'Cookies' med havregryn, banan, kokos og chokolade...

Det blev til både spontan-bagning og spontan-blogning i går. Havde nogle bananer på lager, der skulle bruges - og så var det jo nærliggende at smække et eller andet bagværk sammen. Og resultatet blev sørme værd at dele: 

Store chewy 'cookies' - lavet af blot 4 ingredienser: havregryn, banan, kokos og chokolade. Ingen mel, ingen tilsat sukker og ingen fedtstof - og det kan virkelig mærkes på teksturen. 

Forventningsafstemning er SÅ vigtig, så indstil dig på bagværk som ikke er knasende sprødt, men sejt indeni og tørt udenpå. Jeg sælger dem godt, ikke?

De startede som et Stop Spild Af Mad projekt, for jeg havde noget ristet kokos (kokosmel ristet på en tør pande, som var til overs efter boller i karry a'la ristaffel), som jeg ikke anede hvad jeg skulle stille op med - men i det øjeblik jeg spottede de overmodne bananer, fik jeg en idé: jeg skulle da lave de dersens populære, og pivnemme banancookies med havregryn. De har efterhånden gået sin sejrsgang i hele blogland, i utallige variationer, men består primært af banan, havregryn og evt chokolade. 

Her blev det til banan, 2 typer havregryn (fintvalsede og grovvalsede), chokolade chips fra jul og den ristede kokos.

Nogen vil sikkert kigge på de der bananer, og syntes de ser perfekt modne ud - men for mig, er de uspiselige som håndholdt frugt. Jeg kan ikke med dem, når de bliver for søde og bløde. Men de går dog aldrig til spilde, for enten bliver de til omsat til bagværk med det samme - eller ryger i fryseren, til senere brug.

For mig et mængdeangivelsen '1 banan' for mangelfuld - for de kan svinge utrolig meget i vægt - og så står man enten med noget der er for vådt, eller for tørt, hvis de øvrige mængder ikke justeres. Det er nemmere med æg, som kommer i definerede størrelser. Jeg vælger derfor at angive mængden i vægt.

Til 12 'cookies':

300 g banan
2 dl fintvalsede havregryn
2 dl groftvalsede havregryn
1 dl ristet kokos 
50 g hakket chokolade eller chips

Mos eller blend bananerne og rør de øvrige ingredienser i. Og det var så 'dejen'.

Del massen i 12 klatter og sæt dem på bagepapir (jeg sprøjtede lige med lidt bagespray, for at være helt sikker på at de ikke bed fast) - og form små flade 'cookies' med fingerspidserne. Og så er de klar til ovnen. 

For at få dem godt sprøde (læs: tørre), uden at branke, er low and slow vejen frem. Først fik de 20 min ved 160°C - hvorefter ovnen blev skruet op på 175°C, og de fik ca 10 minutter mere. Hold øje med dem.

Det gav nogle gyldnebagte, fine 'cookies' som straks blev sat til afkøling på en rist.

Jeg ventede utålmodigt på at de kølede tilpas af, så jeg kunne smage. Tjo, de var såmænd helt ok - men min hjerne siger 'müslibar' og ikke 'småkage'.....så jeg klager bestemt ikke. Sådan et par stykker, er et helt fornuftigt lille mellemmåltid.

Det var ikke kun min hjerne der var udfordret, men også stakkels Fonzies. Den mærkelig kat ELSKER banan, i en sådan grad, at det er umuligt at spise en i fred. Han starter et hylekor at den anden verden op, så snart han ser en banan - og bliver ved, til den er spist (og han har fået en pæn del af den) og skrællen er gemt forsvarligt væk i skraldespanden. I dag slog det dog helt klik, for det stakkels kræ - som pludselig syntes der også skulle skriges, efter hans bananer, efter de kom ud af ovnen i transformeret tilstand. Han holdt dog op, efter en rum tid, men lå længe og skulede af mig bagefter. Katte!

