Dagens ret er ophavsret - igen, igen og IGEN!...

For nu den er gal igen - eller rettere, den har været gal hele tiden, men nu er det på tide at RÅWE højt om det igen. Mit sprog er grimmere end det plejer, for sådan er det i 3. runde (1. runde i 2015 + 2. runde i 2017). Det bliver kaotisk og rodet. Jeg beskriver et par af sagerne og hælder ud. Fløjlshandskerne er taget af, for jeg er træt af at blive pisset på!

Det her indlæg har været undervejs meget længe, men jeg har ikke haft lyst til at skrive det. Men i går, fik jeg en meget motiverende håndsrækning, af TV2 ØSTJYLLAND, som har skrevet denne artikel, om mig, ophavsret og den behandling jeg er udsat for: Hun er gået rettens vej over 100 gange: - Jeg får ondt i maven hver gang.

Screenshot postet med tilladelse fra TV2 Østjylland

Ja, jeg er god til noget - og det har en pris. Og den pris er, at andre stjæler frugterne af mit hårde arbejde og bruger det som deres eget. Det har jeg sagt voldsomt, og offentligt, fra over for, de sidste 5 år - ofte med de værste shitstorme som resultat.

Kommentarfeltet til artiklen (find det her), er som forventeligt delt i to lejre: dem der syntes det er ok, at jeg skal kompenseres og ha' anerkendelse for mit arbejde - og dem som latterligører mig, mit arbejde og min person. På nær en enkelt finke, har jeg ladet mit fad stå, og blot brugt kommentarfeltet til at tage temperaturen på ophavsretskundskaberne. Uha, det ser ikke godt ud. Og eftersom jeg er tilhænger af 'oplysning med uvidenhed', vinkler jeg nu mit skriv, så der både er noget at lære og noget at tænke over. 

Følgende emner skal som minimum belyses: kommerciel/ikke kommerciel, vandmærker, 'fundet på Google', sociale medier og især Facebook, chikane, voksenmobning, skabertrang og bloggerlede. Jeg har så mange ord og groteske eksempler, at jeg godt kunne forestille mig at det ender med et todelt indlæg. Det er næsten for omfattende at skulle ha' det hele med.  

Da jeg startede med at blogge, havde jeg aldrig troet jeg skulle ha' ophavsret som mærkesag. Men da jeg først begyndte at kradse lidt i overfladen, kunne jeg se hvor grelt det stod til - og så valgte sagen sådan set mig. Og jeg er jo en lillebitte blogger - tænk på de store, hvor meget deres billeder bliver misbrugt. 

Mine billeder er blevet brugt af: restauranter, cafeer, kroer, hoteller, vinbarer, pizzariaer, pølsevogne, grillbarer, fiskehandlere, slagtere, bagere, grønthandlere, cateringfirmaer, store fabrikanter af fødevarer, store supermarkedskæder, landsdækkende medier, små digitale medier, lokalcentre, sognegårde, kommuner, boldklubber, forsamlingshuse, uddannelsesinstitutioner, foreninger (sport-, motion- og husflid), statslige styrelser, designere, webshops, pokerspillere, musikere, rejseportaler, opskriftsportaler og tv-stationer - på deres egne hjemmesider, Facebook, Instagram og tv. Har sågar modtaget nyhedsbreve, med mine egne billeder i.

Og der skræmmende er, at de fleste overhovedet ikke reagerer på mine henvendelser. Nogen sletter, men betaler ikke. Nogen reagerer først på en stævning, andre først når det ryger i retten, andre først når det ryger til inkasso - og så er der dem, som skal hives i fogedretten. 

Når jeg opdager at mine billeder bliver misbrugt, enten af mig selv eller via andre (tusind tak for de mange tips og links) - tager jeg prompte affære. Jeg fremsender et krav om kompensation (enten venderlag alene, eller vederlag + godtgørelse, alt efter overtrædelsens karakter), samt forlanger mit materiale fjernet. Det kan bare ikke altid lade sig gøre.

Her udskærer jeg et stykke rib-eye, fra Steak-Out, til bøffer

Råt kød er et yndet motiv, når der skal nakkes billeder. I artiklen kan du læse, hvordan Natholdet brugte et af mine billeder, af 2 store bøffer. Billedet blev printet ud, klæbet på karton og holdt op af Anders Breinholdt her - for at illustrere en talefejl, som skulle ha' været noget om 'bøffer', men kom ud som 'bøsser'. 'Saftige bøsser'. Og de grinede de så af - og publikum grinede med. Var vi ikke over den slags?

Og hvad var der at gøre? TV2 henviste naturligvis til produktionsselskabet, som havde lavet programmet - og de kunne tilbyde et lille forlig 'for manglende clearing og kreditering', som indbefattede en frikøbning af billedet til programmet, uden tidsbegrænsning - så det kunne blive liggende på alle deres platforme bla her. Det måtte jeg desværre acceptere, da jeg på det tidspunkt ikke orkede at gå videre med sagen - for jeg ville gerne ha' det fjernet, eller i det mindste krediteres. De indrømmede dog fejlen, undskyldte og betalte noget. Det er ikke for at hænge dem voldsomt ud, at jeg nævner dem her - men for at vise, at det også sker hos de helt store medier. Det er dog de færreste, der opfører sig så pænt. 

Folk er ufattelig uforskammede og behandler mig forfærdeligt, når jeg henvender mig. Med tiden, er det derfor blevet sådan, at jeg ikke selv tager kontakt til folk - men sender sagerne direkte til Morten Kristensen hos Not-Allowed. Jeg magter ikke flere løgne, tilsvininger, devalueringer og dårlig opførsel. 

Og det er ikke kun direkte kommercielle interesser jeg forfølger - men alle der har brugt billederne, for egen vinding skyld. Både til branding, markedsføring eller til direkte indtjening. Det handler om intentionen. Og så er jeg fløjtende ligeglad, om overtræderen har tjent på det eller ej. De fleste påstår jo straks, at de ikke har tjent en krone på det - og at jeg derfor naturligvis heller ikke skal ha' noget for det.

