Black Magic Vaffel-lagkage...

I år lavede jeg en lille lagkage til min fødselsdag - og det kan vel næppe komme som en overraskelse, at den blev lavet i et vaffeljern... 

Jeg er pavestolt af den, selv om den blot er en prototype. Og der er allerede mange flere varianter på tegnebrættet. For det er et virkelig fremragende koncept, hvis man som jeg, har dårlige arme. Ingen kage der skal vendes ud og flækkes - blot en dej, som bliver bagt til vafler.

Du kender måske allerede den populære Black Magic kage, i dens oprindelige form? Opskriften stammer fra Hershey’s og har vist endda været trykt bag på deres kakaopakker. Det er en svampet chokoladekage med kaffe, flækket og lagt sammen med en fuldfed chokolademousse. Jeg kvier mig lidt ved at skrive chokoladekage og chokolademousse - for der er ingen chokolade involveret, kun kakao (jeg skal nok spare dig, for et længere rant om det - selv tak!). Kagen har gået sin sejrsgang, over hele verden, uden andet, end enten mousse eller glasur på toppen - men herhjemme er den typisk pyntet a'la Kjelds Tivoli med frugt, bær og div chokolader, med Toffifee som den tydelige favorit. 

Og så til prototypen:

Kræfterne var virkelig små, så jeg greb efter lutter nemme løsninger - kagedej fra æske, instant kaffe og mousse fra brev. Hug en hæl, klip en tå, make it work.... 

Vælg den dej og den mousse, du kan lide. Anything goes!

Hmm, jeg havde bare grebet æsken med chokoladekage på hylden, fordi den var økologisk - og havde ikke lige set, at der skulle tilsættes SÅ meget ekstra (3 æg, 175 g blødt SMØR og 1 dl letmælk). Havde bildt mig selv ind, at den slags var 'tilsæt kun vand' modellen. Det havde ikke været meget mere besværligt, at lave den fra bunden. Jeg opløste 3 spsk pulverkaffe i mælken, inden den blev rørt i dejen, så den fik den autentiske Black Magic smag. 

*Suk* det var en stejl læringskurve, at dossere dejmængden korrekt, i mit nye 'No Mess' Sage vaffeljern - som endda kommer med en overløbsrand. Ironien i det navn er tommetyk!. Set i bagspejlet, skulle jeg nok ha' indviet det, med en alm vaffeldej. Af skade bliver man klog....eller noget...

Det lykkedes heldigvis at få 4 hele vafler (17,5 cm i diameter) + det løse, ud af dejen. De fik lov at køle helt af, på en rist, inden de blev lagt sammen med et helt brev mousse.

Der blev sprøjtet godt med mousse mellem vaflerne - men set i bagspejlet, kunne den ha' trukket et halvt brev til. Det vil jeg prøve i næste ombæring. Vaffel-lagkagen blev samlet direkte på lagkagefadet - og pakket meget grundigt ind i film, inden den blev sat på køl natten over. De grådige vafler skulle ha' tid og ro, til at gå i symbiose med moussen.

Og så blev det morgen - og min 48 års fødselsdag. Efter gave på sengen og hyggelig morgenmad, gik jeg i køkkenet, for at gøre vaffel-lagkagen færdig. Endnu et brev mousse blev pisket op - og fyldt i sprøjtepose, monteret med stjernetyl.

Jeg sprøjtede lidt ud på siderne, som blot blev klappet lidt rustikt ud, med en kagespatel. De sparsomme armkræfter blev brugt til at dække toppen med dutter og lave en fint kant forneden. 

Og så til pynten:

Jeg havde ikke nogen plan for pyntningen, på forhånd, men havde købt lidt forskelligt ind. Efter lidt overvejelse, droppede jeg dog at bruge ananaskirsebær - og nøjedes med jordbær og blåbær.

Jeg udvalgte de flotteste af de fyldte chokolade og skyllede frugten. Jordbærrene blev siden skåret over, da de var lige store nok, til den lille vaffel-lagkage. I Føtex havde jeg fundet små fine flag, af mørk chokolade. Jeg syntes det er et hit, når alt pynten kan spises.

En passende mængde bær og chokolade, blev fordelt på toppen. Havde det ikke været til en fødselsdag, var den klar til bordet, sådan der. 

Men til lejligheden, kom der chokoladeflag og små rosa perler med kirsebærsmag på (når jeg nu ikke kunne få friske kirsebær). Kagen kom retur på køl, uindpakket, da den først skulle serveres til eftermiddagskaffen.

