Nem stir-fry med Shirataki...

Her får du en hurtig og nem stir-fry, som tilsættes nudler, der ikke skal koges først. Der kan være mad på 10-12 minutter, hvis man altså ikke skal lave billeder til et blogindlæg samtidigt. Retten kan spise både varm og kold - og gør sig derfor glimrende som både aftensmad og frokost dagen efter. Den kan varieres i det uendelige, alt efter hvad man har på lager. Her er det en meget simpel udgave: 

Smagfuldt kød, sprøde grøntsager og zero-nudler. Saft, kraft, tekstur og smag - som både mætter og tilfredsstiller. 

Her var jeg først på tur i fryser, skabe og grøntsagsskuffe - og fandt en god blandet brugbar landhandel. 

I fryseren fandt jeg et par økologiske steaks (købt hos Skagenfood), skabet bød på sesam, Shirataki, soja og Sriracha - og resten hentede jeg på køl.

Jeg havde ca 300 g kød at gøre godt med - og det skulle ha' selskab af af alt det grønt jeg havde. Et helt broccolihoved blev delt i små buketter + stokken skrællet og skåret mundret ud. Det blev også til en stor snackpeber, i tynde strimler og et salatløg med top - selve løget snittet i både og toppen i fine ringe.

Smagsgiverne er soja, Sriracha, hvidløg og ingefær. Brug de mængder du foretrækker. Jeg snittede her 2 fed hvidløg og 3 cm ingefær fint.

Kødet blev skåret i lange strimler, tilsat ca halvdelen af hvidløg og ingefær - og stegt hårdt af på en knaldvarm pande, i en smule kokosolie (erstat med olie, hvis du er til det).

Kødet blev sat til side - og grøntsagerne kom på samme pande. Da de var sprødmøre, fik de selskab af resten af smagsgiverne og kødet. Og så manglede der kun nudlerne.

Shirataki nudler aka zero-nudler. De ligner til forveksling kogte vermicelli (risnudler) - men de er lavet af konjac-rod. Nudlerne er så kaloriefattige at man skulle tro det var løgn: 5 kcal pr 100 g. Jeg kan godt lide dem, for de bidrager med en tekstur, der minder om bidet i tangsalat. Nudlerne ligger i vand, som kan lugte lidt 'fisket', så de bør lige udvandes et par minutter i rent vand, inden de drænes og tilsættes. 

Nudlerne skal blot varmes igennem, så er retten klar til servering.

Et drys sesam og en tot frisk koriander, både pynter og smager.

Det lykkedes mig faktisk at få hele 3 måltider ud af den her portion. 2 x aftensmad - og en frokost, hvor den blev serveret som salat, tilsat en håndfuld afskallede edamamebønner og lidt fintsnittet spidskål. 

Jeg spiser utrolig tit måltider som det her. Det er lige til at overkomme at bikse sammen. Den største udfordring er at huske at få det sat på køl bagefter. Har lidt for tit fundet resterne, oppe i skabet (gemt for kattene) dagen efter. Og så bliver jeg sur - for det er gode økologiske råvarer og mine armkræfter der er spildt. Så jeg skal ha' opfundet en eller anden huskeregel der.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

I går var jeg på Foodexpo i Herning. Fik smagt, krammet, oplevet og talt. Men efter 5 timer var jeg done. Jeg kom ikke engang ind i vinområdet (Ja, SKANDALE ikke?) Så meget lyd, lys, larm og virak - det stressede og udmattede. Men jeg var med, om ikke andet, så for en stund.

Anne og Tom, i et ømt øjeblik i en af øko-hallerne. Vi havde en virkelig hyggelig dag og fik hilst på en masse af 'vores' madmennesker. Jeg er meget taknemmelig for at være blevet kørt frem og tilbage. Gik helt kold, da jeg kom hjem. Og nej, jeg skal ikke til Herning igen i dag eller i morgen. Kroppen siger nej tak (well, den skriger det så....meget højt) - og det skal jeg respektere, selv om det hiver i mig for at komme afsted. 

Det lykkedes mig heldigvis at få lidt med hjem. Påsken står for døren og jeg vil gerne lave lidt påskeæg, af hjemmelavet marcipan. De skal overtrækkes med chokolade fra Friis-Holm, som jeg knuselsker af flere årsager. Jeg investerede i det økologiske sortiment og nuppede også en plade med nødder. En øko-kop, fra Økologisk Landsforening, måtte jeg også eje, selv om den var temmelig dyr. Og så var jeg så heldig at få en pakke engelske muffins med hjem fra Jalm&B. For 2 år siden forelskede jeg mig i deres briocheboller, som er fantastiske - og nu glæder jeg mig til at se om disse basser også kan få mig til at smile bredt.