Jeg har lige haft en sag med en ung musiker. Han havde brugt et af mine billeder, som cover på en digital udgivelse (billedets motiv illustrerede sangtitlen) - og lagt det på SoundCloud, You-Tube og Instagram. På sin side på Facebook, brander han sig som 'rapper og producer'. Han sælger t-shirts med pladeselskabets logo, har videoer fra sessions og opslag om hvilke arrangementer han spiller til - og der er kontaktoplysninger på pladeselskab, pressekontakt og bookingagent. Da jeg henvendte mig, fik jeg dog en anden historie. Bevares, han undskylde da - men det blev affejet som et hobbyprojekt, der ikke var tjent penge på - og derfor skulle jeg heller ikke kompenseres. Dernæst bestred han beløbet (det tilbudte forlig, som allerede var en væsenlig reducering), ved at sammenligne med prisen for et standartbillede, hvilket man ikke kan (for brugsret koster - uretmæssigt brug, koster meget mere). Han foreslog selv den 'rimelige' betaling på 12½% af det fremsende krav - da han 'bor dyrt' (?!?). Jeg svarede, minimum 25%, som er ekstremt billigt sluppet - hvilket han har accepteret i dag. Godt at den sag er ude af verden, så han slipper for en stævning og en tur i retten + fuld betaling. Det handler nemlig ikke om højst mulig betaling, men om at følge sagerne til dørs på en ordentlig måde.

Var det noget med en stak pandekager? Det er et helt nyt billede, som aldrig har været offentliggjort før. Mit gamle billede af en pandekagestak, er allerede blevet misbrugt 2 gange - og jeg har ikke haft lyst til at lægge det nye på.

For hvorfor lave noget, som alligevel bare bliver hugget - og som udløser hug til mig, hvis jeg kæmper imod? Både min skabertrang og bloggerlyst lider under de dumme sager.

Det er SÅ nederen at folk napper mine billeder. Jeg er pivstolt at mit materiale, som jeg har skabt selv - på trods af dårligt helbred, fysiske udfordringer og mangelfuldt udstyr.  Er pissetræt af at blive stemplet, som en lille uduelig influencer, der vil spinde hurtigt guld på de sociale medier. Jeg er faguddannet gastronom, blev danmarksmester som elev, har vundet utallige opskriftskonkurrencer og ved ting (mange, mange, mange ting). Har tidligere leveret både tekst og billeder til andre, men magter det ikke længere - og laver nu kun materiale til mig selv. Og det materiale værner jeg om. Bloggen er mit 'arbejde', som supplerer min førtidspension, så jeg har både kan tjene en skilling og udfylde min tid. 

Materialet på denne blog, har jeg haft store udgifter på at lave - både økonomisk og fysisk. Tror folk at råvarer og tid er gratis? Det må de jo, siden de tillader sig at bruge det gratis. Og det sjove er, at jeg faktisk sælger mine billeder, til rimelige priser - hvis du spørger pænt. Dem der vælger at behandle min blog som en 'tag-selv' butik, har jeg ingen respekt for.

Og hvorfor er det så, jeg tager sager om ophavsret så alvorligt? Det er såmænd fordi, det er en meget personlig sag - og fordi sagerne bliver meget personlige. Dem der misbruger mine billeder, har det nemlig med at tage skud på mig som person, når jeg henvender mig. I stedet for at gribe i egen barm og erkende at man har fucket op, er det nemmere at kalde mig svinsk, grisk og latterlig.

Og det, fordi jeg ikke vil ha' mit materiale misbrugt. De har jo valgt at bruge det, for at få dem selv til at se godt ud, i første omgang. Man promoverer sig jo ikke på grimme og dårlige billeder, for at trække folk til. Men sjovt nok, forvandler mine billeder sig fra brugbare til ubrugelige, i det sekund jeg henvender mig. Og jeg er rasende over at min status som førtidspensionist, bruges til at devaluere kvaliteten af mit materiale - bagefter. Fuck, det er lavt....

Det er jo ikke svimlende summer jeg kræver og der indgåes meget ofte lave forlig. Pengene kan slet ikke svare sig, når man kigger på tidsforbruget og alle ærgrelserne. Jeg kan bare ikke lade stå til, og se på, mens mit og andres arbejde bliver misbrugt. "Tag dine egene billeder - eller betalt for andres".

Det kan tælles på 2 hænder, hvor mange oprigtige undskyldninger jeg har fået. Men dem jeg har fået, har været fra 'store fisk', som godt ved den er gal. De mindre forsøger sig først med en halvhjertet undskyldning, når betalingen skal forhandles - efter de først har sunget den sædvanelige 'jeg ikke betale for dine lortebilleder' sang, så jeg lige kunne få et par drøje hug også. 

Og så er der dem, som er rigtig nederdrægtige. En restauratør (som havde brugt mit billede 3 steder, for at promovere et arrangement) 'kom til' at sætte mig cc på en mail til hans samarbejdspartner - hvor han fik fyret nogle rigtig lede ting af om/til mig. Han havde nemlig forhørt sig lidt omkring og der var flere der var træt af 'mine numre'. Jeg blev beskyldt for at ha' gjort det til en fed forretning at vride penge ud af folk, som foretrukken indtægt, frem for bloggeriet. Efterfølgende sendte han en direkte mail, for at spørge hvordan jeg fandt frem til mine tekster og billeder - og om det var noget Not-Allowed var behjælpelig med. Her er mit svar:

Det er ikke at lave numre at kræve sin ret og forlange kompensation for misbrug af sit arbejde - det er at lave numre, at smykke sig med lånte fjer og foregive at ha' taget billederne selv. 

Ja, jeg brænder mange broer - og det er jeg ked af. Der er mange stedet, jeg ikke længere vil spise - både fordi de har brugt mine billeder og fordi deres Facebooksider stadig flyder med ulovlige bloggerbilleder. Det er en ulækker form for markedsføring, at trække folk til, på mad de ikke selv har lavet - eller serverer. Hvordan skal man kunne forventningsafstemme, hvis den mad man ser på billederne ikke er den der kommer på bordet? Og det er simpelthen at pisse på folk, at fjerne en bloggers billeder og blot erstatte dem med en andens. Det er skruen ude ende. Og nogen skal råbe op om det - og i det her tilfælde er det blevet mig. Nå, men så må jeg holde mig fra visse steder.

Lige nu, kan/vil jeg f.eks ikke handle i mit lokale supermarked. De har valgt at blokere mig på Facebook, så jeg ikke kan kontakte dem. Og min brøde var, at kalde dem ud for overtrædelse af ophavsretten, hvilket de gjorde hver eneste uge. Jeg har selv kørt 5 sager, mod andre butikker i kæden og havde håbet, at min lokale butik så sig for god, til den slags pjat. Men nej. Vi var, på et tidspunkt, flere bloggere, der havde krav mod kæden samtidigt - og deres advokat pressede latterligt lave forlig frem og kaldte vores arbejde for 'produktbilleder'. En nylig hurtig rundtur på en håndfuld af kædens Facebooksider, åbenbarede en myriade af billeder, fra sammenlagt 26 forskellige bloggere - som ville kunne rejse et seksciftret krav om kompensation. Og det helt groteske er: de fortsætter fandme med at lægge nye ulovlige billeder på deres sider. Og den der advokat, ikke? Han har været involveret i nogle af mine andre sager mod kæden også - og utallige andre bloggeres sager. På intet tidspunkt har nogen tænkt ' hov, det koster os penge - og bliver ved med at koste os penge - vi må hellere gøre noget ved det'. Der er noget rivene galt i den organisation. Det fortsatte misbrug er simpelthen at pisse os, op og ned af ryggen. Ingen respekt for vores arbejde eller ordentlig kompensation. Jeg er i dialog med en, som er involveret i kæden - og er meget spændt på, hvordan de vælger at takle sagen. Og jeg har et spinkelt håb om at blokeringen bortfalder...

