Håndholdt rejecocktail (Shrimp Roll)...

Så står påsken atter for døren....og min craving efter rejer er atter vækket. Jeg har gøglet en nem og hurtig rejecocktail sammen - som er en hybrid mellem den gamle danske klassiker og den amerikanske Shrimp Roll (som er en billigere udgave, af dens fancy fætter med hummerfyld). Det giver en håndholdt rejecocktail - som er lige til at køre ind. Perfekt til både frokost, forret, natmad og sågar skovtur...

Rejecocktail - med egen indføringsrampe...

Kreationen er faktisk fra sidste år, men det dårlige helbred forhindrede mig i at få den på bloggen der. Men nu skal det være. Først skal der bruges nogle rejer. Jeg er lidt kræsen, når det kommer til de små lyserøde skabninger, så vælger altid dem her:

De er store, søde, ikke 'fiskede' og har et super bid. Og op til højtiderne, er de tit på tilbud - og så hamstrer jeg lidt til fryseren.

Når rejerne er tøet op, presser jeg dem forsigtigt i køkkenpapir, så den overskydende væde suges op. Ellers bliver dressingen udvandet og slutresultatet sjappet. Jeg havde fundet pikantost og kapers frem til dressingen, men fortrød - og brugte i stedet en færdig købt Thousand Island fra Änglemark. Det skulle bare være nemt. Hug en hæl, klip en tå - make it work! 

Til den håndholdte kreation, skal der bruges: rejer, dressing, friskkværnet sort peber, hjertesalat og avocado + citron, cherrytomat og karse, til pynt. Og så er der brødet.... 

Jeg er fuldstændig pjattet med de her vildt bløde brioche pretzel buns (fundet i Spar). Har brugt dem til store amerikanske hotdogs med sauerkraut og sennep, flere gange. De var det oplagte valg, til formålet.

Og så smækkede jeg denne prototype sammen - spiste den med velbehag - kiggede på billederne....og fik tics. Jeg sendte dette billede til Anne Med Brillerne, som straks svarede: "Orv, kunne din OCD godt med den?". Og nej det kunne den på ingen måde. Forstå mig ret: den ser jo superlækker og indbydende ud - men kompositionen er falsk og usymmetrisk. Det var simpelthen ikke andet for, end at drage over i den lokale efter nye forsyninger og lave version 2 - som den skulle se ud, efter min hjerne.

Brødet er forskåret, så det skal blot lunes og åbnes. Smør med et tyndt lag Thousand Island og kom lidt snittet hjertesalat i bunden. Skær en avocado i tynde skiver og beklæd BEGGE sider. Vend en god håndfuld rejer, i en smule dressing og kom dem på toppen. 

Kværn rigeligt sort peber over. Rejer elsker peber. 

Pynt af med lidt citron, tomat og karse.

Og så er den håndholdte rejecocktail klar til at servere.

Dryp et par dråber citronsaft på - og nyd f.eks den alternative rejemad med et godt glas hvidvin. Rejerne kan erstattes af krebsehaler eller jomfruhummer. Og ja, hvis det skal gå ekstra stærkt - så brug en færdig rejesalat og pynt med lidt ekstra rejer. 

Er du ikke til brød? Så drop det og gå low-carb i stedet. Så bliver det bare en rejecocktail med avocado. Jeg deler min udgave af den, på et senere tidspunkt. 

Hvis kræfterne holder til det, kommer der mere påskemad. Har lavet både en pimpet tunmousse, en svulstig lammeburger og en yndig kage klar....og har en masse nye opskrifter, klar til test, i løbet af påsken. Det bliver helbredet, der dikterer, hvor meget af det der kan realiseres. 

God påske, til dig der kommer her forbi...

Spis ude hjemme...

Den danske restaurationsbranche bløder faretruende lige nu - og støtter vi ikke op om den, mister vi utrolig mange dejlige spisesteder. Mange restauranter tilbyder nu, helt ekstraordinært take-away, for at overleve tvangslukningerne uden gæster. Og her kan du få et overblik over, hvor du kan få mad fra, i dit område. Klik her ➤➤ #SPISUDEHJEMME

Redigeret d. 20/3 kl 9:00. Memphis Roadhouse har nu valgt at lukke helt ned, at hensyn til deres skattede medarbejdere og deres familier. En god og respektfuld beslutning, som dog alligevel er hjerteknusende. Vi glæder og til de kommer stærkt igen.

