50 papirtynde pandekager...

Min kæreste elsker pandekager - og det gælder både de tynde (crêpes), de tykke (amerikanske), de sunde af banan (eller græskar) og de alternative af rester. I år besluttede jeg derfor, at give ham en gylden pandekagestak, af de helt papirstynde af slagsen, som 'påskeæg'. Og så kunne jeg meget passende få lavet en ny pandekageopskrift, som kan bages til ca 50 pandekager (Ø 20 cm). Opskriften kalder på 10 æg og en hel liter mælk - så det er en oplagt ting at lave, hvis man har den slags i overskud.

Fru Klump har intet på mig her!

Når man skal lave papirtynde pandekager, er det vigtigt at lade dejen hvile længe nok, så melet får optaget så meget væske som muligt. Konsistensen skal være som tyk fløde. Lav derfor dejen i god tid og lad den trække mindst 30 minutter på køl.

Til ca 50 pandekager:

10 æg
1 L mælk 
1 dl øl (kan undlades)
400 g hvedemel
25 g sukker
2 spsk vaniljesukker (eller 1 tsk vaniljepulver) 
½ tsk fint salt
½-1 tsk stødt kardemomme (eller andet krydderi)

+ rigeligt SMØR til at stege dem i.

Kom alle ingredienserne i en skål - og stik en stavblender i *wroom wroom*. Jo jo, du kan også bruge en håndmikser eller de der armkræfter, man hører så meget om.

Den her omgang er lavet med letmælk og mørk classic øl. Det er ikke nødvendigt med øl, men det giver tynde, sprøde kanter. Jeg havde desværre ingen stødt kardemomme på lager, så det blev lidt af det aromatiske Wintergewürz, som jeg også kom i min melfri chokoladekage. Pandekagerne er ikke sødet så voldsomt, da de jo skulle spises med søde ting på/til. Man kan sagtens droppe sukkeret helt (og de søde krydderier), og lave madpandekager i stedet.  

Når dejen har trukket sig perfekt i konsistensen, gøres panden klar. Den varmes godt op og der kommes en lillebitte SMØRklat på, til hver pandekage. Det er en stor fordel at vide nøjagtig hvor meget dej, ens pande kan trække, så man kommer den samme mængde på hver gang. Min pande passer til lidt under ½ dl, så jeg bruger et decilitermål til at øse min dej på panden med. Omrør dejen efter hver 3. pandekage, så der ikke kommer bundfald og man står med en tyk klat til sidst.

Det ideelle er at bruge en rigtig pandekagepande, med tynd bund og lave sider. Jeg har den her lille sag fra Tefal (Ø 20 cm), som jeg har haft i over 20 år. Den er desværre for længst gået ud af produktion - men kan fås i en Talent Pro udgave (både Ø 25 Cm og Ø 28 cm). Skulle jeg skifte min ud i morgen, ville jeg dog vælge den her lille Funktion Pandekagepande (Ø 23 cm), som ligner til forveksling.

Der er dog mange flere pandekagekilometer tilbage i min lille darling. Jeg har lavet den opskrift på Crêpe Suzette utallige gange, som er trykt på bunden af panden - og kommer til at savne den, når panden engang har udtjent sin værnepligt. Så derfor kommer det her billede lige med, så opskriften er bevaret her på bloggen. 

Og så gik jeg i gang med at bage/stege de mange pandekager. Jeg tog mine ørebøffer på og hørte fredagens Det, vi taler om, som podcast imens. Det passede lige med de 2 timer, det tog at komme igennem dejmængden. Perfekt!

Jeg holdt dog pause halvvejs, for at hvile både ben og ører en stund. Det var allerede blevet til en lovende lille stak der.

Ta-dah - endelig færdig. Det blev en imponerende færdig stak på hele 54 stk (den første + den sidste, var blevet fortæret undervejs)

Gyldne og lækre - og sprøde i kanterne. Lige klar til at gå ombord i. Jeg havde godt fortalt, at der vankede pandekager, men ikke hvor mange - så Morten gjorde store øjne, da pandekagetårnet blev sat foran ham, med et spis til du ikke kan mere.

Jeg var så heldig, at få lov til at spise med - og der røg utallige af de labre tynde pandekager ned. Der blev dog levnet 14 stk, som jeg allernådigst har fået lov til at gemme til et andet projekt. Så dem skal jeg lege videre med i morgen. 