En porretærte, som heller ikke er kommet på bloggen endnu. Den er så pæn, at den er i stor risiko for at blive nuppet. Tænk at man skal tænke sådan?

Puha, det her skriv er allerede blevet langt - og jeg er langt fra færdig. Så jeg dropper det planlagte afsnit om trusler (som også vil være ubehageligt at skrive) og dykker i stedet ned i kommentarfeltet til artiklen - hvor det flyder med spørgsmål, fejlantagelser og uvidenhed om ophavsret. 

Ja, jeg er førtidspensionist - og må gerne arbejde, i begrænset omfang og generere en indtægt (undersøg selv reglerne, Google er yderst brugbar til formålet). Ja, det bliver naturligvis opgivet, beskattet og modregnet i mit boligtilskud. Jeg været anmeldt anonymt til både skat og kontrolenheden, flere gange - men eftersom jeg naturligvis har styr på mine ting, bliver de flagget som chikane. Jeg er i løbende dialog med begge instanser. For hver gang jeg råber op, plejer der at falde nye anmeldelser. Endnu et eksempel på, hvor nederen mennesker kan være. 

Nej, man afgiver ikke sin ophavsret når man poster på sociale medier - men man vidergiver en begrænset brugsret til platformen, ikke til de andre brugere. Når man opretter en profil/konto på Facebook, skal man acceptere nogle brugerbetingelser (læs nu for pokker det med småt). En af de betingelser, er ikke at krænke 3. parts immaterielle rettigheder. Du forpligter dig altså til kun at uploade materiale, du har ophavsret eller brugsret på.

Nej, du har ikke taget det fra Google. Det er en søgemaskine, som blot viser dig hvor noget ligger. Google gør dig også opmærksom på, at billeder kan være omfattet af ophavsretten - og tilbyder et filter, så man kan søge efter billeder som alle frit kan bruge. Alle der færdes på internettet, bør vide det, som del af den digitale dannelse. Vi er altså i 2020, det er jo ikke just et nyt fænomen.  

Nej, jeg kan ikke bare smække vandmærker på alle mine billeder. Madbilleder bliver skæmmet af det og de har minimal effekt. Har en fortid i den grafiske branche og er meget visuelt orienteret. Desuden kan de nemt fjernes, enten ved beskæring eller dækning og har ringe effekt. Det er ikke sjældent, jeg støder på misbrugte billeder med vandmærker. De overnævnte supermarkedskæde, skider f.eks højt og flot på dem. Hvis man er rigtig uheldig, smækker folk selv vandmærker på ens billeder. Det skete for mig, da mit billede pludselig skulle sælge kød i en webshop - med kødmandens logo på. Vandmærker er ikke nødvendige, for alle billeder er om udgangspunkt omfattet af ophavsretten. 

Jeg gør opmærksom på, på bloggens forside, at mine billeder er omfattet af ophavsretten - og at overtrædelser vil blive efterfulgt. Hvis du færdes online, må du sætte dig ind i de digitale færdselsregler - og tage bøden, hvis du bliver knaldet for overtrædelser af dem. Uvidenhed er ikke en undskyldning!

Og ja, jeg har vundet alle mine sager - på nær en, som lige nu er sendt til Landsretten. Jeg fik medhold i Byretten, men dommeren mente ikke at jeg kunne bevise, at det var mine billeder (hvilket jeg kan) - så den skal prøves der. Overtræderen fortsætter for øvrigt med at bruge bloggerbilleder på sin side. 

Tusind tak for alt støtten, fra jer som kan se det rimelige i at jeg råber op - og at jeg skal kæmpe for min ophavsret. Og til de der haters....grow up. Kan vi forholde sig til det her, som voksne mennesker - der ved det er forbudt at stjæle fra hinanden? 

Og de der anklager, om at jeg vil gøre det til en fed forretning......mon ikke jeg så ville gå stille med dørene og bare føre mine sager i fred - i stedet for at kæfte op, igen og igen?

Klidmoster fylder 10 år i dag...

Du godeste....så gik der 10 år. Det er næsten ikke til at fatte at min lille blog har fået en dekade under bæltet. Det her bliver indlæg nr 1815 og det første i år. Det er desværre ikke blevet til så meget blogning i 2018, da jeg har fokuseret på andre ting. Virkeligheden, helbredet og kogebogen har fyldt meget - og jeg har brugt de fleste af kræfterne på at leve mere og bedre. Stilen bliver dog lagt om her i 2019, så der bliver skemalagt arbejde på kogebogen - og mere tid i køkkenet. Det giver 'kladder' som ikke skal med der, men som kan finpudses og ende her. Har allerede et par ting i kog. Bogstavelig talt. Er ved at koge fond....

Citronmåne, seriøst? Ja. Og ved du hvorfor? På de 10 år der er gået, har jeg måtte give køb på et par ideologier. Alt fra bunden, af gode råvarer mantraet, er erstattet af Make it work. Mine kræfter har været eksponentielt aftagende - og jeg har løbende skulle acceptere nye udfordringer, begrænsninger og forværringer. Igennem bloggen her, har jeg mødt mange fantastiske mennesker (jeg ville ønske jeg kunne remse dem alle op - men I ved hvem I er ❤). Et af de dejligste er Anne, som jeg lærte at kende her. Tænk at sådan et lille noller stykke køkkenplastik, skulle blive til sådan en veninde. Jeg kom hjem i formiddags, efter at ha' tilbragt 1½ døgn med hende og en anden veninde. Vi have en fysisk og mental Plej dig selv dag (iført tiara), med indlagt streetfood, bingo og overnatning. Den her neongule rædselskage var en af bingopræmierne - som jeg tog imod med kyshånd. Planen havde nemlig været at bage en kage til i dag, med et stort 10'tal og lys på. Og da jeg givet den som prinsesse med sælhundehoste, var der ikke kræfter til en pind. Men der skulle da kage på bloggen, når det nu er en rund fødselsdag. Make it work.......  