Og til jer lokale, her i Århus - jeg har en særlig bøn til jer: Støt vores kære Memphis Roadhouse i denne helt umulige tid. 

Foto: Annes Køkken

Bestil - og hent selv. Med hver ordre kommer med en ekstra lille treat, nemlig labre cookies du kan bage derhjemme. 

Foto: Annes Køkken

Onsdag er det f.eks Wings Night - hvor du kan få 19 stk af Verdens Bedste Hotwings for 150 kr. Det tilbud benyttede Annes og hendes husbond Tom sig af i går. Den Høje Mand og jeg har bestemt os for at hoppe med på den, på næste onsdag. Vingerne skal bestilles via telefon, på dagen: 87 300 400 (begrænset udvalg).

Og her kan du bestille fra menuen online ➤➤  Memphis Roadhouse Take-away

Det er meget svært at navigere i alt der her kaos - og meget er forandret. Men en ting er sikkert: vi skal stadig spise, hver dag. Og jo mere vi spiser ude hjemme - jo flere spisesteder kommer helskindet igennem krisen, så vi igen kan besøge dem bagefter. Pas godt på jer selv og hinanden. Tak.

Peberkagehus til Memphis Roadhouse 2019...

Igen i år, for 7. år i træk, leverer Anne og jeg et peberkagehus...eller rettere, en peberkagekreation, til Memphis Roadhouse. 

I år er vi kravlet i højden, for første gang. Det er et svine-bordel, drevet af 2 dragqueens og deres fashionista-veninde. Jow jow...

Vi kan lige så godt være ærlige og indrømme, at vi har fået hjælp. Vi har købt os til en underliggende konstruktion, som vi så har beklædt med peberkage og gøgl.

Det fine træhus, fandt Anne i Billig Blomst for 300 kr - det købte vi straks og tryllede om til et eventyrslot....eller noget. Der er lagt lidt rød cellofan ind i nogle af rummene, for at give det rette røde bordel-lys.

Og nej, vi lavede ikke engang dejen selv - men brugte 2 færdige pakker fra IKEA. Vi har jo begge vores udfordringer at slås med, så vi valgte en gylden(bagt) middelvej, som vi begge kunne acceptere. Det viste sig dog at være en skidt beslutning. For dejen, og de færdige peberkager, smagte rigtig fint - den kunne bare ikke bages hård nok. Så lad mig hermed bringe en advarsel og en anbefaling:  brug ikke IKEAs dej til andet end småkager der skal spises.

Men hvad skal man så bygge sine peberkagehuse af, tænker du måske.

Svaret er simpelt: du skal bruge den her fantastiske dej. Og du må gerne skrue op for krydderierne. Og skal du bygge huse, så drop natron. Du finder opskriften på dejen ➤ lige her.

Anne udrullede og bagte en masse figurer, som vi pyntede i fællesskab.

Vi har med årene udviklet mange nye teknikker. I år blev det et hit, med 3 forskellige 'patroner' med RI (Royal Icing) i samme sprøjtepose. Her er det grøn, blå og lilla - drysset med glimmer og tilført guldkugler + pastel-stjerner. Juletræer på steroider! 

Da alle de bagte dele, var blevet monteret, slog jeg min kreative horror vacui til - under mottoet 'let's bedazzle this castle'. Og i løbet af nogle timer, blev alle små tomrum fyldt ud....og min arm totalt smadret.

1,5 kg flormelis blev rørt til RI - og så brugte vi en kæmpe pose blandet slik, kugler og glimmer. Det er som sagt et svine-bordel. Det er drevet af Griselda og Baconette (Tv), samt Porkatella Versace (Th) - og alle svinene sidder til udstilling på tagene. i deres fineste lingeri. 

Ja, det er lidt 'out there', men det er jo til en amerikansk restaurant, som serverer en masse svin. Så det går an. Vores øvrige kreationer, har også været lidt alternative:  

Det allerførste år, lavede vi et outhouse - og den ide genbrugte vi sidste år, dog i noget mere kulørt udgave.

