Black Magic Vaffel-lagkage...

I år lavede jeg en lille lagkage til min fødselsdag - og det kan vel næppe komme som en overraskelse, at den blev lavet i et vaffeljern... 

Jeg er pavestolt af den, selv om den blot er en prototype. Og der er allerede mange flere varianter på tegnebrættet. For det er et virkelig fremragende koncept, hvis man som jeg, har dårlige arme. Ingen kage der skal vendes ud og flækkes - blot en dej, som bliver bagt til vafler.

Du kender måske allerede den populære Black Magic kage, i dens oprindelige form? Opskriften stammer fra Hershey’s og har vist endda været trykt bag på deres kakaopakker. Det er en svampet chokoladekage med kaffe, flækket og lagt sammen med en fuldfed chokolademousse. Jeg kvier mig lidt ved at skrive chokoladekage og chokolademousse - for der er ingen chokolade involveret, kun kakao (jeg skal nok spare dig, for et længere rant om det - selv tak!). Kagen har gået sin sejrsgang, over hele verden, uden andet, end enten mousse eller glasur på toppen - men herhjemme er den typisk pyntet a'la Kjelds Tivoli med frugt, bær og div chokolader, med Toffifee som den tydelige favorit. 

Og så til prototypen:

Kræfterne var virkelig små, så jeg greb efter lutter nemme løsninger - kagedej fra æske, instant kaffe og mousse fra brev. Hug en hæl, klip en tå, make it work.... 

Vælg den dej og den mousse, du kan lide. Anything goes!

Hmm, jeg havde bare grebet æsken med chokoladekage på hylden, fordi den var økologisk - og havde ikke lige set, at der skulle tilsættes SÅ meget ekstra (3 æg, 175 g blødt SMØR og 1 dl letmælk). Havde bildt mig selv ind, at den slags var 'tilsæt kun vand' modellen. Det havde ikke været meget mere besværligt, at lave den fra bunden. Jeg opløste 3 spsk pulverkaffe i mælken, inden den blev rørt i dejen, så den fik den autentiske Black Magic smag. 

*Suk* det var en stejl læringskurve, at dossere dejmængden korrekt, i mit nye 'No Mess' Sage vaffeljern - som endda kommer med en overløbsrand. Ironien i det navn er tommetyk!. Set i bagspejlet, skulle jeg nok ha' indviet det, med en alm vaffeldej. Af skade bliver man klog....eller noget...

Det lykkedes heldigvis at få 4 hele vafler (17,5 cm i diameter) + det løse, ud af dejen. De fik lov at køle helt af, på en rist, inden de blev lagt sammen med et helt brev mousse.

Der blev sprøjtet godt med mousse mellem vaflerne - men set i bagspejlet, kunne den ha' trukket et halvt brev til. Det vil jeg prøve i næste ombæring. Vaffel-lagkagen blev samlet direkte på lagkagefadet - og pakket meget grundigt ind i film, inden den blev sat på køl natten over. De grådige vafler skulle ha' tid og ro, til at gå i symbiose med moussen.

Og så blev det morgen - og min 48 års fødselsdag. Efter gave på sengen og hyggelig morgenmad, gik jeg i køkkenet, for at gøre vaffel-lagkagen færdig. Endnu et brev mousse blev pisket op - og fyldt i sprøjtepose, monteret med stjernetyl.

Jeg sprøjtede lidt ud på siderne, som blot blev klappet lidt rustikt ud, med en kagespatel. De sparsomme armkræfter blev brugt til at dække toppen med dutter og lave en fint kant forneden. 

Og så til pynten:

Jeg havde ikke nogen plan for pyntningen, på forhånd, men havde købt lidt forskelligt ind. Efter lidt overvejelse, droppede jeg dog at bruge ananaskirsebær - og nøjedes med jordbær og blåbær.

Jeg udvalgte de flotteste af de fyldte chokolade og skyllede frugten. Jordbærrene blev siden skåret over, da de var lige store nok, til den lille vaffel-lagkage. I Føtex havde jeg fundet små fine flag, af mørk chokolade. Jeg syntes det er et hit, når alt pynten kan spises.

En passende mængde bær og chokolade, blev fordelt på toppen. Havde det ikke været til en fødselsdag, var den klar til bordet, sådan der. 

