Sprød pizza med pepperoni...

Den her pizza er glutenfri og lavet af proteindej med hytteost. Den tager ingen tid at lave - og minder lidt, om dem fra den dersens tyske doktor - med helt tynd og sprød bund.

Pizzaen er designet til mit vægttab, så derfor er der angivet gram på fyldet, så jeg kan lave en kalorieudregning, til dem der ønsker den slags. Du kan sagtens skrue op for mængderne, som det passer dig - og toppe med lige det, du kan lide. 

Først den tynde sprøde bund:

125g hytteost 4%

1 æg

100g havremel

½ tsk bagepulver

1 knsp fint salt

Lidt fedtstof på spray

Blend 200g hytteost, tag 75g fra til toppingen - og blend de resterende 125g sammen med ægget. Rør de øvrige ingredienser i. 

Spray lidt mere fedtstof ovenpå - og læg et stykke bagepapir ovenpå. Rul dejen ud, mellem bagepapiret, med en køkkenrulle. Træk derefter det øverste stykke bagepapir af.

Form en lille kant med fingrene, ved at rulle den yderste ½ cm ind. Bag bunden sprød på 200°C varmluft i ca 15 min.

Og så til toppingen:

Jeg brugte det her - brug det du er til.

100g pizzasauce

75g hytteost

50g pepperoni

40g majs

15g oliven

35g syltet rød peber

80g pizzaost

Smør bunden med pizzasauce og fordel hytteosten ovenpå. Jeg kom den i en lille sprøjtepose, for nemheds skyld. Læg resten af toppingen til rette ovenpå - og bag pizzaen færdig, til osten er smeltet, ca 8-10 minutter.

Den færdigbagte og knasende sprøde pizza.

Server pizzaen rygende varm, med lidt frisk basilikum på toppen - og en lækker salat på siden.

Hele pizzaen indeholder 1230 kcal og 79g protein. Jeg fik 2 hovedmåltider ud af den.

-----------------------------------------------------------------------------------------

Tak fordi du stadig læser med her.

Du er også velkommen til at følge med på Instagram, hvor jeg poster flere opskrifter end her: Klidmoster.dk - og her, på Dagskosten, hvor jeg viser frem, hvad jeg spiser hver dag.

'Cookies' med havregryn, banan, kokos og chokolade...

Det blev til både spontan-bagning og spontan-blogning i går. Havde nogle bananer på lager, der skulle bruges - og så var det jo nærliggende at smække et eller andet bagværk sammen. Og resultatet blev sørme værd at dele: 

Store chewy 'cookies' - lavet af blot 4 ingredienser: havregryn, banan, kokos og chokolade. Ingen mel, ingen tilsat sukker og ingen fedtstof - og det kan virkelig mærkes på teksturen. 

Forventningsafstemning er SÅ vigtig, så indstil dig på bagværk som ikke er knasende sprødt, men sejt indeni og tørt udenpå. Jeg sælger dem godt, ikke?

De startede som et Stop Spild Af Mad projekt, for jeg havde noget ristet kokos (kokosmel ristet på en tør pande, som var til overs efter boller i karry a'la ristaffel), som jeg ikke anede hvad jeg skulle stille op med - men i det øjeblik jeg spottede de overmodne bananer, fik jeg en idé: jeg skulle da lave de dersens populære, og pivnemme banancookies med havregryn. De har efterhånden gået sin sejrsgang i hele blogland, i utallige variationer, men består primært af banan, havregryn og evt chokolade. 

Her blev det til banan, 2 typer havregryn (fintvalsede og grovvalsede), chokolade chips fra jul og den ristede kokos.

Nogen vil sikkert kigge på de der bananer, og syntes de ser perfekt modne ud - men for mig, er de uspiselige som håndholdt frugt. Jeg kan ikke med dem, når de bliver for søde og bløde. Men de går dog aldrig til spilde, for enten bliver de til omsat til bagværk med det samme - eller ryger i fryseren, til senere brug.

For mig et mængdeangivelsen '1 banan' for mangelfuld - for de kan svinge utrolig meget i vægt - og så står man enten med noget der er for vådt, eller for tørt, hvis de øvrige mængder ikke justeres. Det er nemmere med æg, som kommer i definerede størrelser. Jeg vælger derfor at angive mængden i vægt.

