarber og sød kokos - det spiller bare. Vi har lige fået et stykke, mens den var lun - serveret a'la mode (med is).

Jeg havde heldigvis alle ingredienserne i hus, så den var lige til at gå til. Men for at tage hensyn til min kæreste, som ikke tåler sukker alt for godt, erstattede jeg rørsukkeret med Sukrin Gold. Det giver en lidt mere 'karamellet' smag. Brug bare det sukker, du føler for.

Jeg måtte dog i fryseren efter en rulle biodynamiske SMØR (har købt 5 ruller her og gemt på frost, til bla julesmåkagerne) og skar et stykke af på øjemål.

Woop woop, jeg ramte sørme nøjagtigt på grammet. Det er simpelthen den vildeste følelse, at ramme præcist i første hug. Min kæreste meddeler, at jeg råbte højt og triumferende. Ja ja, små glæder....

Og så til selve opskriften. Til ca 6 pers - springform 24 cm. 

300 g rabarber (renset vægt)
150 g blødt SMØR
225 g + 2 spsk Sukrin Gold (eller rørsukker)
½ tsk vaniljepulver (eller kornene fra ½ vaniljestang)
2 mellemstore æg
75 g kokosmel
110 g hvedemel
¾ tsk bagepulver
2 spsk mælk (ikke med på billedet)

Skær rabarberne i små stykker og vend dem med 2 spsk Sukrin Gold. Lad dem trække ca 15 min. Rør SMØR og Sukrin Gold cremet og tilsæt vanilje. Rør æggene i, et af gangen. Rør kokosmelet i. Sigt mel og bagepulver sammen - og vend det i dejen, sammen med mælken. Dræn væden fra rabarberne og vend dem i dejen. Spænd bagepapir fast i bunden på springformen, klip kanterne til og smør formen på indersiden. Fordel dejlen i formen og bag kagen ved 175°C (varmluft) i ca 45-50 minutter. Test med et træspyd, som skal komme rent op, om kagen er færdig. Lad den køle lidt i formen, inden ringen tages af. Ved servering, glides den over på et fad, ved hjælp af bagepapiret.

Den lune, nybagte, gyldne kage.

Jeg valgte at pudre toppen let med SukrinMelis. 

Og så var det bare med at få taget hul på kagen - og kalde til eftermiddagskaffe på altanen.

Dog ikke før, det lige har lagt en kugle økologisk vaniljeis på toppen. Kagen kan også serveres med flødeskum, cremefraiche eller skyr, rørt med lidt sødt og vanilje.

Eftermiddagskaffe på altanen i solskin - det fejlede ikke en pind. Min eneste anke var, at der næsten var for lyst til at fotografere. Kaffen var en iskaffe, af den koldbryggede slags (60 g malede kaffebønner til 1L kildevand. Træk 12-24 timer på køl og filtreres), sødet med en smule Sukrin Gold og tilsat en god slat Græsmælk. 

Iske ville grumme gerne slikke de sidste rester is i sig - men fik et bestemt NEJ. Han er en lille opportunistisk skiderrikkelse...

---------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

Og så til det personlige. Hop fra her, hvis du ikke er til det.

Cirkus Corona fortsætter ufortrødent forestillingen. Mange kan heldigvis begynde at glæde sig, til at komme retur til job, skole og til samfundet i det hele taget. Det ser lidt anderledes ud for mig og resten af højrisikogruppen. 

Vi skal nemlig stadig passe meget på - og ikke udsætte os for unødig fare. Men nu er der da endelig lukket op for hjemmehjælpen igen, så nu kan jeg begynde at være hjemme hos mig selv igen. Det bliver naturligvis rart at komme hjem til alt mit nips, min egen seng og eget køkken - men det bliver altså også noget ensomt. For jeg skal fortsat praktisere en vis social distance. Jeg kan tillade mig at se et par enkelte veninder, udendørs, enten hos dem eller hos mig - men hverken min lejlighed og altan, tillader afstand nok. 

Så fra søndag d. 17/5, går kæresten og jeg tilbage til vores gamle skema, som overholder betingelserne dikteret af reglerne om gensidig forsørgelsespligt - som er 'man ikke må være mere sammen, end man ikke er sammen'. Det skulle egentlig ha' været fra nu på søndag, men der er et par mærkedage i den kommende uge (bla min fødselsdag d. 13) som vi lige skal ha' fejret først.

