Emmer-vafler m/ grønkål, bacon og sennepscreme...

I går indviede jeg straks mit nyindkøbte vaffeljern med at bage disse grove emmer-vafler. Det er en idé der længe har rumlet rundt i hovedet og nu skulle de prøves af.

Det er nogle meget fedtfattige vafler, så de kunne godt lige trække lidt bacon. Selve vaflen er bagt med en masse grønkål og havregryn - så der er kostfibre for alle pengene.

Det er mit første rigtige forsøg på salte vafler. De blev vildt gode og jeg er meget tilfreds med både smag og konsistens. Jeg tror at de her ville gøre sig godt kolde til en frokost med flødeostecreme og røget laks også.

Kender du emmer? Det er det man kalder urhvede og er en af de ældste kornsorter vi kender herhjemme. Emmer indeholder ikke ret meget gluten, så det er svært at bage med alene. Til gengæld har det en fremragende smag.

Jeg har taget udgangspunkt i den her opskrift - men lavet den lidt om så den passede til mig.

Grove vafler: (ca 4-5 stk)

1½ dl hvedemel
1½ dl emmermel
1 dl fintvalsede havregryn
½ tsk fint salt
½ tsk bagepulver
2½ dl mælk
2 æg - delt i blommer og hvider
2 spsk olie

De tørre ting blandes sammen og piskes med mælk, æggeblomme og olie. Dejen hviler på bordet i ca 30 minutter. Æggehviderne piskes og vender i sammen med fyldet inden vaflerne bages.

Mens dejen hvilede gjorde jeg fyldet og sennepscremen klar. Cremen er meget simpel: 3 spsk græsk yoghurt, 1 spsk fuldkornssennep, ½ spsk French's sennep + salt og peber. Cremen fik lov til at trække på køl til vaflerne var færdige.

Til fyldet gjorde jeg først grønkålen klar. Det er svært at sige hvor meget - men der var en del. Det blev skyllet, ribbet og blendet *wroom wroom* som til risottoen.

I fryseren havde jeg hentet 10 skiver bacon.

Det blev skåret i strimler og stegt gyldne på en pande i eget fedt.

Fedtet blev drænet fra i en lille sigte og baconen fik lov til at dryppe helt af på et par stykker køkkenrulle. Efter afkøling blev ⅔ hakket fint.

Efter 30 minutters hviletid blev grønkålen og baconen rørt i dejen.

De piskede æggehvider blev vendt i. Sorry, ingen lykkedrage i dag.

Det giver en ret tyk, men luftig, dej. Og så var det bare med at varme vaffeljernet op. Inden jeg kom 1½ dl dej på det varme jern blev det penslet med en smule olie.

Oh yes, succes. De blev sprøde i skorpen og svampede i midten.

Jeg glæder mig til at bage søde vafler også - de bliver med garanti gyldne og fine over det hele. Det gør de her dog ikke - og det er pga det lave fedtindhold.

De færdige vafler blev klippet fra hinanden med en saks og toppet med lidt af den kolde sennepscreme + et drys bacon.

Det var virkelig en lille lækkerbisken. Men ret så mættende, kunne faktisk kun spise 3 hjerter. Vaflerne kan laves med forskellige slags mel og fyld - kun fantasien sætter grænser.

Resten af vaflerne har jeg frosset med bagepapir imellem. Dem skal jeg nok finde noget at bruge til hen af vejen.

Nu vil jeg gøre mig klar og tage ind til byen og spise frokost med Hanne Z. Vi skal på den caribiske Café Casava og prøve deres specialiteter. Senere skal jeg ud til Sif. Hun har inviteret mig på Klassisk 65 i aften for at fejre udgivelsen af hendes nye bagebog Vinterkage. Det glæder jeg mig helt vildt til - både den gode mad, det fremragende selskab og endelig af få muligheden for at læse bogen. Hvis du vil ha' fingre i et eksemplar kan bogen bestilles her.

God weekend til alle der kommer her forbi.

Rødkålssalat (og en kæmpe bøf)...