Til 12 'cookies':

300 g banan
2 dl fintvalsede havregryn
2 dl groftvalsede havregryn
1 dl ristet kokos 
50 g hakket chokolade eller chips

Mos eller blend bananerne og rør de øvrige ingredienser i. Og det var så 'dejen'.

Del massen i 12 klatter og sæt dem på bagepapir (jeg sprøjtede lige med lidt bagespray, for at være helt sikker på at de ikke bed fast) - og form små flade 'cookies' med fingerspidserne. Og så er de klar til ovnen. 

For at få dem godt sprøde (læs: tørre), uden at branke, er low and slow vejen frem. Først fik de 20 min ved 160°C - hvorefter ovnen blev skruet op på 175°C, og de fik ca 10 minutter mere. Hold øje med dem.

Det gav nogle gyldnebagte, fine 'cookies' som straks blev sat til afkøling på en rist.

Jeg ventede utålmodigt på at de kølede tilpas af, så jeg kunne smage. Tjo, de var såmænd helt ok - men min hjerne siger 'müslibar' og ikke 'småkage'.....så jeg klager bestemt ikke. Sådan et par stykker, er et helt fornuftigt lille mellemmåltid.

Det var ikke kun min hjerne der var udfordret, men også stakkels Fonzies. Den mærkelig kat ELSKER banan, i en sådan grad, at det er umuligt at spise en i fred. Han starter et hylekor at den anden verden op, så snart han ser en banan - og bliver ved, til den er spist (og han har fået en pæn del af den) og skrællen er gemt forsvarligt væk i skraldespanden. I dag slog det dog helt klik, for det stakkels kræ - som pludselig syntes der også skulle skriges, efter hans bananer, efter de kom ud af ovnen i transformeret tilstand. Han holdt dog op, efter en rum tid, men lå længe og skulede af mig bagefter. Katte!

Det er bevist jeg har sat lufttegn om 'cookies' i overskriften, for det er altså ikke cookies for mig. Vi kan godt bruge den populære betegnelse 'sundere småkager', hvis det kilder din fancy - men for mig er kage bare kage, om det så er med eller uden. Ordet 'sund' er ved at være så pokkers fortærsket, og forvirrende for mange - for det kan betyde utrolig mange forskellige ting. Når nogen spørger: "Har du ikke en sund opskrift på xxx".....er mit indledende spørgsmål altid: hvad betyder sund for dig? Og det næste er: er det fordi du skeler til vægten eller er interesseret i optimal ernæring? Og det handler meget, meget ofte om angsten for at tage på...og blive det der *GYS* tyk.

For år tilbage var det primært fedtet der var fjenden, men nu er der SÅ meget forskellige måder at sammensætte kosten på, at det er en hel jungle af finde rundt i. Low-carb. LCHF, Sense, stenalderkost, sukkerfrit, glutenfrit, kaloriefattigt og...og...og.

Men altså, der er teknisk set ikke noget, der pr definition er sundt eller usundt - det hele handler om mængder og hvad man ellers indtager. Og det pokkers ved ordet 'sund' er at mange guf-hungrende mennesker, tolker det som carte blanche til at spise meget mere at det 'sunde' - og dermed komme til at indtage et overskud af kalorier. Og hvis man skal stille det helt på spidsen, så er det alene kalorieindtag vs forbrænding, der determinere om man holder vægten, taber sig eller tager på. Og det er der pludselig mange, der er tvunget til at skulle forholde sig til, i karantænetiden. 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

Og så til det personlige. Hop fra her, hvis du ikke er til det.

Denne store uvante situation, trigger alle gamle traumer og ellers færdigbehandlet angst. Mine fine mentale værktøjer, ligger ubrugelige og uhånterlige hen - og jeg skal navigere i kaos uden kompas eller kort. Og det ironiske er, at jeg i mine unge ubagte år, led af svær social fobi incl berøringsangst - og brugte mange år, på at finde hjem til mig selv og få en tålelig tilværelse. Og hjem kom jeg - både metaforisk og bogstaveligt. For efter det mentale var faldet på plads og jeg fik taget nogle gevaldige 'normale' favntag med livet, blev jeg ramt af fysisk sygdom - og sendt hjem, som en anden ludobrik.

