Hjemmelavet Homestyle Bearnaise...

Nåede du at smage en Homestyle Bearnaise, inden McDonald's pillede den af kortet i går aftes? Det gjorde jeg - hele 6 gange (alle forskellige - læs mere om dem, nederst i indlægget). Jeg elsker en god bearnaise-burger, og den her er ingen undtagelse. Her får du min hjemmegøglede version, som er overvejende økologisk. Ville SÅ gerne ha' pisket bearnaisen selv, men armene var virkelig dårlige den dag. Af samme grund, blev billederne heller ikke helt som ønsket. Men jeg trykkede på pyt-knappen, nuppede en færdigkøbt konventionel sauce - og viser billederne frem alligevel.....

Ja, prangende er den jo ikke just at skue. Farveløs og spag - ganske modsat den som Gourministeriet har fremtryllet her, som ser virkelig skøn ud. Jeg var fristet til at booste farven på bearnaisen, for at få billedet til at poppe - men undlod det alligevel. Phew, heldigt nok at smag altid er vigtigere end udseende. Og jeg kan love dig for, at min blege udgave, er pakket med velsmag... 

Paul Cunninghams Homestyle Bearnaise består af: burgerbolle (brioche), bøf (oksekød), smelteost med cheddar, salat (iceberg), friterede kartoffelpinde, ristede løg, løgpuré (røget) og bearnaisesauce. 

Kvaliteten af råvarene, er jo som de er, hos det etablissement - men det har man forhåbentlig forholdt sig til, før man sætter tænderne i produktet. Det er med andre ord ikke en gourmetburger, i ordets bogstavelige forstand, selv om den er kreeret af en gourmetkok. Summen af alle delene, og det der. 

Men er det en god burger: ja! Faktisk, en af de bedst, jeg nogensinde har fået i den biks. Men osten kan jeg slet ikke med....hvis man altså kan kalde den der gule plastikskive ost. Efter at ha' fået et par stykker, begyndte jeg derfor at bestille den uden. Men det er min personlige smagspræference, som ikke skal ligges burgeren, som koncept, til last.  

Jeg blev inspireret til at lave min egen, med en ost jeg kan lide - og gik derfor i gang med at flikke en 'opskrift' sammen. Og det er den, du nu skal prakkes på.

Det første jeg kastede mig over, var den røgede løgpuré:

Den fortjente egentlig sit eget indlæg - men det har knebet så meget med kræfterne, at opskriften i stedet endte som et opslag, her på Instagram. Jeg smækker den dog også ind her, blot uden alle billederne.

500 g løg

3 spsk olie

1 dl mørk balsamico

4 spsk ahornsirup

3 spsk ristede løg

1/2 tsk stødt chipotle

Urtesalt

Friskkværnet sort peber

Vand

Løgene blev snittet i tynde både og sauteret glasklare i olie. Jeg gjorde det på en pande og kom dem derefter i en gryde. Der blev tilsat ristede løg eddike, sirup, chipotle og lidt salt + peber. Gryden fik lov at simre en lille time, ved svag varme, med omrøring af og til. Derefter blev der tilsat 1 dl vand og varmen blev skruet op. Jeg rørte flittigt i gryden, mens vandet fik lov at koge væk. Og så var de møre karamelliserede løg klar til en tur med stavblenderen. De puréede løg røg retur i gryden og fik endnu en god gennemkogning, for at fordrive endnu mere væde. Til sidst blev den smagt til, med ekstra salt, peber og chipotle. 

Den afkølede puré kom på køl, til Den Store Burgerdag oprandt, et par dage senere. Og så fandt jeg de ting frem, som jeg ville ha' i min version:

Brioche fra Jalm&B, hakket skotsk højlandskvæg, ravost fra Thise, spidskål, friterede kartoffelpinde, ristede løg, min løgpuré og Eriks bearnaise.

Jeg formede 2 burgerbøffer på hver 200 g. Spidskålen blev snittet mellemfint og klemt i hænderne, så den faldt lidt sammen. Bearnaisen valgte jeg at bruge kold.

Det bløde og det sprøde. Løgpuréen og bearnaisen kom i sprøjteposer, så de var nemme at fordele. Bøfferne blev stegt og bollerne varmede. Og så skulle burgerne samles.... 

En generøs portion løgpuré blev sprøjtet på bunden og bøffen lagt til rette, Jeg glemte desværre at smide osten på bøffen, mens den stadig lå på panden, så den smeltede ikke klædeligt og fotogent nedover. Oh, well...

