Viser opslag med etiketten Frugt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Frugt. Vis alle opslag

tirsdag den 26. januar 2021

Mini-donuts med banan og chokoladeganache...

Så har jeg igen været i det søde køkken. Det er blevet til en omgang små søde donuts, tilsat banan, som jeg har dyppet i mørk chokoladeganache. Der er ikke tale om donuts, i traditionel forstand, med fedtkogt gærdej - men derimod en kagedej, bagt i vaffeljern/donutjern. Det er både nemt og hurtigt. Og så har de en rigtig god størrelse, til den lille lækkersult...

De små gyldne donuts smager herligt, som de er - men kan med fordel pimpes med chokoladeganache og knasende pynt. Jeg har her brugt hasselnødde-krokant og ditto flager. 

Men først selve dejen:

Ingredienser: (ca 18-20 stk)

125 g rørsukker
175 g mel
1½ tsk bagepulver
½ tsk vaniljepulver
½ tsk st kardemomme
150 g banan
2 æg
50 g SMØR

Sigt de tørre ingredienser sammen, i en skål. Mos bananen og pisk sammen med æggene. Smelt smørret. Pisk de 2 våde ting i det tørre. Det bliver en tyk dej. Kom dejen i en sprøjtepose, for nemmere dossering og bag den til gyldne ringe i jernet. 

Lækker banankage på ingen tid. De kan som sagt, sagtens spises som de er - men jeg syntes de skulle ha' lidt ekstra kærlighed.

Glasur vil nok blive for sødt, men en chokoladeganache på mørk chokolade, er helt perfekt til formålet. Så sådan en smækkede jeg sammen.....

......af 100 g mørk chokolade + 100 g fuldfed piskefløde. Man kan vælge at koge fløde op, hælde det over den hakkede chokolade, som så røres til en blank emulsion - men man kan også tage den nemme løsning og smide begge dele i en skål og zappe den, af et par omgange, inden omrøring. SÅ nemt...

Og så skal der dyppes og drysses. Læg de små ring-muffins til tørre - og lad ganachen sætte sig helt, før de serveres. Ha ha, som om...

De er pænt svære at holde sig fra, når de ligger der, skinnende og fristende, skulle jeg hilse og sige...

Det lykkedes dog at lade de her 9 være, som jeg så kunne servere til eftermiddagskaffen. 
Banan, chokolade og hasselnød er en virkelig velsmagende kombi. Overvejer om den næste runde, skal ha' nødder i selve dejen. Hmmm, og måske man også skulle forsøge sig, med en variant med gulerod?

Der er snart flere donuts på vej, af den farverige slags. Og i kulissen venter der både håndholdte rejecocktails og fastelavns-tarteletter. Er ret glad for at der igen er blevet lidt overskud, både i køkkenet og på tasterne, selv om helbredet hænger i laser. 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

Hvis du er nysgerrig over at se, hvad jeg får lavet, men ikke har kræfter/overskud til at smide op bloggen her - så kig forbi min profil på Instagram, hvor jeg deler det meste:


Du kan finde mig, ved at følge mit handle her: @Kmoztar


mandag den 14. september 2020

Vaflet halloumi med tahindressing, granatæble og valnødder...

Her får du opskriften på en laber salat - som involverer et vaffeljern. Har du ikke et sådant aggregat, kan en pande eller grill anvendes i stedet. Det handler om at få osten sprød og gylden - og det var derfor jeg fulgte min indskydelse, med at smide den i vaffeljernet. Og det virkede SÅ godt:  

De små gyldne ostevafler, toppet op på en bund af babyspinat, dryppet med tahindressing og drysset med ristede valnødder, granatæblekerner, persille og nigellafrø. En vegetarisk måltidssalat med saftighed, fylde og knas.

Nu skriver jeg godt nok halloumi, men det var nu en pande & grillost jeg brugte. Halloumi er en cypriotisk ost, lavet på en blanding af ko-, gede-, og fåremælk. Og den er tilsmagt med mynte. Den på billedet, er af ren komælk og uden mynte - som jeg foretrækker. 

Osten blev pakket ud, duppet tør med køkkenrulle, skåret i 6 skiver, duppet tør på alle skæreflader og vendt i en smule olivenolie. Og så var den klar til vaffeljernet. Mens det varmede op, rørte jeg tahindressingen sammen.