Det er bevist jeg har sat lufttegn om 'cookies' i overskriften, for det er altså ikke cookies for mig. Vi kan godt bruge den populære betegnelse 'sundere småkager', hvis det kilder din fancy - men for mig er kage bare kage, om det så er med eller uden. Ordet 'sund' er ved at være så pokkers fortærsket, og forvirrende for mange - for det kan betyde utrolig mange forskellige ting. Når nogen spørger: "Har du ikke en sund opskrift på xxx".....er mit indledende spørgsmål altid: hvad betyder sund for dig? Og det næste er: er det fordi du skeler til vægten eller er interesseret i optimal ernæring? Og det handler meget, meget ofte om angsten for at tage på...og blive det der *GYS* tyk.

For år tilbage var det primært fedtet der var fjenden, men nu er der SÅ meget forskellige måder at sammensætte kosten på, at det er en hel jungle af finde rundt i. Low-carb. LCHF, Sense, stenalderkost, sukkerfrit, glutenfrit, kaloriefattigt og...og...og.

Men altså, der er teknisk set ikke noget, der pr definition er sundt eller usundt - det hele handler om mængder og hvad man ellers indtager. Og det pokkers ved ordet 'sund' er at mange guf-hungrende mennesker, tolker det som carte blanche til at spise meget mere at det 'sunde' - og dermed komme til at indtage et overskud af kalorier. Og hvis man skal stille det helt på spidsen, så er det alene kalorieindtag vs forbrænding, der determinere om man holder vægten, taber sig eller tager på. Og det er der pludselig mange, der er tvunget til at skulle forholde sig til, i karantænetiden. 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

Og så til det personlige. Hop fra her, hvis du ikke er til det.

Denne store uvante situation, trigger alle gamle traumer og ellers færdigbehandlet angst. Mine fine mentale værktøjer, ligger ubrugelige og uhånterlige hen - og jeg skal navigere i kaos uden kompas eller kort. Og det ironiske er, at jeg i mine unge ubagte år, led af svær social fobi incl berøringsangst - og brugte mange år, på at finde hjem til mig selv og få en tålelig tilværelse. Og hjem kom jeg - både metaforisk og bogstaveligt. For efter det mentale var faldet på plads og jeg fik taget nogle gevaldige 'normale' favntag med livet, blev jeg ramt af fysisk sygdom - og sendt hjem, som en anden ludobrik.

De sidste 11 år har jeg trådt vande i den virkelighed - som nu pludselig er alles hverdag: med minimal social kontakt, ingen faglige udfordringer, ingen daglig interaktion med kollegaer og fysisk inaktivitet galore. Og det er interessant at se, hvordan folk er ved at få i spåner, efter sølle 14 dage i samme båd. Det kræver mere end man regner med, at leve isoleret, en stor del af tiden. Der er 2 ting, jeg har særligt lagt mærke til, som kritiske punkter: bekymringer om vægten og kedsomhed - det første kender jeg til bevistløshed, det anden forstår jeg slet ikke.

For ja, det er faktisk møgsvært at holde vægten, når man er inaktiv. Der skal ikke et særligt stort ekstra kalorieindtag til, før kroppen bygger til. Og når man så har masser af tid, kommer den rastløse sult nemt til orde og kræver noget. Det har holdt hårdt, men jeg har holdt min vægt nogenlunde stabilt de sidste 5 år. Det har krævet en skærpet bevisthed om kroppens reelle behov og kontakt med den ægte sult - og en ekstra hård front, mod auto-spiseri, snacklyst og trøstemad. Men her i corona-krisen er det naturligvis svært at holde sig fra alt det overflødige lækre - for trangen til selvforkælelse og hygge er stor. Igen og igen, ser jeg folk ytre "Uha, hvor bliver jeg fed af det her", "Bikinikroppen er aflyst i år, sammen med sommerferien" og "Jeg kommer til at trille ud af karantænen". Men ved du hvad? Om ikke så længe, i en overskuelig fremtid, bliver I 'løsladt' og kan vende tilbage til det frie liv igen - og skrue op for aktivitetniveauet, så de ekstra corona-kilo kan smides igen. You'll be alright...men stop lige fat-fobien, ikke......vi er mange der kæmper med den problemstilling...every...frelling...day....