Vaffel-lagkagen blev taget ud, 45 min før servering, så den kunne temperere. Og der skulle naturligvis lige et bette lys i. 

Og så blev det endelig tid til at smage på vaffel-lagkagen. Den var præcis som forventet - og bragte heldigvis jubel omkring bordet. Resten blev pakket godt ind og sat retur på køl. 

Jeg har lyst til at lave en masse forskellige versioner, men holder mig lige lidt i skindet, til der kommer en passende lejlighed igen. Men jeg glæder mig til den næste version, som skal være med hindbærfyld.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og så til det personlige - incl resten af fødselsdagen. Hop fra her, hvis du ikke er til det.

Jeg var noget trist op til min fødselsdag. Efter at være blevet sprunget over i gruppe 5, i vaccinekøen, var alt håb om at kunne spise ude på min fødselsdag, punkteret. 2 år i træk nu, uden at kunne komme på Memphis Roadhouse, med Anne, som vi plejer....nej, bare nej. Verden åbnede sig omkring mig, men jeg måtte pænt blive sidde på min påpasselige pind. 

Men drømme om 'mad andre har lavet' bestod - og så fik jeg den geniale ide, at bestille restaurantmad udefra - og invitere mine svigerforældre, som vi har været i boble med, hele vejen igennem. 

Det hjalp gevaldigt på humøret, at træffe den beslutning. Jeg undersøgte derfor alle de forskellige muligheder, byen havde at byde på. Jeg endte med at bestille 4 x Gourmandens Lille Lækkerbisken hos Mefisto - hvor jeg elsker at komme og flere gange har været, netop på min fødselsdag. Og så var det også der, hvor Morten og jeg havde spist brunch, på vores første date. 

Gourmandens Lille Lækkerbisken består af 4 små ting: hvide asparges m/smilende vagtelæg, rejer og brøndkarse - meunierestegt rødspætte m/selleriremoulade og citron - hønsesalat med svampe, bacon og ærteskud - bøfsandwich med oksemørbrad og bløde løg, med en kartoffelsalat til. Der fulgte 3 slags brød og SMØR med. Jeg spædede selv til, med en lakserose, lavet af Fanø Laks og hjemmesyltet fennikel. For ingen fødselsdag uden #lakselyde...

Maden blev hentet på restauranten, anrettet på tallerkener og i skåle, lige til at stille på bordet. 

Åh, hvor var det godt - og lige den forkælelse, jeg havde brug for. Og der var rigeligt. Faktisk så rigeligt, at vi også havde til aftensmaden. Hvor vi naturligvis også skulle ha' et ekstra stykke kage.....

Og så fik jeg også fyret mine ananaskirsebær af. Det var ret godt med det syrlige, sammen med de søde.

Det endte med at blive en rigtig dejlig fødselsdag. Mine svigerforældre kom med blomster og jeg fik en SMØRbox, som jeg havde ønsket mig.

I Julie Sandlau æsken, lå de øreringe, jeg fik af Morten. De mindede meget om et par, jeg havde i forvejen, så jeg fik lov til at bytte dem, til 'noget andet' fra JS....og det blev den her: 

OMG! Det er bare sådan en ring, jeg har drømt om altid. Jeg er simpelthen så vild med den. Men det var ikke alt jeg fik....

Det blev også til dette fantastisk vaffeljern med 6 hjerter. Min bimlende OCD, har haft det ret stramt med mit gamle hjertevaffeljern, som havde 5 hjerter (og det er nu givet videre, til en som ikke er så gak som mig). Jernet blev straks indviet, med disse koldskålsvafler. 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og siden fødselsdagen, er der sket noget rigtig godt: for i fredags fik jeg mit første skud Moderna. Det har godt nok været en hård omgang, med en helt død arm, 'influenza' og overvældende træthed....men f**k det, nu blev det ENDELIG min tur. Og nu er der kun 6 mdr til vi skal flytte sammen. Yay!

Damn, hvor er jeg udfordret på det kognitive. Det har taget mig flere uger, at skrive det her indlæg. De fleste dage er min hjerne bare usamarbejdsvillig havregrød. Men i dag er det endelig skrevet færdigt. 

God dag til dig, der nåede helt herned....

Peberkagehus til Memphis Roadhouse 2019...

Igen i år, for 7. år i træk, leverer Anne og jeg et peberkagehus...eller rettere, en peberkagekreation, til Memphis Roadhouse. 

I år er vi kravlet i højden, for første gang. Det er et svine-bordel, drevet af 2 dragqueens og deres fashionista-veninde. Jow jow...