Jeg satte mig til tasterne og oprettede bloggen, for at ha' et sted og dele alle mine skøre idéer og kreationer. Karrieren var kuldsejlet pga sygdom, som gjorde at jeg ikke længere kunne arbejde. Og der stod jeg så, 35 år og førtidspensionist. Og pludselig havde jeg ingen kollegaer, alt for meget tid og ikke det store netværk - men et hoved fyldt med ting som skulle UD. Jeg ventede egentligt på at min eksmand, skulle lave en hjemmeside til mig, men jeg var for utålmodig. Og da blogmediet var dynamisk og brugervenligt, kastede jeg mig bare ud i det.

Det tog hurtigt fart og netværket blev kæmpestort. Det har været en skøn udvikling, både gastronomisk og socialt. Fysikken og kræfterne har drillet - men lysten til at fortsætte har været for stor. Jeg er for træt til at gøre status over alle de fantastiske oplevelser det er blevet til, alle de vilde måltider (både ude og hjemme) og alle de skøre idéer jeg har fået. Men det kommer.

Og så er det bare bare at blogge videre 10 år endnu? Jeg må bare ikke love mere, som jeg ikke kan holde. Er blevet fristet til at sige ja til noget, som jeg så alligevel ikke kunne magte at levere. Det har jeg det svært med. Er ikke god til at skuffe folk - og heller ikke at erkende på forhånd, at kræfterne ikke rækker. Det skal der gøres noget ved nu!
       
Bloggen har bragt mig utrolig mange glæder, muligheder og gode mennesker ind i mit liv - men har også haft ubehageligheder med sig. For når man stiller sig op på en lille digital sæbekasse, kommer der feedback i alle farver. Og det bliver så ekstra kulørt, når man er på offentlig forsørgelse og tillader sig at ha' et liv. Er flere gange blevet anmeldt for socialt bedrageri og mistanke om skattesnyd, alt fuldstændig grundløst - og heldigvis er det nu flagget som chikane, af begge instanser. Og så vil jeg undlade helt at kommentere på de kommentarer, man kan få slynget efter sig online. Oh well, haters gonna hate...

Nå, men det her indlæg udformer sig slet ikke som jeg vil. Klokken er allerede blevet alt for mange, øjnene er tørre og ordene undslipper. Jeg ville skrive så mange fine ting om de 10 år og ha' afsluttet med en Top 10, over bloggens mest besøgte opskrifter - men det må blive en anden dag. Jeg vil gå til køjs og glæde mig til at fejre det lidt i morgen, sammen med min madglade kæreste. Jeg ville bare så gerne udgive et indlæg, på selv dagen. 

TUSIND TAK for at du læser med her - og tak for de første 10 år ❤

Æbleflex med fennikel, ost og røgede mandler...

Sidder du ned? Godt! Du skulle jo nødig blive forskrækket og dratte omkuld....for her kommer en ret som muligvis vil ryste dig i din kødspisende grundvold. Det er nemlig æbleflæsk...uden flæsk. En vegetarisk bastard, der hårdnakket påstår at være lige så smækfuld af smag som originalen. Når du har sundet dig lidt over postulatet, så læs videre....det kunne være du kunne overtales til at prøve...  

Og hvad kalder man så vegetarisk æbleflæsk? Jeg er vild med æbleelsk eller æbleælsk - men det bruges allerede om den veganske variation med røget tofu. Hmm, og så der er alle kombinationerne af æble og ost - som ikke rigtig giver de rigtige associationer. Men så slog det mig, jeg er jo flexitar (spiser lidt, men nøje udvalgt kød - meget vegetarisk og en del vegansk) - så det skulle naturligvis hedde æbleflex. For ikke alene beskriver det retten ret præcist, det klinger også velkendt.

Jeg kan ikke lave hverken den ene eller den anden udgave, uden 3 ting: æbler, løg og timian. Og med årene er blevet meget glad for at tilsætte fennikel eller fennikel frø - som i den her udgave. Flæskedelen består gerne af letrøget flæsk eller bacon - og hvad pokker erstatter man så det med, til en vegetarisk udgave? Det skal være noget der både giver fedme, umami, røg og knas. 

Efter at ha' kombineret æble og ost i min efterårspasta med savoykål, æbler og bacon, fik jeg den idé at parre en udvalgt ost (Tange Sø Ost - mere om det nederst) med røgede mandler for at opnå alle 4 ønskede kvaliteter.

Til denne portion er der brugt: 4 Ingrid Marie æbler, 3 små løg og en fennikelknold.

Æblerne fik fjernet kernehuset og blev skåret i store tykke både. Ingrid Marie er ikke et særligt varmebestandigt æble, så store stykker er at foretrække, hvis man ikke er til mos. Fennikelknolden blev snittet i tynde strimler og løgene i tynde både. Jeg hentede friske frø fra bronzefennikel på altanen, sammen med lidt timian.

Løg og fennikel blev sauteret møre, ved lav varme, i et par dråber olivenolie. Der blev tilsat timian, fennikelfrø, friskkværnet sort peber og lidt urtesalt - og blandingen blev taget af panden.

Æblebådene blev forsigtigt stegt gyldne i letbrunet SMØR og tilsat et lille nip sukker + et par dråber æblecidereddike, inden de blev vendt med løg/fennikel-blandingen. Og sådan kan man sagtens servere det, som garniture til efterårets simreretter. Men nu skulle den jo så tages et par skridt videre.

Jeg fandt derfor osten frem og eksperimenterede med 4 forskellige former: smuldret, fintrevet, groftrevet og spåner. 

Der blev spånerne, som blev høvlet nemt på mit rivejern, der blev vinderen. Osten kan erstattes af andre faste oste, som f.eks Rød Krystal, Havgus eller Kry.

En passende mængde, blev drysset ud over, med let hånd.

Til sidst blev der drysset med hakkede røgede mandler og lidt fennikeltop. Og voila: æbleflex...

Vil du ha' en bid?

Glæd en vegetar - sæt den her på julebordet. Jeg lover dog, at der bliver spist op. Og skulle der mod forventning være en rest....

Så smager det kick-ass på et stykke ristet rugbrød dagen efter. Her har jeg givet den godt gas med ost og mandler - og drysset med lidt ekstra timian og friske fennikelfrø. Der var ikke et øje tørt!

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og hvordan gik det så for sig, at det lige blev Tange Sø Ost der kom i den her æbleflex?

Jo, ser du - det hele startede med denne invitation:
"Ostekursus med Mejeriforeningen og ostekulturkampagnen Ost & ko: OSTEKULTUR 2018 - trends, typer, pairing og præsentation. 

