Sådan laver du en spiselig snemand af æg...

Da jeg for nyligt lavede min suppe på en smeltet snemand, var den pyntet med en lille snemand af glas. En læser spurgte om den var spiselig og lavet af æg. Og det var jo et meget reelt spørgsmål, for jeg hader normalt NFG (non-functional garnish) - altså pynt der ikke bidrager med smag, men blot er med for at se pænt ud. Så jeg kastede mig ud i at undersøge hvordan man mon kunne lave en spiselig snemand. Og her er han så - ganske sød ikke?

Den lille fyr blev serveret i en tyk lækker 5:2 suppe, på en bunke papirtynde skiver peberfrugt, omkranset af en halvsmeltet snedrive (hytteost). Men sådan en lille snemand af æg kan jo serveres til mange forskellige supper - eller f.eks på et fad med sild og karrysalat. Kun fantasien sætter grænser! 

50 g hytteost til sne - osten vil smelte let i den varme suppe. 25 g rød og 25 g gul peberfrugt, skåret papirtyndt på mandolin, som det sprøde element. Det giver både knas til supper og hjælper den lille snemand med at så stabilt. En enkelt skive rød peber skulle være hans halstørklæde. Hans hat skulle bestå af en skive squash, med puld af gulerod. Næsen blev naturligvis også en lille snittet sag af gulerod. Øjne og knapper skulle være nelliker - og munden en række sorte peberkorn. De små peberkorn var dog ikke ret samarbejdsvillige, så de blev skiftet ud med nelliker. Den lille snemand skulle samles på et grillspyd. 

Hatten samles først. Stik grillspyddet fast i gulerodsstykket og sæt derefter squashskiven fast. Æggene koges i 10 minutter, gives et chok i koldt vand og pilles.

Vælg det æg der står bedst til underdelen. Skær en lille smule af, så det står endnu bedre. Skær evt lidt af toppen (det gjorde jeg ikke). Til hovedet skæres spidsen af ægget og vendes med snitfladen ned. Grillspyddet med den færdige hat stikkes ned igennem æggene. Jeg valgte at stikke det lidt skråt i, så hatten kom til at sidde lidt på sned. Sæt derefter nellikerne i som knapper.

Bind en tynd skive peberfrugt, forsigtigt om halsen på den lille fyr. Stik nelliker i til øjne og mund - og lav forsigtigt et lille hul hvor næsen skal stikkes i til sidst. Og voila: så er der sørme en spiselig snemand! 

Lige noget for børn og barnlige sjæle. Og helt sikkert noget jeg skal arbejde videre med. 

Advarsel: dette er et billede af et gerningssted. For jeg snigmyrdede den lille fyr, parterede resterne og åd ham. Muhahahaha, han smagte nu dejligt til den stærke suppe. 

Og så kan bloggen her fejre fødselsdag nr 6. For i torsdags var det præcis 6 år siden jeg satte mig til tasterne for første gang. Det er blevet til hele 1519 indlæg med en masse originale opskrifter, oplevelser og pjank. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at den her blog skulle blive det den er i dag. Så mange fede oplevelser og fantastiske mennesker den har bragt med sig. Tusind tak til alle der kommer her forbi - dejligt at I gider læse med ♥  

DM i hverdagsmad - finalen...

I mandags blev finalen i DM i hverdagsmad afviklet i Roskilde. Det foregik i Kvickly Hyrdehøj hvor der allerede ved indgangen var stillet et fristende bord op.

Jeg må indrømme at jeg var ens smule betænkelig på forhånd. At skulle stå op i så mange timer i et supermarked mens folk kiggede på en - samtidig med at man skulle præstere. *Gys* 

Her er min lille stand. Vi var 10 finalister der stod i par efter kategori i hver sin ende af en køledisk. Bagerst kan man lige spotte ryggen af min modstander David Russel som deltog med sin makrelsalat.

Nå, men i gang kom jeg. Der blev lavet fars til de små sprøde tundeller af 15 dåser tun. Hvis jeg selv skal sige det, så blev det den bedste jeg endnu har lavet.

Konsistensen blev perfekt! For at kunne følge med blev de små deller formet på forhånd og så stegt af mange, mange, mange omgange.

Der stod hele tiden folk i kø og ventede på smagsprøver. Så jeg stegte den ene pande efter den anden for at kunne følge med. Her er jeg ved at stege de deller som dommerne (Judith Kyst fra Madkulturen, madredaktør Mette Mølbak fra Alt for Damerne, Sascha Amarasinha fra COOP og køkkenchef Timm Vladimir) skulle ha'.

Min hverdagsmadsekspert Julie Hey er her ved at rette an. Vi fik desværre hverken taget billeder af dommerpanelet, de andre deltagere eller kåringen - og ikke engang af min færdige anretning til dommerne. Der var run på og i kampens hede var det ikke lige kameraet man famlede efter - men en ekstra ske.