De næste par dage kommer til at handle om ren overlevelse. Vi ses på den anden side...

Thai-style nudelret med svin og rejer...

Mange af de smage jeg elsker ved tex-mex, går igen i thaimad: lime, chili, koriander og hvidløg. Og da jeg havde en masse rester på lager efter mit seneste tex-mex fix, lavede jeg denne nudelret med masser af smag og knas:

Grove risnudler med både svin, rejer og masser af sprøde grøntsager + en sur/sød/salt/stærk marinade.

I min lokale Kiwi fandt jeg svinekoteletter, blegselleri, peberfrugter og koriander. Og i skabet, en pakke risnudler med tang - lavet af brune ris.

I fryseren fandt jeg resten af de økologiske rejer. Og i grøntsagsskuffen lime, chili, hvidløg + gulerod og spidskål. Køleskaber bød desuden på sød chilisauce, sriracha og fiskesauce. Og sørme om der ikke også var et ensomt løg tilbage i løgkrukken.

Jeg snittede grøntsagerne i wok-venlige stykker. 

Svinekoteletterne blev skåret igennem på langs og lavet til tynde strimler.

Er man på den glutenfri vogn eller bare ikke magter hvede, er disse nudler af brune ris en rigtig god løsning. De kan fås i flere varianter i div helsekostforretninger. De her skulle kun koge 5 minutter.

Marinaden blev rørt sammen så den kunne trække lidt smag mens resten blev gjort færdigt. 1 stort fed hvidløg blev revet fint og blandet med en rød chili i tynde skiver. Der blev tilsat saften af 1 hel lime, 1 spsk fiskesauce, 2 spsk sød chili og et godt skud sriracha. 

Nudlerne blev kogt og skyllet i koldt vand - og svinekødet stegt hårdt af sammen med løget, i en smule olivenolie. Jeg kom 1 spsk tamari (hvedefri soja) på under stegningen. 

Grøntsagerne fik et godt skud varme på en varm pande inden de fik selskab af rejerne. Da de var varmet igennem, blev nudlerne og kødet tilsat.

Og så var der kun tilbage at vende marinaden i, hakke lidt koriander og åbne en pose salte peanuts.

En passende portion blev anrettet.

Et generøst drys koriander og lidt peanuts - og så var der mad.

Jeg spiste det på tallerkenen + en ekstra lille portion. Og resten blev til en kold frokost dagen efter. Jeg er altså fuldkommen pjattet med den kombination af surt, sødt, salt og stærkt. 

-----------------------------------------------------------------------------------------------

I dag skal jeg lave 2 retter med asparges - en hvid og en grøn. Ja ja, jeg overgiver mig og laver en almindelig tartelet med høns & asparges - men med mit helt personlige twist. Desuden skal jeg lave mit bidrag til den 8. omgang af MadbloggerUdfordringen, hvor jeg ved lodtrækning er blevet tildelt farven grøn. 

Fra den gastronomiske skammekrog: nudelret med kylling og karry-bearnaise...

Her kommer et indlæg meget ulig hvad der ellers er her på bloggen. For nogen vil det kræve en heldragt af ja-hat i str. XXL at komme igennem teksten og for andre vil det blot udløse et ekstra bredt grin. Jeg beklager på forhånd hvis mit ordvalg støder nogen - men holdningerne vil jeg ikke undskylde for. Som overskriften antyder er vi her ude på det kulinariske skråplan....

Det ligner jo ved første øjekast en ret tilforladelig nudelret med grøntsager, kylling og karrysauce - men lad dig ikke narre, for der gemmer sig noget uhelligt i det gule. 

Og her er synderen: et brev Knorr 'bearnaise'. Det havde jeg været så heldig at få i min pakkekalender fra Anne. Jeg skreg af grin da jeg åbnede pakken d. 12/12 - og det var vist også meningen bag valget af netop den pakke. Der blev fyret et par tomme trusler af - bla at Anne selv ved førstkommende lejlighed ville få det serveret her. Det blev det dog ikke, for jeg forbarmede mig over hende og lavede i stedet sprød karrykylling. 