Men til lejligheden, kom der chokoladeflag og små rosa perler med kirsebærsmag på (når jeg nu ikke kunne få friske kirsebær). Kagen kom retur på køl, uindpakket, da den først skulle serveres til eftermiddagskaffen.

Vaffel-lagkagen blev taget ud, 45 min før servering, så den kunne temperere. Og der skulle naturligvis lige et bette lys i. 

Og så blev det endelig tid til at smage på vaffel-lagkagen. Den var præcis som forventet - og bragte heldigvis jubel omkring bordet. Resten blev pakket godt ind og sat retur på køl. 

Jeg har lyst til at lave en masse forskellige versioner, men holder mig lige lidt i skindet, til der kommer en passende lejlighed igen. Men jeg glæder mig til den næste version, som skal være med hindbærfyld.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og så til det personlige - incl resten af fødselsdagen. Hop fra her, hvis du ikke er til det.

Jeg var noget trist op til min fødselsdag. Efter at være blevet sprunget over i gruppe 5, i vaccinekøen, var alt håb om at kunne spise ude på min fødselsdag, punkteret. 2 år i træk nu, uden at kunne komme på Memphis Roadhouse, med Anne, som vi plejer....nej, bare nej. Verden åbnede sig omkring mig, men jeg måtte pænt blive sidde på min påpasselige pind. 

Men drømme om 'mad andre har lavet' bestod - og så fik jeg den geniale ide, at bestille restaurantmad udefra - og invitere mine svigerforældre, som vi har været i boble med, hele vejen igennem. 

Det hjalp gevaldigt på humøret, at træffe den beslutning. Jeg undersøgte derfor alle de forskellige muligheder, byen havde at byde på. Jeg endte med at bestille 4 x Gourmandens Lille Lækkerbisken hos Mefisto - hvor jeg elsker at komme og flere gange har været, netop på min fødselsdag. Og så var det også der, hvor Morten og jeg havde spist brunch, på vores første date. 

Gourmandens Lille Lækkerbisken består af 4 små ting: hvide asparges m/smilende vagtelæg, rejer og brøndkarse - meunierestegt rødspætte m/selleriremoulade og citron - hønsesalat med svampe, bacon og ærteskud - bøfsandwich med oksemørbrad og bløde løg, med en kartoffelsalat til. Der fulgte 3 slags brød og SMØR med. Jeg spædede selv til, med en lakserose, lavet af Fanø Laks og hjemmesyltet fennikel. For ingen fødselsdag uden #lakselyde...

Maden blev hentet på restauranten, anrettet på tallerkener og i skåle, lige til at stille på bordet. 

Åh, hvor var det godt - og lige den forkælelse, jeg havde brug for. Og der var rigeligt. Faktisk så rigeligt, at vi også havde til aftensmaden. Hvor vi naturligvis også skulle ha' et ekstra stykke kage.....

Og så fik jeg også fyret mine ananaskirsebær af. Det var ret godt med det syrlige, sammen med de søde.

Det endte med at blive en rigtig dejlig fødselsdag. Mine svigerforældre kom med blomster og jeg fik en SMØRbox, som jeg havde ønsket mig.

I Julie Sandlau æsken, lå de øreringe, jeg fik af Morten. De mindede meget om et par, jeg havde i forvejen, så jeg fik lov til at bytte dem, til 'noget andet' fra JS....og det blev den her: 

OMG! Det er bare sådan en ring, jeg har drømt om altid. Jeg er simpelthen så vild med den. Men det var ikke alt jeg fik....

Det blev også til dette fantastisk vaffeljern med 6 hjerter. Min bimlende OCD, har haft det ret stramt med mit gamle hjertevaffeljern, som havde 5 hjerter (og det er nu givet videre, til en som ikke er så gak som mig). Jernet blev straks indviet, med disse koldskålsvafler. 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og siden fødselsdagen, er der sket noget rigtig godt: for i fredags fik jeg mit første skud Moderna. Det har godt nok været en hård omgang, med en helt død arm, 'influenza' og overvældende træthed....men f**k det, nu blev det ENDELIG min tur. Og nu er der kun 6 mdr til vi skal flytte sammen. Yay!