I de mellemliggende år, har vi afleveret følgende kreationer: en lille landsby, et temmelig alternativt krybbespil (med Kapser, Jesper og Møgtatar) og julemandens kane, trukket af flyvende grise. Det år jeg var ekstra syg, lavede Anne selv en stor lade, som jeg desværre ikke har et billede af.

Vi var nede og aflevere kreationen i tirsdag - til en begejstret Chris. Og det vakte stor jubel, i går, til Thanksgiving. Kig forbi restauranten, hvor den kan ses med egne øjne, helt frem til nytår.

Jeg drømmer virkelig om at lave et lillebitte hus til mig selv. Uden bolchevinduer og med bare en smule pynt. Men kræfterne er vist ikke til det. Men jeg har alligevel lidt juleplaner, for der SKAL bages Madam Mangors Vaniljestjerner og bare en lille smule peberkage. Og man kan da vist med rimelighed påstå, at jeg har allerede har fået afløb for min pyntesyge i år...

Skal du lavet et peberkagehus i år?

"The Blue Balsamic" - toast med blåbær og balsamico...

Her kommer en fuldfed kreation fra over there. Det er høj-oktan junkfood i form af en knasende sprød, gylden toast eller Grilled Cheese som det hedder hjemme i Amerika - med et noget anderledes fyld, end vi er vant til her til lands. 

Behold: The Blue Balsamic! 

Når jeg ikke spiser, tænker på mad, forfatter opskrifter, snakker om mad, planlægger måltider eller fantaserer om mad - så kan jeg godt finde på at se tv...der handler om mad. For noget tid siden faldt jeg over en, for mig, ny serie på cookingchanneltv.com: Carnival Eats. Værten er ærlig talt tåkrummende pinlig og øretæveindbydende, men ham skal man bare ignorere og se på MADEN. Det er den ene vilde kreation efter den anden. Det er fra State Fairs (en slags dyrskue kombineret med omrejsende tivoli) over hele Nordamerika - og det er fascinerende at se hvor meget ost, sukker, bacon og ting fra den gyldne brønd, der sælges fra div foodtrucks. I sidste weekend da Johan var på besøg, junkede vi en del afsnit om søndagen - og da vi så afsnit 1 i sæson 3, dukkede den her kreation op. Du kan se programmet lige her (The Blue Balsamic dukker op ca 6:10). Den MÅTTE jeg simpelthen lave - men i en, så vidt muligt, økologisk udgave. Og så var der ikke langt fra tanke til handling...

Der skal bruges:

Godt brød - så kridhvidt som muligt
Cheddar (kunne kun få øko som revet)
Gedeost fra Tebstrup i olie (eller rulle)
Friske blåbær
Frisk basilikum
Balsamico-glaze
SMØR

Blåbærrene deles op i 2 portioner - og den ene halvdel moses let og trækker lidt, så der frigives noget saft. Jeg brugte en rigtig cremet gedeost, der ligger i olie. Jeg fiskede en hel lille ost op og duppede tør med køkkenpapir. Og så var det bare med at få flikket den labre sag sammen og smidt i min OptiGrill.

Jeg måtte opgive at score et økologisk franskbrød i Viby J. Bage selv? Jeg må le! Om jeg begriber at der ikke engang findes en eneste variant økologisk toastbrød. Jeg mener, speltmødre spiser da vel også deres børn af med hjemmelavede parisertoasts engang i mellem, så der burde da være et marked for det....eller hvad? Nå, men det blev sådan et filonebrød der, med sej krumme og sprød skorpe. Det kunne gå an. Jeg skar 4 x 1½ cm skiver fra den brede midte - og så skulle der samles. De 2 første skiver blev smurt på undersiden med Arla Unika SMØR (blødgjort på mikroovnens optøningsprogram i 10 sekunder) og lagt med den bare side op. En passende mængde revet cheddar blev fordelt ud over - og den lille gedeost smuldret på toppen.

De mosede blåbær kom på - og så de friske. Der kom derefter frisk basilikum på, i rigelig mængde - og til sidst et let drizzle balsamico-glaze.