Vi kan lige så godt være ærlige og indrømme, at vi har fået hjælp. Vi har købt os til en underliggende konstruktion, som vi så har beklædt med peberkage og gøgl.

Det fine træhus, fandt Anne i Billig Blomst for 300 kr - det købte vi straks og tryllede om til et eventyrslot....eller noget. Der er lagt lidt rød cellofan ind i nogle af rummene, for at give det rette røde bordel-lys.

Og nej, vi lavede ikke engang dejen selv - men brugte 2 færdige pakker fra IKEA. Vi har jo begge vores udfordringer at slås med, så vi valgte en gylden(bagt) middelvej, som vi begge kunne acceptere. Det viste sig dog at være en skidt beslutning. For dejen, og de færdige peberkager, smagte rigtig fint - den kunne bare ikke bages hård nok. Så lad mig hermed bringe en advarsel og en anbefaling:  brug ikke IKEAs dej til andet end småkager der skal spises.

Men hvad skal man så bygge sine peberkagehuse af, tænker du måske.

Svaret er simpelt: du skal bruge den her fantastiske dej. Og du må gerne skrue op for krydderierne. Og skal du bygge huse, så drop natron. Du finder opskriften på dejen ➤ lige her.

Anne udrullede og bagte en masse figurer, som vi pyntede i fællesskab.

Vi har med årene udviklet mange nye teknikker. I år blev det et hit, med 3 forskellige 'patroner' med RI (Royal Icing) i samme sprøjtepose. Her er det grøn, blå og lilla - drysset med glimmer og tilført guldkugler + pastel-stjerner. Juletræer på steroider! 

Da alle de bagte dele, var blevet monteret, slog jeg min kreative horror vacui til - under mottoet 'let's bedazzle this castle'. Og i løbet af nogle timer, blev alle små tomrum fyldt ud....og min arm totalt smadret.

1,5 kg flormelis blev rørt til RI - og så brugte vi en kæmpe pose blandet slik, kugler og glimmer. Det er som sagt et svine-bordel. Det er drevet af Griselda og Baconette (Tv), samt Porkatella Versace (Th) - og alle svinene sidder til udstilling på tagene. i deres fineste lingeri. 

Ja, det er lidt 'out there', men det er jo til en amerikansk restaurant, som serverer en masse svin. Så det går an. Vores øvrige kreationer, har også været lidt alternative:  

Det allerførste år, lavede vi et outhouse - og den ide genbrugte vi sidste år, dog i noget mere kulørt udgave.

I de mellemliggende år, har vi afleveret følgende kreationer: en lille landsby, et temmelig alternativt krybbespil (med Kapser, Jesper og Møgtatar) og julemandens kane, trukket af flyvende grise. Det år jeg var ekstra syg, lavede Anne selv en stor lade, som jeg desværre ikke har et billede af.

Vi var nede og aflevere kreationen i tirsdag - til en begejstret Chris. Og det vakte stor jubel, i går, til Thanksgiving. Kig forbi restauranten, hvor den kan ses med egne øjne, helt frem til nytår.

Jeg drømmer virkelig om at lave et lillebitte hus til mig selv. Uden bolchevinduer og med bare en smule pynt. Men kræfterne er vist ikke til det. Men jeg har alligevel lidt juleplaner, for der SKAL bages Madam Mangors Vaniljestjerner og bare en lille smule peberkage. Og man kan da vist med rimelighed påstå, at jeg har allerede har fået afløb for min pyntesyge i år...

Skal du lavet et peberkagehus i år?

Hawaii-koteletter i fad...

Ja ja, 'Hawaii' indikerer bare at der er ananas involveret. Ligesom pizzaen, du ved? Uha, min pizza med hindbær fra i forgårs, fik mange uvenlige ord med på vejen i div madgrupper på Facebook. Konceptet blev simpelthen ikke forstået. Mange er af den opfattelse at frugt på ingen måde hører hjemme i varm mad. Jeg er uenig. Her får du en opskrift, fra min mappe med 'glemte' ting. En omgang koteletter i fad, med masser af smag og knas - og som blev til hele 3 gode måltider.  

Dag 1: serveret med broccoli-ris (it's a thing), ristede cashews og et drys koriander.

Det hele startede med en pakke koteletter, købt på dato, i bedste Stop Spil Af Mad stil. 

Ananas, cashews og koriander - og til saucen: kokosmælk, karry (Cp-44), Garam Marsala, og bouillon. Lidt grønt skulle der også til: løg, peberfrugt og ærter. 