En sprød rede blev bygget ovenpå - af spidskål, kartoffelsticks og ristede løg.

Og så blev det tid til bearnaisen - som også blev generøst portioneret. Kan man egentlig få bearnaise nok? Toppen blev lagt på - og så var den klar. 

Burgerne blev straks sat på bordet - sammen med en omgang ovnfritter og resten af bearnaisen. Nøj, sikke en smovset og lækker omgang. Langsom fastfood, med rigeligt snask. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg laver sådan en omgang.

Ta-dah.....

----------------------------------------------------------------------

Det var min hjemmelavede. Og lad os så lige kaste et blik, på dem jeg har købt. 

Pauls Cunninghams idé holder vand - men McD's 'kokke' formåede desværre ikke at føre hans vision ud i livet. De er åbenbart så vant til at smække det almindelige sortiment sammen, på rutinen, at evnen til at kræse om en specialkreation er ikke-eksisterende. Det var ingen fællesstandart, hvilket undrer mig....for er det ikke nærmest kernen i deres koncept - at man får 'en magen til' hver gang? 

Af de 6 jeg har spist - var der kun én eneste, der var som ønsket. De øvrige havde graverende fejl og mangler. Det var et held, hvis der var løgpuré nok i, til at det kunne ses og smages - og det var ikke meget bedre med bearnaisen. Den tykke bøf voldte dem tydeligvis store problemer. Havde den været stegt svagt rosa og juicy, havde det været den bedste ever. Men det oplevede jeg kun en gang - de øvrige 5, var dødstegte grå og smuldrende. Den ene (nr 3), var så rædselsfuld, at de skulle ha' haft den direkte retur - med den var bestilt som take-out, på den virkelig dårlig dag...hvilket kun føjede spot til spe.

De helt umulige var nr 2 og 3. Dem der var nogenlunde ok, var nr 1, 4 og 6 - og den allerbedste var nr 5. De første 2, var de originale, nr 3 var med ekstra bearnaise - de sidste 3 var uden ost, men med ekstra bearnaise. 

Nr 1 blev hentet og spist hjemme - og var derfor ikke særlig varm, bøffen ikke saftig og hele burgeren noget tør. Klog af skade, bad jeg derfor om at komme med i bilen, så jeg kunne spise nr 2 med det samme - varm og lækker. Den pågældende 'kok' må ha' haft en dårlig dag, for der var stort set ingen fyld - kun ganske få strimler salat, et par enkelte kartoffelsticks og ditto ristede løg. Bearnaisen var der.....men i så lille en mængde, at den knapt kunne anes, i det samlede smagsbillede. Og bøffen var så saftforladt, at det næsten støvede, da jeg bed i den. Jeg fik desværre ikke taget et billede, efter jeg bed af den (det er bøvlet med kørende bil, mobil, mad og drikke på en gang) - men damn, det var en tør omgang. Selv med den smeltede plastikost, som forgæves forsøgte at bidrage med lidt glidemiddel.

Og så er der nr 3.

Jeg stirrede vandtro på den her stakkel, da jeg fiskede den op af æsken. Knastør bøf, brækket i 3 stykker, bearnaisen mest udenpå bollen og på papiret...og det salat du ser - var stort set, det der var. Havde jeg ikke været sengeliggende den dag, var jeg hoppet på min el-scooter og havde returneret den. Det er simpelthen ikke ok, at sende den slags. Det er sgu en ommer McD!

Men der var også et lyspunkt. Jeg slutter af med nr 5.

Aj, men se lige. Den blev spist, varm og nylavet, på en parkeringsplads - mens Den Høje Mand, handlede i Bauhaus. 

Den rette mængde af alting - og en bøf, der ikke var helt død. Ja tak - det var lige sådan, jeg forestillede mig den, da jeg først hørte om den. Damn, den ekstra 5'er, til et dobbeltskud bearnaise, var givet virkelig godt ud.

Paul Cunningham og McD slipper for øvrigt en ny kreation løs i dag (som kan fås frem til d. 28/6): Homestyle Sticky Lemon Chicken - med bla sprødt paneret kyllingelårkød, spicy citronmayo, citron glace og forårsløg. Det er ikke utænkeligt, at jeg skal ha' sådan en til aftensmad....

Det var hvad jeg havde stående i min kladde, om Homestyle Bearnaise - både hjemmelavet og købt. Havde ellers planlagt at sammenligne ingredienslister for de forskellige delelementer, men dropper det igen. Vil hellere slutte af, med noget lidt andet.

