Græskarsuppe med linser - serveret med nemme pandebrød...

Et nærende gensyn, med efterårets lækre, vegetariske suppe, her boostet med flere proteinkilder - serveret med kølende skyr, ristede græskarkerner og hjemmegøglede fladbrød.

Det er virkelig en suppe med gods i. Og den har velsmag, for alle pengene.

Jeg har valgt at tilsætte hvide urid dal linser (som botanisk set, er bønner), pga deres høje proteinindhold, men de kan sagtens erstattes af alm røde linser.

Og ja, naturligvis er der også hytteost i.

Græskarsuppe:

1 mellemstort Hokkaidogræskar

2 løg

4 fed hvidløg

3 gulerødder

1 spsk olivenolie

2-3 tsk st koriander

3-4 tsk st spidskommen

350g linser

Grøntsagsboullion

200g hytteost

Sriracha

Revet skal af en citron

Saft af 2 citroner

Urtesalt

Friskkværnet sort peber

Vask græskarret, flæk det og skrab kernerne ud. Fjern evt ar og pletter fra skrællen - men lad endelig resten sidde på (den bidrager med både fibre, smag og farve). Skær det hele i små stykker.

Pil løg/hvidløg og hak dem groft. Skræl gulerødderne og snit den groft. 

Varm en stegegryde op og tilsæt olien. Sauter løg, hvidløg og gulerødderne, til løgene bliver glasklare. Tilsæt koriander, spidskommen, græskar og linserne - og hæld boullion på, så det lige akkurat dækker. Lad gryden simre, ved lav varme, til det hele er smørmørt. Kom derefter hytteosten i - og giv hele herligheden en tur med stavblender *wroom wroom*. Smag til med salt og peber.

Juster til sidst, med Sriracha (eller anden chilisauce/pulver) og de 2 slags citron. Den kan trække en del syre pga grøntsagernes naturlige sødme. Det skader heller ikke, lige at tjekke saltbalancen, en sidste gang.

Rist lidt græskarkerner til topping. Jeg gav dem 5 min i airfryer på 180°C - men de kan også ristes på en tør pande eller i ovnen.

Suppen blev serveret med et svirl skyr, fra en sprøjtepose, som der derefter blev trukket mønster i, med en kødpind - skiftevis mod og fra midten.

Pynte-Sisse elsker den slags. Skal suppen bruges til Halloween, kan man lave et spindelvævsmønster i stedet for - så skal man blot nøjes med at trække fra midten og ud mod kanten. 

Lige inden servering, kommes de ristede græskarkerner på toppen.

Og så til de nemme pandebrød. 

Opskriften er adapteret fra den virale '2 ingrediensers brød' - som består af græsk yoghurt og selvhævende mel (hvedemel, bagepulver og salt). Jeg har erstattet med hytteost - og brugt lidt havremel også.

Dejen er æltet hurtigt sammen af:

200g blendet hytteost

100g hvedemel

75g havremel

½ tsk salt

½ tsk bagepulver

Det er virkelig en nem dej - og god til arme arme, der har svært ved at ælte.

Dejen blev delt i 6, trillet til kugler og rullet tyndt ud - og derefter stegt/bagt på en knaldhed, tør pande, et par minutter på hver side.

De små brød blev lagt til afkøling på en rist. En hurtig udregning viser, at der er ca 140 kcal pr stk - og 8g protein. 

De små brød, gjorde lykke til suppen. Man kan med fordel pensle dem, med lidt smeltet smør, hvis man er til det.

Noget af suppen, blev til boller i græskarkarry - og derefter til græskar-vafler, brugt til sandwiches med kyllingesalat i karrydressing, lavet på en rest sauce fra bollerne.

Jeg elsker madstafetter! Det er ikke første gang, jeg har lavet en med græskar - de kan se den anden lige her Græskar galore: Bagt suppe, Boller i karry og Vafler.

-----------------------------------------------------------------------------------------

Tak fordi du stadig læser med her.