Aj, men se lige. 2 slags ost, bær, basilikum og balsamico - virkelig en funky kombination.

Toppen blev lagt på - også smurt med SMØR, naturligvis. Og så kom de små basser over i den opvarmede kontakt-grill. Duften af smeltet SMØR fyldte hastigt mit lille køkken...*Uhmmmm*......SMØØØØR....

De varme gyldne toasts - eller Grilled Cheese om man vil, blev hevet ud og skåret over. Til min store skuffelse var fyldet ikke nær så blåt som originalens. Men så var det jeg kom i tanke om at det her jo er de falske blåbær, som i virkeligheden er mosebøllebær (Vaccinium uliginosum) eller (Vaccinium corymbosum), som er lyse inden i. Ægte blåbær (Vaccinium myrtillus) er...ja, man kan næsten gætte det på navnet....blå!

Men pyt med udseendet - det er jo smagen der er vigtigst. OMG! Jeg var solgt ved første bid. Den smeltede cheddar, den cremede gedeost, de sød-friske blåbær, den aromatiske skarphed fra den friske basilikum og den fadlagerede sursøde balsamico-glaze....det hele gik op i en højere enhed. 

Jeg er vildt glad for at jeg gav den en chance - og drømmer nu om en version med kirsebær og rosmarin. Frugt og ost - det spiller bare!  

Da jeg nu havde hvidt brød, ost og halløj i huset, lavede jeg de her dagen efter:

Grilled Cheese a'la pizza - med fyld af tomatsauce, god pølse, Gou-Dan fra Naturmælk, gedeost og frisk basilikum. Og jeg snakkede i telefon med dejlige Signe, mens jeg lavede og spiste dem. 2½ time blev det faktisk til i røret - og det var pragtfuldt af få snakket om en masse ting. Var lidt tung i hovedet, men let om hjertet, bagefter.

Det kniber godt nok med kræfterne for tiden. Jeg får slet ikke blogget om alt det jeg gerne ville - og har efterhånden en god stak opskrifter jeg gerne vil ha' på. Men jeg får heldigvis redigeret billederne hen af vejen, så de ligger klar, så snart der er kræfter til et indlæg. 

Og nu vil jeg hvile mig lidt, inden eftermiddagens planlagte tur i biografen. Der står Guardians of the Galaxy Vol. 2 på programmet. God søndag til alle der kommer her forbi...

Sriracha Bloody Mary...

Bloody Mary er en lidt overset drink - og det er synd og skam. Hvis den laves rigtigt, er det en liflig tørstslukker uden lige. Jeg vil faktisk gå så vidt som at kaldet den for et sprutholdigt mellemmåltid. Men det er ikke bare at hælde tomatjuice + vodka i et glas og stikke en stilk selleri i. Der skal kæles for detaljerne, hvis det ikke skal være en tam omgang. Her får du en rigtig spicy udgave med masser af smag og attitude: 

Almindeligvis er en Bloody Mary tilsmagt med tabasco, men her får den fuld skrue med den asiatiske fermenterede chilisauce Sriracha.

Jeg valgte at bruge en god økologisk tomatsaft som base. Men har planer om at lave min egen tomatsaft af solmodne danske tomater i løbet af sommeren.

Vodkaen jeg brugte var en Crystal Head, som er en utrolig ren vodka. Den er firedobbelt destilleret, og filtreret syv gange, hvoraf tre er gennem quartz-krystaller også kendt som Herkimer diamanter. Så smooth!

Bloody Mary (3-4 stk):

5 dl tomatsaft eller juice
2 dl vodka
1 dl lage fra syltede drueagurker eller grønne oliven
Saft fra 1 lime
Saft fra 1 citron
1 spsk revet peberrod
1 spsk worcestershire sauce
1 tsk urtesalt
Lidt friskkværnet sort peber
Siracha efter smag - jeg endte med at komme ca 3 spsk i.

Blend peberroden med lidt vodka og kør det igennem en si. Er man i god tid kan man infusere vodkaen i længere tid først.

Rør alle ingredienserne sammen og smag til. Den skal være både pikant, syrlig, salt og stærk. Sæt blandingen på køl.