Gennem to timer gennemgår vi tidens vigtigste ostetyper med fokus på de mange spændende danske oste, der er dukket op på markedet gennem de senere år. Hvad adskiller dem? Hvad gør dem interessante? Kan de måle sig med oste fra udlandet? Vi taler ostetrends og -mode og tager temperaturen på ostekulturen anno 2018. Vi smager seks gode oste til udvalgte drikkevarer og diskuterer kvaliteten af de forskellige sammensætninger. Og så taler vi om ostesnak - hvordan beskriver man kvaliteten af en ost, så gæsterne forstår det? Hvordan komponerer man en osteservering? Fordele og ulemper ved tilberedning, garniturer og kombinationer. Der bliver rig lejlighed til at stille alle dine ostespørgsmål, og dagens PowerPoint-præsentation bliver delt med alle, der er interesseret"

Arrangementet foregik på AARHUS TECH, Skolen for trends og gastronomi - hvor jeg jo selv har trådt mine barnesko, da jeg uddannede mig til gastronom. Fedt at være tilbage i det lokale, hvor jeg har deltaget i mange interessante foredrag og sensoriske smagninger. Dog var et en KÆMPE udfordring at gå derind - for der stod 50 ostetallerkner klar og....æh....duftede....ret så kraftigt. Men jeg er jo ikke bleg for at tage en udfordring op, så jeg tog plads på bagerste række. Autoriet var flydt af kommende kokke, tjenere og andet gastronomisk godtfolk - som alle var spændte på at lære noget mere om ost. 

Til at styre slagets gang, havde skolen allierets sig med dejlige, dygtige Rasmus Holmgård fra Ost & ko - som bla står bag alle de opskriftskonkurrencer med ost, som jeg har været heldig at vinde en 3 af (Grove snegle med osteremonce - Mac’n’cheese med bacon - Croque Malou). Med sig, havde han, Peter Staunsbæk fra Mammen Mejerierne, som jeg også havde den fornøjelse at møde på Food Festival.  

Ud over de oste, som allerede lå klar til smagning og pairing, havde Peter yderlige 2 oste med. En fremragende hvid salatost (som vi jo er påbudt at kalde feta på disse kanter) - og så Tange Sø Ost. Jeg har smagt den før og er vild med den....men lige her sagde det *pling* det var DEN der skulle snave med mine æbler! Og med det på plads, kunne jeg kaste mig ud i den øvrige smagning.

Rasmus inspirerede, informerede og udvidede vores ostekendskab, mens vi nippede og smagte på alle de mulige kombinationer. 

3 meget interessante vine - som sammen med de 7 oste, gav 21 meget forskellige smagsoplevelser. Uha, jeg ville godt ha' været lidt alene med den der Pierre Frick...den var laber.

Og så var der dagens største udfordring. Ged med aske og ko med mug. Aj, men se lige....det er jo ondskab i fast...well, halvfast form. Men ved du hvad: jeg smagte på dem begge! 

Jeg gik derfra, glad og inspireret.....og hjem og skrev idéen til min æbleflex ned. Og nu føler jeg igen jeg har vundet i ost. Kan du huske den gang jeg var inkarneret ostehader? Nej, vel...det kan jeg knapt heller selv. Skulle du ha' lyst og være nysgerrig på, hvordan man kan lære at spise ost - så kan du læse min historie her: Fra ostefornægter til osteelsker. 

God onsdag til alle der kommer her forbi....

Opråb om ophavsret!...

Nu har jeg igen brug for at skrive noget om ophavsret og copyright på billeder - det sidste indlæg om emnet, skrev jeg i oktober 2015. 

Jeg ved det her kan være et provokerende indlæg for nogen, men det var vigtigt for mig at få luft for alle de her ting. Mit ønske er at det kan være med til at oplyse nogen om copyright, så der kan komme færre af den slags sager i fremtiden. Vi er faktisk nogen der gerne vil ha' vores materiale i fred - og kun liggende på vores egen blog.

Det sidste års tid har jeg haft en håndfuld sager kørende hos Not-Allowed, som ikke rigtig ville løse sig. Enten ville overtræderen ikke anerkende kravet om kompensation og svarede med 'vi har ikke gjort noget forkert', 'der er ikke vandmærke på, så må man frit bruge det' eller 'det billede er ikke så meget værd' - hvis de overhovedet svarede. Nogle har dog valgt at fjerne billederne – men forstår ikke at sagen ikke slutter der. 

Frisk fra indbakken. Nå, så det 'føler' I ikke? Sorry, loven forholder sig til fakta og ikke følelser. 

Det betyder at der nu ligger 7 sager, som inden for de næste par uger ender i 7 stævninger. Jeg skal selv betale retsafgiften på 500 kr pr sag – men dem får jeg retur ved et forlig eller hvis...well, NÅR jeg vinder sagen. Not-Allowed tager nemlig kun sager, som de er overbevist om at kunne vinde. For hvad overtræderne ikke rigtig kan forstå, så har jeg loven på min side – og den er klokkeklart formuleret.  Man må IKKE bruge andres billeder uden tilladelse, det er et brud på fotografens (i det her tilfælde min) copyright. Du kan læse bekendtgørelse af lov om ophavsret lige her.

Når jeg finder et af mine billeder, brugt i en kommerciel sammenhæng (andre bloggere, instagrammere og privatpersoner får blot besked på at slette billederne), så forfølger jeg sagen – og sender den videre til Not-Allowed, som så sender en regning på mine vegne. Når ens billede bliver misbrugt kommercielt har man nemlig krav på kompensation.

Frisk fra indbakken. Billedet dalede sikkert ned fra himlen som det skete med Dannebrog i Estland i 1219. Nå, så der er ok - når I nu ikke lige selv havde et billede med det motiv den dag?!? 

En ting er at mine billeder bliver brugt uden min tilladelse, men der er meget mere i det end det. For det første, så gør det mig vred og ked af det at mit arbejde bliver stjålet og misbrugt. Jeg har lagt mit hjerteblod i alt materialet på den her blog. Jeg kan ikke bestride et arbejde pga sygdom, men jeg kan lige nøjagtig magte at holde liv i den her blog – eller også er det den der holder liv i mig. Bloggen er lige blevet 8 år – og det er blevet til 1758 indlæg med utallige billeder. Det er måltider jeg selv har lavet, købt, fotograferet og spist. Jeg har skrevet opskrifterne, handlet ind til dem, lavet dem, anrettet dem, stylet dem, fotograferet dem og efterbehandlet billederne (alt sammen med hvilepauser imellem) – så det er ikke kun at trykke på en knap at lave et godt billede.