Jeg er på ingen måde tryg ved at handle alene. For jeg kan ikke kan gå ret langt eller bære ret meget, så jeg skal ha' el-scooteren med - og bede andre om hjælp, til at nå tingene på hylderne og nede i køledisken. Det er angstprovokerende at skulle bede fremmede om hjælp, som så skal alt for tæt på. Så enten skal jeg ha' de udvalgte varer bragt, eller ha' nogen jeg kender til at handle for mig. Det syntes jeg er vildt træls. Så jeg har valgt en helt anden løsning, og droppet at handle ind helt - og i stedet kastet mig ud i at bestille den her måltidskasse (til 4 dage), med levering hver mandag. Og så må jeg få det bedste ud af det der kommer - og selv hitte på og lave mine egne retter, når jeg er sammen med min kæreste. Det er vist den bedste plan, lige nu. Og den første kasses menu, ser meget lovende ud:

Screenshot fra menuen hos Den Grønne Asparges

Og nu vil jeg trykke på 'udgiv indlæg' - gå ud og lave aftensmad til kæresten og jeg. Menuen lyder på svinekoteletter a'la wienerschnitzel, med hele udtrækket.  

God dag, til dig der kom her forbi... 

Brunsvigersovs...

I dag får du opskriften på et voldsomt lækkert fluidum: brunsviger i flydende form. Jeg smagte det første gang (og anden gang), til jul, på Århus Mad & Marked i Friheden - hos Vorfor Vaffel, som var på besøg fra Storms Pakhus i Odense. Jeg blev så begejstret, at jeg måtte lave en version selv - og fik heldigvis charmet mig til opskriften. Her får du mit take, på det søde køkkens, bedste brune sovs:

♫ Åh, brunsvigersovs - åh, brunsvigersovs - du er da verdens bedste smovs ♫

Enhver der har kendskab til den fynske brunsviger, eller brunner, som den ofte kaldes i folkemunde, har en holdning til forholdet mellem dej og fyld, flødeskum eller ej og sukkerets beskaffenhed. Der er dog konsensus om, at der altid er for lidt snask på toppen. Og det er jo snasket, vi vil ha' - hele tiden og over det hele....

Men nu kan du selv lave labert snask, i litervis!

Der skal 5 ting til: Mørkt sukker, fløde, SMØR og cognac + salt, som mangler på billedet. Det er oplagt at bruge puddersukker, men jeg foretrækker mørk muscovadorørsukker - som har en dyb intens smag, med et hint af lakrids.

Cognacen er med til at bryde det oversøde. Det kan sagtens erstattes af andre alkoholtyper - eller undlades. For en vegansk udgaves, erstattes fløden med kokos-, havre- eller soyafløde - og SMØR med f.eks Vegan Blok fra Naturlig.

Til en portion, skal der bruges:

1 dl mørkt sukker
1 dl fløde
10 g SMØR
1 spsk cognac
1 knsp salt

Kom sukker, fløde og cognac i en gryde. Varm op ved middel varme, under omrøring, til sukkeret er smeltet. Lad blandingen simre et par minutter. Pisk SMØR og salt i - og kom den færdige blanding i en skål. 

Brunsvigersovsen kan bruges varm/lun og tynd, som den er - eller køles ned og serveres som en tyk 'karamelsovs'.

Indtil i forgårs, havde jeg kun smagt den varm på nybagte vafler. Billedet er fra 2. runde til jul.

Det var først, da jeg gik i gang med at fotografere den afkølede sovs, at det faldt mig ind at den også kunne gøre nytte kold.

Den havde nemlig sat sig på køl, til en tyk og skøn konsistens.

Jeg indrømmer blankt: det er en købt vaffel - thi der var ikke ork på kontoen, til at takle vaffeljernet selv. Men det var mig altså magtpåliggende at få sovsen smagt kold, før jeg kunne skrive det her indlæg. Ak, de ofre jeg må gøre for denne blog!