Kender du tahin? Det er en pasta lavet på blendede sesamfrø. Der er mange der kun kender det i hummus - og det er synd, for det kan virkelig noget. Jeg foretrækker den lyse tynde variant, som kan købes i div etniske butikker og helsekostforretninger. 

Den her dressing er virkelig god på grillede/bagte grøntsager, som dip til falafler eller bare til lidt brød. Og så er den nem:

Et lille fed hvidløg
Saften fra en citron
2 spsk olivenolie
2 spsk koldt vand
50 g lys tahin
Salt og peber

Riv hvidløget og bland med halvdelen af citronsaften. Tilsæt olie og vand - og pisk blandingen, til den emulgerer. Pisk derefter tahin i og smag til med mere citron, salt og peber. Jeg har her toppet med lidt olie, persille, granatæblekerner og nigellafrø.

Og så var vaffeljernet varmt. Det var blevet monteret det med de alm vaffleplader. Jeg lagde 3 stykker ost på række og lukkede jernet. Og så begyndte det at syde og boble - og osten smed en masse vand. Jeg åbnede jernet et par gange og sugede lidt af vandet med noget køkkenrulle. Da vandet var fordampet, begyndte der at ske ting og sager - og pludselig var osten helt som ønsket. De 3 første stykker kom på en lille tallerken, mens de sidste 3 vaflede. Vaffelpladerne så forfærdelige ud bagefter, men hip hurra for slip-let. De skulle blot i vand et par minutter, så var de lige til at fikse med en blød børste.

Jeg glædede mig meget til at smage - og lagde ud med at dyppe direkte i dressingen.

Oh la la.....sprød ost og smovs. 

De sidste 5 små gyldne ostevafler, blev lagt til rette på spinatsalaten, som blot er et par håndfulde babyspinat vendt i citronvinaigrette (1 spsk olivenolie, 1 spsk citronsaft, ½ tsk agavesirup, salt og peber). 

Jeg havde ristet lidt valnøddekerner, hakkede lidt persille og befriede granatæblet for nogle af sine juveler. Se lige her hvordan du håndterer et granatæble. 

Og så var det bare med at få salaten færdig, mens osten var lun. Tahindressingen kom i en lille flaske, så den var nemmere at dryppe ud over. 

Og så var der aftensmad. Nøj, hvor smager sprød ost godt - men det er meget salt og temmelig kraftig kost. 

Er vild med mad der både er smuk og velsmagende. Og den her salat. tager godt nok points i begge kategorier. Jeg spiste næsten det hele, men levnede 2 stykker ost - som jeg i bedste Stop Spild Af Mad stil, gemte til dagen efter og et andet projekt. 

Dagen efter lavede jeg både hummus og endnu en salat:

Først kogte jeg 2 dl risblanding (røde ris, basmati, rød quinoa og røde linser), som blev vendt i citronvinaigrette (beskrevet ovenfor). En stor squash blev skåret i tykke skriver, grillet og skåret i mindre bidder. Bønnerne blev dampet og snittet fint. Den gule peberfrugt blev snittet i strimler og cherrytomaterne skåret i halve. Osten blev skåret i små tern.

Hele herligheden på et fad. Tilbehøret var som sagt hummus, samt naan-brødene fra det øverste billede og en købt rotisseri-kylling. 

Og der skal meget mere ost i vafflejernet - og mange andre ting. For jeg har virkelig fået lyst til endnu en runde will it waffle? Glæder mig til at gakke lidt ud med det projekt. Hæng på, det bliver sjovt....

---------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

Og så til det personlige. Hop fra her, hvis du ikke er til det.

Der er sket utrolig meget, siden jeg sidst har skrevet et indlæg her på bloggen. 2020 er i sandhed et rædselsår. Coronaen har tvunget mig, med mit dårlige helbred, til at skulle være ekstremt påpasselig - og meget isoleret. Det har jeg slet ikke kunne trives i. I forvejen var mine cirkler små - og mange af mine mennesker er selv i risikogruppen, eller har pårørende der er - så det blev pludselig nærmest umuligt at se nogen. 

Har virkelig været nede og vende, på alle måder. Har gemt mig og trådt vande bag kulisserne, for ikke at være 'for meget' for nogen. Appetitten har været alvorlig ramt og jeg har tabt over 10 kg, på den rigtig usunde måde. Men det er lykkedes mig at få vendt bøtten - og jeg kan nu spise igen, dog lidt selektivt. Det hjalp gevaldigt med sen sommerferie, incl tur til bla Samsø og en masse gode måltider (planlægger et indlæg, eller to, om sommerferien).

