Teriyaki-glaserede kalkunkråser med grønt og nudler...

Her får du opskriften på nogle helt fantastiske kråser. De er først langtidssimret for at blive smørmøre - og siden glaseret i en laber hjemmelavet teriyakisauce. Sammen med en masse sprøde grøntsager og nogle kogte nudler, udgjorde de et fremragende måltid med et asiatisk twist. 

Der er både smæk på smagen, knald på farverne og masser af tekstur. 

Kråserne købte jeg tidligere på året hos Gothenborg, hvor jeg var forbi til pop-op restaurant med Mellemrum. De stammer fra bronzekalkuner og er rigtig store og flotte. Kråser er herlig indmad. De bliver så møre og lækre. Hvis jeg skal sammenligne teksturen med noget andet, vil jeg sige at det minder lidt om svinekæber.

Kråsen er en stor muskel, som fugle har som mave. Da en fugl ikke har tænder, bliver maden her findelt inden den bliver fordøjet. En kråse består af 2 muskler - de her er allerede delt i 2. Jeg skyllede dem, duppede dem tørre og fjernede alt fedt og halløj.

Men ganske som på svinekæber, lod jeg sølvsenen sidde. Der vil ryge alt for meget af det lækre kød med, hvis den skulle trimmes af - og den smelter alligevel væk under den langsomme tilberedning. De rengjorte kråser blev vendt i mel, krydret med urtesalt og friskkværnet sort peber - og brunet godt af i SMØR.

Jeg fandt min lille Römertopf frem og en lille pose hønsefond i fryseren.

Fonden blev smeltet i en gryde og hældt ved. De små kråser fik 3 timer ved 100°C - til de var meget møre.

De små møre basser blev fisket op og fonden siet. Jeg spiste et par stykker med det samme....åh....det er bare den ultimative lille lækkerbisken. Resten blev gemt på køl til dagen efter.

Det var et par dage efter jeg havde lavet Fusion Fajitas i kålwrap med ananassalsa, så jeg havde en masse rester på lager.

4 blade savoykål i tynde strimler, 1 squash i tynde stave, 1 løg i tynde både, 2 forårsløg snittet på skrå, 1 fennikel i tynde strimler, 1 rød peber i strimler og en smule frisk ananas i tern.

Det hele (undtagen ananassen) blev sauteret sprødmørt i en smule olie.

Jeg kogte en pakke Udon nudler og skyllede dem - og blandede med de sauterede grøntsager.

Det hele blev vendt sammen og smagt til med et par dråber tamari.

6 kråser blev skåret i skiver og varmet i en lille pande i 5 spsk af min hjemmelavede teriyakisauce - se opskriften lige her. 

Grøntsagsblandingen med nudler blev anrettet taglagt med skiver af kråser imellem. Det øverste lag blev drysset med sesam, tern af ananas og frisk koriander.

Og så var der mad! Virkelig en lækker måde at spise indmad på. 

Dagen efter blev de sidste 4 kråser snittet i strimler og tilsat resten af nudelblandingen, som var blevet varmet op i fonden fra kråserne. Det gav en liflig tyk nudelsuppe med masser af fyld. Og så var alle rester væk i bedste Stop Spild Af Mad stil.   

Der er stadig en pakke kråser i fryseren - dem vil jeg lave noget med her til jul. Jeg tænker mørkt øl, masser af krydderier og perleløg - serveret med en hvid risotto. Men nu får vi se hvad det ender med.

God weekend til alle der kommer her forbi...

Vaflet struds - it's a thing...

Ja ja, ved godt jeg fablede noget om en asiatisk pastasalat som det næste indlæg - men den har altså måtte vige pladsen til fordel for det her vanvidsprojekt: vaflet struds. Det vaflede fjerkræ udgjorde kødet i en ret så alternativ burger som jeg lavede i går - med masser af saft, kraft, smag og knas:

Brioche-bolle, butterbean-spread, marineret vaflet struds, dampet broccoli, råmarinerede gulerødder + grillet rød peber og et godt drys dukkah. En burger lidt ud over det sædvanlige, ikke sandt? 