Træk mig nu baglæns ind i den fynske fuglekasse.....det var i sandhed det pureste guf. Jeg tænker straks, at den kan gøre lykke til pandekager med is, på risengrød (well, alle slags grød) og til alamanden, som dejlig snask på et stykke ristet brød - eller blot udrørt i et glas mælk, koldt eller varmt.

En ting er sikkert: brunsvigersovsen er kommet for at blive...  

Tilføjet d. 18/4:

Vaffel med is og brunsvigersovs er en vinderkombi!

Fiskelagkage med tunmousse, røget laks og rejer...

Pynte-Sisse har fået lov til at lave en lille ekstra ting her til påske. Den Store Påskefrokost, for kærestens familie, skulle ha' været afholdt af mig - og indeholdt en stor fiskelagkage til forret, lammekøllle til hovedret og hjemmelavet regnbueis (vanilje, chokolade og passion) til dessert. Og så stod jeg pludselig der, med idéer på lager - som jeg havde meget svært ved at brænde inde med. Nå, men så måtte jeg jo skrue mængderne lidt ned, og nøjes lave en fiskelagkage til 2 personer: 

Selv om den er lille, har den fået hele armen med pynten. Jeg kunne simpelthen ikke lade være. Man kan pynte den så lidt, eller som meget som man har lyst til - kun fantasien sætter grænser.

Fyldet skulle være tunmousse, af den luftige slags. Og det skulle være med god tun. Jeg havde det bedste på markedet, på lager - som faktisk var for godt til at bruge til mousse.....men når det nu skulle være lidt, men godt, gik det lige akkurat an.

Linefanget skibjack-tun fra Atlanterhavet, i portugisisk økologisk olivenolie, fra Grøndals. Jeg købte 2 dåser på Food Festival sidste år, og havde gemt dem til en særlig lejlighed. Det er de fineste fileter. Den ene dåse røg til en lille fiskefrokost, for nogle dage siden, så jeg måtte skaffe lidt mere - og fandt en brugbar dåse i Føtex. Næste gang jeg skal lave tunmousse, vil jeg købe en større dåse 'plukfisk' fra Grøndals i stedet for. 

Jeg har brugt min egen opskrift på tunmousse - men med lidt andre mængder og mindre fyld. Der blev ikke taget billeder undervejs, men du kan få mængderne her - som passer til den her lille fiskelagkage + en lille tunmousse ved siden af.

2 dåser tun
1 dl skyr/cremefraiche
2 + 2 tsk kapers
2 tsk fuldkornsennep
2-3 spsk citronsaft
En god tot frisk dild
Salt
Friskkværnet sort peber
4-5 blade husblas
1½-2 dl fløde

Tunen drænes og kapers klemmes fri for eddike. Husblassen lægges i blød i koldt vand. Tun, 2 tsk kapers og skyr/cremefraiche, blendes så fint som man ønsker. Dilden skylles og hakkes, sammen med de sidste kapers, og tilsættes tunmassen, sammen med sennep, citronsaft, salt og peber. Den må godt være ret sur og salt, for fløden sluger meget af smagen. Husblassen kommes i en lille skål, med det vand der hænger ved - og smeltes over vandbad eller på 5 sekunder i mikroovnen. Rør den smeltede husblas i tunblandingen og sæt dem på køl i ca 15 min. Pisk derefter fløden til blødt skum og vend i - og så er tunmoussen klar til at komme i form, skål eller fiskelagkage.

Den oprindelige plan, havde været, at bage et rundt brød i en lille springform og flække i 'lagkagebunde'. Men uden form og gær, var det en umulighed. Jeg havde dog set, at man blot kunne skære toastbrød til, så det passede, så det ville jeg gøre i stedet for. Men den plan blev dog udvidet, da jeg fik øje på 2 afstødte burgerboller, der lå og gloede på køkkenbordet.

Et par dage i forvejen, havde jeg nemlig lavet lammeburgere med feta-tzatziki og olivensalsa - og havde derefter glemt alt om bollerne. De var blevet for tørre til at spise - men i bedste Stop Spild Af Mad stil, kunne de nu komme til ære og værdighed igen. 