Jeg skar 2 tykke skiver ananas, halverede dem (og fjernede den hårde midte). I stedet for at brune grisen og frugten af på panden, tændte jeg min bette grill. Det gav både klædelige grillstriber - og en autentisk brændt duft af vulkan. Meget passende når det nu var mad fra Hawaii...eller noget.

En rød peberfrugt i mundrette bidder, 1 stort løg i tynde både, 3 fed hvidløg i skiver - og 1½ dl frosne ærter. 

Grøntsagerne (minus ærterne) blev sauteret i en smule olivenolie - sammen med et godt skud Cp-44, Garam Marsala, salt og peber. De kom derefter i et ovnfast fad, med forgrillet svin og frugt ovenpå.

Karrysaucen blev lavet i pande, som grøntsagerne var sauteret på. Kokosmælk, bouillon, flere krydderier, salt, peber, en smule sukker og et par dråber citron - og så blev den hældt over fadets indhold. Der kom folie på fadet, som derefter hyggede sig i ovnen på 125°C i 1½ time. 

Folien kom af - og ærterne tilsat. Retten fik yderlige 15 minutter, men jeg lavede tilbehøret.

Broccoli-'ris'. Blendet broccoli, overhældt med kogende vand og salt. Meget nemt. Bum.

'Risene' blev presset sammen i en lille glasskål og vendt ud på tallerkenen - sammen med en god portion smovs.

Hakkede ristede cashewnødder og koriander fuldendte anretningen.

På dag 2, ville jeg bare ha' en salat til.

Det blev resten af ananassen, den orange peberfrugt og ½ hoved broccoli. Jeg snittede også et rødløg fint og fandt en håndfuld afskallede edamamebønner på frost.

Salaten blev vendt med en hurtig vinaigrette på citronolie, hvid balsamico, salt og peber. Og til sidst fik den et lille drys nigellafrø (jomfru i det grønne).

For at få lidt ekstra knas, smed jeg lidt ristede kikærter på toppen.

Ikke sport tossede rester.

Og de allersidste rester, blev spist på dag 3:

Den sidste kotelet blev skåret i strimler - og blandet med den sidste rest salat. Det var ikke helt kød nok, så jeg nuppede lidt kødboller fra frost og smed sammen med.

Lidt mere bouillon og en sjat fløde - og en smule mere Cp-44....og så var der 'chowder'. Jeg smed lidt ristet kokos på toppen, sammen med det sædvanlige udstyr.

Og sådan blev en ret til 3 dages varm mad. Stafet-mad FTW!

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

I aften skal jeg på Restaurant Hærværk og fråse i muslinger. 

De økologiske linemuslinger fra Limfjorden er produceret af søn & far, Mark og Kaj-Lykke  - og bragt til huse i samarbejde med byens bedste fiskepushere, brødrene Anders og Kristian fra Havnens Fiskehus.

Aftenen byder på snacks og bobler ved ankomst - efterfulgt af en 4-retters menu. Glæder mig for vildt!

God solskinstirsdag til dig der kommer her forbi....

Sprut, spas og fisk på Smukfest...

Hov, jeg blev jo slet ikke færdig med at fortælle om den fede dag på Smukfest, da jeg skrev om middagen på Madværket. Det var nemlig kun en del af oplevelsen. Dagen i bøgeskoven, var den sidste feriedag for Johan her - og det havde været en uge fuld af god mad, labre vine, masser at mexikansk hjemmelavet guf og god mængde medfølgende øl. Der skulle naturligvis sluttes af i samme stil!

Vi ankom til Sherwood, før selve festivalpladsen åbnede, så vi havde tid til både at få lidt vådt og tørt...dog mest vådt. En del af tiden blev tilbragt på baren Stjernen - som havde udsigt til selve indgangen. Uha, OCD-Maren havde det stramt med at den store stjerne, der udsmykkede baren, var samlet forkert. En af trekanterne var monteret med bagsiden ud, så firkanterne af det farvede plexiglas udenpå. Jeg....kan....ikke....ha'....den....slags. Det måtte adskillige drinks til og et bordskift, så jeg ikke kunne se det, for at det blev godt igen. Behovet for symmetri og ensartethed er stort, specielt når jeg er på usikker udebane. Jeg ved der er mange der griner af det, men for os med OCD er det alvor. The struggle is real!

Nå, men lad os tage den fra begyndelsen af. Vi ankom lidt over middag og fik armbånd på - og gik straks på jagt efter noget at få i maven.

