Julerødkål med muskatblomme og portvin...

Krydret rødkål er et must, for mig. I år skal den dog ikke på bordet juleaften, da jeg skal holde jul hos min kærestes familie (for første gang), og blot sætte mig til et veldækket bord. Men jeg har alligevel lavet en portion til at fortære herhjemme, for det kan simpelthen ikke blive jul uden. Og i år har jeg pimpet den lidt ekstra.....fordi jeg kan.

Kålen blev kogt, mens min kæreste var på vej hjem fra forretningsrejse. Så han kom hjem til et juleduftende køkken - og fik lidt godt rugbrød med nystegte frikadeller og lun rødkål, til at lande på. Ikke nogen dårlig måde at tage hul på juleferien på, skulle jeg hilse og sige.

Skabelonen ligner de foregående meget. Noget sødt, noget surt og noget krydret. Jeg fik lyst til at eksperimentere lidt og listede også portvin med denne gang.

Årets udvalgte krydderier. Jeg havde glemt at pakke hel allehånde, så jeg måtte undvære. Muskatblommen, er den sjove orange dims, i midten. Det er slet ikke nogen blomme, men en hinde, der sidder uden på muskatnødden. Den er ikke så kraftig i smagen, som selve nødden, men har en lidt støvet sødlig tone. Jeg tænkte at den ville gøre sig rigtig fint i rødkål - og fik ret i min antagelse. 

Rødkål er heldigvis noget, jeg stadig kan lave, uden hjælp. De arme arme elsker at bruge mandolinen - og sådan et kålhoved er snittet på ingen tid, med et minimum af kræfter.  

Hov, det kunne være jeg skulle forsøge mig med en rigtig opskrift....sådan en med mål og vægt. Du kan jo altid justere op og ned på mængderne.

1200 g rødkål
3 spsk olivenolie
½ vaniljestang - marv + 'tom' stang
1 kanelstang
1 stjerneanis
2 laurbærblade
1 muskatblomme
8 grønne kardemommekapsler
10 hele nelliker
½ tsk sorte peberkorn
1 dl rødvin
1 dl portvin
1 dl balsamico
1 dl lagereddike
Et glas ribsgelé (225g)
100 g rørsukker
Salt 
Friskkværnet sort peber

Snit kålen fint. Sauter den i olivenolie, af et par omgange. Lav og tilsæt en krydderpose med de hele krydderier, undtaget laurbærblade og den tomme vaniljestang - de kommes direkte i. Tilsæt vin, portvin, eddike, gelé og sukker. Lad kålen simre lige akkurat mør og smag til med salt og peber.

Vælg din foretrukne tilberedningsmetode. Jeg havde egentlig regnet med at smide kålen i ovnen, i stegesoen af glas (1 time ved 200°C + omrøring + 1 time på 150°C) - men den plan gad mine arme da overhovedet ikke. Og stå med en stor tung gryde, i en times tid, var også udelukket. Løsningen blev en tur i min Crock-Pot Express - hvor den fik 20 minutter, på trykkoger-funktionen. 

Den afkølede rødkål blev pakket. Et stort glas til køl og 3 poser til frys. Jeg elsker at ha' det liggende i fryseren, i små poser. Så kan man tage op løbende og ha' laber frisk rødkål længe - og man risikerer aldrig, at det går til.

Lun kål og små deller - lige klar til julebordet.

Andre slags rødkål fra arkivet:

Hjemmelavet rødkål - blandede krydderier.

Hjemmelavet julekrydret rødkål - med allehånde. 

Rødkål i Römertopf - med timian og rødløg

Rødkål med kirsebærsirup - med tørrede kirsebær og æblesaft.

Den rødeste kål - den første.

Rødkål med lakrids - undskyld!


Og nu vil jeg kravle i køkkenet og bage årets omgang vaniljestjerner a'la Madam Mangor. Det bliver den temmelig rustikke udgave, med usmuttede mandler. For jeg GIDER ikke simpelthen ikke bruge kræfter på det. Make it work....

Glædelig jul til dig og dine ♡

Bolognese - langtidssimret på rekordtid...