----------------------------------------------------------------------

Det bliver lidt personligt - så spring fra her, hvis du ikke er til det.

Puha, sikke en kamp at få det her indlæg færdigt. Har skrevet på det i mange dage. Mine kognitive evner er helt wack i tiden. Ordene er ikke mine venner og jeg bliver utrolig hurtigt træt. 

Men det er et skelsættende indlæg for mig. For jeg har været tvunget til at acceptere nogle nye begrænsninger, i dets tilblivelse. Da jeg lavede løgpuréen, brugte jeg min stavblender for sidste gang. Ikke mere *wroom wroom* herfra. Min arm kan ikke holde den og tåle vibrationerne længere. Det er med stor sorg, at den måtte gives videre. Fuck fibro!

Og så er der billederne. Ikke alene kunne jeg knapt holde mobilen - jeg var også kommet til, at tænde lyset, i den forkerte farvetemperatur - så de er gullige og blege. Og det så jeg først bagefter (Note to self: tjek billederne inden maden bliver spist, så de kan tages om). Det kan være lidt stressende at skulle stille an med varm mad - og samtidig få taget nogle billeder.....specielt på de dårlige dage.

Det er rædselsfuldt at se ens 'kollegaer' blive bedre og dygtigere - mens man selv mister evnerne. Men det er sådan det må være, hvis jeg vil fortsætte som blogger. Endnu engang må jeg messe mit nye mantra: Hug en hæl, klip en tå, make it work! 

Det forbliver ujævn blogning, her på kanalen. Det kræver langt færre kræfter, at smide ting på Instagram. Du er meget velkommen, til at lure med her, på min profil Kmoztar (navnet er streetslang for Klidmoster - udtænkt i en lille portvinsbimmelim, før jeg fattede noget om SoMe).

Og nu skal jeg simpelthen ha' øjnene langt væk fra div skærme og ha' en velfortjent lur. 

Fortsat god dag, til dig der nåede helt herned...

Grillet rib-eye med grønt tilbehør...

I sidste weekend røg der en bøf på grillen - og det var en af de store. Jeg havde længe trængt til en god bøf, men manglede overskud til at lave tilbehør og rigge til. Men pludselig var der lidt kræfter på kontoen - og så var det heldigt at jeg havde en ordentlig moppedreng på lager. 

Bøffen blev grillet medium-rare og serveret i tykke skiver.

Bøffen var en såkaldt 'Stodder steak' fra Kødbilen, som nu holder både på Ingerslev Boulevard (onsdag og lørdag) og hos Fakta i Stavtrup (fredag). Jeg syntes det kan være svært at skaffe varieret øko-kød i div butikker, så er glad over at jeg nu har adgang til et større sortiment - som jeg selv lige kan hente på min el-scooter. Kom til at købe ret eget første gang, af bare begejstring. Lammet skulle ha' været brugt i påsken, men jeg blev desværre syg og smed det derfor i fryseren - sammen med nakkekoteletter, snitzler, leverpostej og 2 x bøffer.

Argh, men jeg får fniller af navnet.....og ekstra lange p***** af det kønsstereotypiske 'sjov'. Jeg anfægter ikke kun den håbløst gammeldags opfattelse, om at kun mænd spiser store bøffer (det er dog en helt anden diskussion, som jeg også gerne tager, men ikke her nu) - men valget af selve ordet stodder. Det er et meget uheldigt ordvalg, efter min mening. Stodder, som også bruges som skældsord, defineres bla således: "mand som man ikke synes om, fx fordi han opfører sig ubehageligt eller (seksuelt) nedladende over for én". Tro mig, jeg har mødt og taklet, min del af stoddere og har med årene udviklet en nu kronisk stodder-lede. Trist at det ord skal associeres med godt kød. Kald det blot en dobbelt rib-eye, tak!

Men se lige hvor flot den er. Det er sgu en smuk bøf. Den blev duppet tør og lagt til temperering i ca 1 time, inden jeg tændte op.

Inden turen på gasgrillen, blev den smurt med olie - og efterfølgende drysset med salt og friskkværnet sort peber. Den fik lov at trække lidt, inden den blev skåret ud.

Den var perfekt medium-rare. Jeg plejede at spise noget rødere kød, men foretrækker det nu sådan her. Det er ikke så hårdt ved maven.