I går skulle jeg, efter 24 timers faste, ha' noget varm aftensmad. Jeg havde ikke rigtig planlagt noget, så det blev til en rundtur i både de kolde, frosne og varme skabe - hvilket bød på lidt af hvert. Rester af grøntsager fra karrykyllingen, torsk og pizza, fra julens confiterede kylling - og en porre fra et bundt som Anne havde medbragt. Det havde hun fundet på cykelstien på vej herned - et offer for stormen Gertrud, Egons lillesøster. God Stop Spil Af Mad stil at samle det og og tage det med. Jeg bliver altid så glad for en buket - og vil til enhver tid hellere ha' grøntsager end blomster (de ender nemlig ofte først i maven på en kat, inden de bliver returneret som en fugtig klat på mit parketgulv).

Grøntsagerne blev snittet i mundrette bidder. 

Kylling, en rest kikærter og en håndfuld grønne ærter fra fryseren. 

Og så stod jeg der med pulverbrevet (Hmm, var det mon i virkeligheden tiltænkt som gastronomisk terrorisme?). Knorr lægger smukt ud med at skrive følgende på emballagen: "Smelt margarinen ved svag varme i en gryde". Øh, nej - der er ingen grund til at føje spot til skade. Margarine skulle (også) sættes på en færge med kurs ud af den her verden. Det er et krigstidsprodukt der intet godt gør for os. Spis hellere lidt, men godt, rigtigt SMØR. Her var det dog slet ikke nødvendigt med fedtstof, det blev bare til letmælk (og lidt ekstra). Og så må der falde en undskyldning til CP44. Det fantastiske karrypulver fortjener ikke at blive sat i forbindelse med denne kulinariske skandale - men var påkrævet for at give gastronomiske førstehjælp til retten. Kunstigt karry-åndedræt, om man vil.  

For se lige Danmark - her er jeres foretrukne sauce. Det tangerer sgu til sauce-majestætsfornærmelse at kalde det bleggule pulver (og det fluidum det bliver til) for bearnaise. Det fortjener fremover kun at blive tituleret som pulveret. Enhver der kan svinge et piskeris (ja, altså ikke hende her) ved at en sauce bearnaise indeholder SMØR, æggeblommer, skalotteløg, vineddike, kørvel og/eller esdragon.

Knorr skriver selv: "Knorr Béarnaise Sauce er saucernes ubestridte konge. Den runde og smagfulde sauce med en duft af estragon føjer et klassisk snit til enhver ret". Smart at fremhæve estragonen, som er den eneste ingrediens der hører ægte bearnaise til. 

Er der egenligt tale om bekæmpelse af madspild ved at bruge det - for er det overhovedet en fødevare? Som fortaler for rene råvarer og økologi burde jeg jo ha' kylet det direkte i affaldsskakten. Tjo, det burde jeg nok - men så havde jeg misset muligheden for at skrive det her indlæg. Jeg vil så gerne sparke lidt til debatten om ordentlige fødevarer. For med den stigende brug af halv- og helfabrikata mister vi selv evnen til at lave mad fra bunden og bedømme kvalitet. Vores gastronomiske arvesølv er blevet så kraftigt anløbet at det snart ikke kan pudses rent mere. 

Nå, men nu var brevet jo åbnet - og jeg havde iværksat en tålelig redningsplan. Pulveret, 1 spsk karry, 2½ dl letmælk og en fond kogt på skroget af den sprøde karrykylling.   

Grøntsagerne blev sauteret sprødmøre i en smule olivenolie.

Der blev tilsat karry, pulveret, mælken og en passende mængde fond. Det fik lov at simre stille mens jeg kogte en portion soya-nudler.

De kogte nudler blev vendt i retten. Troløse økologiske små skiderikker - de lappede jo straks den gule pulversauce i sig, som var det en olympisk disciplin.

Og så var der aftensmad. Det smagte såmænd ok - for de mange gode ting holdt pulveret i smagsmæssig skak. 

Og resterne? De kom i en bøtte, blev fotograferet - og billedet sendt til Max med et "her er din aftensmad i morgen. Jeg cykler op med det til dig efter arbejde". Så er jeg af med det og kan faste videre i fred.

Nåede du her ned til bunden? TAK fordi du gider læse med - også når jeg rabler indlæg som det her af mig...

Klidmosters kylling i cola...