De sidste 11 år har jeg trådt vande i den virkelighed - som nu pludselig er alles hverdag: med minimal social kontakt, ingen faglige udfordringer, ingen daglig interaktion med kollegaer og fysisk inaktivitet galore. Og det er interessant at se, hvordan folk er ved at få i spåner, efter sølle 14 dage i samme båd. Det kræver mere end man regner med, at leve isoleret, en stor del af tiden. Der er 2 ting, jeg har særligt lagt mærke til, som kritiske punkter: bekymringer om vægten og kedsomhed - det første kender jeg til bevistløshed, det anden forstår jeg slet ikke.

For ja, det er faktisk møgsvært at holde vægten, når man er inaktiv. Der skal ikke et særligt stort ekstra kalorieindtag til, før kroppen bygger til. Og når man så har masser af tid, kommer den rastløse sult nemt til orde og kræver noget. Det har holdt hårdt, men jeg har holdt min vægt nogenlunde stabilt de sidste 5 år. Det har krævet en skærpet bevisthed om kroppens reelle behov og kontakt med den ægte sult - og en ekstra hård front, mod auto-spiseri, snacklyst og trøstemad. Men her i corona-krisen er det naturligvis svært at holde sig fra alt det overflødige lækre - for trangen til selvforkælelse og hygge er stor. Igen og igen, ser jeg folk ytre "Uha, hvor bliver jeg fed af det her", "Bikinikroppen er aflyst i år, sammen med sommerferien" og "Jeg kommer til at trille ud af karantænen". Men ved du hvad? Om ikke så længe, i en overskuelig fremtid, bliver I 'løsladt' og kan vende tilbage til det frie liv igen - og skrue op for aktivitetniveauet, så de ekstra corona-kilo kan smides igen. You'll be alright...men stop lige fat-fobien, ikke......vi er mange der kæmper med den problemstilling...every...frelling...day....

Og så har jeg virkelig svært ved at forstå folk, der keder sig - for brug dog hjernen...tanken er jo både fri og gratis?!? Når man er meget alene, skal man enten søge stimulation udefra - eller underholde sig selv. Det er nemt at lade sig passivt underholde af div skærme, men man bliver nemt rastløs og mister evnen til at udfylde sin egen 'spildtid', når de så er slukkede. Det er en stor og vigtig øvelse, at lære at være alene med sig selv - og nu er en oplagt mulighed, for at få det øvet. Nej, det behøver ikke være mindfullness eller meditation.....men en øvelse i at være til stede, se ting omkring en og tage stilling til det man ser. Magter man ikke det - så er der internet, streamingtjenester, sociale medier og telefoner med mulighed for videoopkald. Det har aldrig været nemmere IKKE at kede sig.

Efter påske, er der sandsynlighed for, at mange bliver 'sluppet løs' igen - hvis I altså kan opføre jer ordentligt i påsken. Jeg håber I glæder jer! Ja, jeg lyder pivbitter - for jeg er bitter. For her er der ikke helt de samme udsigter. Så længe pandemien raser og der er smittefare overhovedet, skal jeg fortsætte i sikkerhedsisolation. Jeg er en af dem, som ikke engang en respirator, vil kunne garantere overlevelse for. Det er en forfærdelig viden at sidde inde med - og der skal arbejdes meget mentalt med, at få den lagt på hylden. Så selv om min hverdag ikke har ændret sig så meget fysisk, er der en verden til forskel, når man også skal frygte for sit liv. Sorry, det endte noget mørkere end tiltænkt. Det hele er bare lige meget at rumme, i de her dage. 

Pas godt på jer selv og hinanden... 

5:2 Diæt - Uge 1 - fastedag 1...

Her der det så: mit første fastemåltid. Ja, jeg ved godt at ordene faste og måltid går sammen som fisk og cykel - men i følge 5:2 diæten (hvor man spiser alm 5 dage og faster i 2) skal man indtage 500 kcal på fastedagene. Nogle foretrækker 1 stort måltid midt på dagen - men jeg har valgt 2 mindre måltider a 250 kcal. 