Damn, hvor er jeg udfordret på det kognitive. Det har taget mig flere uger, at skrive det her indlæg. De fleste dage er min hjerne bare usamarbejdsvillig havregrød. Men i dag er det endelig skrevet færdigt. 

God dag til dig, der nåede helt herned....

Hjemmelavet Homestyle Bearnaise...

Nåede du at smage en Homestyle Bearnaise, inden McDonald's pillede den af kortet i går aftes? Det gjorde jeg - hele 6 gange (alle forskellige - læs mere om dem, nederst i indlægget). Jeg elsker en god bearnaise-burger, og den her er ingen undtagelse. Her får du min hjemmegøglede version, som er overvejende økologisk. Ville SÅ gerne ha' pisket bearnaisen selv, men armene var virkelig dårlige den dag. Af samme grund, blev billederne heller ikke helt som ønsket. Men jeg trykkede på pyt-knappen, nuppede en færdigkøbt konventionel sauce - og viser billederne frem alligevel.....

Ja, prangende er den jo ikke just at skue. Farveløs og spag - ganske modsat den som Gourministeriet har fremtryllet her, som ser virkelig skøn ud. Jeg var fristet til at booste farven på bearnaisen, for at få billedet til at poppe - men undlod det alligevel. Phew, heldigt nok at smag altid er vigtigere end udseende. Og jeg kan love dig for, at min blege udgave, er pakket med velsmag... 

Paul Cunninghams Homestyle Bearnaise består af: burgerbolle (brioche), bøf (oksekød), smelteost med cheddar, salat (iceberg), friterede kartoffelpinde, ristede løg, løgpuré (røget) og bearnaisesauce. 

Kvaliteten af råvarene, er jo som de er, hos det etablissement - men det har man forhåbentlig forholdt sig til, før man sætter tænderne i produktet. Det er med andre ord ikke en gourmetburger, i ordets bogstavelige forstand, selv om den er kreeret af en gourmetkok. Summen af alle delene, og det der. 

Men er det en god burger: ja! Faktisk, en af de bedst, jeg nogensinde har fået i den biks. Men osten kan jeg slet ikke med....hvis man altså kan kalde den der gule plastikskive ost. Efter at ha' fået et par stykker, begyndte jeg derfor at bestille den uden. Men det er min personlige smagspræference, som ikke skal ligges burgeren, som koncept, til last.  

Jeg blev inspireret til at lave min egen, med en ost jeg kan lide - og gik derfor i gang med at flikke en 'opskrift' sammen. Og det er den, du nu skal prakkes på.

Det første jeg kastede mig over, var den røgede løgpuré:

Den fortjente egentlig sit eget indlæg - men det har knebet så meget med kræfterne, at opskriften i stedet endte som et opslag, her på Instagram. Jeg smækker den dog også ind her, blot uden alle billederne.

500 g løg

3 spsk olie

1 dl mørk balsamico

4 spsk ahornsirup

3 spsk ristede løg

1/2 tsk stødt chipotle

Urtesalt

Friskkværnet sort peber

Vand

Løgene blev snittet i tynde både og sauteret glasklare i olie. Jeg gjorde det på en pande og kom dem derefter i en gryde. Der blev tilsat ristede løg eddike, sirup, chipotle og lidt salt + peber. Gryden fik lov at simre en lille time, ved svag varme, med omrøring af og til. Derefter blev der tilsat 1 dl vand og varmen blev skruet op. Jeg rørte flittigt i gryden, mens vandet fik lov at koge væk. Og så var de møre karamelliserede løg klar til en tur med stavblenderen. De puréede løg røg retur i gryden og fik endnu en god gennemkogning, for at fordrive endnu mere væde. Til sidst blev den smagt til, med ekstra salt, peber og chipotle. 

Den afkølede puré kom på køl, til Den Store Burgerdag oprandt, et par dage senere. Og så fandt jeg de ting frem, som jeg ville ha' i min version:

Brioche fra Jalm&B, hakket skotsk højlandskvæg, ravost fra Thise, spidskål, friterede kartoffelpinde, ristede løg, min løgpuré og Eriks bearnaise.

Jeg formede 2 burgerbøffer på hver 200 g. Spidskålen blev snittet mellemfint og klemt i hænderne, så den faldt lidt sammen. Bearnaisen valgte jeg at bruge kold.