Det blev serveret en del tilbehør, som jeg havde lavet i forvejen. Salaten først...

Rød spidskål, gulerødder, rød- + gul peber og en rest koriander. 

Det hele blev snittet fint og vendt med olivenolie, citronsaft, urtesalt og friskkværnet sort peber.

Et bund grønne asparges blev dampet kort og serveret med cherrytomater vendt med balsamico-glaze.

Hele små ovnstegte kartofler med timian.

Og som dip: en fetacreme med skyr og krydderurter.

Hele herligheden samlet. Bestemt ikke en tosset måde at skyde grill-sæsonen ind på. 

Og nej, det er ikke reklame for Kødbilen.....blot en forbrugeroplysning fra en økologielskende kødglad kvinde.

God dag, til dig der kommer her forbi...

Ost – til dagen derpå: Tijuana Cheesesteak...

Her får du opskriften på en fuldfed basse, som opstod fuldstændig spontant en dag, med halvonde tømmermænd efter lidt for meget rødvin. Planen var egentligt at jeg bare skulle ha' haft de kolde rester fra dagen før, men så kom jeg ud i køkkenet....og så tog det fart. Det blev til denne labre cheesesteak med kraftig mexikansk accent - der straks blev navngivet Tijuana Cheesesteak.   

Masser af kød, masser af ost og en smule alibigrønt i en briochebolle - kombinationen der kan redde dagen og jage tømmermænd på porten.

Som ved et lykketræf passer det med lanceringen af den nye opskriftskonkurrence hos Ost & ko - hvor der igen er to kategorier at vælge imellem (meget passende ost til fest - og tømmermænd, så man kan få ost både dagen før og dagen derpå). Den her kreation er jo selvskrevet til at deltage i 'Ost – til dagen derpå'. Det er nemlig svedig comfort food når det er allerbedst. 

Kategorien defineres således: "Når håret er ømt, trænger kroppen som oftest til kærlig pleje og omsorg. Under temaet “Ost – til dagen derpå” opfordres du til at komme med dit bud på den ultimative tømmermænds-kurerende og omsorgsgivende ret med ost, der kan gøre selv den værst ramte så god som ny igen".

Og så til opskriften:

Jeg havde 150 g kold flanksteak at gøre godt med - men andet koldt kød kan sagtens bruges, hvis der tilsættes lidt krydderi. Den her var i forvejen marineret i bla hvidløg, paprika, chili, spidskommen, oregano, salt og peber - hvilket smagte af south of the border. Skal den laves fra bunden, bruges der 150-200 g godt kød f.eks rib-eye, der snittes ultrafint og brunes hurtigt af med de overnævnte krydderier - eller et færdigblandet mexikansk krydderi. Der skal ud over kød, bruges 1 lille løg (snittet i tynde både) og ½ rød peberfrugt (snittet i strimler).

Under normale omstændigheder, ville jeg opfordre til at man bagte nogle gode boller selv - men med tømmermænd, er det helt ok at bruge en færdig bolle fra frost- men der skal være en god en af slagsen. Jeg brugte en af de her brioche burgerboller fra Jalm&B, som er bagt med SMØR.

Og så til osten. Vælg en ost med god smelteevne. Jeg vil anbefale en rigtig god cheddar.

Jeg har været så heldig at få fingre i en røget cheddar - som er hjemmerøget af ostemanden nede i Salling Super. Den er koldrøget med vådt smuld, af et par omgange - og har en meget delikat smag af røg. 

For at få lidt sødme også, valgte jeg at tilsætte ½ dåse drænede majs. Og fandt en spicy ketchup med chipotle (røget rød jalapeño) frem fra gemmeren, til at give smagsløgene et lille spark. 

Løgene blev sauteret sprødmøre i en smule olivenolie og tilsat peberfrugten, som fik lov at snurre med i et par minutter. De drænede majs kom ved og blev varmet godt igennem. Der blev smagt til med lidt salt, da saltbalancen på sådan en tømmermændsdag, godt kan være lidt forskubbet. Jeg rev 125 g ost og snittede det grønne fra et forårsløg som pynt. 

Kødet blev stegt lynhurtigt af på en pande og tilsat grøntsagerne. Osten blev drysset over, sammen med forårsløg. Så snart osten var smeltet, var det klart til at anrette.

Underbollen blev smurt lidt forsigtigt med den hotte ketchup. Efter at ha' smagt på den, vurderede jeg at den var for stærk i sig selv - og lavede derfor en blanding af alm øko Heinz, med en smule af den her tilsat, til at servere til. 