Og derfor startede jeg kl 8 med at spise morgenmad. Regnskabet ser ud som følger (i kcal):

2 æg a 82 = 164

1 spsk letmælk = 7

Knækbrød = 47

100 g tomat = 26

45 g bladselleri = 10

I alt: 254 kcal + "gratis": te, vand, salt og peber.

Fra kl 8 til kl 18:00 drak jeg kun vand, te og et glas birkesaft. Jeg syntes ikke at sult var noget problem. Måske er det beginners high?

Min aftensmad bestod at en variation over Ild i røret. En kendt ret i ny forklædning. Jeg tror ikke man skal være for ambitiøs her i starten. Det gælder om at vænne sig til at spise mindre på fastedagene og det i sig selv koster kræfter. Keep it simple!

Jeg valgte at lave retten vegetarisk og brugte derfor Soy4you i stedet for kød - og lavede en dobbeltportion så der er til næste fastedag også.

60 g mørk Soy4you = 179
2 dl Herbamare urteboullion = 14
400 g snittet hvidkål = 120
166 g snittet gulerod = 60
1 ds flåede tomater = 84

I alt: 457 kcal. Og da det er 2 portioner giver det 229 kcal pr portion. Og så var der stadig 21 kcal at gøre godt med - og de blev brugt til lidt skyr til at køle med.

Det er nemlig en hot ret. Jeg vil gerne ha' mad der smager igennem - og smagfuld mad mætter mere IMO. Jeg har besluttet mig for at krydderier er gratis i regnskabet. Her er det 2 slags karry, spidskommen, chiliflager og hvidløg der skulle til.

Brug krydderierne i de mængder du foretrækker - men vær ikke nærige med dem. Der kom også flagesalt og friskkværnet peber til.

Hvidkål og gulerod blev sauteret uden fedtstof, men med en smule vand, til det faldt sammen.

Krydderierne blev tilsat sammen med de flåede tomater og 2 dl vand. Der blev lagt låg på og retten fik lov til at snurre i 20 minutter.

I mellemtiden blev soyaen udblødt i 2 dl urteboullion. Det ligner hakket oksekød ikke? Ønsker du at lave retten med rigtig hakket oksekød (10% fedt) i stedet skal der bruges 62 g kød pr portion.

Den udblødte soya blev derefter tilsat retten og fik lov til at snurre med i et par minutter.

Der skulle lige justeret med lidt mere salt og en smule mere karry. Retten blev delt i 2 lige store portioner. Og så var det ved at være spisetid. Der manglede kun lige en enkelt lille ting.

30 g skyr = 18 kcal. Skyren blev rørt med lidt vand og salt - og blev serveret på den hotte ret. Og jeg må indrømme at jeg skulle kæmpe lidt med at klemme hele portionen ned - det var jo masser af mad.

Og således blev dagens totale indtag på 501 kcal. Ikke spor tosset i første forsøg. Næste gang jeg skal faste, er på torsdag.

Og der har jeg jo allerede aftensmaden klar. Nu skal jeg så bare udtænke en spændende morgenmad på 250 kcal inden. Men mon ikke den skal bestå af skyr og noget frugt + grønt?

-----------------------------------------------------

Og hvorfor nu kaste sig ud i en skør ting som 5:2? Well, jeg må sige at det har været undervejs i et stykke tid - og netop den diæt er kommet som en gave fra himlen.

Jeg er jo uddannet gastronom og er ufattelig madglad. Jeg ELSKER at spise god mad. Og det kan man godt se på mig.....er jo en trind æbleskive med ben.

Efter jeg er blevet syg og bevægelseshæmmet er det langsomt gået i den gale retning. Det er dog lykkedes mig at holde vægten sådan nogenlunde de sidst 3 år - men der skulle jo gerne forsvinde nogle kilo også. Det har bare ikke kunnet lade sig gøre før nu. Det er en lang mental proces at skulle lægge livet så radikalt om. Jeg har alt for længe været flygtet op i mit hoved for at kunne undgå at forholde mig alt for meget til kroppen. Og er jeg overhovedet i stand til at tolke de andre signaler kroppen sender? Det er som om smertesignalerne fylder det hele. 