Reklame: Crock-Pot Express Multi-cooker er en gave fra Crock-Pot.

Så har jeg atter lavet nem mad til fryseren, så jeg også kan spise godt på dårlige dage. På ingen tid fik jeg lavet en kæmpe omgang bolognese, med lidt hjælp fra mit nye aggregats trykkognings-funktion. Og hey, jeg sprang ikke engang mit køkken i luften.....

Men jeg fik lavet en smagfuld, kraftig og intens bolognese - på blot 45 minutter....som smager som om det har simret i 6 timer. 

Som du måske ved, er jeg stor fan af langtidssimret mad der passer sig selv. I årevis hev jeg min elskede stegeso ud og ind af ovnen, til de arme arme satte en stopper for den tilberedningsmetode - og siden fortsatte jeg i min store Crock-Pot, som har været lige så flittigt brugt. Den skulle bare stå på bordet og var nem at betjene....men ak, den havde en tung indsats af stentøj, som armene også til sidst måtte give op overfor - og så var jeg retur på komfuret, hvor jeg så fik brændt et utal af retter på, fordi jeg glemte at røre i dem....og at de overhovedet eksisterede (Hello fibrohjerne!). 

Her i efteråret fik jeg så et tilbud om at teste en helt ny Crock-Pot. Den blev beskrevet i fine vendinger og markedsført efter tidens trend: spar tid. Alt sammen meget fint, men jeg så straks noget helt andet - den var nemlig lavet så let, at jeg selv kunne betjene den.....og ikke mindre vigtigt, selv gøre den ren. 

Den ligner en moderne riskoger (og den kan sørme også koge ris) - og den kan dælme mange gode ting. Man kan ligefrem starte retten direkte op, og brune i indsatsen, inden man tilsætter væde. Glæder mig til at undersøge hvad den kan for mig, for den kan tydeligvis lette mange arbejdsgange.

Den meget lette indsats med slip-let belægning. Vi er allerede ret gode venner.

Det blev til en rigtig 'tøm grøntsagsskuffen og fryseren' ret. Løg, hvidløg, forårsløg, fennikel, peberfrugt, gulerod og squash. Og så havde jeg fundet økologisk Dolmio til 10 kr på bud.

I fryseren fandt jeg 2 x 400 g hakket okse og 300 g bøffer, købt på dato og bare kylet ind i fryseren, til et formål ala det her. I bedste Stop Spild Af Mad stil, køber jeg ALTID økologisk kød på dato, hvis jeg falder over det.

De fleste af grøntsagerne var til overs, fra min pimpede svenske pølseret. Nu skulle de bare ha' kniven for hårdt....

Mig, min skarpeste japanske kokkekniv og grøntsagerne, havde en god hyggestund sammen. Det er ren zen for mig at snitte. Man kan naturligvis smide det hele i en mini-hakker og *wroom wroom* findele det på ingen tid......men så føler jeg mig snydt for at lave mad, på en eller anden måde. Det er vist den sidste rest fagidiot, der sidder i mig der.....

Jeg valgte ikke at brune direkte, da det var en ret stor portion, som ville kræve en del omrøring (og dermed armkræfter). Så kød og grønt blev sauteret sammen, af flere omgange, i en smule olivenolie på en knaldvarm pande.....inden det kom op i indsatsen.

Der blev tilsat hele 4 glas Dolmio. Er man ikke til convenience, smækker man bare flåede tomater, tomatkoncentrat og krydderier i her.

Indsatsen blev sat ned i selve apparatet og låget spændt forsvarligt fast - og dampventilen lukket. For selv om der var tid nok til at langtidssimre, så var jeg SÅ spændt på hvad sådan en trykkoger kunne.

45 minutter senere, var retten simret færdig, uden at være kogt helt i smadder. Jeg ventede lidt, udlignede trykket og tog låget af - og tændte for varmefunktionen, så jeg kunne smage til (urtesalt, friskkværnet sort peber, balsamico, timian, rosmarin og en my rørsukker) og lige koge igennem igen.