Du er også velkommen til at følge med på Instagram her: Klidmoster.dk - og her, på Dagskosten, hvor jeg viser frem, hvad jeg spiser hver dag.

Glaseret græskar med julekrydderier - et alternativ til brunede kartofler...

Ingen jul uden brunede kartofler....eller noget der ligner. Oprindeligt spiste man glaserede kastanjer til julegåsen, men da det var en bekostelig spise, blev de med tiden erstattet af de billigere kartofler. Men så skal man spise 2 slags kartofler og dermed 2 gange stivelse - og så er der plads til mindre and og sovs. Her får du noget sødt, krydret og lækkert græskartilbehør, som kan spises i stedet for brunede kartofler - uden at slå stivelsesbunden helt ud af en. 

Ja, visuelt er det ikke nogen fest - men det ser da autentisk brunt, brændt og juleklistret ud. Jeg overvejede at tage parisiennejernet i brug og lave fine kugler, men det ville give alt for meget spild. Men pyt med udseenet, det er smagen det handler om....

Du kan enten bruge butternut eller hokkaido. Det sidste giver sikkert, et flottere orange resultat. Der skal lidt dybde til, så der skal bruges brunt sukker - enten farin, mørk muscovado, alm sirup eller ahornsirup. Jeg har tilsat ganske lidt krydderi, for at booste sødmen og spille op, til det lidt fade græskar. Ønskes retten vegansk, skifter man blot til et vegetabilsk fedtstof.

Til 4-6 personer:

800-900 g græskar (skrællet vægt)
50 g SMØR
50 g mørkt sukker eller sirup
1/4 tsk vaniljepulver (kan undlades)
1/4 tsk st. nellike
1/4 tsk st. kanel
Salt
Friskkværnet sort peber

Skræl, flæk og skrab indmadden ud af græskarret. Skær det i rustikke chunks, der ikke er alt for små. Smelt sukker og SMØR sammen i en gryde. Det skal ikke koge, blot smelte. Tilsæt krydderier og køl blandingen let ned. Kom det udskårne græskar i et fad og hæld sukkerblandingen over. 

Rør grundigt, så massen fordeles jævnt. Sæt fadet i ovnen på 200°C og lad græskarstykkerne bage i sukkerblandingen, som langsomt bliver til karamel, i ca 35 minutter. Vend rundt, med en silikonedejskraber, 4-5 gange undervejs. De mister deres bid, men når lige nøjagtig ikke at smatte ud. Brug en hulske til at komme dem i en serveringsskål - og sæt dem på julebordet.

Sliksødme og smovs for alle pengene...

Det passede bare perfekt til min lille alternative julemiddag. Den bestod, derudover, af sprød and, små kartofler ristet i andefedt, andesauce, syltet rødkål (Wassim Hallals - da min egen først blev kogt i går) og min lækre friske rødkålssalat med frugt og pecannødder.

Kræfterne var små, så jeg måtte købe mig til en del af middagen. Er ved at lære, at det ER vejen frem - selv om jeg helst vil selv. 

Saucen fandt jeg i Netto - og den var ikke bare hæderlig, men virkelig lækker. Gik desværre forgæves efter en ekstra i dag. Anden skulle ha' været af den fedtkogte variant, men jeg magtede ikke at stå med det. I Lidl faldt jeg over en halv udbenet and, som jeg forsøgte mig med. Den var ok.....men jeg er blevet en kød-amatør, af at lave så lidt mad, så jeg havde købt alt for lidt. Der skulle ha' været en bakke pr mand....mindst!

Sidder du nu og tænker "Hmm, jeg har altså ikke fidus til det der græskar, men det lyder sgu meget spændende med de glaserede kastanjer" - så hæng lige på, lidt endnu, for dem har jeg også i ærmet - i 2 varianter:

Sukkerbrunede, kogte kastanjer - som tipoldemor lavede dem. Se opskriften lige her.

Og kastanjer, glaseret i karamel af ahornsirup. Se opskriften lige her.