Jeg ved fra flere af mine bloggerkollegaer, som f.eks Valdemarsro (som har fået over 200 billeder misbrugt), Foodfanatic og Maden i mit liv, at 'billedtyveri' er et omfattende problem. Valdemarsro har endda været hele vejen igennem en retsag, og vundet, sammen med Not-Allowed – og den sag skaber nu præcedens for de fremtidige sager for os bloggere. Det gælder både vores rettigheder og prissætningen af overtrædelserne.

En af de overtrædere, som jeg har en ret stor sag kørende med, kontaktede mig direkte og anklagede Morten for at 'samle tropperne' mod ham. Det var meget tæt på kunne ende i en injuriesag - for det er virkelig en grov beskyldning at komme med. Not-Allowed tager imod sager - men opsøger dem ikke selv. Men madbloggere taler sammen om den slags. Vi er efterhånden ret gode til at spotte hinandens billeder - og så står vi sammen!  

Ud over de 7 sager, der nu ryger i retten, har jeg haft en del andre sager med min bøfsandwich, som fik mig til at skrive det her første indlæg om ophavsret. I sidste weekend satte jeg mig så godt tilrette foran min computer og begyndte at kigge efter om mine billeder også blev brugt andre steder. 

Er du så færdig? Det var grotesk så mange af mine billeder der ligger derude. I løbet af weekenden kunne jeg sende ikke mindre end 25 nye sager til Not-Allowed….femogtyve….jeg fattes ord!

Mine billeder bliver brugt i stor stil på restauranters hjemmesider og menukort, på kroer og forsamlingshuses hjemmesider, man kan bestille mine retter hos diverse cateringfirmaer, købe mit smørrebrød hos flere smørrebrødsforretninger, man kan stemme på mit billede og deltage i en konkurrence hos en multinational fødevarevirksomhed, man kan møde op og spise min mad til særlige arrangementer (på cafeer, på restauranter, i klubber -og sågar i en sognegård?!?), man kan se mine grøntsager i flere webshops og flere landsdækkende medier – og man kan finde mine retter på flere kommuners hjemmesider, på div facebooksider og Instagram. Alt sammen mine originale billeder, brugt uden min tilladelse - til at reklamere for andres mad. Nogle har endda været så grotesk uforskammede at sætte deres egne vandmærker på.

Hvordan pokker kan man tillade sig at vise mad frem til køb/bestilling som man ikke selv har lavet? Det er jo LØGN. Falsk markedsføring, svindel og humbug!  

Det virker af og til som om overtræderne spekulere i overtrædelserne - så det er billigere for dem at betale for de overtrædelser der bliver opdaget, end at skaffe alt materialet lovligt til fuld pris først. 

Ender de her stykker smørrebrød mon på et menukort?

Ikke alene skader det min SEO, da billederne nu ikke længere rangeres som ’unikke’ af Google – mange var også lagt på Facebook og Instagram, hvilket betyder at overtræderen har overgivet brugsretten af mine billeder til begge platforme. Det er en svinestreg uden lige – og det er et brud på både Facebook og Instagrams regler. Når man opretter en konto, klikker man nemlig ja til kun at lægge materiale op som man selv har ophavsretten til. Nu må Facebook bruge mine billeder som de lyster – fordi en anden har givet dem lov. Er det fair? NEJ!

Mine principper byder mig at følge ALLE kommercielle overtrædelser til dørs. Og det giver desværre nogle knubs. Voksne menneske der bliver konfronteret med at ha’ gjort noget forkert, langer åbenbart ud. Og jeg skal love for at der bliver langet ud...

Det gør mig rigtig ked af det at mange af overtræderne kalder mig en opportunist, golddigger og grisk. Det er dem der har stjålet fra mig – og det er både min kreativitet, min tid og mine kreationer de har lukreret på. Det er jo det der er hele humlen – de har brugt mit materiale til at tjene penge til dem selv på. Det er på ingen måde ok. 

En af de grimme tilbagemeldinger, der virkelig ramte mig, kom fra en kok – som nægtede at fjerne mit billede fra hans restaurants hjemmeside. Han skrev at det var pissenemt at lave alle de klassiske retter og smække dem på en blog – og så bare læne sig tilbage og håbe på nogen nakkede billederne, så man kunne kræve udbetaling ved kasse 1. WTF???

Avocadoer er SÅ moderne - ender den her kreation måske på din lokale cafe's hjemmeside?

Jeg laver det jeg har lyst til at spise, har mod på at prøve af og som jeg syntes er spændende. Tanken om at lave særlige retter for at tækkes en bestemt slags læsere og 'billedtyve' er grotesk. Hvis det var hensigten havde jeg nok lavet den bøfsandwich for mange år siden - og ikke blogget i 5 år før jeg postede den første omgang ’boller i karry’. Bloggen har ikke engang en flæskestegssandwich (som ellers er en af 'billedtyvenes' favoritter). 

Aj, det bliver da ikke mere populært end bacon. Måske ender billedet her som blikfang i en webshop der handler med kød? Fun fact: jeg kører faktisk lige nu en sag mod en webshop der handler med kød, som har brugt et af mine billeder med bacon, dog ikke dette.

De store firmaer og medier fjerner straks billederne, undskylder og betaler det fulde krævede beløb – for de har haft masser af den slags sager og ved jo at der ikke er noget at gøre. En del mindre firmaer henvender sig og forhandler sig frem til et forlig (hvilket er den bedste løsning for alle parter). Dem er der 2 kategorier af. Den første er oprigtigt kede af det, fjerner straks billederne, undskylder og forhandler venligt, sagligt og respektfuldt. Og så er der den anden kategori. Ih, guder altså. Her er der en helt anden attitude. Her påberåbes gerne alle 10 ’gode’ grunde til overtrædelsen, en nødtvungen halvhjertet undskyldning og en generel ’kan den sag ikke bare droppes’ holdning. Enten er deres udspil til forlig latterligt lavt eller de forsøger at nedgøre billedets motiv – og/eller mig som person.

Frisk fra indbakken. Billedet var redigeret (ændring af et værk takseres 100% oveni kompensationen for brud på copyrighten) og brugt 2 steder på en større sjællandsk kommunes hjemmeside. Deres forslag til forlig var 10% af den krævede kompensation. Det blev et 'nej tak' herfra!  