Men føj, hvor har jeg godt nok også været ramt på bloggerlysten og skaberglæden. Har ellers masser af materiale at skrive om, nye opskrifter fra skuffen og lækre billeder - men har modstand på at lægge noget op. For hvem nakker det så? Det chokerende omfattende billedtyveri har punkteret meget af min kreativitet. Jeg gider knapt lave klassiske retter længere, for billederne er for nemme at stjæle så. Så hellere skøre kreationer som vaflet ost - som man er sikker på, ingen andre har på menuen. 

Vi er en stor flok bloggere (over 50), der har fået vores billeder misbrugt til reklame på Facebook i årevis, af en stor supermarkedskoncern - og det var vi ved at gøre noget ved, med mig som primus motor, i foråret. Koncernen bad om en pause pga Corona, hvilket vi indvilgede i - og så er der ikke sket mere. Well, de forekellige butikker fortsætter med at lægge nye ulovlige bloggerbilleder på og underbetale for de krænkelser, de allerede er blevet konfronteret med (på trods af at de sendt et internt memo rundt med den korrekte pris). Jeg lader derfor langsomt op, til endnu en runde med dem - hvilket i første omgang, bliver et åbent brev til koncernen, hvor jeg redegører for hele forløbet siden 2017. Det er nemlig 3 år siden, vi kørte de første sager mod koncernen - som altså har kendt til problemet i årevis. Da jeg besluttede mig for at tage en for holdet, tilbage i foråret, havde jeg ikke selv et aktivt krav mod koncernen - men nu har jeg igen 3 sager. Vi kan tydeligvis ikke trænge direkte igennem til de her mennesker og få dem til at stoppe med at misbruge vores materiale, ulovligt på Facebook (hvilket tillige er et groft brud på Facebooks brugerbetingelser) - så nu må vi førsøge at få dem til at fatte alvoren, på anden vis. Så jeg vælger at lægge blog til og poste det åbne brev her, når det er skrevet færdigt. Det er med tungen lige i munden og injurielovgivningen finkæmmet for faldgrupper. For nu skal sandheden ud!

Men nu i dag, vil jeg hoppe på min lille el-scooter og få skaffet nogle råvarer til vaffeljernet. God solskinsdag, til dig der kom her forbi.

lørdag den 9. maj 2020

Rabarberkage med kokos...

Åh, hvor har jeg glædet mig til rabarber-sæsonen - og blev vildt glad, da jeg fik bragt et bundt, her den anden dag. Så var det store spørgsmål bare: kage eller crumble? Løsningen faldt jeg over i en af de mange madgrupper, jeg er med i på Facebook, hvor der pludselig dukkede den labreste svampede kage, med rabarber og kokos op. Opskriften stammer her fra Meyers - og her får du min version, som er uden raffineret sukker:

Det er en virkelig dejlig kage. Syrlige rabarber og sød kokos - det spiller bare. Vi har lige fået et stykke, mens den var lun - serveret a'la mode (med is).

Jeg havde heldigvis alle ingredienserne i hus, så den var lige til at gå til. Men for at tage hensyn til min kæreste, som ikke tåler sukker alt for godt, erstattede jeg rørsukkeret med Sukrin Gold. Det giver en lidt mere 'karamellet' smag. Brug bare det sukker, du føler for.

Jeg måtte dog i fryseren efter en rulle biodynamiske SMØR (har købt 5 ruller her og gemt på frost, til bla julesmåkagerne) og skar et stykke af på øjemål.

Woop woop, jeg ramte sørme nøjagtigt på grammet. Det er simpelthen den vildeste følelse, at ramme præcist i første hug. Min kæreste meddeler, at jeg råbte højt og triumferende. Ja ja, små glæder....

Og så til selve opskriften. Til ca 6 pers - springform 24 cm. 