Det er naturligvis ingen synd, at bekende sig til de helt alm sliksøde brunede fætre. Men springer du dem over, fordi du ikke kan udholde tanken om branket karamel, brandvabler og kartoffelsmat.....så lav dem i ovnen, ganske som græskarret her. Sådan en opskrift kan jeg ikke selv byde på, endnu - men du kan finde en lige her, hos Maden i mit liv.

Så skulle hovedrettens søde element, gerne være på plads. I det næste indlæg kommer der noget syrligt....nemlig årets julerødkål, kogt med bla portvin og muskatblomme...

Hasselback butternut med honning-glaze og sprød topping...

Nu skal det ikke være hokkaido det hele, selv om det lille orange græskar er blevet voldsomt populært. Næ, nu skal det handle om butternut - som har en sødlig nøddeagtig smag og egner sig fortræffeligt til ovnbagning. Her er de bagt som en anden grøntsag, nemlig hasselback kartofler, hvilket giver et rigtig labert tilbehør.

Smørmørt græskar med masser af smag og sprød topping. Det er lige før, det er en vegetarret i sig selv - bare server med en sprød salat med syrlig dressing.

Hvad jeg brugte:

Hasselback butternut er en skøn opfindelse - og der findes virkelig mange lækre varianter. Jeg valgte at gå den lidt sur-søde vej, og stadig lave en sprød top.

Først kogte jeg en tyk glaze sammen af 75 g honning, 25 g SMØR og 2 spsk æblecidereddike (+ urtesalt og sort peber). 

Jeg bruger temmelig lokal honning - da jeg er så heldig, at Annes husbond Tom, er biavler. Han har sit bistade stående i deres æbleplantage og det giver en pragtfuld honning. Du kan finde honning, fra din lokale biavler lige her.

Mens glazen kølede ned, besluttede jeg mig for at røre ½ spsk fuldkornssennep i. Med det af vejen, var det at tænde for ovnen på 180°C og gå i gang med græskarret. 

Græskarret vaskes, flækkes og kernerne skrabes ud med en ske. Jeg bruger et parisiennejern, som har dejlige skarpe kanter. De to halvdele skrælles, pensles med olie, lægges på snitfladen i et fad og bages i ca 15 min. Det skal ikke bages alt for blødt, i første omgang, kun så det er til at skære i.

Så snart de er til at røre ved, flyttes de halvbagte halve græskar over på et skærebræt. Nu skal de snittes til hasselback - med så mange fine snit, som der er plads til. Jeg tog et par grydeskeer til hjælp.

Toppingen laves af lidt panko-rasp og en smule revet parmesan. Jeg tilsatte en stor spiseske dukkah. Jeg bruger den her, med mandler, pistacienødder, sort sesam, grøn fennikel, sukker og salt.

Græskarrene lægges i et fad og overhældes med glaze - som også skal ned i revnerne. Toppingen drysses over.

Der garneres evt med frisk timian. Og så skal de små basser bages sprøde. Inden de kom i ovnen, fik de dog selskab i fadet.

For i bedste Stop Spild Af Mad stil, havde jeg scoret et lille blomkålshoved. Det passede perfekt ind her. Det blev skyllet og fik bladene nippet af - og blev møffet ind i en blanding af blødt SMØR, revet citronskal, revet parmesan og friskkværnet sort peber. 

Det lille blomkålshoved fik også et drys topping og lidt frisk timian. Fadet blev sat i ovnen i ca 45 minutter, til alt var gyldent og sprødt.

I mellemtiden, lavede jeg endnu en omgang grøntsagstilbehør, i form at sauteret kål på en bønnepuré a'la den her.

De hvide bønner blev skyllet og blendet med: 2 stykker grillet paprika, saften fra ½ citron, 3 spsk olivenolie, 1 fed hvidløg, salt og peber. 8 blade savoykål blev ribbet og skåret groft - og stegt hårdt af i en smule olivenolie, med citronsaft, salt og peber. Den lyserøde bønnepuré blev smurt på et fad og toppet med kålen.