I går blev jeg ringet op af en mand 'der godt lige ville tale med mig' og ønskede at forhandle et forlig i telefonen – og jeg blev noget overrumplet af hans tone og ordbrug. Det viste sig at hans kones firma havde lavet hjemmesiden for det cateringfirma, som havde brugt et af mine billeder, hele 3 steder - og ejeren af cateringfirmaet havde straks sendt regningen videre. Jeg bad ham flere gange rette henvendelse til Not-Allowed ved at svare på den mail han havde modtaget. Det faldt ham for brystet og hans afsluttende ord var: ”så skal det være på den hårde måde”. (Note to self: sig fremover ved personlige opringning ang sager om ophavsret: "Jeg må bede dig rette kontakt til Morten Kristensen fra Not-Allowed, ved at svare på den mail du har modtaget fra ham" - og læg røret på). Ham her henvendte sig efterfølgende til Not-Allowed og var ret så uhøflig - og foreslog et forlig på 10% af det krævede, hvilket jeg naturligvis straks afslog. Jeg tror ikke der kan findes en tålelig løsning, så den sag ender nok også med en stævning. Hmm, et firma der lever af at lave hjemmesider - og ikke kender loven om ophavsret. Something smells fishy... 

Den her lugtede til gengæld ikke fishy - men friskt af hav. En kødfuld Limfjordsøsters med brokkolistængler og urter, som jeg indtog på Noma sidst i januar. Måske ender billedet her i et webmagasin?

Og så er der dem som fjerner billederne, men ikke kontakter os for at indgå forlig – og dem som hverken fjerner billederne eller reagerer på gentagne henvendelser. Begge dele resulterer i en stævning.

Der er også sager, som er direkte underlige. Og en smule overnaturlige.

Fra arkivet. Nøj, jeg har åbenbart magiske fingre - og evnen til at se billeder der ikke engang er lagt online. Wow. En tryllekunstner afslører normalt ikke sine tricks - men lige det her vil jeg gerne dele med hele verden. Du skal bruge: en pakke stegemargarine, en elefantfod og en svensknøgle...nej, det er gas. Det kræver blot et tastatur og en browser.  Ser du - Chrome har sådan en indbygget søgefunktion. Når man højreklikker på et af sine billeder og vælger 'Søg efter billeder på Google' - så dukker der de versioner op af billedet der findes på nettet. Og her poppede mit billede så op, hvilket jeg dokumenterede med et screenshot. Som du kan se, blev min bevisførelse stemplet som 'alternative fakta' - og det endda længe før Donald Trumps rådgiver Kellyanne Conway opfandt begrebet. Billedet forsvandt på mystisk vis fra nettet, meget kort tid efter mailen med screenshot og link til overtrædelsen blev sendt. *Puf* som ved magi...

Som før nævnt så er den her blog en rigtig vigtig bestanddel af mit liv. Jeg har gjort den til mit ’job’. Og som pensionist må jeg jo godt tjene nogle penge ved siden af - for på den måde at kunne få det hele til at løbe rundt. Det gør jeg bla ved at sælge opskrifter, billeder og sponsorerede indlæg – samt at ha’ reklamer på bloggen. Jeg har forregistreret mig for det beløb jeg gennemsnitligt tjener på et år, så jeg ikke løbende skal gemme penge til skat, men kan bruge dem eller spare dem op. Uden den ekstra indtjening ville det være meget svært at overleve. Så ja, jeg lever af at blogge...

Men nu ser det pludselig anderledes ud. For nu kommer der lidt flere penge i kassen i en periode - men dog ikke over grænsen for hvad jeg må ha' af skattepligtig indkomst ved siden af pensionen. Det er en trist måde at tjene penge på, det må jeg indrømme. Jeg ville meget hellere sælge noget jeg havde lavet og var stolt af – end kompenseres for noget andre har 'stjålet' fra mig. Jeg har talt med SKAT og fået styr på beskatningen – og talt med Udbetaling Danmark i forhold til min pension – og dem begge om muligheden for nye anonyme anmeldelser. Det gælder om at ha’ helt rene linjer, så der ikke kan sættes en finger på noget som helst. For der er stadig folk der tror jeg snyder og bedrager – eller som bare vil chikanere mig. Det er spild af både min, SKATs og Kommunens Kontrolgruppes tid….hmm, eller har Udbetaling Danmark også overtaget den tjans? Nå, men hvor om alting er – så har jeg et fint regnskab og en konto til at gemme penge til SKAT (det skattepligtige vederlag skal opgives som b-indkomst inden udgangen på indeværende skatteår) – og gemme penge til Not-Allowed, som tager 35% af de udbetalte beløb. Og det er virkelig hver en krone værd at lade en anden tage sig af papirarbejdet – og den direkte kontakt med overtræderne. 

En anden ’sjov’ ting er at overtrædernes sympatisører kommer ud af busken når de hører om sagerne – og det medfører f.eks ’venlige’ mails, uforskammede kommentarer på bloggens Facebookside og kommentarer som den her på bloggen:

Kommentaren er lagt på et 6 år gammelt indlæg, der indeholder et billede, som der lige nu køres 2 rettighedesager med. Orv, der blev jeg lige sat på plads….eller noget….

Bliver dine billeder brugt/misbrugt i kommerciel sammenhæng, så skriv til Morten Kristensen på info@not-allowed.dk – medsend dokumentation i form at et screenshot (adressefeltet skal være synligt), link til overtrædelsen og link til din original. 

"Tag dine egne billeder, eller betal for andres"

Ender mine hjemmelavede ramen måske på menukortet hos den der lille asiatiske biks på hjørnet?

De tider er forbi, hvor man kan påberåbe sig uvidenhed om ophavsret. Google gør dig endda opmærksom på at 'billedet kan være beskyttet af ophavsretsloven' (der findes nemlig også billeder, som man gerne må bruge) og du kan altid se hvor billederne stammer fra. Her på bloggen, er der i højre side en boks der informerer om min copyright. Den burde ikke være nødvendig, da mit materiale automatisk er omfatte loven om ophavsret. Men jeg syntes det er god stil at oplyse om den - og det er tydeligvis nødvendigt. 

Se, grønt på hvidt - nix pille!

Hvis du vil tilkendegive din mening i kommentarfeltet – så husk lige god takt og tone. 

Med venlig hilsen
Malou

Opdateret d. 26/2:

Det vælter ind med mails og private beskeder, fra folk der vil vide hvad der er for steder der har brugt mine billeder, så de kan undgå at støtte dem. Men det oplyser jeg altså ikke, af den simple grund at de har misbrugt noget af mit - og det er derfor en sag mellem dem og jeg (well, og så selvfølgelig Not-Allowed). Da jeg selv er faguddannet gastronom, er de jo en slags kollegaer. Og det at de er nogle fæhoveder, der ikke respekterer min ophavsret, siger jo ikke noget om deres evner til at lave mad (bare ikke den på billederne). På de sociale medier kan den slags sager hurtigt udløse en regulær shitstorm - og jeg er ikke ude på at ødelægge nogens forretning eller omsætning. Jeg vil bare ha' oprejsning + kompensation for det misbrug jeg har været udsat for og den tort jeg har lidt. Og takket været Not-Allowed får jeg nu hjælp til at få det. 