300 g rabarber (renset vægt)
150 g blødt SMØR
225 g + 2 spsk Sukrin Gold (eller rørsukker)
½ tsk vaniljepulver (eller kornene fra ½ vaniljestang)
2 mellemstore æg
75 g kokosmel
110 g hvedemel
¾ tsk bagepulver
2 spsk mælk (ikke med på billedet)

Skær rabarberne i små stykker og vend dem med 2 spsk Sukrin Gold. Lad dem trække ca 15 min. Rør SMØR og Sukrin Gold cremet og tilsæt vanilje. Rør æggene i, et af gangen. Rør kokosmelet i. Sigt mel og bagepulver sammen - og vend det i dejen, sammen med mælken. Dræn væden fra rabarberne og vend dem i dejen. Spænd bagepapir fast i bunden på springformen, klip kanterne til og smør formen på indersiden. Fordel dejlen i formen og bag kagen ved 175°C (varmluft) i ca 45-50 minutter. Test med et træspyd, som skal komme rent op, om kagen er færdig. Lad den køle lidt i formen, inden ringen tages af. Ved servering, glides den over på et fad, ved hjælp af bagepapiret.

Den lune, nybagte, gyldne kage.

Jeg valgte at pudre toppen let med SukrinMelis. 

Og så var det bare med at få taget hul på kagen - og kalde til eftermiddagskaffe på altanen.

Dog ikke før, det lige har lagt en kugle økologisk vaniljeis på toppen. Kagen kan også serveres med flødeskum, cremefraiche eller skyr, rørt med lidt sødt og vanilje.

Eftermiddagskaffe på altanen i solskin - det fejlede ikke en pind. Min eneste anke var, at der næsten var for lyst til at fotografere. Kaffen var en iskaffe, af den koldbryggede slags (60 g malede kaffebønner til 1L kildevand. Træk 12-24 timer på køl og filtreres), sødet med en smule Sukrin Gold og tilsat en god slat Græsmælk. 

Iske ville grumme gerne slikke de sidste rester is i sig - men fik et bestemt NEJ. Han er en lille opportunistisk skiderrikkelse...

---------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

Og så til det personlige. Hop fra her, hvis du ikke er til det.

Cirkus Corona fortsætter ufortrødent forestillingen. Mange kan heldigvis begynde at glæde sig, til at komme retur til job, skole og til samfundet i det hele taget. Det ser lidt anderledes ud for mig og resten af højrisikogruppen. 

Vi skal nemlig stadig passe meget på - og ikke udsætte os for unødig fare. Men nu er der da endelig lukket op for hjemmehjælpen igen, så nu kan jeg begynde at være hjemme hos mig selv igen. Det bliver naturligvis rart at komme hjem til alt mit nips, min egen seng og eget køkken - men det bliver altså også noget ensomt. For jeg skal fortsat praktisere en vis social distance. Jeg kan tillade mig at se et par enkelte veninder, udendørs, enten hos dem eller hos mig - men hverken min lejlighed og altan, tillader afstand nok. 

Så fra søndag d. 17/5, går kæresten og jeg tilbage til vores gamle skema, som overholder betingelserne dikteret af reglerne om gensidig forsørgelsespligt - som er 'man ikke må være mere sammen, end man ikke er sammen'. Det skulle egentlig ha' været fra nu på søndag, men der er et par mærkedage i den kommende uge (bla min fødselsdag d. 13) som vi lige skal ha' fejret først.

Jeg er på ingen måde tryg ved at handle alene. For jeg kan ikke kan gå ret langt eller bære ret meget, så jeg skal ha' el-scooteren med - og bede andre om hjælp, til at nå tingene på hylderne og nede i køledisken. Det er angstprovokerende at skulle bede fremmede om hjælp, som så skal alt for tæt på. Så enten skal jeg ha' de udvalgte varer bragt, eller ha' nogen jeg kender til at handle for mig. Det syntes jeg er vildt træls. Så jeg har valgt en helt anden løsning, og droppet at handle ind helt - og i stedet kastet mig ud i at bestille den her måltidskasse (til 4 dage), med levering hver mandag. Og så må jeg få det bedste ud af det der kommer - og selv hitte på og lave mine egne retter, når jeg er sammen med min kæreste. Det er vist den bedste plan, lige nu. Og den første kasses menu, ser meget lovende ud:

Screenshot fra menuen hos Den Grønne Asparges
Og nu vil jeg trykke på 'udgiv indlæg' - gå ud og lave aftensmad til kæresten og jeg. Menuen lyder på svinekoteletter a'la wienerschnitzel, med hele udtrækket.  

God dag, til dig der kom her forbi... 

søndag den 19. april 2020

Svesketrifli a'la mormor...