Og hvordan pokker komme man så på at vafle en struds? Jo, ser du - jeg proklamerede, på et tidspunkt, højt og flot overfor min madbloggerkollega Johan at der ikke fandtes det jeg ikke kunne vafle....hvortil han tørt svarede: "stik mig en vaflet struds, så skal jeg nok blive imponeret". Nu er jeg ikke ligefrem kendt for at lade en udfordring fare, så svaret blev: "jeg skal fandme give dig vaflet struds... og det bliver frækt som bare fanden!"

Dem er kender mig, ved at den slags idéer straks bider sig fast og SKAL realiseres på den ene eller anden måde. Det udviklede sig dog hurtigt til en inside joke - og vaflet struds blev pludselig svaret på mange spørgsmål. Men så for et par dage siden skrev Johan drillende til mig og at NU var der struds at få i Netto. Og det var sgu et tegn - projektet var a go! Godt så - jeg trængte lige til sådan en distraktion, så jeg cyklede straks ned på torvet i går, og smed det famøse fjerkræ i kurven. Nu skulle jeg hjem og vafle struds! 

250 g afrikansk struds, frisk fra frost, til 59 kr. 

Struds er magert, stort set frit for kolesterol og tager imod smag med kyshånd. Men forstegt ligefrem? Ok, godt så - så slap jeg, trods alt, for overdrevet meget kødsaft. Nok ret smart, når det nu skulle i vaffeljernet og ikke på panden (det gamle jern druknede næsten i saft, da jeg vaflede en torsk). 

Jeg overvejede flere forskellige retter: nudler med vaflet struds og sriracha-marinade, vaflet struds med kold 'kartoffelsalat' eller vaflet struds med tex-mex tilbehør. Men så fik jeg den idé at lave en burger - med masser af fyld.  

Mens strudsen tøede op i koldt vand, lavede jeg tilbehøret.

Først en omgang syltede rødløg. Jeg havde besluttet mig for at gå sådan lidt mellemøstligt/nordafrikansk-ish for at matche strudsens oprindelse, så jeg fandt sort peber, spidskommen, gul og sort sennep frem. Til 3 rødløg, kogte jeg en lage af: 1 dl æblecidereddike, 1 dl vand og 1 dl rørsukker + krydderier og lidt salt. Løgene blev snittet i, ikke for tynde, ringe på mandolinen og fik lov at simre med i lagen i 2 minutter. Løg + lage kom i et sylteglas og blev sat på køl. Lige inden servering, dryppede jeg lidt af dem fri for lage.

Jeg syntes ikke det ville passe med en decideret 'burgerdressing' og tænkte straks lidt på en tykkere ting a'la humus - men havde ingen kikærter på lager. Men jeg havde en dåse butter beans, så dem tryllede jeg lidt med i stedet:

1 ds butterbeans, græsk yoghurt, grillet rød peber (fundet i bunden af fryseren - kan f.eks erstattes af strimlet syltet rød peber), hvidløg, citron og ras-el-hanout (kanel, kardemomme, spidskommen, sort peber, koriander, chili, paprika, fennikel, anis, kommen, muskatnød, allehånde, nelliker, ingefær, rosenblade og safran). Bønnerne blev drænet og skyllet - og blendet *wroom wroom* sammen med peberfrugt, 1 spsk yoghurt, saften fra ½ citron, 1 tsk ras-el-hanout, lidt urtesalt og rigeligt friskkværnet sort peber. Derefter blev hvidløget revet fint, rørt i - og der blev smagt til med lidt ekstra salt og peber. Det gav en lækker og krydret spread - som ville kunne spises både som smørepålæg eller bruges som dip til f.eks rå grøntsager. 

Og så til resten af burgerens fyld:

Der skulle ikke bare 'salat' i - for det skulle være et substantielt måltid. Jeg valgte at bruge broccoli, gulerødder og den sidste grillede peberfrugt. Peberfrugten blev skåret i strimler og gulerødderne høvlet til spåner med en tyndskræller. Begge dele blev marineret i lidt citronolie, citronsaft, salt og spidskommen. Broccolihovedet blev skåret over midt på - og jeg skar 3 tynde 'skiver' af, som blev dampet let i saltet vand og kølet hurtigt ned. Og så fik jeg den idé at drysse med lidt grøn dukkah (ristede mandler, pistacienødder, sort ristet sesam, grøn fennikel, sukker og salt) til sidst.

Med alt fyldet på plads, manglede jeg kun strudsen...