1-2-3 vegetarmiddag. Æh, vi fik godt nok en bette kotelet af Poppelgris til - men den kunne sagtens ha' været undværet for mit vedkomne.

Det hasselbagte butternut var et stort hit - og jeg har allerede købt ind til flere varianter. Der findes så mange lækre kombinationer, der skal afprøves. 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det er virkelig dejligt at ha' fået hul på bloggeriet igen. Det nytter ikke noget, at jeg lader min utilfredshed over mine billeder og sprog, bremse mig. Pyt med at jeg ikke kan det, jeg kunne engang - for jeg kan stadig noget. Og jeg har lidt over ikke at kunne komme ud med mine idéer. Det tager længere tid, koster flere kræfter og giver lidt ærgrelser - men det gør altså også glad, at kunne få lidt ud. 

Jeg er simpelthen SÅ utrolig taknemmelig over alt den feedback, som er kommet på mine sidste 2 indlæg. Det er nogle meget store tanker, følelser og bekymringer at skulle takle - og det har hjulpet helt enormt at få det bearbejdet, nedskrevet og delt. Jeg vil vildt gerne svare på det hele, men stresser over at få det gjort, inden jeg poster nyt - og der skal jeg også give lidt slip. Der er ikke mange kræfter, og de skal bruges på 'har lyst til' og ikke 'skal'. Og tak fordi dcr er plads til det.

Mit helbred er helt pløk i tiden. Har ladet mig vaccinere mod influenza, som jeg ikke reagerede særlig godt på. MEN - hvis jeg kan slippe for 9 uger i sengen til vinter, har det været det hele værd. 

Og nu skal jeg trække stikket lidt og samle nogle kræfter. Tak fordi du kiggede forbi...

Spiselig græskarmand med fyld...

Hvad enten vi vil det eller ej, så tordner Halloween-toget imod os på kollisionskurs - med fuld fart endda. Dansken har virkelig taget den amerikaniserede event til sig, med ALT hvad der hører sig til (det undlader jeg dog at lufte min mening om her). Jeg morer mig dog over at det også gælder på madfronten, hvor klam og/eller sjov mad er i høj kurs, hos børn og barnlige sjæle. Jeg hopper med på vognen og byder på en venligsindet græskarmand, med labert fyld. 

En sød og sjov servering, som nok skal få smilet frem. Der skal bruges et helt lille græskar pr mand. Jeg bruger økologisk hokkido, som kan fås alle steder.

De små græskar skal vaskes rigtig grundigt først - og skæres til, så de bliver helt flade i bunden.

Der snittes forsigtigt øjne, næse og mund, i skrællen, med en urtekniv. Man skal blot ridse forsigtigt op og ikke skære for dybt - og så fjerne det yderste lag, med spidsen af kniven. Mine arme arme og dumme hænder tillod kun et simpelt udtryk, men med det rette værktøj og fingersnilde kan man lave små kunstværker. Det udskærne græskar får et snit rundt om toppen, som forsigtigt løftes af og skæres flad. Indmaden skrabes ud med en ske - og så er de små græskar klar til at blive fyldt.

Og hvad skal der i? En spiselig græskarmand kan være et fremragende Stop Spild Af Mad projekt, da det kan fyldes med alt muligt. Her har jeg genbrugt min egen idé, fra indlægget Chili con calabaza, og brugt en rest chili con carne som fyld. Men du kan bruge lige det fyld du ønsker. Det skal bare være godt krydret (salt, spice og syre), da det fade græskarkød har brug for modspil. Jeg forestiller mig: kylling i karry, vegetarisk linsefyld, div supper (som i det her lillebitte portionsgræskar) en rest bolognese, svampestuvning eller fars (har du set mit farsbrød bagt i et græskar?).

De fyldte græskar bages low and slow, så de ikke bliver for mørke i skrællen. De her fik ca 1½ time på 160°C.