Det bløde og det sprøde. Løgpuréen og bearnaisen kom i sprøjteposer, så de var nemme at fordele. Bøfferne blev stegt og bollerne varmede. Og så skulle burgerne samles.... 

En generøs portion løgpuré blev sprøjtet på bunden og bøffen lagt til rette, Jeg glemte desværre at smide osten på bøffen, mens den stadig lå på panden, så den smeltede ikke klædeligt og fotogent nedover. Oh, well...

En sprød rede blev bygget ovenpå - af spidskål, kartoffelsticks og ristede løg.

Og så blev det tid til bearnaisen - som også blev generøst portioneret. Kan man egentlig få bearnaise nok? Toppen blev lagt på - og så var den klar. 

Burgerne blev straks sat på bordet - sammen med en omgang ovnfritter og resten af bearnaisen. Nøj, sikke en smovset og lækker omgang. Langsom fastfood, med rigeligt snask. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg laver sådan en omgang.

Ta-dah.....

----------------------------------------------------------------------

Det var min hjemmelavede. Og lad os så lige kaste et blik, på dem jeg har købt. 

Pauls Cunninghams idé holder vand - men McD's 'kokke' formåede desværre ikke at føre hans vision ud i livet. De er åbenbart så vant til at smække det almindelige sortiment sammen, på rutinen, at evnen til at kræse om en specialkreation er ikke-eksisterende. Det var ingen fællesstandart, hvilket undrer mig....for er det ikke nærmest kernen i deres koncept - at man får 'en magen til' hver gang? 

Af de 6 jeg har spist - var der kun én eneste, der var som ønsket. De øvrige havde graverende fejl og mangler. Det var et held, hvis der var løgpuré nok i, til at det kunne ses og smages - og det var ikke meget bedre med bearnaisen. Den tykke bøf voldte dem tydeligvis store problemer. Havde den været stegt svagt rosa og juicy, havde det været den bedste ever. Men det oplevede jeg kun en gang - de øvrige 5, var dødstegte grå og smuldrende. Den ene (nr 3), var så rædselsfuld, at de skulle ha' haft den direkte retur - med den var bestilt som take-out, på den virkelig dårlig dag...hvilket kun føjede spot til spe.

De helt umulige var nr 2 og 3. Dem der var nogenlunde ok, var nr 1, 4 og 6 - og den allerbedste var nr 5. De første 2, var de originale, nr 3 var med ekstra bearnaise - de sidste 3 var uden ost, men med ekstra bearnaise. 

Nr 1 blev hentet og spist hjemme - og var derfor ikke særlig varm, bøffen ikke saftig og hele burgeren noget tør. Klog af skade, bad jeg derfor om at komme med i bilen, så jeg kunne spise nr 2 med det samme - varm og lækker. Den pågældende 'kok' må ha' haft en dårlig dag, for der var stort set ingen fyld - kun ganske få strimler salat, et par enkelte kartoffelsticks og ditto ristede løg. Bearnaisen var der.....men i så lille en mængde, at den knapt kunne anes, i det samlede smagsbillede. Og bøffen var så saftforladt, at det næsten støvede, da jeg bed i den. Jeg fik desværre ikke taget et billede, efter jeg bed af den (det er bøvlet med kørende bil, mobil, mad og drikke på en gang) - men damn, det var en tør omgang. Selv med den smeltede plastikost, som forgæves forsøgte at bidrage med lidt glidemiddel.

Og så er der nr 3.

Jeg stirrede vandtro på den her stakkel, da jeg fiskede den op af æsken. Knastør bøf, brækket i 3 stykker, bearnaisen mest udenpå bollen og på papiret...og det salat du ser - var stort set, det der var. Havde jeg ikke været sengeliggende den dag, var jeg hoppet på min el-scooter og havde returneret den. Det er simpelthen ikke ok, at sende den slags. Det er sgu en ommer McD!

Men der var også et lyspunkt. Jeg slutter af med nr 5.

Aj, men se lige. Den blev spist, varm og nylavet, på en parkeringsplads - mens Den Høje Mand, handlede i Bauhaus. 