Jeg befriede fuglen fra sit plastikfængsel og gemte straks det mest ukurante stykke på køl (se længere ned hvad det blev brugt til). Det pæne stykke blev skåret midt igennem. Jeg lavede en marinade på olivenolie, citronsaft, ras-el-hanout, urtesalt og friskkværnet sort peber - som de 2 halvdele blev møffet godt ind i.

Vaffeljernet fik klikket pladerne til belgiske vafler på plads og blev varmet rigtig godt op. De 2 stykker struds blev dupper fri for væde og smidt i jernet - og vaflet ca 3 minutter. Det duftede himmelsk!

Og så var der kun tilbage at samle burgeren. Til mit store held, havde jeg fundet den sidste af de her brioche-boller i fryseren. Bonus!

Underbollen fik et godt lag butterbean-spread, inden den dampede broccoli blev lagt til rette ovenpå. Den vaflede struds fulgte og derefter de råmarinerede grøntsager - og så som det næstsidste, de syltede rødløg.

Som den berømte prik over i'et - et let drys at den grønne aromatiske dukkah.

Inden overbollen blev lagt på toppen, fik den også et generøst lag af den labre bønne-spread.

Og så var der sørme vaflet struds! 

Sikke en burger - det hele gik op i en højere enhed.

Vil du smage? 

Jeg nød hver en bid, mens jeg måtte holde 3 lækkersultne katte stangen. De måtte såmænd gerne få struds, men jeg vurderede at den kraftige krydring var for voldsom for sarte kattemaver.

Det var virkelig dejligt med sådan et projekt i går. Jeg nød at handle ind til det, udtænke tilbehøret, planlægge arbejdsgangen og nusse rundt i køkkenet. Og det var så ekstra dejligt at det endte ud med sådan et smagfuldt og tilfredsstillende måltid.

Jeg har ellers ansat en idé-moderator som skal slå hårdt ned på den her slags luner - men jeg har med vilje forsøgt at holde projektet her under hendes radar...for det skulle altså prøves. 

Tak til Fjordrejen.dk for denne herlige kreation!

Lad mig lige slå en ting fast: SMAG er ALT for mig. Jeg gider ikke bruge penge, tid og kræfter på at lave noget som er blah. Det er muligt at 'vaflet struds' startede som en joke (som ligefrem blev illustreret), men det har været vildt sjovt at få konceptet til at holde vand. For filmen knækker for mig hvis den slags kun ender som en gimmick - hvilket man på ingen måde kan sige at det her er. 

Og det sidste stykke struds?

Det fik jeg da til morgenmad! Flækket, krydret med salt og peber - og vaflet. Spejlæg, Scriracha og karse på toppen. Bum!

Det var bare at prikke hul på æggeblommerne og lade det flydende æggeguld blande sig med den hotte sauce - og løbe ned over den vaflede struds (og muligvis hagen). Uhm...det var kræs for både mig...og kattene.  

Værsgo Johan: 2 x struds - er du så imponeret nu?    

Julegaven...

Julen kom og gik. Jeg kom nogenlunde igennem. Og det var tiltrængt at det var uden stress, ingen skal og ingen planer. Et pragtfuldt pusterum. Desværre gav det ikke de kræfter jeg havde håber på kontoen, men sådan er det. Til gengæld fik jeg noget ganske andet - som gav plus på en helt anden konto: en julegave. (Det skal lige her indsparkes at jeg normalvis hverken giver eller får julegaver *mumler noget om forbrugshelvede og sårn*)

Dette fine korsstingsbroderi med det fineste budskab - og så er det sandt!

Uden pjat og patos, jeg tror aldrig jeg er blevet så rørt over nogen julegave. Måtte lige spuletude lidt da jeg åbnede pakken. Gaven er fra en dejlig mand, som jeg lærte at kende da han blot var en ung fløs på 17 år. Det er lige ved at være et par dage siden.....eller et par dekader. Men hvem tæller? Jeg er bare glad for at de sociale medier giver mulighed for at holde kontakt med dem der uden for fysisk rækkevidde. 

Nå, men denne dejlige mand har sat sig ned og brugt tid, kræfter og positiv energi på at lave noget med sine hænder - til mig. Det er rørende på flere måder. For det første er en af de største gaver vi kan give et andet menneske TID. Enhver kan købe en dims - men der er bare en helt anden signalværdi i noget hjemmelavet. For det andet er det rørende for mig personligt. Pakken kom midt i en ret hård periode, så det var utroligt fedt at vide at man var blevet tænkt så meget på.