Fyld et high-ball glas med is. Garner med en stilk selleri og en kvart citron.

Fyld op med så meget Bloody Mary som glasset kan rumme - og smæk et par sugerør i. Enjoy!

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

I min tidlige ungdom fik jeg en rædsom Bloody Mary serveret på Romantica i Herning (Yeps, det er der jeg kommer fra) - og afskrev den derefter som noget jeg gad drikke. Det ændrede sig dog sidste år i forbindelse med min tur til New York og Connecticut. Jeg blev nemlig inviteret på frokost på Indian Harbor Yacht Club i Greenwich - af mine værter, Anne-Maria og hendes mand, inden vi skulle ud og sejle i deres motorbåd. 

Det skulle bare være en let frokost, for vi skulle hjem og holde hummergilde om aftenen. Jeg fik disse fantastiske New England Crab Cakes, som var rent krabbekød blot holdt sammen af en smule bindemiddel. Der var en skøn tartarsauce, en bette salat og citron med. Og jeg fik en helt fortryllende Bloody Mary til. Den var meget syrlig og stærk - og lige der så jeg lyset. 

Jeg kom hjem og glemte alt om at skulle lave en selv. Sådan er det med fibrohjerne. Men så begyndte Memphis Roadhouse at køre med specials i weekenden. Og pludselig en fredag dukkede den her op:

En totalt over the top Bloody Mary - med en brisket-slider, hotwings, bacon, oliven og garniture a'la Kjelds Tivoli. Den var SÅ vild. Men en perfekt forret med drink og 'snacks' i et. Og selve drinken var endnu bedre end den jeg havde fået i Connecticut.  

Og så startede vi plageriet om at få den fast på menuen. Hver gang vi var derinde tiggede vi. Please, please, please - kom den på kortet. Jeg ved ikke om det var det der gjorde udfaldet - men NU er den på menuen, i en lidt modereret udgave, som en af forretterne.

For blot 100 kr får man den mest liflige Bloody Mary - med en fried chicken-slider, 3 slags hotwings og hele det grønne udtræk. Jeg fik den første i sidste uge, da Anne holdt sin fødselsdag derinde. Og jeg skal snart ind og ha' en til!  

Jeg er godt nok blevet pjattet med Bloody Mary - og det bliver vist sommerens drink (Sorry, G&T - vi kan stadig være venner?). Er allerede gået i gang med at udtænke en gazpacho version (med løg, agurk og peberfrugt) og en fræk sag med chipotle (røget rød jalapeño).

Hvas så, er du frisk på en Bloody Mary....eller 5?

Mac n' cheese lasagne med 4 slags ost...

Advarsel: det her indlæg er ikke for fedtforskrækkede og/eller svage sjæle! Det er derimod HCHF (High Carb High Fat) comfort food helt oppe på den store klinge - du ved, den slags der gør både munden, maven og sjælen grundglad. Det er et mash-up af 2 klassikere: mac n' cheese og lasagne. Eller i virkeligheden en dekonstrueret lasagne - for er det ikke bare kødsauce, ostesauce og pasta i skøn forening alligevel?

Langtidssimret bolognese, mornaysauce med 4 slags Arla Unika ost og 2 slags pasta - toppet med pankorasp stegt gyldent i SMØR. Det her går da lige i det gastronomiske lystcenter...

Retten opstod i går, da jeg stod med en rest bolognese fra weekendens spontane ginsmagning (det var international G&T dag lørdag - og jeg havde 2 x Anne til mad og gin). Planen var at lave en stor lasagne, så der kunne blive noget nem mad til fryseren - men sådan kom det jo så ikke helt til at gå.

Bolognesen blev lavet af 2 pakker økologisk oksekød, købt på dato til 25 kr pr stk i bedste Stop Spild Af Mad stil. Jeg kom 3 gulerødder, 2 små løg, en fennikelknold og 4 fed hvidløg i - de første 3 ting kørt *wroom wroom* i minihakkeren for nemheds skyld. Mine arme er ikke lige så gode i tiden, så jeg må sno mig. Ja, det blev så lige til 2 glas Dolmio - fordi! Kød og grønt blev ristet af på en pande og kom i en gryde sammen med tomatsaucen + lidt vand. Bolognesen simrede i ca 4 timer - og blev til sidst smagt til med italiensk urtesalt, friskkværnet sort peber, reduceret balsamico og et nip sukker. Lørdag blev den serveret med pasta lavet af røde linser og toppet med revet Gammel Knas.