Indsatsen var derefter lige til at løfte op og stille til afkøling.

Jeg fordelte bolognesen i 2 fade, så den kunne køle hurtigere. Der blev taget fra til aftenmaden, resten blev pakket i poser til fryseren.

Da det var tid til aftensmad, kogte jeg noget pasta, hev en pose revet ost frem og kunne spise på ingen tid.

Det pureste guf!

Mit helbred svinger meget og kræfterne er uforudsigelige. Men jeg ved at det kan betale sig at holde sig i gang og spise godt - og store portioner af gangen, gemt i fryseren, er vejen frem. Og ganske som resten af mit hjem langsomt bliver mere og mere handikapvenligt, accepterer jeg at der også er brug for hjælpemidler i køkkenet. Mit glas er stadig halvfyldt - og jeg glæder mig over at armene stadig kan snitte, når de nu ikke længere kan løfte. Den her Crock-Pot kommer til at kunne hjælpe mig rigtig meget. Og det her var en meget tilfredsstillende test af den.

Måske skal julemanden ha' sådan en med til dig i år?   

Gaven beskattes efter gældende lovgivning. Ord og meninger er som altid mine egne. 

Lammeskank Ras el hanout...

I dag får du endnu en opskrift fra arkivet. Vi skal til Marokko og lege med lam, aromatiske krydderier, tid og kærlighed. Retten er oprindeligt et bestillingsarbejde, ønsket af Max, til en af de gang hvor han har ageret kattepasser, mens jeg har var ude og føjte. "Smørmørt lam, gerne lidt krydret" lød bestillingen - og her er hvad det blev til: 

Langtidssimret lamsebamse, som nærmest faldt af benet, med masser af smovs til. Det var lige som ønsket.

Når jeg nu skulle i gang, kunne jeg ligeså godt lave lidt til fryseren også. Der blev indkøbt 4 lammeskanke, som kunne blive til 4 gode måltider.

Jeg brugte hvad der var på lager:

8 skalotteløg
4 fed hvidløg
1 alm gulerod
1 rød gulerod
2 hvide gulerødder
2 pastinakker
1 citron 
1 ds flåede tomater
1 ds kikærter
Ras el hanout

Kender du Ras el hanout? Det er en pragtfuld krydderiblanding, som løst oversat betyder 'fra øverste hylde' altså det bedste huset kan byde på. Jeg har selv lavet mange forskellige blandinger igennem tiden, men den her fra ASA er virkelig blevet favoritten. Den er økologisk og indeholder kanel, kardemomme, spidskommen, sort peber, koriander, chili, paprika, fennikel, anis, kommen, muskatnød, allehånde, nelliker, ingefær, rosenblade og safran. 

De 4 lammeskanke blev pudret med en generøst lag af krydderblandingen + salt, trak på køl i 6 timer og blev derefter tempererede (til stuetemperatur).

De tempererede skanke blev brunet godt af i en blanding af olivenolie og SMØR. Rodfrugter, løg og hvidløg (skåret i mundrette bidder) fik samme tur. Jeg fik ikke taget billeder af hele processen, så dem må du tænke dig til.

Grøntsagerne blev lagt i bunden af en stegegryde, overhældt med de flåede tomater + ½ L bouillon (Herbamare) - og fik lammeskankene lagt øverst. Der blev lagt låg på og gryden røg i ovnen på 180°C i 1½ time.

Og så skulle der lidt mere i gryden.

Frugt og citron er et must i marokkansk mad. Her er det 5 spsk rosiner og den revne skal af en økologisk citron (selve citronen presses og bruges til tilsmagningen). Jeg havde desværre ikke flere saltsyltede citroner på lager, så det blev den nemme løsning. Dåsen med kikærter blev drænet og tilsat, sammen med rosiner og citronskallen. Gryden røg retur i ovnen i endnu 1 time.

Og så skulle det hele skilles ad, for at blive samlet igen. Jeg skulle ha' en portion til aftensmad, der skulle gøres en portion klar til Max og de sidste 2 skulle fryses ned sammen.