I mangel af en lille springform, måtte jeg lave min egen til at samle fiskelagkagen i. Jeg lagde bollerne ovenpå hinanden og lavede en form af kage-folie omkring dem. Den blev sat sammen med lidt tape, på ydersiden.

Forsigtigt blev de 2 boller, skåret til 3 brugbare bunde, hvilket gjorde at jeg kunne droppe toastbrødet helt. De pivtørre bunde, tog straks tørstigt imod tunmoussen. Den samlede fiskelagkage, blev pakket grundigt ind i film og sat på køl natten over.

Dagen efter blev den taget ud - og pynten gjort klar. Jeg havde investeret i 200 g long sliced laks, her til påske, hvilket passede perfekt til formålet. Drømmen var en smuk lakserose på toppen. Jeg kogte et par æg, for at lave lidt pynt - og fandt rejer, lakserogn, agurk, små tomater og krydderurter frem. Der var ikke nogen fast plan for pyntningen, så jeg besluttede mig for at lege med et par forskellige elementer.

Og så skulle der laves en tyk hvid creme, til at smøre fiskelagkagen op med. Jeg havde flødeost og skyr - og en rest feta, fra lammeburgeren, på lager. Igen lavede jeg nok, til både lagkagen og selve tunmoussen.

150 g flødeost
50 g skyr
50 g cremet feta (her Puck)

De 3 ting blev vejet af og blendet sammen *wroom wroom* med en stavblender - og fyldt i en engangssprøjtepose, som jeg heldigvis havde liggende.

Den lille fiskelagkage blev befriet fra sin plastform - og fik sprøjtet en passende mængde creme ud over sig, som blev fordelt jævnt med en kniv. Det behøver ikke være så nøjagtigt, da det skal dækkes af pynt. Jeg lagde ud med at komme en masse halve agurkeskiver på, som jeg havde skåret meget tyndt på en mandolin.

Skiverne blev sat forsigtigt fast i cremen. Og så var det jeg fik den ide, at skrotte rosen på toppen, til fordel for en helt anden slags topping - og laks på siden i stedet. 

Små halve tomatskiver fulgte - samt en sirlig ring af rejer, som var duppet tørre i køkkenpapir. Det er vigtigt at pynten ikke er for fugtig, for så vil den få cremen til at løbe.

Den fine laks, blev skåret til, og sat på som bånd. Toppen blev fyldt ud med lakserogn - og der blev sat lidt dutter af cremen på. De blev desværre for store og uformelige, men uden tyl eller tålmodighed, måtte det være sådan. Løsningen blev at kamuflere dem lidt med noget kørvel.

Den (næsten) færdigpyntede fiskelagkage.

Jeg syntes den var rigtig fin af et første forsøg, med begrænset udstyr til rådighed. Pynte-Sisse havde dog lige et par ekstra ting i ærmet, da det nu var påske....

For nogle år siden, forelskede jeg mig i de her små punkerkyllinger hos Fru Spinat. Sådan en måtte jeg lave til toppen!

Jeg kogte æggene ca 10 minutter. Et blev skåret til i bunden, så det kunne stå og fik skæret toppen af. Blommen blev forsigtig skrabt ud og most med lidt af ostecremen + et nip gurkemeje. Fyldet kom retur i ægget og fik øjne af 2 sorte peberkorn. En lille hanekam og næb, blev skåret af en skive gulerod og monteret forsigtigt. 

Og så var den lille søde punker klar til at komme på toppen - og gøre fiskelagkagen til påskebordets festlige indslag, for børn og barnlige sjæle. Når jeg engang får mulighed for at lave en fiskelagkage i stor størrelse, skal der sidde kyllinger hele vejen rundt i kanten. Uh, eller også skal de laves af vagtelæg....

Den sidste, og blivende ting, der skulle laves - var et halvt æg, fyldt med lakserogn. Jeg skar det ud, så det fik takker.

Og så var der endelig mad. Jeg kaldte på Den Høje Mand, som gjorde store øjne - og forventningsfuldt satte sig til bordet.

Den var forbavsende nem at skære. Jeg var en smule skuffet over snittet - for man kunne knapt skelne lagene fra hinanden. Tunmousse har jo ikke den mest festlige farve. Der skulle nok ha' været flere urter, rød rogn eller et eller andet i, som kunne få farven til at poppe lidt. En lyserød laksemousse ville også være et glimrende alternativ.