Den rette mængde af alting - og en bøf, der ikke var helt død. Ja tak - det var lige sådan, jeg forestillede mig den, da jeg først hørte om den. Damn, den ekstra 5'er, til et dobbeltskud bearnaise, var givet virkelig godt ud.

Paul Cunningham og McD slipper for øvrigt en ny kreation løs i dag (som kan fås frem til d. 28/6): Homestyle Sticky Lemon Chicken - med bla sprødt paneret kyllingelårkød, spicy citronmayo, citron glace og forårsløg. Det er ikke utænkeligt, at jeg skal ha' sådan en til aftensmad....

Det var hvad jeg havde stående i min kladde, om Homestyle Bearnaise - både hjemmelavet og købt. Havde ellers planlagt at sammenligne ingredienslister for de forskellige delelementer, men dropper det igen. Vil hellere slutte af, med noget lidt andet.

----------------------------------------------------------------------

Det bliver lidt personligt - så spring fra her, hvis du ikke er til det.

Puha, sikke en kamp at få det her indlæg færdigt. Har skrevet på det i mange dage. Mine kognitive evner er helt wack i tiden. Ordene er ikke mine venner og jeg bliver utrolig hurtigt træt. 

Men det er et skelsættende indlæg for mig. For jeg har været tvunget til at acceptere nogle nye begrænsninger, i dets tilblivelse. Da jeg lavede løgpuréen, brugte jeg min stavblender for sidste gang. Ikke mere *wroom wroom* herfra. Min arm kan ikke holde den og tåle vibrationerne længere. Det er med stor sorg, at den måtte gives videre. Fuck fibro!

Og så er der billederne. Ikke alene kunne jeg knapt holde mobilen - jeg var også kommet til, at tænde lyset, i den forkerte farvetemperatur - så de er gullige og blege. Og det så jeg først bagefter (Note to self: tjek billederne inden maden bliver spist, så de kan tages om). Det kan være lidt stressende at skulle stille an med varm mad - og samtidig få taget nogle billeder.....specielt på de dårlige dage.

Det er rædselsfuldt at se ens 'kollegaer' blive bedre og dygtigere - mens man selv mister evnerne. Men det er sådan det må være, hvis jeg vil fortsætte som blogger. Endnu engang må jeg messe mit nye mantra: Hug en hæl, klip en tå, make it work! 

Det forbliver ujævn blogning, her på kanalen. Det kræver langt færre kræfter, at smide ting på Instagram. Du er meget velkommen, til at lure med her, på min profil Kmoztar (navnet er streetslang for Klidmoster - udtænkt i en lille portvinsbimmelim, før jeg fattede noget om SoMe).

Og nu skal jeg simpelthen ha' øjnene langt væk fra div skærme og ha' en velfortjent lur. 

Fortsat god dag, til dig der nåede helt herned...

Linse-lasagne med grillede grøntsager...

Her får du opskriften på en mættende vegetarisk lasagne, som virkelig tager kegler. Den er smækfyldt med grønstager i flere afskygninger - og har både fylde og tekstur. Og ost....masser af ost. Hele 3 slags ost, faktisk.  

Gylden, fristende og boblende - lige fra ovnen. 

Jeg havde en både nogle rester på lager og købte lidt nyt ind. Mine arme arme kan slet ikke piske en bechamelsauce, så den købte jeg mig til. Hip hurra for økologisk convenience!

Og da det skulle være en linse-lasagne, lagde jeg ud med at koge 200 g belugalinser i 15 minutter, uden salt. 

De suger en del vand under kogningen og ender med at veje ca det dobbelte.

Og så til grøntsagerne:

Jeg valgte at starte lasagnen op, som en autentisk al forno (med kød), på en soffritto af bladselleri, gulerødder, løg og hvidløg - snittet i bittesmå tern, en størrelse mellem mire poix og brunoise. Til de grillede grøntsager, skar jeg 2 store squash og 2 auberginer i skiver af ca 1 cm.

Soffritto, som er rent faktisk navnet på teknikken soffriggere (at sautere) og ikke grøntsagsblandingen, som blot hedder battuto, blev sauteret læææææænge i olivenolie, ved svag varme, til alt var blødt og rart. 