De møre skanke blev forsigtigt fisket op.

Og det samme med fyldet.

Væsken fra gryden blev siet og fedtet skilt fra.

Fedtet blev tilsat hvedemel, til det kunne røres til en roux. Væsken blev varmet op og smagt til med lidt honning, citronsaft, salt og friskkværnet sort peber - og jævnet med lidt roux.

Og så kunne jeg indtage den første portion. Jeg dampede en smule cous cous til.

Den møre skank blev varmet op i den færdige sauce - og serveret med en god skefuld fyld. Et grønt drys havde gjort underværker, men det havde jeg ikke.

De øvrige portioner røg direkte i fryseren. Fyld nederst, skank øverst og saucen hældt over til sidst. Så var de lige til at tage op og varme i ovnen.

I 2. runde lavede jeg en salat til.

Det blev en hurtig rustik salat af grønne bønner (fra frost), cherrytomater og rødløg - med vinaigrette af olivenolie, æblecidereddike, fuldkornssennep, salt og peber.

Retten blev serveret med brød, som kunne suge hver en dråbe af den liflige sauce. Og så var der mad til en meget tilfreds kattepasser. 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg er virkelig sendt til tælling nu. Er en sølle snotfontæne med sælhundehoste og tågefeber. Min hjemmehjælp blev aflyst i går, hvilket vippede mig yderlige af pinden - for pga påsken, får jeg ikke hjælp igen før d. 5/4 (hvilket så betyder 21 dage i træk uden hjælp - så flot!). Det fik fantastiske Anne til at melde sig under fanerne. Hun kommer her efter arbejde og skifter sengetøj for mig - og hygger lidt om mig. Og der er økologiske bøffer, broccoli og bearnaise på menuen. Det skal nok blive godt. 

God weekend til alle der kommer her forbi...   

Smagfuld skipperlabskovs i Crock-Pot...

Endelig har der været overskud til en tur i køkkenet. Trangen til hjemmelavet comfort food tvang mig til at finde min Crock-Pot frem og gå i sving. I den her kulde, har jeg brug for kalorietung mormormad med masser af smag, for at kunne holde varmen. Jeg overvejede gule ærter med flæsk, brunkål med medister eller hjerter i flødesovs med mos - inden det pludselig slog mig: skipperlabsskovs! En god gang labskovs - eller lobescoves, om man vil, er jo et herligt alt-i-et måltid, som er utrolig nemt at gå til.

Labskovs som regel en ret lys ret, men jeg har maxet op på smag og det giver et noget mere brunt resultat. Det var egentlig ikke meningen at opskriften skulle ramme bloggen, men jeg fik da taget lige akkurat billeder nok til at flikke dette indlæg sammen - for den endte med at blive ret så god. Og du kan sikkert regne ud hvor resterne endte?

Den lille grydesteg er fundet i Rema 1000. Jeg valgte at bruge selleri, da der lå sådan en knold i min grøntsagsskuffe.....fra nytår. Imponerende at det stadig var gangbart. Og godt at jeg så lige kunne få kørt en omgang Stop Spild af Mad indover også.

Som Anne Larsen engang sagde: "Alt starter med et løg". Jeg tredoblede det udsagn og skar dem i grove tern. Den lille steg blev befriet fra sit snøreliv og skåret i rustikke lunser. Det gav mig ca 650 g kød og ca 90 g fedt afpuds (som blev gemt, afsmeltet og brugt til at klare løgene i). Fond havde jeg ikke noget af, så jeg greb ud efter gode gamle Herbamare. Hel klassisk er en labsskovs smagsat med sort peber og laurbær - som jeg valgte at booste med en smule hel allehånde og 3 nelliker. 

Eftersom 'plejer' er død her, valgte jeg ikke at koge kødet først. Det gør man for at fjerne uønskede proteinstoffer, der danner et grumset skum, som misfarver retten. Jeg gav i stedet mit kød et hurtigt knald på en skoldhed pande, i resten af det afsmeltede fedt + lidt SMØR. Når der skal smæk på smagen, er det ikke skidt lige at få Maillard-reaktionen indover. 