Og så har jeg virkelig svært ved at forstå folk, der keder sig - for brug dog hjernen...tanken er jo både fri og gratis?!? Når man er meget alene, skal man enten søge stimulation udefra - eller underholde sig selv. Det er nemt at lade sig passivt underholde af div skærme, men man bliver nemt rastløs og mister evnen til at udfylde sin egen 'spildtid', når de så er slukkede. Det er en stor og vigtig øvelse, at lære at være alene med sig selv - og nu er en oplagt mulighed, for at få det øvet. Nej, det behøver ikke være mindfullness eller meditation.....men en øvelse i at være til stede, se ting omkring en og tage stilling til det man ser. Magter man ikke det - så er der internet, streamingtjenester, sociale medier og telefoner med mulighed for videoopkald. Det har aldrig været nemmere IKKE at kede sig.

Efter påske, er der sandsynlighed for, at mange bliver 'sluppet løs' igen - hvis I altså kan opføre jer ordentligt i påsken. Jeg håber I glæder jer! Ja, jeg lyder pivbitter - for jeg er bitter. For her er der ikke helt de samme udsigter. Så længe pandemien raser og der er smittefare overhovedet, skal jeg fortsætte i sikkerhedsisolation. Jeg er en af dem, som ikke engang en respirator, vil kunne garantere overlevelse for. Det er en forfærdelig viden at sidde inde med - og der skal arbejdes meget mentalt med, at få den lagt på hylden. Så selv om min hverdag ikke har ændret sig så meget fysisk, er der en verden til forskel, når man også skal frygte for sit liv. Sorry, det endte noget mørkere end tiltænkt. Det hele er bare lige meget at rumme, i de her dage. 

Pas godt på jer selv og hinanden... 

Fully loadet: Gringo-nachos & måltidssalat med kylling...

Det er ikke nogen hemmelig at jeg elsker tex-mex i alle afskygninger. Jeg har lige spist dejlig snasket meximad to dage i træk - først dag som de vildeste nachos, toppet med alskens guf - og dagen efter, som en fyldig måltidssalat. Det startede egentligt, stille og roligt op, som et Stop Spild Af Mad projekt i søndags, fordi jeg havde koriander og grøntsager til overs fra min kolde nudel-salat med peanutbutterdressing og rejer - men greb pludselig om sig....og jeg endte med at cykle op efter kylling og et net avocadoer, for at gå lidt tex-mex-amok. Det er opvarmning til om 2 uger, når Johan kommer på gastronomisk sommerferie. Så skal vi hjem til Mexico med alt hvad der hører til...og mere til...

Gringo-nachos med hele udtrækket - og den fristende salat med samme topping. 

En rundtur i skabe og skuffer + en tur i Kvickly, og så var jeg klar til at kravle i køkkenet. Jeg har det ikke alt for godt i tiden, så der skal holdes mange pauser og hvil - så det var rigtig godt med noget mad, hvor jeg kunne lave en ting af gangen.

Der skulle laves guacamole, salsa og marineres kylling. Jeg startede fra en ende af:

Det blev til en rustik guacamole af 2 avocadoer. De blev skåret i tern, vendt med saften fra 1 lime og et drys salt - og most sammen med en gaffel. Der blev tilsat 1 fed revet hvidløg, ½ fintsnittet forårsløg, 3 datterino-tomater i tern, ½ finthakket jalapeño - og ½ tsk Gringo. Der blev smagt til med lidt ekstra salt og lime. Den færdige guac, blev sat på køl for at trække.

Gringo er både mexikansk slang for hvide amerikanere - og det her blandingskrydderi fra Mill & Mortar. Det består af spidskommen, paprika, hvidløgsgranulat, chili, oregano og sort peber. Blandingen blev rundhåndet brugt i flere elementer af måltidet.