Sådan et fyldt græskar er meget blødt i blødt - så der er brug for noget knas. Og nachos er ekstra gode, da de også er glimrende små indføringsramper. Jeg lavede mine med 2 slags ost og et drys stødt spidskommen. De kom med i ovnen de sidste par minutter, inden græskarrene var færdige.

Det blev også til en kølende skyrcreme (skyr, mælk, salt, citronsaft) og en avocadosalsa (avocado i små tern, majs, tomat i tern, hakket koriander, limesaft, stødt spidskommen, salt og peber). 

Og så var der aftensmad. Min kæreste Morten, som jeg er genhuset hos i øjeblikket, gjorde store øjne. Sådan en anretning, havde han godt nok aldrig set før. 

Smørmørt græskar, spicy chili og kølende skyrcreme. Det hele kan enten graves op med ske, eller med de sprøde nachos.

*Smil* lille græskarmand, det er tid til dit close up. 

Jeg har allerede lyst til at lave fyldte græskar igen. Med vegetarisk chowder som fyld. Hvad kunne du finde på at fylde i?

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Personligt afsnit. Spring fra her, hvis du kun er interesseret i opskriften.

Tusind tak for de søde mails og private beskeder, der er tikket ind, siden jeg har skrevet her sidst. Det er virkelig dejligt at jeg ikke er blevet glemt - og at nogen rækker ud. Siden det sidste indlæg, er der nemlig sket en hel masse.

Det stod klart sidst på sommeren, at jeg var nødt til at skulle genhuses i en periode. Hele min afdeling af boligforeningen var ved at få nye vandrør, i både køkken og badeværelse. Det var et mareridt at høre på larmen fra naboblokken, mens den blev renoveret - og der var løbende larm fra den toiletvogn der er opstillet lige ud for mine vinduer (hvor den skal stå, til hele renoveringen er afsluttet til sommer). 

Så da de gik i gang med min blok, som ville gøre min lejlighed helt ubeboelig, lod jeg mig genhuse i Vestervang hos min kæreste. Det krævede tilladelse fra de højre instanser, så det ikke kan betegnes som socialt bedrageri, at vi bor sammen i en periode. Men da der er tale om genhusning, var det heldigvis ikke noget problem. Jeg troede jeg kunne flytte hjem nu, hvor de er rykket videre til blokken på den anden side af min, men nej. Larmen er stadig generende, fra både håndværkere og toiletvogn. Lyden af en vinkelsliber i metal, fra tidlig morgen til sen eftermiddag, hver dag - jeg magter det ikke. Og det er ikke bare at jeg ikke magter det, jeg bliver fysisk dårlig af det. Mit helbred er så dårligt, at jeg har brug for en meget stor bunke ro og hvile - og det er begrænset hvor længe jeg kan holde til at ha' mine støjdæmpende hørebøffer på. Jeg kan mærke lyden i kroppen og det stresser. 

I første omgang er genhusningen forlænget til d. 1/12 - og så skal der laves en ny aftale efter det. For når de rykker over på den anden side af parkeringspladsen og går i gang med de 3 lange blokke, bliver larmen endnu værre. Den kastes så både frem og tilbage mellem blokkene derovre - og over imod min gavl. Jeg er grædefærdig ved tanken om det støjhelvede, helt frem til sommer. Kan slet ikke opholde mig derude i dagtimerne - og tåler ikke at blive heflet for meget rundt med. Det er svært at tage bussen alene, da jeg går dårligt og ikke kan bære noget - og nu kommer årstiden, hvor jeg ikke kan fragte mig selv på el-scooteren. Jeg kan ikke holde ud til at være der - og jeg kan ikke holde ud til, kun at være her. Jeg prøver ikke at stresse for meget over det og håber der kan findes en tålelig løsning, der kan gælde frem til sommer.

Men puha, hvor jeg savner mit lille madbloggerkøkken (incl foto-set up), mine ting og min lille oase på altanen. Jeg tager derud, når savnet bliver for stort og helbredet tillader det. Det er dog lidt mærkeligt at der ikke er nogen katte - men det er også godt, for det giver mulighed for helt uforstyrret søvn.  