Her kommer en rigtig retro-dessert fra mormors tid - eller en efterret, som det hed dengang, der hvor jeg kommer fra. Svesker er lidt en glemt frugt, af mange, hvilket er synd. Visuelt, lader den sig meget tilbage at ønske, men smagen...åh, smagen. Jeg ELSKER svesker, i alle afskygninger - og særligt som trifli. Og her får du min version:

Det er en laber sag i lag, med sveskegrød, portvinstænkede makroner og blød vaniljeprikket flødecreme - og en god portion nostalgi.

Først lidt om sveskegrøden. Den blev oprindeligt sat på morgenmadsmenuen, af...æh, praktiske årsager. Sikkerhedskarantænen har nemlig budt på for meget stivelse og for få grove kostfibre, hvilket havde gjort maven en kende træg. Der måtte svesker til. Jeg besluttede mig derfor for, at koge en stor portion, så der var til et par dage. 

Det er en fordel at sætte sveskerne i blød, dagen før. Men helt ærligt, husker man det, når trangen pludselig melder sig? Jeg koger dem derfor med det samme - bare på en lidt anden måde.

Sveskegrød:

300 g svesker (stenfri)
9 dl vand
4 spsk rørsukker (her Sukrin Gold)
Revet skal af ½ citron
Lidt majsstivelse

Kom svesker og vand i en gryde - og lad dem simre i ca 15 minutter. Tag gryden af varmen og lad dem trække ca en halv time. Varm dem op igen, uden låg, og lad dem koge godt møre (ca 20 min), sammen med sukker og citronskal. Stik en stavblender i gryden og giv blandingen et par *wroom wroom* - så du har en rustik grød. Jævn med en smule majsstivelse og køl grøden helt ned. 

Den afkølede grød gjorde lykke (og gavn), med lidt mælk, en sjat fløde og lidt hakkede ristede nødder. Jeg bød kæresten, som takkede pænt nej. Svesker var ikke noget, han havde noget forhold til. Det udløste naturligvis en flom af ord fra mig, om mit tilhørsforhold til de sorte lækkerbiskner - og da jeg nåede til at synge svesketrifliens prise.....tilkendegav han, at det lød som noget, han godt kunne tænke sig at smage. Jeg ofrede derfor straks min kære grød, så der kunne laves trifli i stedet - og bad ham at skaffe mig, de påkrævede makroner. Det tog ikke lang tid, før de var i hus.

Hjemmebagte marcipanmakroner ville ha' været guddommelige til, men kræfterne var begrænsede den dag. Af sammen grund, blev det en vaniljecreme fra pose. Portvinen var til overs, fra en omgang and i portvin (opskriften rammer bloggen på et tidspunkt) - og var lige det, der skulle sætte prikken over i'et. 

Den afkølede vaniljecreme, blev vendt med lidt letpisket fløde - og jeg huskede at tage lidt ren skum fra, til toppen. 

Triflien blev lagt sammen, med grød i bunden - og ovenpå, et lag groftknuste makroner, som blev stænket med portvin - og dernæst et lag vaniljeflødecreme. Det blev gentaget og afsluttet med en tyndt lag grød + en klat flødeskum og en makron som pynt. Den fik lov at trække et par timer på køl, inden servering.

Jeg lavede 2 - og den ene blev sat på køl, til dagen efter. Og det var et held - for Morten syntes, det var noget af det bedste dessert, han nogensinde havde fået. 

Dagen efter, blev den til dele-dessert foran Masterchef. Og jeg har fået en venlig henstilling om, at der ikke behøver at gå forfærdelig længe, før vi skal ha' det igen.

Og så er det jeg tænker - den skal da laves som is-sandwich. Vanilje/sveskeis mellem 2 sprøde marcipankiks og et godt glas portvin til. Jeg tror på konceptet!

Leif Panduro spurgte til østers....men jeg spørger dig nu (belager at vi bliver dis en stund): Ka' De li' svesker?  

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og så til det personlige. Hop fra her, hvis du ikke er til det.

I dag har Morten og jeg, været sammen i 1½ år. Vi er blevet enige om, også at fejre de små og halve mærkedage, når vi nu har mødt hinanden, her midt i livet. I aftes stod den på bøf, bearnaise og rødvin - og i aften vanker der luksus-hotdogs.

Dagen skal bruges på en køretur ud i det blå. Øjnene trænger til at se på noget andet end vi plejer, så vi har fundet et helt nyt sted, for os, at tage hen. Destinationen bliver Nibe i Himmerland, hvor 'Guf & Kugler' hører til. De vandt titlen som Danmarks Bedste Ishus i 2018 og skulle være værd at køre efter. Grundet omstændighederne, kan man ikke få vaffelis, lige nu - men man kan bestille is som take-away på forhånd - enten hjemmelavet eller fra Kastbergs. Og så kan man få hjemmelavet lakridsguf - hvilket jeg alene, ville ha' kørt langt efter. 