I går blev resten så fordelt i et par fade og skåle - der var endda nok til 2 små ekstra skåle. Og så var det bare med at lave noget labert pasta i ostesauce og komme ovenpå.

Igen måtte jeg i skabet efter et convenienceprodukt - for de her arme kan på ingen måde piske en bechamel. Den her er hjemme fra Italien og lavet på sødmælk, fløde, hvedemel, majsstivelse og salt - og ikke en pind andet. Det kan jeg godt leve med. Det der gør en bechamelsauce til en mornaysauce er OST - og masser af det. Jeg var så priviligeret at ha' hele 4 brugbare Arla Unika oste på lager (de 3 fra ost, gin og cocktails arrangementet i torsdags): Kalmar, Havgus, Gammel Knas og Ask. Jeg kunne ikke rigtig vælge, så endte med at bruge dem af dem alle 4. Hvorfor begrænse sig? 

Vil du lave saucen fra bunden, så brug den her opskrift.

De faste oste blev høvlet til spåner på mit knivskarpe Microplane jern - det kan de arme arme lige holde til. Her er det ca 100 g Gammel Knas.

Den lille rest Ask skar jeg skorpen af og nøjedes med det cremede indre. Det blev til ca 200 g ost i alt. Brug den kombination af ost du kan lide. Mozzarella, røget Gou-Dan og cheddar er god som base - og parmesan, grana eller andre hårde oste er gode til et ekstra skud ostet umami. Osten blev langsomt smeltet i saucen - og så var det tid til at smage den til.

Ud over salt (vær forsigtig: osten er salt i sig selv) og masser af friskkværnet sort peber - er der, for mig, ingen mac n' cheese uden den her treenighed: muskatnød, æblecidereddike og fuldkornssennep. Der SKAL syre til for at holde fedmen fra saucen i skak, senneppen giver et pikant pift og revet muskat en behagelig prikken på tungen.

Det blev til 2 slags pasta: 200 g alm og 100 g fuldkorns gomitini (suppehorn). De blev kogt al dente i letsaltet vand, afdryppet godt og vendt i den liflige mornaysauce.

Fade og skåle blev fyldt med rigelig mac n' cheese - og så manglede der kun en ting:

3 dl panko ristes langsomt i 25 g SMØR og drysses ud over - se lige her hvordan.

Jeg kom straks det store fad og de 4 små skåle i fryseren. Så har jeg nem og nærende mad til trælse dage. Det runde fad blev sat 15 minutter i ovnen ved 200°C til det boblede lystigt.

Fadet fik lov til at køle lidt af på køkkenbordet, før jeg turde spise af det. Det er en af de mest luskede retter, som holder godt på varmen - og som nemt kan gøre skade på ganens tynde hud, hvis man ikke passer på. Et par blade timian både smagte og pyntede.

Og så var det bare med at nyde hver en bid. Man kan selvfølgelig servere en knasende grøn salat med en syrlig dressing til - men det var jeg slet ikke til i går. Jeg havde brug for at spise mig godt mæt, og nyde den varme rare fornemmelse af alt for meget af det gode.

Det bliver en lidt hård uge at komme igennem og det kræver noget at stå imod med. På fredag bliver det et endegyldigt farvel til min elskede Trixie Belle. Hun er slidt op og kan ikke mere. Jeg havde håbet at hun kunne ha' nået at få sin 18 års fødselsdag i maj med, men nu er det desværre tid til at sige stop - det værdige katteliv er vigtigst. Jeg prøver at få det bedste ud af de sidste dage sammen med hende - og så må jeg være ked af det bagefter. 

Det bliver nok til et par indlæg alligevel, for jeg har en masse guf i posen:

 Med lidt held, bliver det de dobbelt-bagte kartofler der står for skud i morgen...