 Vi spottede CANblau og besluttede os for at gøre det til vores første stop. 

Det blev til en lille sort burger med grillet okse i garam masala creme (?) og 2 små lækre pølser med godt brød, aioli og en alt for voldsom trøffelmayo. Vi fik et par glas lyserød cava til. Det var ok, men ikke prangende - og alligevel ret godt for en festival. Ingen af os forstod det indiske islæt i burgeren, men det var tydeligt at der var gode råvarer i spil. Pølserne var virkelig kødfulde, saftige og lækre - og var det bedste i det lille måltid. 

Og så var det vi tog plads på Stjernen. Først fik vi et par temmelig ok Bloody Mary - dobbelte, så vidt jeg husker. De var velkrydrede og lige tilpas hotte.

Pladsen åbnede kl 15 - og det begyndte at pakke til foran indgangen. Vi sad stadig på Stjernen og hyggede os. Johan påstod at han aldrig havde fået en Blå Thor.

Hvilket vi straks måtte gøre noget ved. Det er en glimrende festivalstarter, sådan en blå basse!

Og så åbnede pladsen. Vi daldrede lidt rundt og kiggede på de smukke barer og restauranter, bygget til formålet.

Oppe midt i skoven, lå SmukFisk - en pop-op af Klassisk Bistro 65 og Fisken. 

Det var rart lige at hilse på Søren Andreasen og høre lidt om restauranten. 

Vi blev trakteret med et herligt sprødt glas hvid Cote du Rhône - og lovede at kigge forbi til en bid natmad senere.

Tiden var ved at være moden til vores middag på Madværket, så vi traskede mod søen. Der mødte vi Jakob Gourmensch Nusbaum, som havde stillet sin store grill-camp op. Det var næsten det samme set-up som på NorthSide, men porchettaen var byttet ud med en kæmpe hotdog i stedet for.

Det var Jakobs første år på Smukfest, og han var spændt på hvordan festivalfolket ville tage imod hans bålgrillede alternative hotdog.

"Grillet asiatisk skovhotter med Banhmi, syltet gulerødder og Kina radise, yuzu mayo og sprøde flæskesvær". Johan fik en senere på aftenen og jeg fik lov at smage. Mums!

Og så var der middag på Madværket.

Du kan læse min anmeldelse af middagen lige her - og Johans indlæg om hele oplevelsen lige her. 

Efter middagen stod den på musik fra Queen Machine og vin i S'vinbar med vores medspisere Mads fra Madsvin og Martin fra Rigeligt smør.

Jeg rendte også på min veninde Anne Loppe (aka hende med brillerne). Ja, jeg var festligt overrislet. Vi drak nymostet æblesaft med gin - og det var dælme godt. Det var lidt rart at glemme alt om sygdom for en stund og LEVE lidt.

Mørket faldt på og vi fik sagt farvel til madbloggerne fra Odense, som skulle hjem og på arbejde dagen efter. Vi havde derimod stadig ferie og det skulle fejres. Vi mødtes med Lars fra Grydeskeen, som var frivillig på festivallen og netop havde afsluttet dagens vagt. Og så skulle vi på Smukfisk og ha' en bid natmad!

Først en flaske lyserød cava. Lars fik en enkelt glas, da han skulle køre - resten tog vi os af.

Sjældent har jeg fået bedre natmad, end en halv hummer.

Well, og 3 østers. Vi bestilte 9 til deling - og Lars kunne ha' inhalerede dem alle. De var altså også virkelig gode.

Og så var vi mætte, temmelig berusede og meget trætte - og så svineheldige at Lars forbarmedes sig over os og kørte os sikkert hjem til Grøfthøj, så vi slap for natbussen. Det havde været en lang, temmelig dyr og helt igennem fantastisk dag. Jeg må sige at Smukfest har efterladt et ret godt indtryk. Jeg fik efterfølgende tilbud om en søndagsbillet + kørsel t/r - men måtte desværre takke nej pga helbredet. Ærgerligt, for jeg gad godt ha' været ude og smage på meget mere. Det må blive næste år! 

Og således sluttede Johans ædeferie her i Århus - og han kunne rejse hjem til Kolding, til sin lejlighed som i mellemtiden havde fået et funklende nyt badeværelse. Han kommer dog igen allerede på torsdag - for så er det blevet tid til Food Festival. Det bliver spændende at se hvordan det kommer til at spænde af sig i år...

Ses vi på Tangkrogen i næste weekend?