Pandens indhold blev toppet op på underbollen. Det blev til et veritabelt bjerg af kød, grønt og ost - som fungerede som et excellent bindemiddel. Overbollen blev udhulet og smurt med en smule ketchup, inden den blev lagt tilrette.

Ay caramba! Det var virkelig et måltid med knald på. Den og den medfølgende syndflod af kold cola, fik mine tømmermænd til at forsvinde som dug for solen.

SMØR, stivelse, kød, lidt grønt og masser af smeltet ost. Min sjæl, hvad vil du mere?...

Du får lige en opsummering på opskriften, som er skrevet, hvis den skulle laves fra bunden.

1 stk Tijuana Cheesesteak:

1 god burgerbolle
1 ribeye på ca 200 g (eller en tilsvarende rest koldt kød)
¼ tsk stødt spidskommen
¼ tsk hvidløgspulver eller ½ fed revet
¼ tsk paprika
¼ tsk oregano
Chili efter smag
Lidt salt
Friskkværnet sort peber
1 spsk olivenolie
1 lille løg
½ rød peberfrugt
½ lille dåse majs
125 g revet ost - gerne røget
Evt lidt grønt til pynt
Ketchup

Tænd ovnen og varm bollen. Skær kødet fint og vend det med krydderierne. Snit løg og peberfrugt, dræn majs, riv ost og varm en pande op. Steg løgene af i en smule olie, tilsæt peberfrugt og majs. Sæt det til side og brun kødet lynhurtigt i resten af olien. Kom grøntsagerne retur til kødet og drys osten over. Når osten er smeltet, kommes det i bollen, som er blevet smurt med ketchup. Server ekstra ketchup til. 

Det bliver bestemt ikke sidste gang jeg laver sådan en basse. Og jeg tror ikke engang jeg behøver at ha' tømmermænd næste gang. 

Nye kartofler med løvstikke - til grillet flanksteak og salat med enoki-svampe...

Det er ikke mange kartofler der ryger ind herhjemme, men helt nye små slikkartofler kan jeg på ingen måde modstå at købe. Da jeg var barn havde vi en kæmpe løvstikke (maggiurt) i haven - og nappede altid en kvist eller 2 med, når der skulle koges kartofler. Jeg har været så heldig at få fat i både små nye kartofler og en god dusk løvstikke, så de skulle straks kombineres:

De små SMØRkyssede kartofler blev serveret med en marineret grillet flanksteak og en god blandet salat med enoki. Er herligt måltid, som jeg nød på altanen.

De små kartofler fra friland, fandt jeg i Salling Super. Jeg gjorde mig stor umage at finde en masse små, i nogenlunde samme størrelse.

Argh! Jeg havde lykkelig glemt hvor hårdt der er for mine dumme fibro-fingre at skrabe kartofler. Den papirtynde skræl lader sig heldigvis meget nemt skrabe af....men man skal jo holde fast i de små knolde. Det fik jeg kramper i fingrene af og smerter der trak op i armene. Godt det kun var en lille portion til mig selv og ikke gæster. Og godt at man ikke er sådan en *host* perfektionist, der ikke tillader 'øjne' eller andre småpletter.... 

Med møje og besvær blev jeg færdig.

De små nuttede kartofler fik følgeskab af en god stor stilk løvstikke, blev kogt akkurat møre og vendt med en smule SMØR fra Arla Unika + lidt finthakket løvstikke.

Mens kartoflerne blev skrabet + kogt, fik jeg sideløbende lavet salat og grillet kødet.

Salaten var heldigvis hurtig klaret - det var bare at lynsnitte noget grønt.  

Først agurk, tomat, rød peber, bladselleri, forårsløg + ½ bakke enoki-svampe. ½ hoved broccoli blev pillet i bittesmå buketter, overhældt med kogende vand i 1 minut , kølet ned, dryppet af og vendt i resten. Det hele blev mixet med en vinaigrette af olivenolie, æblecidereddike, urtesalt og friskkværnet sort peber. Den sidste ½ bakke enoki-svampe kom på toppen.

Og så til kødet:

Jeg havde fået fingre i en lille flanksteak fra Thiese. Plejer elles at gå i en stor bue udenom marineret kød, men gav den en chance - hvilket jeg blev rigtig glad for.

Den var marineret i rapsolie, hvidløg, paprika, peber, chili, spidskommen, salt, løg, oregano, rosmarin, basilikum og rørsukker.