Det er bestemt ikke sidste gang, jeg laver så stor en omgang. De kan sagtens fryses, med bagepapir imellem, så man nemt kan fremtrylle en hurtig dessert. Så man kan faktisk ikke bage for mange... 

Hvem skal du forkæle med sådan en pandekagestak? 

Julerødkål med muskatblomme og portvin...

Krydret rødkål er et must, for mig. I år skal den dog ikke på bordet juleaften, da jeg skal holde jul hos min kærestes familie (for første gang), og blot sætte mig til et veldækket bord. Men jeg har alligevel lavet en portion til at fortære herhjemme, for det kan simpelthen ikke blive jul uden. Og i år har jeg pimpet den lidt ekstra.....fordi jeg kan.

Kålen blev kogt, mens min kæreste var på vej hjem fra forretningsrejse. Så han kom hjem til et juleduftende køkken - og fik lidt godt rugbrød med nystegte frikadeller og lun rødkål, til at lande på. Ikke nogen dårlig måde at tage hul på juleferien på, skulle jeg hilse og sige.

Skabelonen ligner de foregående meget. Noget sødt, noget surt og noget krydret. Jeg fik lyst til at eksperimentere lidt og listede også portvin med denne gang.

Årets udvalgte krydderier. Jeg havde glemt at pakke hel allehånde, så jeg måtte undvære. Muskatblommen, er den sjove orange dims, i midten. Det er slet ikke nogen blomme, men en hinde, der sidder uden på muskatnødden. Den er ikke så kraftig i smagen, som selve nødden, men har en lidt støvet sødlig tone. Jeg tænkte at den ville gøre sig rigtig fint i rødkål - og fik ret i min antagelse. 

Rødkål er heldigvis noget, jeg stadig kan lave, uden hjælp. De arme arme elsker at bruge mandolinen - og sådan et kålhoved er snittet på ingen tid, med et minimum af kræfter.  

Hov, det kunne være jeg skulle forsøge mig med en rigtig opskrift....sådan en med mål og vægt. Du kan jo altid justere op og ned på mængderne.

1200 g rødkål
3 spsk olivenolie
½ vaniljestang - marv + 'tom' stang
1 kanelstang
1 stjerneanis
2 laurbærblade
1 muskatblomme
8 grønne kardemommekapsler
10 hele nelliker
½ tsk sorte peberkorn
1 dl rødvin
1 dl portvin
1 dl balsamico
1 dl lagereddike
Et glas ribsgelé (225g)
100 g rørsukker
Salt 
Friskkværnet sort peber

Snit kålen fint. Sauter den i olivenolie, af et par omgange. Lav og tilsæt en krydderpose med de hele krydderier, undtaget laurbærblade og den tomme vaniljestang - de kommes direkte i. Tilsæt vin, portvin, eddike, gelé og sukker. Lad kålen simre lige akkurat mør og smag til med salt og peber.

Vælg din foretrukne tilberedningsmetode. Jeg havde egentlig regnet med at smide kålen i ovnen, i stegesoen af glas (1 time ved 200°C + omrøring + 1 time på 150°C) - men den plan gad mine arme da overhovedet ikke. Og stå med en stor tung gryde, i en times tid, var også udelukket. Løsningen blev en tur i min Crock-Pot Express - hvor den fik 20 minutter, på trykkoger-funktionen. 

Den afkølede rødkål blev pakket. Et stort glas til køl og 3 poser til frys. Jeg elsker at ha' det liggende i fryseren, i små poser. Så kan man tage op løbende og ha' laber frisk rødkål længe - og man risikerer aldrig, at det går til.

Lun kål og små deller - lige klar til julebordet.

Andre slags rødkål fra arkivet:

Hjemmelavet rødkål - blandede krydderier.

Hjemmelavet julekrydret rødkål - med allehånde. 

Rødkål i Römertopf - med timian og rødløg

Rødkål med kirsebærsirup - med tørrede kirsebær og æblesaft.

Den rødeste kål - den første.

Rødkål med lakrids - undskyld!


Og nu vil jeg kravle i køkkenet og bage årets omgang vaniljestjerner a'la Madam Mangor. Det bliver den temmelig rustikke udgave, med usmuttede mandler. For jeg GIDER ikke simpelthen ikke bruge kræfter på det. Make it work....