Billedet af selve stykket, blev desværre en smule overbelyst. 

Hele den lille fiskelagkage forsvandt som dug for solen, med et par kølige glas rosé til. Skulle hilse fra kæresten og sige, at den smagte fremragende - og at den gerne måtte blive lavet igen. Han var specielt glad for tunmoussen og ville gerne ha' haft mere af den. Hvad han ikke vidste, på det tidspunkt, var at der var blevet lavet en separat tunmousse også - så det måtte jeg straks fortælle, så han kunne glæde sig til den. Og den vil jeg gå ud og pynte nu - og lur mig, om der ikke kommer en lakserose i spil.

Fortsat god påske, til dig der kommer her forbi. Velbekomme!

Asiatisk rejecocktail med pomelo...

Her få du opskriften på en lille forfriskende forret, som vil passe perfekt til nytårsbordet. Den falder ikke så tungt, er pakket med smag og er endda moderigtig ernæringsforbedret med frugt. Ja, frugt. Fisk og frugt - det er en ting! 

Det var ikke meningen at jeg skulle lave en opskrift, men jeg stod pludselig med nogle store optøede rejer fra Princip (ja, mine katte skal også forkæles til jul), som skulle bruge. Men ak, der var intet brød i huset. Men jeg havde en pomelo -  og mindet om en pragtfuld salat jeg havde fået med den (mere om det nederst). Eftersom opskriften ikke var planlagt, tog jeg heller ikke billeder undervejs. Det var først da jeg så den færdig, at jeg tænkte den skulle ud i verden - og knipsede et par billeder.

Så tag godt imod denne lille asiatiske rejecocktail, som bliver den første nye opskrift i 4 mdr: 

Det er en lille smagseksplosion. Den letbitre pomelo, de søde rejer og en marinade der er sur/stærk med et smæk umami - og knas fra peanuts på toppen. Det spiller så godt sammen!

Jeg knuselsker pomelo. Den er en kælling at pille, men det er umagen værd. Det rene frugtkød smager, for mig, som en blanding af drue, melon og et snert grape. Det er godt som det er, i frugsalater eller som her - i en lille fræk rejesag.

Selve salaten består af ca lige dele rejer og pomelo, plukket i små mundrette bidder. Det kommes lidt hakkede peanuts på toppen, et par dråber Sriracha - og det grønne drys man ønsker. Det er persille jeg har brugt her, for det var det der var på lager. Men jeg også vil anbefale enten thai-basilikum eller koriander.  

Men inden man kommer så langt, skal rejer og pomelo vendes i marinade.

Marinade:

Limesaft
Sød chilisauce
Sriracha
Fiskesauce
Friskkværnet sort peber
Hakket krydderurt

Hvor meget af hver? Jamen, til det smager godt. Jeg plejer at starte med blande limesaft i sød chili, til det er balanceret i smagen - og så smage til med meget lidt fiskesauce og tilpas chili, til jeg rammer den rette dosis. 

Man kan sagtens nøjes med at vende marinaden i, lige inden servering - men der sker bestemt ingen skade ved at lade rejebasserne og frugten, hygge lidt i marinaden på køl først. 

Ønskes en lidt fyldigere forret, kan der laves en bund af fintsnittet hjertesalat eller spidskål. Server salaten kølig, men ikke køleskabskold. 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ok, hvis jeg nu var i stand til at få mine arme arme op over hovedet, så ville jeg ha 'svært ved at få dem ned igen. Selv om kræfterne stadig er små og helbredet er en joke - så kan jeg slutte året af med et blogindlæg. Woop woop, det er noget af en sejr. Ikke alene spiser jeg rigtig mad igen - det bliver også til noget brugbart hertil. Jeg må indrømme at det har været hårdt at være 'væk' så længe. For uden den her blog, så har jeg ikke rigtig nogen platform til mit gastro-ego. Så nu prøver jeg igen!

Inspiration kan jo komme alle steder fra. Alt fra en sjov sparring med en anden madblogger (der er en dekonstrueret herregårdsbøf på vej der), et billede, en duft, en bestemt råvare, generel galskab eller et minde - kan udløse en uopsættelig ide. Og det var det der skete med den her rejecocktail. 