Crock-Pot kylling alla Milanese med umbriske linser...

Jeg er pjattet med alt-i-et måltider - specielt dem der kræver kort forberedelse, lang tilberedningstid og endeløs nydelse. Og sådan en ret får du her i dag. Der er skævet til en helt klassisk Osso Buco, men oksen er skiftet ud med kylling og der er faldet et par frække ekstra tilføjelser i gryden.

Det tager ikke langt tid at få snittet nogle grøntsager og gjort en kylling klar - men det tager så til gengæld 8-9 timer før den færdige ret kan komme på bordet. Timing er key...*host*

Man siger at dovne piger syer med lang tråd. Det kan nemt omsættes til foodie-sprog: "doven madblogger pakker sit udstyr ind i film, så det ikke bliver støvet og skal vaskes af inden brug". Lidt smart, ikke? Overvejer dog at få fremstillet et overtræk, som jeg har til min ismaskine.

Nå, men der skal jo noget fyld i den der Crock-Pot...

Først den klassiske treenighed: gulerod, bladselleri og løg (+ hvidløg) - og så nytilføjelsen: fennikel.

Fennikel, gulerod og selleri skæres i grove chunks. Brug de mængder der passer til dit aggregats størrelse - og smid dem i.

Og så er det ved at være tid til at overveje hvad der ellers skal i. Jeg endevendte skuffer og skabe - så jeg slap for at handle (er jo doven madblogger, iggå?).

Der skal oprindeligt tomat til - både flåede og koncentrat. Æh, det havde jeg så ikke. Løsningen blev et glas øko-pastasauce, tomatpulver og semi-soltørrede tomater (hjembragt fra Eataly i Torino - hvor jeg også købte de umbriske linser). Laurbær er selvskrevet, men når jeg nu havde fingrene i frisk fennikel, ville jeg gerne spille endnu mere op til dans på anis-siden. Så jeg hev fat i tørrede bronzefennikelfrø - og et letrøget salt, ligeledes med broncefennikel. De grillede røde pebre, yderst til venstre, røg retur på køl - da jeg var bange for at smagen ville blive for dominerende.

Løg i grove både, hvidløg i skiver, laurbær og fennikelfrø - som straks kom ned til de andre snittede grønne sager.

Og så til linserne. De er i mellemstørrelse, lyse - og nøje udvalgt til formålet. De store grønne linser (melede sataner) skulle (efter min mening) sættes på en færge ud af den her verden, de små sorte vil give retten en uappetittelig farve og de røde afskallede vil koge helt ud. So there: umbriske lyse linser er the shizzel. Nogen vil nok gispe efter vejret og mumle helligbrøde ved tanken om at tilsætte linser til en Osso Buco-ish ret - men det virker så godt, at jeg skal prøve det i originalen også. 1½ dl røg ned til grøntsagerne.

Tomatsaucen blev hældt på, der blev drysset med tomatpulver og tilsat ½ pose tomater og ca 1 spsk Herbamare urtebouillonpasta. Der røg også lige ca 3 dl vand ved. Og så var der noget med en fugl....

Det bedste valg af kylling fra et supermarked herhjemme er en 'Label Rouge' certificeret fugl fra Pyrenæerne. Den har levet et godt langt liv og er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Den fås i Føtex som Princip og i Netto som Gourmet Kylling fra Løgismose. Same bird, different wrapping. Sådan en basse koster lige under 100 kr - som er langt over smertegrænsen for mange. Men helt ærligt, det er en rigtig fin pris for så meget mad der har levet et tåleligt liv. Og her kommer så det vigtigste argument for mig: den smager af kylling, ikke af vand. 

Kyllingen skulle masseres ind i smag - både over og under skindet (på trods af at skulle af efter tilberedning - men bare rolig, smagen siver ind i kødet alligevel). Det blev til en let rub af knuste fennikelfrø, det letrøgede salt og masser af friskkværnet sort peber. 

Skindet blev forsigtigt løsnet med fingrene og rubben fordelt over/under. En dusk persille i måsen på kræet - og så blev den lagt til rette som en anden prinsesse.

Efter 9 timer på LOW var der en liflig duft i hele lejligheden. Og så var det tid til at inspicere indholdet....

Fuglen blev hevet op - og befriet for skind og ben. 

Og så var der resten. Det man skal huske med en Crock-Pot er, at der ikke er noget væsketab under tilberedningen. Som i INTET. Det betyder at sammenkogte retter kan være meget tynde. Men så kan man med fordel fjerne lidt af væsken undervejs eller jævne bagefter - f.eks med røde linser. Jeg valgte dog en anden model. Efter at ha' smagt til med lidt æblecidereddike, et par dråber agavesirup og et ekstra skud salt, hev jeg fat i en hulske og fiskede alt fyldet op.

Åh, altså.....ene lækre sager. Jeg hældte resten af væsken over i en gryde og tilsatte kyllingens skind og ben. Det blev tilsat en smule mere vand - og fik så lov at simre nogle timer. Planen er at det skal ende som en Stop Spild Af Mad suppe en af dagene.

Til en rigtig Osso Buco er gramolata (citronskal, hvidløg og persille) et must! Efter at ha' pillet så godt og grundigt, ved forelægget på selve retten, kunne jeg også godt improvisere lidt her. Den traditionelle citron blev derfor udskiftet med en blanding af appelsin og lime.

Parfumeret, aromatisk og tæskelækkert. En passende mængde fyld blev vendt med kylling, skåret i mundrette bidder, og fik det sidste drys. Og så var der ENDELIG mad.

Som så mange andre simre-retter og comfort food, er det ikke visuelt prangende - men til gengæld er smagen gudeskøn. Jeg skovlede den her portion ind i store skefulde og frydede mig derved. Og der er rester + suppe til mange dage endnu. Ja tak - maksimalt udbytte for minimal indsats.

Suppen følger i et senere indlæg. 

----------------------------------------------------------------------------------------------

Fancy Cheesecake al'a Cofoco - redigeret på Picmonkey.com 

I går fyldte bloggen 7 år. Det er blevet til 1642 indlæg - med tilsammen 7.760.195 sidevisninger. Det må jo betyde at jeg har gjort noget rigtigt. Jeg er SÅ glad og taknemmelig over at jeg genfandt glæden ved både maden og bloggen - og ikke kastede håndklædet i ringen. Tusind tak fordi I stadig gider at kigge forbi og læse med ♥