Nå ja, der er også sket en del på kattefronten. Jeg måtte lade Iskelil få fred, først på efteråret. Det værdige katteliv var på retur og jeg ville ikke byde hende en stressende genhusning et fremmed sted, så jeg valgte at trække stikket. Det blev et rigtigt fint farvel til hende, selv om det var trist. Fonzie flyttede med mig i Vestervang, hvor han efter voldsomme angst-startvanskeligheder, begyndte at trives. Men der manglede en puttekammerat til os begge. Han har aldrig været alene og jeg kunne godt bruge noget mere kat. Det var dog vigtigt at det blev den rigtige kat og ikke bare et plaster på såret. Og som ved et trylleslag, var der pludselig en lille rød 12 ugers hankat (moderløs, opflasket og ultra-tam) til afhentning i Varde. 

Han arvede straks navnet Iske (affødt af lækkerbisken) som den 4. i rækken. The Ginger Menace er nu 17 uger og har krammet på os alle. Glæder mig til at se, hvad han siger til Grøfthøj, når vi kommer derud. En indekat er heldigvis nem at flytte. Er dog meget glad for at der ER sat fintmasket hegn op derude, for han er en værre klatrefryns. Men det er godt nok perfekt at køre en ny killing ind mens jeg er genhuset, og bare skal slappe af. Vi tilbringer megen tid på sofaen, med at nusse og slumre. Åh, hvor er han dejlig. Og Fonzie elsker ham - og det var kærlighed fra første møde. Stor lettelse.

The Fuzzy Boys Vs 0.2

Og mig? Det går sin skæve gang. Mit helbred er uforudsigeligt og dårligt. Mange smerter, mange begrænsninger og mange bekymringer om fremtiden. Kan heldigvis stadig snitte med en stor kokkekniv, men det kniber med at kunne takle bestik. Ikke sjovt. Er ved at køre LDN (Low Dose Naltrexone) ind, og arbejder mig langsomt mod den rette dosis - prognosen er optimistisk ved fibromyalgi, så jeg har et håb om at det vil kunne hjælpe mig. Men det går langsomt og jeg lider noget i mellemtiden. Det handler om overlevelse nu, og livskvalitet på den lange bane - så jeg træder derfor gerne vande, mens jeg håber videre. Men de mange smerter udtrætter, udmatter og udvisker. Det er sgu lidt op af bakke...

Og bloggen her? Jeg vil SÅ gerne blogge. Og jeg finder jo stadig på, laver mad og tager billeder......når jeg husker det. Men jeg er ikke tilfreds med resultaterne. Der ikke godt nok. Jeg har ikke kræfter til at lave fancy mad, særlig tit, og må tage mange hurtige genveje - og har ikke lyst til at blogge om noget, jeg bare har smidt sammen, for at få mad i maven. Og når jeg så laver noget flot, lækkert og blogbart - så er anretningerne og billederne ikke tilfredsstillende. Jeg kan se mine begrænsninger i det og jeg HADER det. Desuden har mine kognitive evner også fået nye begrænsninger. Ordene er ikke mine venner længere og løber væk fra mig, når jeg forsøger at genne dem i sætningsrækker. Min sprog er i stykker, min hjerne er træt og forvirret, min hukommelse bliver værre og værre, tankemylderet er øredøvende og der er samtidigt helt tomt. Værsgo, blog løs....hvis du kan! Det bliver en kæmpe mental udfordring at få vendt bøtten. Jeg lider under, at det jeg laver er godt nok - for en som er syg. Det er en meget stor og meget ulden kamel at sluge. 