Linse-bolo:

3 stængler bladselleri
2 store gulerødder
2 mellemstore løg
2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
400 g kogte belugalinser
3 brikker/dåser hakkede tomater
4 spsk tomatkoncentrat
2 spsk balsamico
Frisk /tørret oregano
Frisk /tørret timian
½ spsk rørsukker
Urtesalt
Friskkværnet sort peber

Lav først soffrittoen og tilsæt de kogte linser, hakkede tomater, tomatkoncentrat, balsamico og krydderurter. Det hele simrer ca 20 minutter og smages til med sukker, salt og peber.

Det giver en ret så laber linse-bolo, som kan bruges til pasta, på pizza og som pandekagefyld - eller som her, i en lasagne.

Mens linse-boloen simrede, grillede jeg squash- og aubergineskiverne på min gasgrill. De blev grillet helt uden olie eller krydderier. Behandlingen var mest for at få dem til at smide noget væde og give dem lidt røget smag. 

Og så manglede jeg bare en ostesauce, inden jeg kunne samle lasagnen. Jeg havde fundet en glemt ost, bagerst i mit køleskab - nemlig en lille Ask, som var gået på dato tilbage i januar. I bedste Stop Spild Af Mad stil, besluttede jeg mig for at bruge den....hvis den kunne bruges.

Den var tørret ret så meget ind og havde næsten samme hårde tekstur som Gnalling. Ved nærmere inspektion, kunne jeg konstatere at den ikke havde noget uønsket skimmel (det grå er aske). Så den turde jeg godt bruge (der var faktisk en til, men den anden er straks øremærket til et projekt). Den skulle dog benfries for ca ½ cm skorpe på alle sider, inden den åbenbarede sit halvfaste indre, som jeg rev til spåner. 

En brik bechamel blev tilsat 200 g hytteost og den revne Ask (erstat den evt af lidt frisk Ask eller røget cheddar). Og så skulle der samles.

Først bolo, så pastaplader, bolo, grillede auberginer, ostesauce og pastaplader igen. 

Derefter bolo, pastaplader, ostesauce, grillede squash, bolo og resten af ostesaucen. Der var en del linse-bolo tilbage, som røg i fryseren til en anden dag.

Hele toppen blev dækket af revet ost. Jeg havde en rest flødehavarti, som passede perfekt til formålet. Lasagnen blev bagt ved 200°C i ca 30 minutter, til den var gylden og boblende.

Den blev serveret rygende varm, med en god blandet salat til. Jeg fik desværre ikke taget et billede af den færdige lasagne på tallerkenen. Skandale!

Nøj, det er en god vegetarisk lasagne. Man kan hverken smage eller fornemme at den er uden kød. De grillede grøntsager bidrager med tekstur, den grøntspækkede bolo med masser af smag og den cremede ostesauce med fuldfed mundfylde. Den er hermed straks indlemmet i samlingen over vegetarretter, som jeg kan servere for grøntsagsskeptikere. 

God mandag, til dig der kommer her forbi...

Svampe stroganoff med asparges-broccoli...

*Brrrr* troede det var blevet tid til at tænde grillen og få gang i salatværkstedet....men næ nej. Sådan et par råkolde forårsdage, giver i den grad lyst til laber comfort food, af den lidt mere nærende slags - så i går flikkede jeg denne vegetariske stroganoff sammen: 

Masser af ristede svampe, i fri fuldfed flødedressur, med SMØRtung mos og alibigrønt. Ja tak!

Det er min målsætning at ha' minimum 2 vegetariske dage om ugen - og så spise mindre kød/fisk de andre dage. Den er min kæreste heldigvis med på og når vi spiser sammen, er det ofte vegetarisk. Så efter et smut i Kvickly's grøntafdeling, var jeg klar til at gå til køkkens og give den grøn gas. Nøjagtig mål og vægt, må du desværre kigge i vejviseren efter, da jeg ikke fik skrevet det hele ned. Men måske kan du bruge inspirationen alligevel. 

Det blev til 3 slags svampe: Portobello, hvide champignons og bøgehatte. For at få lidt ekstra fyld, valgte jeg at tilsætte rød peber. Og som alibigrønt, blev det Bimi, som også kaldes asparges-broccoli - og en hybrid mellem broccoli og kinesisk grønkål, som sjovt nok stammer fra Japan.