I februar 2016, var Anne og jeg (og hendes hubby Tom) til asiatisk sammenskuds-middag hos Chris (som ejer Memphis Roadhouse) og hans husbond Jan. Mit bidrag var forresten denne spicy salat med soba-nudler og peanutdressing.

Her er hele middagen - og hvis du er nysgerrig, kan du se lidt nærmere på de forskellige retter (og det gøgl jeg lavede med resterne) lige her.

Og der i nederste række, nr 2 fra venstre, er inspirationen til dette indlæg.

Foto: Chris Lombardi

Værtsparret satte nemlig dette fad på bordet. En pomelosalat med skaldyr på steroider. Saftig hummer, fingertykke rejer, sprøde grøntsager og masser af pomelo, som tilsammen med den liflige marinade udgjorde en af de bedste salater jeg har spist i mit liv.

Jeg har siden fået opskriften og glemt den igen. Og jeg har glemt alt om salaten. Og så glemte jeg at pomelo fandtes - indtil i sidste uge, hvor jeg så en dame med en i cykelkurven. 

Så livet flyder......og jeg flyder med. Og nu er vi her. 

Tak fordi du nåede herned. Godt Nytår - jeg håber 2018 har lidt ekstra i godteposen til os alle. 

Bøfsandwich-hotdog - en fræk bastard med det bedste fra 2 verdener...

I forbindelse med mit virke som en af De Brune Riddere, der hvert år kårer Danmarks Bedste Bøfsandwich, falder jeg af og til i en brun trance (fremprovokeret af store mængder brun sovs). Når jeg langsomt kommer til mig selv igen, er det ofte med en idé til en ny brun kreation i bevidstheden. Og i sidste weekend flød både sovsen og kreativiteten i stride strømme - og det er der kommet denne fantastiske hybrid ud af:  

En bøfsandwich, med hele udtrækket, i hotdogformat. 

Du savler allerede, ikke?

Projektet havde længe været på tegnebrættet, men det er faktisk ret omstændigt med alle de delelementer, så det lod vente på sig. I sidste weekend havde jeg så min gastronomiske legekammerat og madbloggerkollega Johan på besøg - og han kastede sig, med stort vovemod, ud i at lave en hjemmelavet bøfsandwich til mig...i mit eget køkken (mere om det nederst). Det efterlod nogle rester - som jeg i bedste Stop Spild Af Mad stil skulle omsætte. *Pling* sagde det i øverste etage - NU var det NU!

Resterne var brun sovs, bløde løg, hans hjemmesyltede drueagurker og hans mors ditto rødbeder (seriøst, hvor heldig har man lov at være?). Jeg skyndte mig over for at købe de ting ind jeg manglede - som var gode pølser, hakket oksekød og brød til franske hotdogs. Og så gik jeg i køkkenet.

For mig er smag (og tekstur) ALT. Og når det kommer til skøre projekter, som det her, skal smagen være i højsædet. Det må ikke blive en gimmick eller kedeligt at spise. Jeg gider ikke bruge tid og penge på noget der ikke er godt. Tanken bag denne hybrid er at den skal smage som en bøfsandwich, ha' format som en hotdog - og ha' det vigtigste element fra hotteren med sig: pølsens sprøde knæk. 

Der blev pakket ca 100 g hakket oksekød om hver pølse. Det gælder om at være omhyggelig, for der må ikke være luft mellem kødet og pølsen. Pres kødet ud på et stykke film, læg pølsen på, og brug filmen til at rulle en stram pakke.

Luk enderne godt til og sæt dem på køl i 15 minutter. 

Og så er det med at få styr på alt tilbehøret:

De 3 obligatoriske slags løg: hakkede rå, bløde og ristede - find opskrifterne lige her. Brun sovs (+ ekstra fløde), remoulade (lavet på mayo og pickles), Heinz ketchup (økologisk, naturligvis) sennepscreme (French's og fuldkorn), hakkede rødbeder og ditto drueagurker. Bum!