Efter et hvil, var det så tid til at lave salsa. 

Den blev lavet af en god håndfuld datterino-tomater i små tern. De blev rørt sammen med ½ jalapeño og 1 fed hvidløg, som var blevet meget fint hakket. Jeg tilsatte det hvide fra et forårsløg, 1 stor spsk chipotle-ketchup og lidt Cholula med chili + hvidløg. Salsaen fik et lille skud lime og lidt salt, inden den også kom på køl.

Og så var turen kommet til kyllingen. 

2 brystfileter blev skåret i tynde strimler og marineret i: 2 spsk olivenolie, 1 revet fed hvidløg, 1 tsk Gringo, lidt salt og revet skal af ¼ lime. Det fik lov at trække, men jeg gjorde resten klart.

Ovnen blev tændt på 185°C - og så gik jeg i gang med at lave nachos.

Jeg valgte at blande 2 slags tortilla-chips: nogle fancy med hvid cheddar, gule hørfrø og koriander (kan bla fås i Føtex) og helt alm trekantede med salt. Osten skulle naturligvis være min elskede røgede Gou-Dan, som jeg købte 3 af på Kulinarisk Sydfyn. Og så lidt ekstra *umpfh*, skulle der lidt mere Gringo til.

De 2 slags tortilla-chips blev arrangeret i et lag, på en stor tallerken.

Godt med revet ost, et drys Gringo, endnu et lag chips, mere ost og mere Gringo. Og så i ovnen i 7 minutter, til osten var smeltet. 

Jeg fandt resten frem. 3 x Cholula ((chilli & hvidløg, chipotle og original), salsa verde (opskriften på den hjemmelavede version findes her), salsa, guac, cremefraiche og koriander.

Kyllingen fik en hurtig tur på en knaldvarm slip-let pande og korianderen hakket. Og så var helt udtrækket klart.

Så snart de bagte nachos kom ud af ovnen, blev de dryppet med de 3 slags Cholula - og fik lagt halvdelen af kyllingen på (resten blev gemt til dagen efter).

Derefter blev der fordelt små klatter af guac og salsa + salsa verde. Til sidst dryppede jeg en smule cremefraiche ud over og dryssede med hakket koriander.

Og så var der fully loadet Gringo-nachos til aftensmad.

Jeg fik en bette øl til....ja ja, ok...4. Det er jo ferie!

Dagen efter havde jeg igen rester - og syntes ikke lige jeg magtede endnu en omgang nachos. Jeg trængte ærlig talt til noget mere grønt og flere kostfibre. Jeg fik derfor den idé at lave en fully loadet salat i stedet for.

Jeg ryddede grøntsagsskuffen og fandt en dåse majs i skabet.

½ spidskål blev snittet fint og lagt i bunden af et fad. ½ dåse drænede maj, ½ snittet rød + gul peber, et fintsnittet forårsløg og lidt hakket agurk blev fordelt ud over. Dernæst skar jeg en avocado i tern og vendte med lidt salt og limesaft - og kom ovenpå, sammen med resten af kyllingen fra dagen før. Og så blev salaten toppet op som var det nachos - med guac, salsa, salsa verde, cremefraiche og koriander.

Resultatet var en fully loadet måltidssalat med kylling.

Virkelige en god måde at få brugt alle sine rester på. Jeg skal helt klart forsøge mig med flere salater af den slags.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Mit helbred hænger stadig i laser. Der er virkelig ikke ret mange kræfter på kontoen. Så det er heldigt at jeg holder lav profil og har 'kattebarsel' i hele juli. Og det går SÅ godt med at få lille Busse til at falde til: 

Men det er ikke rigtig mig der har fået en ny killing, men Fonzie. Han har godt nok taget den bette fis til sig. Her våger han over lillebror, mens han sover middagslur. Alt er godt i katteland.

God torsdag til alle der kommer her forbi...