Jeg glæder mig altid til de grøntsager der er sæsonbestemte. Så det var med stor glæde jeg fremdrog årets første rødkålshoved fra ugens kasse. I lørdags var Max på besøg og der stod BØF på menuen - og der skulle en rødkålssalat til.

Jeg havde ikke lyst til en sødlig salat med tørret frugt og nødder, så det blev en syrlig og aromatisk udgave i stedet for.

Salaten blev, ud over rødkål, lavet med gulerødder, æble, timian og hvidløg. Citronen blev lagt tilbage i skålen - der skulle noget andet syre til.

Jeg snittede ca ⅓ af det lille rødkålshovede, så fint som jeg magtede - og vred derefter kålen så meget som hænderne ville være med til.

Dressingen blev lavet af olivenolie, æblecidereddike, fuldkornssennep, presset hvidløg og hakket timian + salt og peber.

De 2 gulerødder blev revet groft. Æblet blev skåret i tern og vendt i marinaden. Det hele blav vendt i kålen sammen med timian.

Det giver en rigtig lækker sprød og frisk salat. Og den er faktisk endnu bedre dagen efter når alle smagene rigtig har fået lov til at trække ind i hinanden.

Og så er jeg ret vild med at salaten får mit skærebræt til at ligne en akvarel bagefter.

Jeg lavede også en hurtig blandet salat til - der var nemlig noget grønt der skulle bruges. En glemt majskolbe fra sidste uges kasse blev befriet for kerner, som blev dampet 1 minut sammen med broccoli i små buketter.

Der var også ½ rød peber og 2 tomater tilbage - de blev også snittet til salaten. For at få lidt ekstra fyld, hentede jeg lide edamamebønner i fryseren, som jeg dampede og 'smuttede'.

Der var også en dåse "feta" tæt på sidste udløbsdato som jeg fyrede af.

Salt, peber, hvidvinseddike og olivenolie blev tilsat og vendt lidt rundt. Og så manglede der kun bøfferne.

For et stykke tid siden købte jeg et stykke oksefilet og skar op i bøffer til fryseren. Der er meget billigere end af købe dem i 'løs vægt' - kiloprisen bliver næsten halveret. Her var de de to største på 300g stykket jeg havde taget op.

De blev stegt i en blanding af olivenolie og SMØR, tilsat et par kviste timian og et fladmast hvidløgsfed. De fik først et par minutter på fedtkanten. Desværre havde jeg brugt alle mine kræfter i højre hånd/arm, så det gik galt da jeg skulle vende dem med min tang. Jeg tabte den ene og det varme fedtstof sprøjtede op på mine fingre.

Men sikke da en skøn BØF. Jeg spiste kun ca halvdelen og gemte resten til frokost dagen efter. Det gjorde SÅ ondt i mine fingre at jeg ikke kunne hverken skære eller spise mere.

Selv om jeg ydede hurtig førstehjælp og havde fået koldt vand på, kom der i løbet af kort tid et par trælse brandvabler. Æv, man er godt nok handikappet når man skal passe på sine fingre. Det er heldigvis ved at være godt igen. Men man skal godt nok agte sig for varmt fedt.

I dag havde Twaarhus-læsegruppen sit første møde. Det var virkelig hyggeligt at sidde sammen og diskutere den bog vi havde læst (Trækopfuglens Krønike af Haruki Murakami) og litteratur i alt almindelighed. Jeg havde bagt en 'Den du ved nok' og taget med - med en smule hjælp fra Betty Crocker. Næste gang skal vi mødes her hos mig og tale om den næste bog som bliver Det Jiddische politiforbund af Michael Chabon. Det er fedt at læse nogle bøger som jeg ellers ALDRIG selv var kommet på at læse.

Nu vil jeg putte mig med Myren under et tæppe og læse videre i Ned til hundene af Helle Helle. Åh, hvor er jeg glad for at jeg er begyndt at læse så meget igen. Hip hurra for læsebriller!

4 o'clock tea hos Jomfru Sif...

I dag har jeg virkelig fået min lækkersult stillet i hjemmelavede lækre sager. Sif er netop nu ved at skrive sin 4. kogebog færdig og havde lige et par sidste opskrifter til der skulle testes. Jeg stillede villigt op med mine smagsløg og "den store mave".