Og julemaden?

Jow jow, jeg fik da stablet et ganske hæderligt måltid på benene - som vi endelig spiste d. 25. Confiteret gås, gudegåsesovs, rodfrugtemos, ahornglaserede kartofler, hjemmelavet rødkål, en frisk grønkålssalat og hjemmelavede chips kogt i andefedt. Og det lykkedes mig endda at spise en pæn del af det.

Og de chips er godt nok kommet for at blive (tak Gitte!). Har man en gang serveret dem til sin julemiddag, kan alm franske kartofler godt pakke sammen. Stivelse kogt i aromatisk andefedt....*ralle*

Jeg delte det her billed, på Facebook, af resten af de lækre chips med en skål sovs til - det er jo jydenachos med brun salsa. Wow, og jeg skal da love for at det stak helt af. Over 200.000 har set billedet og det er delt 358 gange. Det er chips med sovs? Det er cray cray - I love it! 

Og nu er der så taget hul på et nyt år. Jeg halter med på sidelinjen. Er stadig ikke for god til at få spist, men jeg krydser fingre for at det snart vender. 

Har kun et eneste nytårsforsæt: at sige meget mere NEJ. Skal ha' et ego-år hvor jeg siger nej til det der dræner og ja til det der lader op. Og så er det i gang...

Friske forårsruller med fasan...

Der var stadig en del tilbage af min nudelret, også efter de sprøde nudel-reder var blevet lavet. De rester blev, i bedste Stop Spild Af Mad stil, tryllet om til denne omgang friske vietnamesisk-style forårsruller. 

Friske farverige ruller med knas og lækker fasan.

De tørrede rispandelkager og posen med peanuts fandt jeg i skabet. Køleskabet på på den lille rest karse - og 2 små fasanbryster gravede jeg frem fra fryserens bund. 

Der var også stadig lidt ærtesalat tilbage fra sidste weekends salat-orgie. Nudelretten var næsten mere grønt end nudler - da de jo var fisket fra til at lave de gyldne reder af. Jeg fandt tamari og chilimarmelade frem til at lave en dip af.

Lidt peanuts blev hakket groft og karsen klippet. Salaten blev skyllet og fasanbrysterne tøet op.

Med en stor saks klippede jeg 5-6 gange i skålen med nudelretten. Salaten blev skåret i strimler - og det samme gjorde fasanbrysterne. 

Alt fyldet blev rullet til 5 forårsruller. Se lige her hvordan man gør. 

Fem fine farverige friske forårsruller - sig' lige det 5 gange hurtigt efter hinanden!

Jeg rørte en dip sammen af chilimarmelade og tamari (hvedefri soja).

De friske ruller blev skåret over og dryppet med lidt af dippen. Totalt i orden frokost!

Og sådan gik det til at en omgang nudler med grøntsager blev til 3 retter:

Egg-Fried Ramen Noodles - Sprøde nudel-reder - Friske forårsruller

Kyllingesalat med sprød svær...

Her får du en rigtig frækkert: kyllingesalat, tilsmagt med verdens bedste karry og toppet med sprøde svær af kyllingeskind. Du savler allerede, indrøm det bare....

Det var en rigtig god frokost, som jeg serverede i julen. Den labre kyllingesalat blev pyntet af med friske ærtespirer og syltede rødløg. Alt sammen rester fra andre projekter.

Det var det sidste bryst fra den confiterede kylling der skulle bruges. Det vejede hele 279 g - men den kylling var altså også et monster. Jeg syntes at sådan en hjemmelavet kyllingesalat er en af de bedste ting man kan lave af resterne fra en hel kylling. Dressingen skulle bestå af skyr, mayonnaise, citronsaft, den førnævnte karry, salt og peber - med fyld af rødløg, æble, hjemmesyltede asier og masser af kylling.

Lad mig lige fortælle lidt om karryen først. Som du måske ved, så har jeg et meget svagt punkt for mad hjemme fra Indien. Jeg elsker at lave mine egne karryblandinger og teste dem jeg ellers kan få fingre i. Og hånden på hjertet: de fleste af dem man kan købe (med undtagelse af nogle af de bedre økologiske) smager enten for dominerende af et krydderi, af for lidt eller alt for meget (stærkt) -  eller aldeles kedeligt, hengemt og støvet. Så da jeg hørte om den her CP44 blev jeg straks meget hooked på at smage den. Verdens bedste karry projekt - count me in!