Glædelig jul til dig og dine ♡

Vandmelon-happere med fetacreme...

Nøj, hvor min appetit lider i varmen. Har mest lyst til salater, koldskål, is og kølig frugt. Og da det er ved at være tid, for min årlige vandmelonsalat med feta (du kan se de foregående års salater nederst i indlægget) - havde jeg indkøbt en kernefattig økologisk melon til formålet. Men i går, da jeg så gik til køkkens for at lave salaten, skete der noget.......og det endte op med disse små happere i stedet for. Og de var et kæmpe hit, til et glas koldt vin på altanen. 

Det er såmænd blot kugler af vandmelon, der er toppet med en dut blendet feta + pyntet af med en smule bredbladet persille. Nemt, ikke?

Den første halvdel af melonen, var blevet fortæret på en picnic med en veninde - og nu ventede den anden halvdel på at blive til en melonsalat. Jeg fandt 2 af mine parisienne-jern frem - så jeg kunne lave kugler i 3 størrelser (har du ikke et kuglejern, kan vandmelonen sagtens bare skæres ud i mundrette firkanter). Jeg endte dog med kun at lave de størst mulige kugler. Og så er der fetaen den hvide danske bløde ost. Ja, jeg bruger Puck - for den kan blendes helt cremet og blød. Jeg tilsatte ca 3 spsk vand, til en halv brik ost. Ostecremen kom i en sprøjtepose med lille stjernetyl.

Og så var det, jeg fik idéen til happerne. Jeg greb det mindste jern og lavede en fordybning i toppen af hver melonkugle. Jeg duppede lige melonkuglerne tørre i overfladen, inden ostecremen blev sprøjtet i.

Hvis man ønsker mere knald på smagen, hvis happerne skal andet end læske på en varm dag - som f.eks som hors d'oeuvre før middagen eller som snacks til et glas rosé - kan man dryppe melonkuglerne med lidt hvid balsamico eller limesaft, inden cremen kommer i. Man kan også med fordel drysse med friskkværnet sort peber. 

En dut på hver kugle, som blev liggende pga hullet. 

Og så lidt bredbladet persille. Mine krydderurter fra Growing Home lider godt nok også her i varmen, men det lykkedes mig at finde helt små spæde skud i bunden af altankassen. 

Det smager også godt med ærteskud, brøndkarse, kørvel, basilikum, dild, bronzefennikel og koriander.  

Haps haps, lige til at stikke en pind i og køre ind.

Sødt, køligt, læskende, salt og lækkert. Den perfekte sommer-happer!

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Man kan ikke komme udenom, at vandmelon og feta er en fantastisk kombination. Og her er nogle af de tidligere kreationer:

Tv: Salat med 3 slags melon i kurv. Mf: Salat med melon, forårsløg og karse. Th: Salat med 2 slags melon og anissyltede løg.

Det er også blevet til denne, lidt mere kunstfærdigt udsmykkede sag:

Vandmelonsalat med feta - i udskåret melonskål.

Og så er der den her salat.....forklædt som lagkage:

Vandmelonsalat med feta - i nyt format.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og så syntes jeg lige, der skal lidt mere vandmelon i spil. Man får nemlig nemt rester, når man laver kugler og skærer ud. Og her er hvad man kan gøre med sine rester - i bedste Stop Spild Af Mad stil:

Gazpacho af vandmelon.

Margarita med vandmelon, lime og citronmelisse.

Og skrællen? Den sylter man da.....

Watermelon Rind Pickles.

Rigtig god sommer, til dig der kommer her forbi....

Bolognese - langtidssimret på rekordtid...

Reklame: Crock-Pot Express Multi-cooker er en gave fra Crock-Pot.

Så har jeg atter lavet nem mad til fryseren, så jeg også kan spise godt på dårlige dage. På ingen tid fik jeg lavet en kæmpe omgang bolognese, med lidt hjælp fra mit nye aggregats trykkognings-funktion. Og hey, jeg sprang ikke engang mit køkken i luften.....

Men jeg fik lavet en smagfuld, kraftig og intens bolognese - på blot 45 minutter....som smager som om det har simret i 6 timer. 

