Det blev til en lille anretning med 'bøfblomster'. Lidt kartoffelsalat blev rullet ind i tynde skiver flanksteak og lagt på en bund af blandet salat. Så kan jeg godt holde sulten fra døren i nogle timer. Og så er det tilbage til arbejdet. Well, det var der så delte meninger om.
Jeg havde ikke taget lænestolen frem i dag, så troede jeg at jeg kunne slippe for Myren. Men nej, hun ormede sig op på mit skød og krævede opmærksomhed. Det er lidt svært at nå tastaturet for bare kat.
Jeg foreslog venligt men bestemt en anden soveplads, men fik det her blik. Og så var det jeg kom i tanke om det ultimative bissetrick - jeg tog min mobil og ringede 'hjem'. Ha ha, så sprang hun op. Det virker hver gang. Så nu skal jeg altså arbejde....