Vi har sendt vores bestilling afsted - og timer turen, så det passer med tiden:

Det er muligvis alt for meget is, men der må altså godt fråses lidt, engang imellem. Jeg kunne dog sparke mig selv for, at vi ikke tog turen i går - for der kunne man bestille Gåsebryst-is med SVESKER. Jeg tolker det dog, som et vink med en vognstang, fra Universet, om at jeg skal få støvet ismaskinen af - og få lavet den is-sandwich i en ruf. 

Rigtig god dag, til dig der kommer her forbi...

torsdag den 19. december 2019

Rødkålssalat til julebordet...

Den fede sulemad har godt af lidt syrligt modspil - og ikke kun det sursyltede. Her er det en knasende og frisk rødkålssalat, med saftig frugt og ristede nødder - som både pynter og smager. 

Salaten er anrettet på et fad, frem for i en skål, så man får en flot flade. Det giver en fint kulørt farvespil, på et bord der ellers er domineret af gyldne og brune nuancer. 

Salaten er temmelig simpel, og består af: rødkål, bredbladet persille, appelsin og pecannødder + en vinaigrette.  

Jeg havde ikke planlagt at skulle blogge opskriften (men et af de andre elementer fra middagen), så jeg har ikke taget billeder undervejs. Men gør sådan her:

Tænd ovnen på 200°C - og rist en god håndfuld pecannødder i 5 minutter. Lad dem køle af. 

Beregn ca 1 appelsin pr person. Skær skrællen af og skær dem i filetter, med en skarp kniv. Pres 'skrogene' og gem saften.

Snit en passende mængde rødkål fint (jeg bruger en mandolin). Kram kålen grundigt mellem hænderne og kom den i en frysepose. 

Lav en syrlig vinaigrette af den gemte appelsinsaft, lidt æblecidereddike, lidt olivenolie, salt og friskkværnet sort peber. Hæld vinaigretten ned til kålen og ryst posen. Lad kålen trække på køl i nogle timer.   

Pil kernerne ud af granatæblet - se en video lige her, om hvordan det nemt kan gøres. Skyl, nip og hak en god håndfuld bredbladet persille. Og så er salaten klar til at samle.

Bland den marinerede kål med den bredbladede persille og læg den på et fad, i et tyndt lag. Læg appelsinfiletterne pænt ovenpå - og fordel nødderne. Drys til sidst med granatæblekerner. 

Og så er der spiselig pynt klar til julebordet. 

Salaten blev serveret til en lille alternativ julemiddag, i mandags. Jeg havde inviteret min eksmand på en bid mad - og forsøgte at lave en 'fin' middag, med de kræfter jeg nu havde. Det betød at jeg købte mig til noget af det og huggede en hæl....eller to. I stedet for brunede kartofler, lavede jeg glaseret græskar med julekrydderier, som var en kæmpe hit. 

Nå, men smæk en frisk salat på julebordet - og glæd dem som sætter pris på lidt nyskabelse, knas og friskhed. Forbered dig dog på stikpiller og onkelhumor, i form af 'Hø hø, skal vi nu spise dyrens mad?' eller 'Ligner jeg en grønthøster?'. Traditioner....de må godt pilles ved. 

Jeg har et par andre bud på salater, som også ville passe godt til, fra arkivet - og dem får du med her, helt uden beregning:

Grønkål, bagt græskar, syltede rødløg, æbletern, appelsinfiletter, granatæblekerner og ristede hasselnødder. Se den lige her

Rå rosenkålssalat med mandariner, gulerod, mandariner, dadler og ristede mandler. Se den lige her

Grønkål, pastinak, hokkaido, appelsin, peberfrugt, rødløg og græskarkerner. Se den lige her.

Rå rosenkål, appelsin, granatæble og ristede cashewnødder. Se den lige her.


Grønkål, ananas, figner, anissyltede rødløg, granatæblekerner og ristede hasselnødder. Se den lige her


Fennikel-æblesalat med juveler. Se den lige her

Næste indlæg skulle gerne blive glaseret græskar med julekrydderier. Jeg har også æbleflæsk med chorizo og mini-donuts med glaze på vej....
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...