Fløde og SMØR er et must til stroganoff - og det samme er løg, tomatkoncentrat og paprika, som jeg heldigvis havde på lager.

Svampene (ca 600 g i alt) fik skåret rodenden af og blev børstet med svampebørsten. Portobelloerne blev skåret i grove tern og champignonerne i skrå skiver. Bøgehattene forblev hele.

Løget blev snittet i tynde både og den røde peberfrugt i mundrette bidder. Jeg afmålte ca 1½ spsk paprika (hjembragt af Anne fra Ungarn) og samme mængde tomatkoncentrat.

Løgene blev stegt af i en smule SMØR og sat til side - bøgehattene fik samme behandling. De er små og delikate og skal ikke simre med i retten, men blot tilsættes til sidst. Og for at retten ikke skulle blive for 'blød-i-blød', ristede jeg også den røde peber kortvarigt på panden - for at tilsætte den i sidste sekund, så den kunne give bid og knas. Efter at ha' stegt de 3 ting, kogte jeg panden af i en smule vand, som jeg gemte.

Portobellosvampene og champignonerne blev ristet af på en tør pande, til de havde smidt væden - og fik derefter tilsat en smule SMØR. Løg og paprika blev vendt i - og der blev tilsat fløde, tomatkoncentrat, den afkogte væske fra panden og en smule Herbamare urtebouillon. Og så fik det ellers lov til at simre ved lav varme, mens jeg lavede tilbehøret.

Kartoffelmosen blev lavet efter den her opskrift.....løj hun ud igennem sine tænder. Der var ikke kræfter til den model, desværre - så mosen kom på frost fra IKEA (og blev tilsat urtesalt, mælk og riiiiiigeligt SMØR). Gyngerne og karrusellen, ikke? De fine små Bimi, blev nippet og skyllet - og dampet 1 minut i mikroovnen.  

Den færdigsimrede svampe stroganoff blev tilsat peberfrugt og bøgehatte (jeg gemte lidt til pynt), smagt til med urtesalt og masser af friskkværnet sort peber - og justeret med lidt fuldkornssennep og et par dråber æblecidereddike, for at bryde fedmen. Almindeligvis tilsætter man cremefraiche til retten, for at give lidt frisk syrlighed, men her lader jeg senneppen og eddiken udfylde den funktion.

Og så var der varmende vegetarmad, af den vintertunge slags. Og det gjorde godt, for både krop og sjæl. Min kæreste var ret begejstret og fik resterne med hjem, som han så kan forlyste sig med i dag.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bag kulisserne går det sin skæve gang. Der er ikke lige sket så meget på kogebogsfronten, for vinteren har været hæslig, med fuld plade i fibro-sølle. Har haft hostepest fra midt januar, til sidst i marts og det har godt nok været en barsk omgang. Men nu er bøtten vendt og der er igen lidt kræfter på kontoen. Det fejrer jeg ved at give min lejlighed en ordentlig omgang. Der bliver ryddet op og ud, sorteret, videregivet og solgt. Som hobby-hoarder, kan det nemt tage overhånd. Min kæreste er heldigvis så sød at hjælp til, med at køre alle sækkene til storskrald, efterhånden som jeg får dem fyldt.

Hov, og nu har jeg så skrevet min kæreste, 3 gange i det her indlæg allerede. I oktober mødte jeg nemlig en rigtig dejlig mand, som jeg nu er blevet kærester med (det var ham der lokkede mig til at lave svensk pølseret).  

*Vinke vinke* sig hej til Morten. Ham kommer jeg nok til at nævne en del, for jeg har lovet at lave en masse lækker mad til ham - og blogge om det. 

Og nu vil jeg gå ud i mit køkken og fortsætte min oprydning. I dag er det alle mine små skåle, til blogbrug der skal organiseres. Måske skal jeg endda *gys* smide nogle af dem ud, men lad os nu se. 

Det næste indlæg, kommer til at omhandle måltidskasser fra Simple Feast, som jeg har benyttet mig af mens kræfterne var ekstra små. Det er ikke et sponsoreret indlæg, men min ærlige mening og konstruktiv feedback.

Rigtig dejlig torsdag, til dig der kom her forbi....