Det blev Julie Karla Ørnbjerg der løb med sejren og fik den store check overrakt af fødevareminister Mette Gjerskov. Julies Squashspaghetti med øko-oksedeller vandt suverænt. Det var en af de retter jeg nåede at smage - og jeg må sige at det var en virkelig smagfuld ret. Konsistensen på kødbollerne var helt fantastisk og saucen utrolig velsmagende. Og det er bestemt ingen skam at tabe til en så værdig vinder. Du kan forresten kigge med på Julies madblog lige her hvor hun disker op med flere lækkerier.

Jeg gik dog ikke tomhændet hjem - for jeg vandt min kategori. Jow jow, mad til 1 person er min force. Men jeg er da ikke spor bleg for at indrømme at jeg da gerne ville ha' løbet med sejren. Oh well, jeg trøster mig lidt ved tanken om at jeg allerede er blevet Danmarksmester en gang før.

Efter en meget lang dag pakkede jeg mine fine præmier sammen og fandt et tog hjem til Århus. Planen var ellers et par hyggelige dage i København hos Marie, men en sløj kat satte en stopper for de planer. Jeg sad i toget med arme der brændte af smerte og hår der stank af fiskefrikadelle. Det var den længste togtur hjem nogensinde.

Stiller jeg op igen næste år? Jeg ved det ikke. Så skal jeg igen bede om stemmer - og det er der kommet mange negative reaktioner på. Fysisk er det også lige på grænsen til hvad jeg kan holde til. Jeg er stadig i undtagelsestilstand og har levet af take-out og rugbrød hele ugen. 

Men var det sjovt? Jaha! En sjov og god oplevelse. Mine små deller fik en fantastisk respons. Folk var ved at falde på røven over at man kunne lave noget så lækkert af en dåse tun. Da jeg først blev fortrolig med omgivelserne og begyndte at tæppebombe de handlende i Kvickly med tundeller var jeg i mit es. Det var til at blive helt høj af. Puha, jeg kan godt mærke at jeg mangler kundekontakten nu hvor jeg ikke arbejder mere. 

DM i hverdagsmad er slut for i år. Der blev sendt mere end 400 opskrifter ind. Der blev udtaget 50 retter til afstemning - og vi var 10 finalister der konkurrerede til sidst. FDB udgiver en kogebog i det nye år med de 50 udvalgte opskrifter. Og jeg er rigtig glad - for jeg har hele 3 opskrifter med der. Ud over tundellerne er det min indiske posekylling og min risotto med gedeost og svampe.

Nu vil jeg hvile mig og forsøge at samle nogle kræfter til i aften. Verdens bedste Signe fylder nemlig 40 år. Hendes mand skal arbejde og begge hendes piger er på spejderlejr - hvilket betyder at jeg får hende helt for mig selv. Vi skal på Klassisk 65 og slå til søren.....hvis du forstår sådan en lille en.

God weekend til alle der kommer her forbi ☺

I røg og damp hos AEG...

I lørdags var jeg i Fredericia hos AEG sammen med en håndfuld andre madbloggere til hyggeligt samvær og kokkerier. Vi var blevet sat stævne i deres Home Center hvor vi straks efter ankomst blev sluppet løs i deres gastronomiske legerum, Culinarium.

Der fik vi lov til at lave 2 labre retter i samarbejde med Mette Hvarre Gassner fra Ti Trin Ned (kåret til Årets kok i 2011 og en del af det danske kokkelandshold). Mette guidede os, i 2 hold, igennem en hovedret af dampet pighvar (som ses på billedet herover) og en revideret udgave af hendes vinderdessert fra 2011 - her med chokolade og rabarber.

Yep, det var jo så den kulinariske paparazzi de havde inviteret indenfor. Vi tog SÅ mange billeder den dag - af maden og af hinanden. Vi blev delt op i de to hold. Hovedretten skulle laves af: Morten (Grydeskeen) Mette (Becauseitmatters) og Philip (Faster Philip). Og dessertholdet bestod så af mig, Nadia (Foodfanatic) og Lars (Grydeskeen).

Mette gik til pighvarrerne med krum hals. Det var første gang hun skulle møde sådan en. Og det var mit første møde med Mette. Selv om hun ikke har blogget så længe er hendes blog allerede blevet en af mine favoritter - lækre opskrifter og meget indbydende billeder. Du kan læse Mettes indlæg om dagen her.

Mette og Mette arbejder videre med fisken. Selv om jeg kun kikkede med fra den anden side af bordet lykkedes det mig alligevel at lure et par tips af.

Efter klargøringen af fisken var det garnituren der stod for skud. Se lige de hvide danske asparges som Mette HG havde skaffet på Sydfyn. Store saftspændte stængler med sødme og sprødhed helt ud over det sædvanlige.