Slankekure og sultekure er ikke noget for mig. Og jeg har prøvet at føre kalorieregnskaber for 7 dage af gangen - aldrig mere! Med de smerter og dårligdomme jeg skal leve med har jeg brug for at leve det gode liv. Jeg vil nyde og ikke nægte mig selv at spise de ting jeg holder af. Min kreativitet i køkkenet er jo mere end en hobby - det er det jeg bruger mine få kræfter på. Det er det livsindhold der giver mig mest personlig tilfredsstillelse! Og det forringer simpelthen livskvaliteten for mig hvis jeg skal nøjes hele tiden. Jeg magter det ikke!

El-cyklen har efterhånde fået 1800 km under sadlen, jeg er flyttet i min egen lejlighed, har fået kontakt til min bortadopterede søn - og nu fået ryddet helt op her igen. NU er der både, fysisk og mentalt, tid og plads til så stor en omvæltning som en SÅ radikal kostomlægning er. Og rygterne vil vide at diæten vil kunne give færre smerter - og det rygte er jeg helt syg efter at få be- eller afkræftet.

Så de næste 10 uger faster jeg 2 gange om ugen på 500 kcal - og spiser lige det jeg har lyst til de øvrige 5 (det giver jo ikke carte blanche til at leve af flødekager de resterende dage - men der skal være plads til noget af det lækre). Jeg spiser jo i forvejen mange god ting og har skåret de fleste forarbejdede fødevarer ud af kosten. Og jeg glæder mig til at kunne fylde godt brændstof på tanken - og gøre selv fastedagene til festdage. Efter de 10 uger vil jeg se på resultatet og vurdere om jeg skal fortsætte med 5:2 eller skal gå på 4:3. Planen er kun at veje mig 1 gang om ugen. Ny plan: at veje sig hver dag i en periode for at se hvordan kroppen reagerer både på fastedage og spisedage. Selv om jeg gerne vil tabe mig er vægttabet ikke målet alene. Det er velvære, kontakt med kroppen - og det at vide at jeg gør noget godt for mig selv. Jeg vil nemlig være både glad og sund!

Det bliver naturligvis til et projekt. Og da jeg jo er en nørd som vil vide mere - har jeg bestilt et par bøger om 5:2 diæten bla den her og gennemtrawlet nettet efter flere oplysninger. Bloggen her fortsætter som den altid har gjort, med mine hjemmelavede frembringelser og div restaurantbesøg. MEN der kommer også indlæg som dette med kosten på fastedagene. Det kan jo være der sidder nogen derude som gerne vil give diæten et forsøg - men som ikke magter regnskabet og sammensætningen af de små måltider. De kan jo så måske finde hjælp her.

Og jeg får hjælp og støtte fra den bedst mulige side - min elskede søster. Hun er også startet op på diæten og vi har faktisk lavet ens mad i aftes - kordineret over telefonen. Det er SÅ fedt at vi lige kan ringe til hinanden for tips, råd og for at stønne arrrrgh, jeg er sulten i røret til en der er helt det samme sted i planen.

Hæ, og helt lavpraktisk: der er penge at spare ved at faste 2 dage om ugen. Hvilket gør at man så kan købe nogle endnu bedre råvarer til de øvrige dage. Win-win med ekstra meget win på. En af mine personlige mad-helte Hugh Fearnley-Whittingstall dyrker også 5:2 - og jeg vil anbefale dig at læse den her artikel som han har skrevet.

Er du nysgerrig kan du læse meget mere om 5:2 diæten her (på engelsk). Ellers kan Google sikkert være behjælpelig med noget materiale på dansk.

Er du derimod mere end klar til selv at prøve kræfter med diæten, så er der en rigtig god kalorietabel lige her.

Nåede du helt her ned til enden på det her maratonindlæg? Tak, fordi du gad høre på mit rablen. Er rigtig glad for endelig at ha' fået sat ord på og skrevet det hele ned.

Wish me luck...