Det brunede kød, de klarede løg og smagsgiverne (peberkorn og laurbærblade direkte i - allehånde og nelliker i si, så de kunne fjernes når den ønskede smag var opnået), blev lagt tilrette i den ventende Crock-Pot - og blev overhældt med Herbamare så det lige akkurat dækkede. 4 timer på low - og så var retten klar til det næste trin.

Beklager, men kræfterne svigtede - og jeg fik ikke taget billeder. Men jeg tilsatte 600 g selleri og et helt kilo skrællede kartofler, begge i mellemstore tern - og en smule mere Herbamare.

Efter yderlige 3 timer på low, var det hele mørt og lækkert. Det er vigtigt at huske på at der ikke er noget særligt væsketab i en Crock-Pot, så der skal øses væske fra, inden man begynder at mose retten sammen. Man kan altid tilsætte det igen, hvis man ønsker en mere lind labskovs. Skulle man ende med for våd en ret, så kan man bruge et bissetrick og tilsætte kartoffelmospulver......hvis man *host* har den slags på lager. Retten moses sammen med et piskeris eller lignende - jeg bruger sådan en fibro-venlig moser med fjeder, som ikke kræver de store armkræfter. 

Den færdige labskovs blev smagt til med salt og friskkværnet peber. Selv om de, nu møre og bløde, sorte peberkorn bidrager med små smagseksplosioner, er det rart med lidt peber i resten af retten også. Jeg tilsatte også ganske få dråber æblecidereddike, for lige at bryde det helt fade fra kartoflerne.

Og så var der aftensmad - kl 23:30 - som blev serveret med tern af koldt SMØR, purløg, syltede rødbeder og rigelig fuldkornssennep. Note to selv: sæt simremad over tidligere på dagen. 

Det er muligt at jeg har fået min køkken-mojo retur, men det kniber stadig med at få taget nogle ordentlige billeder, specielt så sent på aftenen. Det er bedre, men en smule dagslys ind fra siden. 

Dagen efter fik jeg endnu en portion til frokost. Det blev et lidt bedre billede. 

Jeg pakkede 2 gode portioner til fryseren, så jeg har nem mad til et par dårlige dage. Men gemte lidt til frokost dagen efter. For ja, den skulle da naturligvis i vaffeljernet.

Jeg tog udgangspunkt i kartoffelvaflerne fra min Croque Malou - og flikkede en vaffeldej sammen. 

250 g kold skibberlabsskovs
2 æg
4 spsk kartoffelfibre (eller hvedemel) 
Salt

Det hele blev rørt sammen, trak en smule og blev bagt til 3 vafler. 

Skipperlabsskovs i vaffelform.

Vaflerne blev serveret lune med SMØR, en sennepscreme (af French's, Dijon og fuldkorn), rødbeder i tern og et dys purløg. Ja tak!

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og så lidt af det personlige. Det er jo ikke nogen hemmelighed at helbredet har hængt noget ekstra i bremsen det sidste lange stykke tid. Vinteren er den hårdeste tid på året, sådan er det bare. Jeg kæmper med at holde mig varm og bøjelig - men det lykkedes nogenlunde i år. Er i det hele taget, et bedre sted nu, end jeg har været længe. Støtte fra mit gode netværk, et par nye bekendtskaber og fornyet mod på kogebogen, har virkelig gjort underværker over hele linjen.

Jeg kan mærke livet boble i mig igen - og det gør mig godt. Har måtte sluge et par kameler og acceptere endnu nogle trælse begrænsninger, hvilket har været svært. Men er helt klart blevet bedre til at flyde med og ikke tage det som store nederlag. Det er jo endnu en påmindelse om at jeg skal leve NU og suge marven ud af livet. Så det gør jeg!