Når sådan en flok madbloggere stikker hovederne sammen går det ikke helt stille for sig. Vi kender jo efterhånden hinanden på kryds og tværs - så den står gerne på skæv humor og narrestreger. Og denne gang var ingen undtagelse. Lars er en værre skælm - og da jeg var bevæbnet med et kamera skyndte jeg mig at knipse ham.

Nye lækre kartofler klar til dampning. Et af formålene med at invitere os indenfor var at vise os hvad en dampovn kan bruges til i det moderne køkken. Af samme grund skulle de fleste elementer i hovedretten tilberedes med damp. Og jeg kan godt røbe at en kartoffel der ikke er kogt i vand, men dampet lige akkurat mør, er en skøn spise. Den er fast og smager meget mere af kartoffel - hvis du kan følge mig.

Et af elementerne til hovedretten var morkler farserede med fiskefars. De udblødte svampe blev omhyggelig fyldt med en sprøjtepose inden de også fik lidt damp.

Fisken blev dampet ganske kort og så var det med at få anrettet i en fart.

Rundt om fisken blev der dannet en krans af de dampede kartofler (pudret med ramsløgsstøv), dampede sprødmøre asparges, de farserede morkler og syltede skalotteløg.

Fisken blev overøst med brunet SMØR og anretningen fik den sidste prik over i'et: en luftig svampecreme fra sifon.

Ja tak! Velkomponeret ret med god balance mellem syre, fedme og godt med forskellige teksturer. Hvor er pighvar bare en fantastisk fisk. Og her hvor den var dampet til perfektion var den virkelig en lækkerbisken. Vi fik en utrolig frisk og liflig hvidvin til - desværre har navnet fortabt sig i tågerne.

Og så måtte Nadia, Lars og jeg tilbage i køkkenet for at gøre vores dessert færdig. Vi havde naturligvis lavet det meste mens det andet hold lavede hovedret - men der var et par elementer der skulle laves i sidste øjeblik.

Vi havde fordelt de forskellige elementer imellem os. Lars valgte at stå for at lave rababersorbet og pocherede rabarber - og så tildelte Nadia og jeg ham også det ærefulde hverv at piske den skummende sabayonne der skulle over til allersidst. Her er han i gang med at køre den smukke lyserøde sorbet på ismaskinen mens Nadia forsøger at fange ham i den helt rigtige vinkel.

Nadia og jeg lavede vores elementer i følgeskab. Først en syrlig citron-parfait som blev frosset i silikoneforme så de dannede små halvkugler. Det blev også til krystalliseret mørk chokolade, en hvid chokoladecreme og hovedelementet som var en chokolade soufflé-budding. Der var 2 ting vi ikke kunne nå at lave pga lang tilberedningstid - men dem havde Mette HG med hjemmefra: små pink marengs og 'chips' af dehydreret æble/rabarbermos.

Nadia gik i gang med at anrette vores dessert - og Morten knipsede løs.

Nadia og Mette HG holder et vågent øje med chokolade soufflé-buddingerne - de måtte ikke få 1 sekund for meget.

Og så var det med at få alle de forskellige elementer til at danne den færdige dessert. Den yndige unge dame i midten der gemmer sig bag kameraet er Louise von Magius som var bindeled mellem AEG og os.

Ha, det lykkedes mig at knipse hende uden kameraet for ansigtet. *Vinke vinke*. Louise er faktisk også selv madblogger og kvinden bag Louilicious.

Nadia er her ved at placere nogle af de sidste elementer af desserten. Der mangler kun ganske lidt i at den er helt færdig.

Først små quenelles af sorbeten.

Hov, forresten - det lyse 'mel' ovenpå soufflé-buddingen er hasselnødder, der er revet fint, som formen var drysset med.

Og så kom det sidste element på. En skummende sabayonne. Det kaldes også på dansk for en vinskumsauce. I alt sin enkelthed er det sødet hvidvin legeret med æggeblommer under piskning (som til en slags dessert-hollandaise). Wow, endnu en velkomponeret ret med mange forskellige teksture, temperaturer og et godt spil mellem sødt og syrligt. Der er flere af elementerne fra begge retter som jeg helt klart kommer til at lave og vise frem her på bloggen. Alle opskrifterne kan ses her.

Efter lidt mere snak og hygge sagde vi på gensyn til hinanden - og farvel og tak til AEG for det fine arrangement. Det var virkelig en god oplevelse og jeg er meget glad for at jeg var inviteret med. Det var spændende at se hvad sådan en dampovn kan og en rigtig fed oplevelse at få lov til at lave mad med en af landets store kokkepersonligheder. En af de deltagene madbloggere får mulighed for at få den her dampovn til test i et par måneder. Hvem der bliver ved vi ikke endnu - den afgørelse bliver truffet når vi alle har postet vores indlæg om dagen. Spændende!