Jeg har tabt i kapløbet på alle platforme. Dur slet ikke til at være influencer (et ord og begreb som jeg afskyr som pesten). Er gastronom og opskriftsudvikler, med en blog som base - hvis formål er at dele ud af det jeg kan og inspirere. Men med stemplet influencer i panden, forventes det at gå lynhurtigt. Der skal postes, kommenteres og reklameres i stor stil. Jeg har ikke kræfter til at skrive indlæg, dele dem på Facebook, Instagram og Pinterest - og samtidig besvare kommentarer alle steder. Og så hopper folk fra. Jeg oplever et markant frafald. Man er aldrig bedre, end det sidste man har lavet - og man kan nemt blive glemt, hvis man ikke råber rigtig højt op om sig selv. Ikke alene glemmer folk en, de sociale mediers logaritmer straffer også en, hvis man ikke er deltagende nok. Influencerne generere hurtig salg af produkter med, links til varene og en personlig forsikring om kvaliteten, ofte på bekostning af troværdigheden. Ofte meget lidt indhold, meget varm luft og reklame med reklame på. Og det er ikke mig (har dog stadig Google Ads på bloggen for at dække driftsomkostnningerne). Tiden har virkelig ændret sig, siden jeg startede bloggen op for 10 år siden. Jeg nyder at følge dem, som mestre den svære balancegang mellem at inspirere og influere - for jeg vil ikke påvirkes til at købe noget, men inspireres til at lave noget. Og det er det, jeg også gerne selv vil gøre.....

Det er benhårdt at erkende, at man ikke kan det man kunne, og ikke kommer til at kunne det igen. For hvad skal man så? Lige nu ved jeg det ikke. Men nu har jeg endelig fået skrevet dette blogindlæg, som har simret i baghovedet i et stykke tid. 

Nåede du helt herned? Tusind tak, fordi du læser med. 

Bagt spicy hokkaido-hummus...

Yay, det er efterår - og dermed atter sæson for hokkaido-græskar. Den orangerøde basse gør sig både godt i det søde og i det salte køkken. Jeg har lavet et hav af forskellige græskarsupper, vafler, div kager, cheesecake, is og meget mere....og her får du så min nyeste kreation: hummus med hokkaido.

En cremet, krydret sag, som både mætter og luner.

Græskar-hummus:

1 ds kogte kikærter
300 g hokkaidopuré
2 spsk peanutbutter eller tahin
1 citron
1 fed hvidløg
Spidskommen
Chipotle eller anden chili
Urtesalt

Men først skal der lige laves en bagt græskarpuré.

Jeg benyttede mig af lejligheden, til at lave et lidt hyggeligt billede til Instagram. Du kan følge mig her, hvis du har lyst.  

Det er ikke nødvendigt at skrælle græskarret - det skal blot vaskes godt, men fjern evt grimme ar og udvoksninger. Flæk, udhul og skær i grove chunks. Læg hele herligheden i et ovnfast fad, sammen med 3 fed hvidløg i skiver og en tot timian. Dæk fadet med folie og bag græskarret meget mørt, ca 1 time ved 200°C. Tag folien af fadet, fjern timianstilkene og blend *wroom wroom* fadets indhold til en glat puré. Køl puréen ned - og den er klar til brug. 

Dræn kikærterne og skyl dem. Bruger du ikke dem fra dåse, så regn med ca 250 g (kogt vægt). Blend kikærter sammen med græskarpuré, saften fra ½ citron, spidskommen, chipotle og urtesalt. Vær forsigtig med krydringen - der kan altid tilsættes mere. Jeg kan godt lide at der er smæk på, så den får fuld gas her - og den røgede chipotle passer SÅ godt til det sødlige græskar. 

Smag til med mere citron og krydderier - og tilsæt et fed fintrevet hvidløg til sidst, som blot røres i. Blendning kan gøre hvidløg forfærdelig bittert, så det undlader jeg altid at blende med.

Den færdige hokkaido-hummus klar til servering.

Server den spicy hummus med bagte pita-chips eller ristede rugbrødsstæger - sammen med oliven og kapersbær. Den gør sig også fremragende som vegetarisk pålæg. Hov, og den er jo ganske vegansk og kan derfor spises af alle. 

Resten af den bagte græskarpuré kan f.eks bruges til suppe, i pastasauce eller kommes i brøddej. 

God torsdag til alle der kommer her forbi....