Som du måske ved, er jeg stor fan af langtidssimret mad der passer sig selv. I årevis hev jeg min elskede stegeso ud og ind af ovnen, til de arme arme satte en stopper for den tilberedningsmetode - og siden fortsatte jeg i min store Crock-Pot, som har været lige så flittigt brugt. Den skulle bare stå på bordet og var nem at betjene....men ak, den havde en tung indsats af stentøj, som armene også til sidst måtte give op overfor - og så var jeg retur på komfuret, hvor jeg så fik brændt et utal af retter på, fordi jeg glemte at røre i dem....og at de overhovedet eksisterede (Hello fibrohjerne!). 

Her i efteråret fik jeg så et tilbud om at teste en helt ny Crock-Pot. Den blev beskrevet i fine vendinger og markedsført efter tidens trend: spar tid. Alt sammen meget fint, men jeg så straks noget helt andet - den var nemlig lavet så let, at jeg selv kunne betjene den.....og ikke mindre vigtigt, selv gøre den ren. 

Den ligner en moderne riskoger (og den kan sørme også koge ris) - og den kan dælme mange gode ting. Man kan ligefrem starte retten direkte op, og brune i indsatsen, inden man tilsætter væde. Glæder mig til at undersøge hvad den kan for mig, for den kan tydeligvis lette mange arbejdsgange.

Den meget lette indsats med slip-let belægning. Vi er allerede ret gode venner.

Det blev til en rigtig 'tøm grøntsagsskuffen og fryseren' ret. Løg, hvidløg, forårsløg, fennikel, peberfrugt, gulerod og squash. Og så havde jeg fundet økologisk Dolmio til 10 kr på bud.

I fryseren fandt jeg 2 x 400 g hakket okse og 300 g bøffer, købt på dato og bare kylet ind i fryseren, til et formål ala det her. I bedste Stop Spild Af Mad stil, køber jeg ALTID økologisk kød på dato, hvis jeg falder over det.

De fleste af grøntsagerne var til overs, fra min pimpede svenske pølseret. Nu skulle de bare ha' kniven for hårdt....

Mig, min skarpeste japanske kokkekniv og grøntsagerne, havde en god hyggestund sammen. Det er ren zen for mig at snitte. Man kan naturligvis smide det hele i en mini-hakker og *wroom wroom* findele det på ingen tid......men så føler jeg mig snydt for at lave mad, på en eller anden måde. Det er vist den sidste rest fagidiot, der sidder i mig der.....

Jeg valgte ikke at brune direkte, da det var en ret stor portion, som ville kræve en del omrøring (og dermed armkræfter). Så kød og grønt blev sauteret sammen, af flere omgange, i en smule olivenolie på en knaldvarm pande.....inden det kom op i indsatsen.

Der blev tilsat hele 4 glas Dolmio. Er man ikke til convenience, smækker man bare flåede tomater, tomatkoncentrat og krydderier i her.

Indsatsen blev sat ned i selve apparatet og låget spændt forsvarligt fast - og dampventilen lukket. For selv om der var tid nok til at langtidssimre, så var jeg SÅ spændt på hvad sådan en trykkoger kunne.

45 minutter senere, var retten simret færdig, uden at være kogt helt i smadder. Jeg ventede lidt, udlignede trykket og tog låget af - og tændte for varmefunktionen, så jeg kunne smage til (urtesalt, friskkværnet sort peber, balsamico, timian, rosmarin og en my rørsukker) og lige koge igennem igen.

Indsatsen var derefter lige til at løfte op og stille til afkøling.

Jeg fordelte bolognesen i 2 fade, så den kunne køle hurtigere. Der blev taget fra til aftenmaden, resten blev pakket i poser til fryseren.

Da det var tid til aftensmad, kogte jeg noget pasta, hev en pose revet ost frem og kunne spise på ingen tid.

Det pureste guf!

Mit helbred svinger meget og kræfterne er uforudsigelige. Men jeg ved at det kan betale sig at holde sig i gang og spise godt - og store portioner af gangen, gemt i fryseren, er vejen frem. Og ganske som resten af mit hjem langsomt bliver mere og mere handikapvenligt, accepterer jeg at der også er brug for hjælpemidler i køkkenet. Mit glas er stadig halvfyldt - og jeg glæder mig over at armene stadig kan snitte, når de nu ikke længere kan løfte. Den her Crock-Pot kommer til at kunne hjælpe mig rigtig meget. Og det her var en meget tilfredsstillende test af den.