Vi fik en goodiebag med hjem - og den gemte på nogle rigtig gode sager.

En Moleskine notesbog til opskrifter. Den er bare fed - og jeg har allerede skrevet de første opskrifter i den.

Og se lige hvad der også var: lidt af de lækre nye danske asparges.

De hvide har jeg lavet her med Sauce Mousseline.

Og de grønne her med små crab cakes og ramsløgscreme.

Og gaveregnen stoppede ikke der - vi fik også en kæmpestor wok til induktion. Jeg har ikke indviet den endnu - skal lige ha' undersøgt nøje om den også kan bruges på mit glaskeramiske komfur.

Det er nok de færreste der er klar over det - men i en svæver vending kan den ring den skal stå på sagtens bruges som et rustikt halssmykke *host*.

Jeg kørte med Lars frem og tilbage - og på vejen hjem præsenterede ham mig for noget musik som jeg aldrig havde hørt før. Og nu er jeg bare HOOKED - og det er en historie til en anden gang. Men sikke mange fede sanseindtryk på en dag. Igen er jeg glædelig overasket over hvor mange dejlige muligheder, invitationer og bekendtskaber der er kommet ud af den her blog. Tak til AEG for en ordentlig en på opleveren!

En hobbit på tur...

Influenza, feber og det udvidede box-set med Ringenes Herre har gjort sære ting ved mig. Jeg er simpelthen blevet til en ferie-hobbit. Ikke alt for høj, trind og med pels på, om ikke fødderne, så storetæerne (jeg skal nok spare jer for billedet).

Med kærlig hilsen til barndommens virkelighedsflugt og fantasirejser har jeg holdt ferie i en helt anden verden. Og der er meget farlige ting i skyggerne herude.



Torsdag aften havde jeg Max aka Sméagol på besøg. Han faldt i en dyb og tranceagtig søvn - og lavede disse uhyggelige lyde. Jeg var skrækslagen.

Da han vågnede bød han mig på rå fisk som han selv havde fanget. Han gnaskede i sig med stort velbehag mens han igen lavede sære lyde *Gollum Gollum*.

I går begav jeg mig så ud på en laaaaaaang rejse til fods.

Den rute jeg havde plottet ind i min hobbit-GPS duede ikke - de dovne dværge havde nemlig lukket Morias miner hvilket betød jeg skulle hele den lange vej udenom.

Ud og hjem igen - det endte med at blive den her rute jeg fulgte. 5 km i alt og lige i overkanten af hvad jeg havde kræfter til.

Men vejret var godt og det var dejligt at få noget frisk luft. Det lykkedes mig at finde et sted jeg kunne komme over Brændevinsfloden.

Jeg gik forbi Isengard og fik et glimt af Orthanc.

Senere passerede jeg Fangorn - men kunne ikke lige umiddelbart få øje på nogen enter.

Det lykkedes mig dog at spotte skyggen af Træskæg.

For at nå til frem til mit bestemmelsessted måtte jeg igennem passagen Torech Ungol - Shelob var der ikke, men mange af hendes små efterkommere beboede hver en krog *gys*.

Mordors sorte port. Jeg skyndte mig forbi. Selv om ringen er destrueret ved man aldrig hvad der foregår af luskede ting der inde bagved.

Jeg ankom helskinnet og frådende sulten hos en rar elver ved navn Anne som bød på fuldkorns Lembas fra en magisk kasse, belagt med kød og fisk.

Jeg havde medbragt "flødekager" fra Kvickly bageren. De mest skuffende gåsebryster nogensinde. Cremen alt for fast og vammel, 'marcipanen' af virkelig dårlig kvalitet, fløden pisket med vegetabilsk fedtstof og værst af alt: den var med hindbær??????.

Efter et par hyggelige timer tøffede jeg hjem til Herredet igen. På vejen kunne jeg lige nyde den blå himmel og Det Hvide Træ i Gondor.

Puha, sikke en tur. Jeg var helt død bagefter. Men efter en uge på langs var det godt at få brugt kroppen og smurt leddene med lidt bevægelse. Efter en ekstra middagslur + eftermiddagslur, fik jeg lavet lidt aftensmad også.

Men uha, hvor det hævner sig i dag. Influenzaen har søgt hævn og har taget killer-hosten med. Det bliver derfor en dag på sofaen med kold mad. I morgen skulle jeg ha' været indtil byen og spise brunch. Det har jeg været nødt til at aflyse. Nu SKAL jeg altså til at være rask.

Ringenes Herre trilogien er set og alt ekstramaterialet gennemtrawlet. I aften viser Kanal 5 The Matrix - så den hopper jeg på. Åh, nej......håber ikke feberen sender mig på flugt fra en flok computerprogrammer. Trænger bare til at slappe af i morgen.