Da jeg kom stod bordet allerede dækket - og det var et imponerende skue. Først et fad med svaner bagt af vandbakkelse, fyldt med en lækker cremet salat af poussin, hjemmesyltede agurker og estragon.

"Så yndig at skue - det er ej en due - men lækker fra fad - for smuk mad gør glad".

Og hvad var så det? Brioche bagt med SMØR og toppet med den lækreste æggesalat. Åh, det var lige sådan en æggesalat jeg havde hungret efter (så jeg spiste 3 med lynets hast). Med bladselleri, kapers og purløg. Det pureste guf! Det kunne nogen godt lære lidt af.

Awww, og der stod de så - mine elskede macarons. Her var de i en vinterversion med æblekompot og kanelfløde.

Se lige de flotte 'fødder' de har. Og de var perfekt sprøde udenpå og lækkert seje indeni. En sand himmerigsmundfuld.

Derefter fulgte en jule-tiramisu - med hjemmebagte ladyfingers, æblekompot og krydderier. Mums!

Se lige hvor mange lækre lag den havde. Man må sige at på det her tidspunkt var den værste sult ved at være stillet. Sif havde dog lige en sidste trumf i ærmet - eller rettere, ovnen.

Belle de Boskoop æbler, bagte og fyldte med figner (kogt i portvin, brun farin og albakanel).

Æblerne blev serveret med den mest henrivende kardemommeis og portvinssirup. Oh la la...

Og selv om jeg svor at jeg ikke ville spise en bid mere i dag, lod jeg mig alligevel lokke til at få en macaron med i hånden da jeg gik. Jeg nød den på vej over til bussen - og ærgrede mig over at jeg ikke lige havde nuppet en til den anden hånd også. Macarons er altså noget af det bedste jeg ved. Jeg bliver simpelthen nødt til at gøre hende kunsten efter snart.

Sikke en dejlig dag. Lækkerier og masser af dejlig venindesnak - det bliver ikke meget bedre end det.

Nu skal jeg bruge resten af aftenen på at læse Trækopfuglens Krønike færdig - det er nemlig i morgen vores Twaarhus-læsegruppe skal mødes og tale om bogen. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg tror det bliver både interessant og stimulerende. Haruki Murakami er virkelig groet på mig. I fredags var jeg inde og se filmatiseringen af hans novelle Norwegian Wood. Du kan læse en anmeldelse af filmen her (anmelderen er dog helt galt fat på en ting - for filmatiseringen ER altså sat i 60'erne. Hvilket man både kan se på sceneriet, tøjet og teknologien - eller manglen på samme). Det var en fremmedartet og smuk film. Den svøbte sig som et japansk slumretæppe af langsom melankoli omkring mig i biografmørket. Det tog mig lang tid at give slip på den bagefter. Det var en film der virkelig slog nogle strenge an i mig. Alle der har elsket og mistet vil genkende de stærke følelser der flyder under den kontrollerede overflade. Uha, får helt kundegysninger igen. Trækopfuglen har ikke fat i mig på helt den samme måde - men det er også en helt anden kringlet fortælling. Og den vil jeg fordybe mig i nu.

*Bøvs*

Aarstidernes Nordiske hverdagsmad...

Aarstiderne har barslet med en ny kogebog 'Aarstidernes Nordiske hverdagsmad'. Bogen er kommet til verden ude i marken på Aarstidernes gård Billeslund i Sønderjylland. Søren Ejlersen tog Carsten Kyster, Trine Hahnemann og et stort hold fra Politiken, 3 skribenter og sin hustru med som grafiker.



I løbet af 2 regnvåde dage blev det til 'Aarstidernes Nordiske hverdagsmad' - en bog med 70 grønne retter. Der bliver brugt meget lidt fisk og kød - det er kun som 'krydderi' til det grønne. Opskrifterne er bygget op om en 80/20-fordeling - 80 % grøntsager og 20 % kød. Lige noget for mig. Bogen er lige kommet i handlen og den kan købes her hos Aarstiderne.