Måske skal julemanden ha' sådan en med til dig i år?   

Gaven beskattes efter gældende lovgivning. Ord og meninger er som altid mine egne. 

Ispinde med 2 x passionsfrugt og mørk chokolade...

Så er der endelig kommet gang i mit lille ismejeri igen. Jeg sparker sommerens kollektion af ispinde i gang med denne rigtig frække sag: Double Passion. 

Under chokoladens sprøde knæk (økologisk O´Payo 68% fra Friis-Holm), gemmer det sig hele 2 slags is, nemlig en flødeis og en sorbet - begge med mango og passionsfrugt. 

Isen er resultatet af endnu et dessert-benspænd, som jeg har fået stillet af ham der den temmelig dejlige mand, jeg af og til spiser med. Dealen er at han ønsker sig noget - og så laver jeg det i min version. Det kan enten være en ret eller en ingrediens. Det er indtil nu, blevet til 'citronfromage' (pimpet med citrongelé, citronmelisse, fløde og ægte kandiserende violer), 'grød' (chia-grød med fløde og rom, toppet med ananaskompot med vanilje), 'æbler' (som blev til denne Gl. dags æblekage anno 2018 - i tartelet) og 'koldskål' (duo af kefir-koldskål med rabarber + lime/vanilje, serveret med honningbagt havergrynssknas) - og så nu 'passionsfrugt'.....

Endnu engang måtte jeg sluge noget af en kamel. Jeg kan nemlig ikke udstå passionsfrugt. Tropisk snot med knasende haletudser....jeg gyser bare ved tanken. Well, gyste....for jeg kan allerede røbe at jeg har sluttet fred med dem. Mere om det længere nede.

Nå, men jeg lagde ud med at købe en masse passionsfrugter - som først skulle modne. I mellemtiden tænkte jeg....og brokkede mig på div sociale medier over det totalt urimelige benspænd. Fik heldigvis en del god feedback - og konsensus var at der skulle mørk chokolade til. Men hvordan? 

Jeg tænkte og overvejede - og nuppede endda denne Passions Mojito på Aarhus Street Food, for at øve mig på smagen. Æv. Den var fæl. Kombinationen af en vammelsød passionssirup og de æteriske olier fra mynten, spillede slet ikke. Men den kostede 90 kr, så ned skulle den. Efterhånden som det svandt i glasset og isen smeltede, blev den god mere mundvenlig og læskende. Og jeg kunne godt lide idéen om 'passion' (hot), kombineret med noget koldt. Meget vel: jeg måtte lave noget koldt + chokolade. 

*Ding ding ding* det skulle da være is. Ispinde!

Jeg havde 8 modne passionsfrugter at gøre godt med - og valgte at smide lidt mango i puljen, både for smag og konsistens.

Have mercy....duften var næste for meget. Min dufthukommelse er stærk og jeg blev straks transporteret tilbage til arnestedet for min passions-antipati. Et barndomsminde, jeg godt vil være foruden. Børn, tvang og mad bør ikke kombineres. Nå, men det er uden for comfortzonen at livet virkelig leves ikke? 

Og her var jeg langt ude. Damn, en omgang trope-snot. Og så var det 'bare' at få kørt kernerne fra. De arme arme kunne heldigvis lige akkurat klare opgaven.

De 8 passionsfrugter gav nøjagtig 1½ dl saft. Jeg skrællede og blendede den meget modne mango.

Og så greb jeg ud efter min sædvanlige opskrift på is med kondenseret mælk, efter devisen if it ain't broke, don't fix it. Den har ikke svigtet mig endnu.

1½ dl passionsfrugtjuice (ja, du kan godt bruge købt juice)
200 g moden mango
1 ds kondenseret mælk
2½ dl fløde

Den kondenserede mælk røres sammen med mango og passionsjuice - og tilsættes fløden. Ingen opvarmning, piskning eller hejs. Nemmeste is-formel ever. Iscremen køles helt ned, i køleskabet, inden den køres på ismaskine. Den kan også sagtens laves uden maskine - så skal den blot indfryses i en flad bøtte, med en omrøring ca hver halve time, til den bliver for 'sej' at røre i. 

Mens isen snurrede i maskinen, fik jeg den idé at der skulle være en sorbet inden i også. Så jeg måtte ud efter 3 ekstra passsionsfrugter. 