Beelzebub’s Horn fra Copenhell: ostefyldte croissanter i baconsvøb...

Her kommer en fuldstændig over-the-top fuldfed, syndig og fristende snack. Det er mit forsøg på at genskabe Beelzebub’s Horn fra 'Reign in Bacon' - som var at finde på menuen til dette års Copenhell. Stivelse, fedt, ost og bacon - det er HCHF comfort food af den djævelsk gode tømmermændsplejende slags.

Beelzebub’s Horn i alt dets magt og vælde. Og hvad er det så? Jow, ser du - det er en SMØRbagt crossiant, fyldt med ost og viklet i bacon. Jaha....se bare....der skal jeg love for at jeg pludselig fik din fulde interesse og opmærksomhed! 

For små 14 dage siden tullede jeg rundt nede i Svendborg, sammen med Anne og nød Kulinarisk Sydfyn. Jeg tjekkede af og til Instagram, for Johan var på Copenhell, som repræsentant for Gastromand - og det gik ikke stille for sig. Da han postede det her billede, fik jeg spontant mundvand og bacontrang....for det lød for vildt. 

Foto: Johan Johansen for Gastromand

Ja....ja....ja....ost, bacon og SMØRbagt bagværk - what's not to love???

Jeg besluttede mig at skrue op for kvaliteten og gå øko, hvor jeg kunne.

Fakta har nogle ganske fornuftige croissanter, bagt på ægte SMØR - så dem købte jeg et par stykker af. Ellers har Rema 1000 af og til nogle fortrinlige på frost. Jeg investerende i god bacon - og 2 forskellige slags mozzarella: revet og frisk. Der blev smidt lidt frisk timian fra altanen i puljen, som alibigrønt. Lidt grønt skal der jo til, før jeg kan bruge hashtagget #healthy på SoMe.

Jeg var noget spændt på hvordan osten ville arte sig. Den revne variant er 'tør' i det og den friske, lige våd nok.

Jeg lavede et lille snit i hver croissant - og brugte pegefingren til at lave en større indvendig lomme. Den første blev fyldt med ⅔ af den friske mozzarella + lidt plukket timian.

Den anden blev fyldt med revet mozzarella, vendt med timian. De originale horn, indeholdt også skinke - men det valgte jeg bevist fra, da den her bacon er temmelig salt.

For nemheds skyld lagde jeg baconen på bagepapir først, så det kunne bruges til at pakke den fyldte croissant ind i. Hmm, det virker så kun hvis det man skal pakke ind er ens tykkelse hele vejen. Det blev alt for løst, andet end lige på midten. Om igen. 

Det er meget bedre med et stykke af gangen, med en smule overlap - og træk det lidt stramt.

Meget bedre. Hvis der er løse ender eller stykker der stikker ud, så sæt lige en bette tandstik i. De baconomviklede basser bages i skærsilden ovnen på 200°C i ca 25 minutter - til de er gyldne og sprøde.

 Oh, hell yes - det var lige sådan de skulle være.

Sprøde og fristende som bare fanden. Bemærk den yndige ostelækage. 

I bedste Copenhell stil, serveres de med med 'blå cola' aka Ceres Royal Export. Jo flere, jo bedre.

Fandenfisme godt. Den med den friske mozzarella var bedst pga smelteevnen - men jeg tror at en blanding af de 2 oste er vejen frem.

Aj, men se lige. Tro mig: det er lige før man vil sælge sin sjæl for at få en til...

But be careful what you wish for. 2 hele horn er er jo 2 croissanter, 2 pakker bacon og 200g ost + indtil flere kviste timian. Det er ikke uden grund at grådighed er en dødssynd!  

Jeg er glad for at jeg fik testet fremgangsmåden allerede nu. Planen er nemlig at servere sådan en omgang horn for Johan, når han kommer på sommerferie her, først i august. Og havde jeg ikke allerede sendt 2 bidrag ind i Ost & kos opskriftskonkurrence i kategorien 'Ost – til dagen derpå' (mine bidrag er denne Tijuana Cheesesteak og den her labre omgang Mac 'n Cheese med bacon) var de her horn straks røget med der også.  