Den lille bøfling, fik ca 3 minutter på hver side og lagt til at trække i folie bagefter.

Efter 5 minutters trækketid, blev den skåret i skrå skiver, på tværs af fibrene og overhældt med stegeskyen fra folieindpakningen. 

Det passede perfekt med tiden, for de små SMØR-kyssede kartofler var lige klar til servering.

Tallerkenmodellen i sin optimale form: ⅓ grønt, ⅓ stivelse og ⅓ kød.

Jeg tog tallerkenen med ud på Altancatrez (min nye katteflugtsikrede altan) og knappede en flaske rødvin op.

Og der sad jeg til solen gik ned (og lanterne blev tændt) og til det begyndte at blive for koldt at sidde ude. Fonzie holdt mig ved selskab. 

Han er vild med de tændte lanterner. Skøre kræ!

Vi gik ind, lukkede døren og gik til ro...ish.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Middagen var afslutningen på en lækker weekend, hvor jeg havde været på besøg hos Signe - til snak, hygge, mad, drinks og overnatning. Jeg tog toget til Silkeborg, hvor hun samlede mig op, sammen med sin yngste datter Rosa.

Det er sådan en smuk tur fra Århus til Silkeborg. Jeg havde været forbi Aarhus Central Food Market og købe lidt frokost til turen. Det blev til 3 stykker smørrebrød fra Kähler Smørrebrød, da de havde fået mange rosende ord med på vejen. Hvert stykke er kun et lillebitte stykke brød, som er 4-5 bidder - og de koster 33 kr pr stk. Jeg fik 'laksen' som var gravad laks med en sødsyltet agurk, et kapersbær og brøndkarse. Ganske fin, dog passede den søde agurk slet ikke ind. Det næste stykke var 'torsken', som bestod af en grov kartoffelmos med torskestykker i, som var meget anonym. Den var toppet med finthøvlet fennikel, pink grape og dild. Pynten smagte at mere end resten. Det sidste stykke var 'kyllingen', som var en meget mushy kyllingesalat uden tekstur, toppet med sprødt kyllingeskind og grønt. Det var såmænd ok, men ikke på nogen måde værd at gentage - og de 99 kr kunne ha' været brugt til et langt bedre måltid fra ACFM.

Vel ankommet til Silkeborg, gik vi op i Nygade og drak iskaffe på KaffeRisteriet. Bedste iskaffe ever! Og så gik vi hen til Devils Ink. For grunden til at vis kulle mødes i Silkeborg, var at både Signe og jeg skulle bestille tider til nye tatoveringer. Så om en måneds tid skal jeg endelig ha' min ornamenterede indiske ske på armen. Det glæder jeg mig til - selv om det gør nullernaller at få den lavet. 

Vi kørte derefter mod Kjellerup, hvor Signe bor. På vejen fandt vi nyplukkede jordbær i Svostrup og nyopgravede kartofler i Iller. Det var de største jordbær jeg nogensinde har set. Sorten hedder Flair og det er helt nye planter, som giver de vildeste bær. De er SÅ søde og gode.

Signe diskede op med en sommerlig frikassé med spidskål, som vi fik til de nye kartofler - og der var mascarpone-is med hvid chokolade, til de labre jordbær, som dessert.

På familiens badeværelse hænger disse 3 små søde skilte. Og det midterste er SÅ sandt - "Good friends offer advice...best friends offer gin".

Først fik vi en Rhubarb Sour, på Signes hjemmelavede rabarbersirub, whiskey, citronsaft og æggehvide - og derefter en sand perlerække af spændende G&T's.

Næste morgen, bagte Signe buttermilk biscuits, som blev spist med tandSMØR - og kærnemælkshorn med fyld af marcipan og rabarber. Du kan se opskriften på de herlige horn lige her. 

Efter en rundtur i byens genbrugsbutikker og lidt mere snak, blev jeg kørt til Rødkærsbro og sat på et tog. Da jeg ankom til Århus, gik jeg i Kvickly og købte flanksteaken til indlægget her - og tog hjem og grillede den. 

Det lykkedes mig at finde lidt nyt grej til køkkenet og bloggen. Så nu er jeg klar til at få anrettet og fotograferet de forskellige is, jeg har ventende i fryseren.

Og nu vil jeg gå ud og forsøge at tæmme opvasken. Den er blevet noget vild.

God tirsdag til alle der kommer her forbi...