Det skulle være en syrlig sorbet - som skulle være ret blød i teksturen, for at være spisevenlig sammen med flødeisen. Det kan man heldigvis justere ved at komme en del æggehvide i.

40 g passionsjuice  
20 g mangopuré
30 g æggehvide
30 g rørsukker

Æggehvide og sukker piskes til sejt 'flødebolleskum' og tilsættes de 2 slags frugt.

Jeg valgte at fryse blandingen ned i små chokoladeforme, så de var til at poppe ud og snige ned i isformene. 

Det er virkelig en udfordring at lave is i den her varme - og det skal gå stærkt med at samle. Silikoneformene blev fyldt halvt med flødeis, fik stukket en pind i, fik 2 x sorbet lagt i og fyldt op med mere flødeis. Ispindene fik lov at fryse ind, natten over.

Det blev til 4 store fyldte, 4 små uden fyld og resten af isen i en bøtte.

Chokolade er heller ikke sjovt at arbejde med i varmen. Jeg endte med kun at overtrække 2 (se her hvordan det gøres) og resultatet blev langt fra tilfredsstillende - men fuck det, det er jo smagen det drejer sig om. 

De øvrige ispinde, blev dekoreret med lidt snirkler af smeltet chokolade. Normaltvis ville jeg lade den tø en smule op, for at få et pænere billede, men her er den direkte fra fryseren. 

Jeg skulle hilse og sige at isen fik en fremragende modtagelse og udløste megen ros. Den bliver derfor nu indlemmet i min voksende samling af ispinde. 

Champagnebrus - Ispinde med hindbær og skyr, overtrukket med hvid chokolade - Kæmpe Læske - Chokolade-ispinde med nøddeknas - After Eight ispind - Ispinde med lakrids og hvid chokolade - Ispinde med citronverbena og hvid chokolade - Ispinde med banan, kakao og kokos - Saltede karamel-ispinde med mørk chokolade. (*pssst* alle de røde ord er links)

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Syntes også lige resten af middagen skal med her (for denne gang stod jeg for det hele) - og det øvrige gøgl med passionsfrugt, jeg fik lavet.

Først lidt sprøde snacks og en fetacreme på altanen - til en Passionfruit Collins:

4 cl Malfy gin
4 cl passionsfrugtssirup
4 cl friskpresset citronsaft
Toppet med danskvand 

Forretten bestod af en lille tropisk rejecocktail (laver en rigtig opskrift, på et tidspunkt) med bla hjertesalat, mango, agurk, og koriander - med en vinaigrette på passionsfrugtjuice, passionfrugtsirup, eddike, olivenolie, salt og friskkværnet sort peber.

Hovedretten var grillet flat iron steak med 3 x salat. En 'kartoffelsalat' uden kartofler, men med blomkål, agurk og radiser + en lun salat af grillet squash, rød snackpeber og portobellosvampe i persillemarinade + en fennikel/vandmelonsalat med feta, persille og anis-syltede rødløg.

Ikke alt for tung mad, til en varm aften på altanen. 

Jeg sendte resterne af salaterne med den temmelig dejlige mand hjem, da han skulle ha' en gæst til middag og havde begrænset tid i køkkenet til at forberede. Selv kastede jeg mig ud i at gøgle lidt med nogle af de andre rester.

Resten af vinaigretten fra den lille rejecocktail blev frosset ned i en silikoneform - så jeg kunne lave en salat a'la den her nudelsalat med korianderchutney og mango-sorbet med sriracha.

Salat af shirataki-nudler, snittet grønt, kold flat iron steak, den frosne passions-vinaigrette, sriracha, peanuts og koriander. Vinaigretten smelter lynhurtigt og vendes i salaten, mens man spiser sig igennem den. Pynte-Sisse rullede sig lige vel ud der.....men jeg udlod at sætte foden ned...

Og nu vil jeg smøre mig ind i faktor 30 og køre ned til Brabrand Sø. Arbejder hårdt på at blive Brun Som Sovs i år. Og når jeg kommer hjem, vil jeg ha' sådan en her:

Endnu en Passion Collins. For ja, jeg har set lyset. Passionsfrugt er nu min ven. Skal vist passe på at jeg ikke får en overdosis.

God søndag til alle, der kommer her forbi...