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Der er virkelig brug for lidt comfort food og trøst her i tiden. Iskelil fik sin endelige 'dom' af Dr. Dyr i mandags. Allerede i feburar fik vi at vide at hendes nyrer var svækkede - og at hun ikke blev en gammel kat. Hun har siden gået til kontrol, været på diæt og fået medicinsk behandling. Desværre står hun ikke til at redde - og vi indstiller nu den videre behandling. På de sidste 2 mdr har hun tabt ½ kg - og vejer nu kun 2,8 kg. Hendes nyrer er nu så beskadigede at de ikke længere kan holde hendes blodprocent oppe - og så er der desværre ikke langt igen.

Hun er kun knapt 2 år og det er virkelig et kort katteliv hun får. Men hendes sidste tid skal være så hyggelig og så behagelig som mulig - og fyldt med persille. Dyrlægens forsigtige bud er at hun har 2-3 gode måneder tilbage. Det betyder at hun får sommeren med på hendes elskede altan - og så længe det er godt for hende, er det godt for alle. Jeg skal stole på at hun viser mig, når det er slut. Det vigtigste er at hun ikke lider.  

Jeg er faktisk ret knust over det. Det bliver den 4. kat, jeg skal sige farvel til på 3 år. Hele den gamle flok er døde og borte nu - og snart også elskepotten Iskelil. Naturen kan fandme være en kælling. 
  

Velvidende at Iskelil har en udløbsdato, er der allerede flyttet en ny ung fløs ind. Fonzie hverken kan eller skal være enebarn. Mød bimsen Busse:

Han er en bette blåmasket Hellig Birma på 12 uger, som flyttede ind torsdag aften.

Fonzie har hverken knurret, hvæset eller været en bølle - tværtimod. 

Seee, mit katteguld putte allerede sammen. Det er simpelthen så dejligt.

Iskelil syntes han var noget skrammel de første par dage, men er også tøet op nu.

Så nu holder jeg 'kattebarsel' den næste måned og er så meget sammen med dem som jeg kan. Jeg har kun ganske få planer, da heller ikke lige er alt for frisk i tiden. Det skal blive godt at skrue ned for blusset og få slappet af i både krop, hjerne og sjæl.

De afsluttende ord, bliver fra Fonzie. Han har også været med i jagten på Danmarks bedste festivalsnack - og dækkede Kattefestivallen i Grøfthøj. 

Uden humor går den sgu ikke.

God onsdag til alle der kommer her forbi...

Altanhaven Altancatrez 2017...

Sponsoreret: krydderurterne er tilsendt fra Growing Home.

Sikke en sommer jeg skal ha' på altanen i år. Det bliver en pragtfuld staycation herhjemme i Grøfthøj. Jeg har dog måtte lave en del om i år, for at sikre kattene bedre og for at få plads til flere krydderurter - men nu er det bare blevet helt perfekt!

Nu er altanen sikret med ekstra hegn og omdøbt til Altancatrez. Min første idé havde været Al-cat-rez, men det andet virkede bedre. Godt nok er begge katte øremærkede OG chippede, men jeg stoler ikke på nysgerrige Fonzie. 

Sidste år havde jeg 7 forskellige krydderurter fra Growing Home i altanhaven - i år har de lavet mig udvidde til hele 12 stk. Det både dufter og pynter gevaldigt.

De sørgelige rester af altanhaven anno 2016. Sidste år stod potterne blot i altankassen, som fungerede som en hylde. Det var ikke optimalt. I år skulle de plantes ud - og jeg skulle ha' en altankasse mere.

Iskelil og Fonzie tilbringer en del tid på altanen. Der er meget at se på og snuse til. Iskelil er overhovedet ikke interesseret i verden uden for hegnet, men Fonzie er særdeles nysgerrig - og jeg spottede ham tit med både hovede og det meste af forkroppen hængende på den forkerte side af hegnet. Godt nok bor jeg kun på 1. sal, men en blød græsplæne nedenunder - men det ville være hejs hvis han begyndte at hoppe ud. Noget måtte gøres!