De kødindpakkede pølser krydres med salt og friskkværnet sort peber - og steges godt af i en blanding af olivenolie og SMØR. Læg dem til afdrypning på et stykke køkkenpapir.  Lav/varm den brune sovs og smag den til. Jeg hakkede en masse af de bløde løg helt fint og blandede i - prøv det!

Brødet er de ligegyldige papbrød til franske hotdogs, som kan købes i ethvert supermarked. Det er valgt fordi der allerede er gjort plads til noget i hulrummet. Det er jo en kødkævle uden lige der skal stedes til hvile. Skær den runde ende af brødet, stil det på højkant - og snær forsigtigt en lille kile ud, hele vejen ned i oversiden. Åbn brødet blidt med fingrene og kom sennep, ketchup og remulade i. Slut af med en stribe brun sovs.

Læg en af de stegte basser til rette - og top med mere af det brune guld.

Dæk med en generøs portion bløde løg og top med resten af udtrækket. 

Voila: Bøfsandwich-hotdog!

Ja tak!

Oh la la...det er et meget lykkeligt ægteskab mellem 2 af dansk fastfoods favoritter. Og så kan den spises med fingrene!

Et tværsnit åbenbarer det smukke indre.

Server det brune bæst med kold kakaomælk - og hør englene synge OG spille på guldharpe.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og så lige et kik på det andet brune bæst: Johans hjemmelavede bøfsandwich med sovs.

Aj, men SE lige. Er det ikke bare et smukt brunt syn?

Manden mødte op med en trolleykuffert fuld af overraskelser. Foruden alle ingredienser til en autentisk carbonara (som han lavede og serverede for mig om lørdagen), fremragende australske vine og hjemmesyltede sager - også en pose med fransk løgsuppe, fra fryseren, lavet efter den her opskrift - dog kogt på oksehaler.   

Søndag gik han atter i køkkenet og ytrede de berømte ord: "Kun en tåbe kaster sig ud i at lave en bøfsandwich til en brun ridder, i hendes eget køkken". Modvilligt holdt jeg mig på afstand. Jeg har det stramt med at slippe nogen løs i mit køkken. *Host* kontrolfreak *host*. 

Jeg havde dog intet at være bange for. Den rare mand havde fuldkommen styr på det. Han siede alle løgene fra løgsuppen - og brugte selve suppen til at fremtrylle den lifligste brune sovs. Hvad der ellers kom i sovsen, røbede han ikke. Min fryser leverede 4 hakkebøffer fra Friland, som blev tøet op og stegt. Den blev samlet med omhu og fik til sidst en tur under den brune bruser.

Det blev nogle gigantiske brune banditter. Med ekstra meget af alt det gode i. Han satte tallerken foran mig med nervøse trækninger - og trak vejret overfladisk, til jeg fik stillet den første brune nysgerrighed og et saligt smil bredte sig på mit ansigt. Jeg forsikrede ham om at han var fuldt ud kvalificeret til at spille i den brune superliga. Han drog et lettelsens suk og satte straks bestikket i sin. Og i en rum tid blev stilheden kun afbrudt af salige smaskelyde. Det er uden konkurrence den bedste hjemmelavede bøfsandwich jeg nogensinde har fået. Og jeg spiste op (hvilket jeg så fortrød senere). Skulle jeg give karakterer ville det blive en klokkeklar 5/5 - med en nominering for både løg (der var jo teknisk set 4 slags, idet saucen var en løgsovs), sovs og syltevarer. Jow jow.   

Resterne blev som sagt genanvendt til den brune hotter. Og der var endda bløde løg + sovs nok til en god gammeldags hakkedreng også.

De hakkede syltevarer blev blandet med lidt fuldkornssennep og serveret til. Og så var der gjort helt rent bord.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det var endnu en bøfsandwich i andet format. Det er blevet til 4 forskellige indtil videre:

En relativ traditionel bøfsandwich med næsten alt lavet fra bunden (og melfribolle), en bøfsandwich-tartelet med spræl, denne brune bandit af en hotter og så den søde version: bøfsandwich-dessert. 

Og ja...der lurer allerede en ny tosset brun idé i baghovedet. Men jeg tror der skal noget mere brun sovs indenbords før den er færdigudviklet.

Giv den gas - med brun sovs!