Marmorkage med citron og lakrids...

Marmorkage - den glemte kage. Jeg har ikke skænket farmors gamle favorit en tanke i mange år. Men i går spottede jeg en her hos Kager skal der til - og så kunne jeg ikke tænke på andet. Jeg besluttede mig at opdatere den til 2011 og give den en helt ny smagsprofil.

Resultatet blev en saftig marmorkage med vanilje, citron og lakrids.

Igen var det ret heldigt at Arla havde sendt den laktosefri fløde, for heller ikke i dag magtede jeg at skulle ud af lejligheden for at handle. Mariannes opskrift lyder på vaniljesukker, men jeg valgte i stedet at skrabe kornene ud af en fed vaniljestang og komme i.

Først grunddejen:

250 g blødt SMØR
250 g rørsukker
4 æg
Kornene fra en vaniljestang
2½ tsk bagepulver
250 g hvedemel
1½ dl fløde

Pisk det bløde smør og sukkeret hvidt og skummende med vaniljen. Tilsæt æggene, et af gangen. Sigt mel og bagepulver sammen og tilsæt det til dejen sammen med fløden.

Dejen blev delt i 2 portioner - den ene lidt større end den anden.

Citron og lakrids er to ting der passer rigtig godt sammen. Den største del af dejen blev smagssat med den revne skal og saft af 1½ økologisk citron. Den mindste dej fik 2 slags lakrids: 2 spsk engelsk lakridspulver og 1 spsk rålakrids fra Johan Bülow.

Det engelske lakridspulver blev også sigtet for at undgå klumper. Jeg tilsatte også en lille slat mælk.

Det gav en rigtig laber dej - og jeg var lige ved at komme lakrids i resten også.

Men fik mig behersket og vendt den anden del af dejen med citronsaft og skal.

Nogen rigtig sandkageform ejer jeg ikke, så det blev en lille smurt springform og 2 små forme. Lys dej forneden og øvers, den mørke i midten - rør lidt rundt for at marmorere. Kagerne kom derefter i en 180°C varm ovn.

De små kager fik ca 35 minutter.

Efter kort afkøling var de lige til at vende ud.

Jeg var lige ved at lave aftensmad (pasta carbonara) men det afholdte mig ikke fra straks at spise lidt af den lune kage. Det er det gode ved at være voksen - der er ingen der skælder ud når man gør den slags.

Den store kage fik 55 minutter i alt.

Og den var jeg jo også nødt til at smage her til dessert. Det er altså en virkelig god kombi med citron og lakrids. Jeg fryser lidt af kagen som 'Kattepasser Max' kan spise mens jeg er til Mad+Medier i weekenden - og resten vil jeg lave lakridstrøfler af i morgen.

Hvor er jeg glad for at jeg har brevstemt, så jeg kan blive under dynen med god samvittighed i morgen. For NU skal den influenza simpelthen aflives.

Jeg ligger dog langtfra og keder mig - for jeg er kommet i gang med at læse igen. Det forholder sig nemlig sådan at jeg er kommet med i en nystartet læseklub som er stiftet via Twitter og som derfor hedder 'Twaarhus-læsegruppen'. Den første bog vi læser er Trækopfuglens Krønike af Haruki Murakami. Det er en moppedreng på 600 sider og vi skal mødes d. 29/9 og diskutere den. Jeg frygtede at jeg måske ville blive presset for tid, men har på få dage ædt mig næsten halvvejs i bogen. Det har været virkelig godt for mig at slukke computeren og være offline. Det at flytte ind i en bog på den måde har jeg virkelig savnet. For de senere år er det blevet værre og værre med at læse. Jeg har ikke rigtig kunne koncentrere mig og blev meget hurtigt træt i øjne og hovede. Og det var det der en meget logisk forklaring på: mit syn er dårligere end jeg gik og regnede med. Men det er der kompenseret for nu, for jeg har fået læsebriller. Wow, det gør virkelig en forskel. Nu kan jeg læse i flere timer i træk.

Nu vil jeg spise et par kagekrummer og læse et kapitel eller 2 inden sengetid.