Jeg cyklede i Harald Nyborg efter en rulle voliere-net (tyndt metalnet med PVC omkring) og i Bauhaus efter en altankasse til. Der var ikke nogen klar vision om hvordan det skulle ende - så jeg prøvede mig lidt frem. Jeg fik heldigvis hjælp at et pat stærke hænder, til at holde, klippe og slæbe - så jeg kun selv skulle sørge for at fæstne med strategisk placeret ståltråd.

Det eksisterende hegn var heldigvis godt at sætte det nye net fast på. Men det virkede noget usikkert foroven. Jeg vidste heller ikke rigtigt her, hvad jeg skulle gøre forneden. Det endte dog med at blive bukket op, hvilket fungerer rigtig godt.

Jeg fik den ide at sætte lanterne-spyd fast i enderne, for at stabilisere. I hjørnet kunne jeg så både fæstne det udvendigt og indvendigt. Det blev meget stabilt. Jeg havde bare desværre kun 5 spyd, hvoraf det ene var af en anden slags (som havde den rette længde). OCD-Maren var ikke glad for den løsning, men de er heldigvis nemme at udskifte. Jeg skal nemlig bruge 3 til, til at afstive, så jeg må på jagt efter nogle ens.

Det bløde voliere-net var heldigvis ret taknemmeligt at arbejde med. Det blev klippet til, med en lille tang, og bukket rundt om det eksisterende hegn, inden det blev fæstnet.

Det havde nu både den ønskede højde og stabilitet. Og det ser ikke alt for træls ud.

Fonzie skulle lige vænne sig til at han ikke kunne få hovedet ud, men Iskelil virkede tilfreds. De kan heldigvis stadig holde øje med underboen til venstre, når han er i haven.

Fonzie er nu ude, så snart vejret tillader det - og det er meget rart at jeg ikke skal ha' et øje på ham hele tiden. Han er nærmest umulig at drive ind om aftenen. 

For han er totalt forlibt i de tændte lanterner.

Jeg har investeret i et nyt tæppe af plastik, fra Rastablanche, til gulvet. Det tørrer lynhurtigt efter en regnbyge og vejer meget lidt, så det nemt kan pakkes sammen og smides i kælderen når efteråret kommer.

Og så var altanhaven færdigbygget og klar til at blive klædt på i grønt.

Den grønne velduftende forsendelse fra Growing Home. 

Jeg legede lidt rundt med placeringen af de forskellige planter. Og da jeg havde besluttet mig, gik jeg i gang med at plante ud. Planterne er: 2 x citronverbena, bronzefennikel, 2 x basilikum (grøn og rød, 2 × timian (alm og citron), lakridstagetes, 'After Eight' mynte, citronmelisse, salvie og ananaskirsebær. Det var en blanding af ting fra deres sortiment (link indsat) og testplanter. Alle planterne er dyrket på friland, som giver nogle robuste planter, der kan holde til vind og vejr. 

Fonzie var lige så begejstret som jeg.

Og han er ret så forlibt i citronmelissen. Jeg tror FY bliver sommerens mest brugte ord!

Iskelil er dog mest til lakridstagetes - som hun ikke bider i, men blot snuser til. 

Jeg siger tusind tak til Growing Home for deres fine forsendelse. Det bliver en sand fryd at nyde krydderurterne hele sommeren - både på altanen og i køkkenet. De dejlige krydderurter kan fås i Bauhaus over hele landet - og du kan se en fuld forhandlerliste lige her.  

Og nu vil jeg ud og side på altanen og nyde duften, spise en kugle hjemmelavet hibiscus-sorbet (opskriften kommer i et senere indlæg) og lade op til dagen, som byder på sjov og spas med folk fra Twitter.

God pinse til alle der kommer her forbi...