Det er en karryblanding sammensat af Alex Toft Nielsen med både hjerne og hjerte - og så naturligvis nogle meget erfarne smagsløg. Hans drøm og ambition var at skabe en velafbalanceret og harmonisk gul (Madras) karryblanding som ville kunne bruges af karryentusiaster over hele kloden. Den eneste gule karry som du nogensinde har brug for. Blandingen indeholder 44 ingredienser - bla de 'obligatoriske' som gurkemeje, korianderfrø, spidskommen, bukkehornsfrø og sort peber. Karryen er medium hot og indeholder hele 4 forskellige slags chili. Derudover er der fokus på alle de 5 grundsmage: sødt, surt, salt, bittert og umami. Det lyder lovende, ikke?

Og allerede når man åbner dåsen kan man dufte at der her er tale om et særligt magisk pulver. Sikke en aroma! Jeg besluttede mig for at bruge det i kolde ting først - den her kyllingesalat og en karrysalat. Det er nemlig de færreste karryblandinger der smager af nok hvis de ikke får lidt varme for at vække de æteriske olier i krydderierne. Senere skal jeg lave kryddernødder og boller i karry (med kyllingekødboller) hvor karryen får et skud varme. 

Dressingen blev rørt sammen af: 4 spsk skyr, 3 spsk mayonnaise, ½ spsk CP44, et drys friskkværnet sort peber, lidt urtesalt og et godt squeeze citronsaft.

Til fyldet blev kyllingen skåret i passende stykker (og skindet gemt). Et lille rødløg blev hakket fint og et lille æble + 3 asier skåret i lidt større tern.

Dressingen blev vendt sammen med fyldet - men jeg holdt lidt tilbage. Fyldet er nemlig tørstigt og suger godt til sig. Det er defor rart lige at kunne vende lidt ekstra dressing i, lige inden servering. Og så kunne jeg endelig smage på sagerne. Oh la la.....det smagte virkelig godt. Karryen gav en rigtig aromatisk krydret undertone uden at være overvældende. Præcis som den skal i en frokostsalat som denne.

Skindet fra kyllingebrystet skulle selvfølgelig bruges i bedste Stop Spild Af Mad stil. 

Det blev derfor skåret i strimler - og stegt sprødt i lidt af det krydrede andefedt som kyllingen var tilberedt i til at begynde med.

Efterhånden som sværene blev gyldne og sprøde, blev de fisket op og lagt på fedtsugende papir.

Det krævede ALT den selvbeherskelse jeg kunne skrabe sammen, ikke bare at guffe dem i mig og løgne et "Sorry, de brændte på så jeg måtte smide dem ud". Men jeg var jo en smule blødsøden pga julen, så i mit højtidsstorsind hentede jeg evnen til at dele.

Den labre kyllingesalat blev rørt op med den ekstra dressing og fordelt på 2 stykker økologisk hørfrøbrød. Den ene mad blev pyntet af med spæde ærteskud (til rest fra min test af Skagenfoods nytårsmenu), syltede rødløg (en rest fra julens de luxe grønkålssalat) og så de sprøde svær. 

Den anden mad blev pyntet af med det samme - dog med dild i stedet for ærtespirer. Vi huggede om hvem der skulle ha' hvilken mad. Sikke en pragtfuld frokost - der var ikke et øje tørt!

Og resten af monsterfuglen?

Der er nu kun ca 150 g tilbage. Det er resten af det bryst der ikke blev varmet juleaften. Det er blevet vakuumpakket og ligger klar i fryseren - og jeg tror faktisk det skal bruges til endnu en lille kyllingesalat til mig i weekenden.

På fredag skal en ny kylling bades i det labre andefedt. Det bliver dog et noget mindre kræ der skal i min Crock-Pot denne gang. Det er en fransk label rouge fugl, så der bliver masser af plads til andre ting også. Jeg tænker små kartofler, men nu får vi se. Det er en middag jeg vil forkæle Anne med. Hun kommer nemlig og hygger med mig på fredag - og skal til eksamen dagen før. Jeg krydser fingre for at det går hende godt og lægger en flaske lyserøde bobler på køl.

Og tilbehøret? Det skal helt sikkert være noget med karry....