Jeps, kylling i cola - du læste helt rigtigt! Indrømmet, det lyder som en lidt tarvelig ret - men med det rigtige twist og gode råvarer er det altså en virkelig lækkerbisken. Tænk blot på det som en sur/sød sag, med colaen som det søde element. Den her version udviklede jeg da jeg stod i lære som gastronom og ENDELIG havde lokket min chef med på den.  

'Kinesisk' kylling i cola med masser af grøntsager, serveret med gul quinoa, ristede peanuts og koriander. Det er verdensklasse! Da jeg lavede retten første gang havde jeg brugt ca 1 år på at plage for at få lov til at lave den. I et svagt øjeblik overgav min læremester sig, men opstillede et par regler: 1) retten skulle ha' en bestemt 'stram' smagsprofil. 2) retten skulle kunne indeholde en masse grøntsager - og 3) retten skulle tage sig flot ud, både på buffeten og på tallerkenen. Ja tak, Chef! Efter at ha' tænkt over det i et par dage, var det at den kinesiske sur/sød-idé tog form. Retten blev serveret for 350 personer - og der blev spist op. Det var en bragende succes. Og nu er det på høje tid at den bliver indlemmet i min opskriftssamling her på bloggen.

Den originale opskrift er udviklet med Coca Cola - men til denne har jeg valgt økologisk cola fra Naturfrisk. Brug den cola du foretrækker.

Den her opskrift passer til ca 250 g kylling. Og igen, brug den kylling du føler for.

Grøntsagerne kan være lige hvad man har lyst til, blot der er godt med variation i farverne. Ingen 'brun klat på tallerken' her. 

Mit valg faldt på gul og rød peber, gulerødder, forårsløg og broccoli. Et andet godt valg havde været kinakål, som er overraskende god i den her slags retter.

Det hele blev snittet i små mundrette bidder. Jeg gemte lidt at det hvide fra forårsløgene til saucen. Og så til selve smagsgiverne.

Cola, tamari (hvedefri soja), chilisauce (Schiracha), frisk chili, hvidløg, stjerneanis, citron og ingefær. Hmm, måske foretrækker du en mere nøjagtig opskrift?

5 dl cola
3 spsk sojasauce
3 spsk friskpresset citronsaft
Et stort stykke frisk ingefær
3 fed hvidløg
1 spsk Schiracha
Chili efter smag
3 stjerneanis
Det hvide fra ca 2 alm forårsløg eller 4 små

Kyllingen skæres i strimler og vendes med lidt chili, hvidløg og ingefær.

Saucen startes op ved at opvarme en gryde med 2 tsk olie. Den resterende chili, ingefær og hvidløg, sauteres sammen med det hvide forårsløg - uden at tage farve. Colaen, sojaen og citronsaften kommes ved sammen de de 3 stjerneanis. Blandingen simrer ved svag varme mens resten gøres klart.

I stedet for ris, valgte jeg at servere quinoa til. Den blev kogt i 15 minutter sammen med et brev Yellow Rice fra Mill & Mortar.

Kyllingen blev sauteret i en smule olie på en hed pande og sat til side. Grøntsagerne fik et godt skud varme inden de fik selskab af kyllingen.

De 3 anisstjerner blev fisket op og saucen jævnet med en smule arrowroot. Du kan også sagtens bruge en smule majsstivelse. Saucen var helt perfekt sur/sød/stærk - og er den ikke det, kan den nemt justeres.

Saucen blev derefter hældt over til grøntsagerne og kyllingen. Retten fik lov til at simre et par minutter og så var den klar.

Den gule aromatisk quinoa fik pillet de hele krydderier fra. 

Til at drysse med, havde jeg lidt frisk koriander og ristede peanuts. Og så var det tid til at anrette.

En ring af gul quinoa dannede bunden.

Det blev toppet godt op med den lækre colakylling.

Et drys koriander - og så var der mad. Er du ikke til Djævels Sæbeurt, kan den nemt erstattes med et drys af det grønne fra et par forårsløg.

Træk mig nu baglæns ind i fuglekassen! Jeg havde fuldkommen glemt hvor godt det var. Max var på besøg og ligeledes begejstret. Helt klart noget jeg skal lave igen.

Som sagt, så er det en slags sur/sød med colaen som det søde element. Jeg kan dog også levende forestille mig at den må kunne laves på f.eks ananasvand. Hov, det lyder som et nyt projekt - I like it!

Sodavand i mad - hot eller not?