Denne uge har dog været ekstra udfordrende, da hele min opgang er blevet ramt af en omfattende vandskade. Der skal nu en gennemgribende renovering til - hvilket larmer og stresser. En ting var vandmasserne fra væltede ned fra lofterne og 'bare' skulle tørres op - et andet er den tørring der nu skal til for at undgå skimmelsvamp. Den midlertidige prognose lyder på at der skal fjernes nogle bidder af mine vægge, så der kan komme ventilation til hulrummene. Godt så - jeg får forhåbentlig mere at vide på mandag, så håndværkerne returnerer med endnu en ekspert.

I dag står den på frokostmøde med min dejlige redaktør Signe på Klassisk 65. Vi skal snakke kogebog og hygge os. Det er lige til at holde til. 

God lørdag til dig, der kommer her forbi....

 

Klatkager med Dolce Latte og havsalt...

♪♫♪ Deeeeeet er risengrød.... ♪♫♪ Ja, og jeg må indrømme at den eneste grund til at jeg laver risengrød en gang om året er at jeg så kan lave klatkager. Og i år har de fået ny form og er blevet pimpet med en at nutidens bedste smagskombinationer: salt og karamel.

Jeg har før lavet klatkager i vaffeljernet med stor succes - og nu da jeg har fået de nye 'donut' plader, som jeg allerede har lavet æbleskiveringe med bacon, løg og ost i, skulle jeg da naturligvis prøve at lave klatkageringe.

Men først skulle der jo koges en grød. Jeg havde vundet en KB juleøl i pakkelegen til kagedåsernes julefrox - og det var det der fik mig motiveret til at få det gjort. Jeg plejer at lave grøden i ovnen i min Römertopf, men de arme arme kan ikke længere holde til at bakse den ind og ud af ovnen. I år prøvede jeg derfor at lave den i min Crock-Pot i stedet. 

125 g grødris
1 L sødmælk
½-1 tsk salt

Kom ris, mælk og salt i - og giv det 3-3½ time på LOW. Lad den passe sig selv den første time og rør derefter i den ca hvert 20. minut resten af kogetiden. Det giver en silkeblød, omend noget udkogt grød. 

Jeg serverede min med en skive økologisk rulleSMØR fra Naturmælk, rørsukker, pumpkin spice (kanel, muskat, ingefær, nelliker og allehånde) + ekstra kanel. Og så naturligvis juleøllen til. Det var ikke tosset...men mættede ikke nok som aftensmad. Der måtte fyldes et par stykker rugbrød, med makrel, på tanken senere. 

Dagen efter lavede jeg så en dej til klatkager:

500 g kold risengrød
2 spsk rørsukker
4 æg - delt i hvider og blommer
75 g mel
evt 1 tsk pumpkin spice 

Grøden røres lind med sukker og æggeblommer. Mel og evt krydderi sigtes i og røres forsigtigt sammen. Hviderne piskes stive og vendes i. Dejen kommes i en sprøjtepose.

Steg dejen i rigeligt smeltet SMØR på en alm pande, blinispande, æbleskivepande eller i vaffeljern, enten som hjertevafler eller her som fine ringe. Server dem lune eller kolde.

Jeg er totalt pjattet med den her Dolce Latte karamel créme fra Woodshade Organics - den kan bla købes her hos Knebelgodt og i den lille fysiske butik på Aarhus Central Food Market. For nemmere at komme den på de små klatkageringe, kom jeg den i en engangssprøjtepose og klippede et lillebitte hul.

De små ringe blev sprøjtet med en passende mængde og drysset med lidt Maldon havsalt i flager.

Uhm, det er muligt at julen har englelyd - men den smager af saltkaramel! Da dejen ikke indeholder ret meget sukker, kan den sagtes bære en masse sødt til, uden at det bliver vammelt.

Er man slet ikke til det der nymodens halløj, serverer man dem naturligvis bare med noget andet. Jeg fik også en omgang med romtopf-marmelade. Det her lille fine glas var mit bordkort fra Annes pragtfulde bryllup på Gram Slot i weekenden.

De lune ringe blev drysset med lidt flormelis og serveret med marmeladen til. Oh la la...

Traditionelt eller fornyelse - it's all good!

Og nu vil jeg gå ud og putte resten i fryseren. så der er lidt til julen også. God onsdag til alle der kommer her forbi...