Fiskelagkage med tunmousse, røget laks og rejer...

Pynte-Sisse har fået lov til at lave en lille ekstra ting her til påske. Den Store Påskefrokost, for kærestens familie, skulle ha' været afholdt af mig - og indeholdt en stor fiskelagkage til forret, lammekøllle til hovedret og hjemmelavet regnbueis (vanilje, chokolade og passion) til dessert. Og så stod jeg pludselig der, med idéer på lager - som jeg havde meget svært ved at brænde inde med. Nå, men så måtte jeg jo skrue mængderne lidt ned, og nøjes lave en fiskelagkage til 2 personer: 

Selv om den er lille, har den fået hele armen med pynten. Jeg kunne simpelthen ikke lade være. Man kan pynte den så lidt, eller som meget som man har lyst til - kun fantasien sætter grænser.

Fyldet skulle være tunmousse, af den luftige slags. Og det skulle være med god tun. Jeg havde det bedste på markedet, på lager - som faktisk var for godt til at bruge til mousse.....men når det nu skulle være lidt, men godt, gik det lige akkurat an.

Linefanget skibjack-tun fra Atlanterhavet, i portugisisk økologisk olivenolie, fra Grøndals. Jeg købte 2 dåser på Food Festival sidste år, og havde gemt dem til en særlig lejlighed. Det er de fineste fileter. Den ene dåse røg til en lille fiskefrokost, for nogle dage siden, så jeg måtte skaffe lidt mere - og fandt en brugbar dåse i Føtex. Næste gang jeg skal lave tunmousse, vil jeg købe en større dåse 'plukfisk' fra Grøndals i stedet for. 

Jeg har brugt min egen opskrift på tunmousse - men med lidt andre mængder og mindre fyld. Der blev ikke taget billeder undervejs, men du kan få mængderne her - som passer til den her lille fiskelagkage + en lille tunmousse ved siden af.

2 dåser tun
1 dl skyr/cremefraiche
2 + 2 tsk kapers
2 tsk fuldkornsennep
2-3 spsk citronsaft
En god tot frisk dild
Salt
Friskkværnet sort peber
4-5 blade husblas
1½-2 dl fløde

Tunen drænes og kapers klemmes fri for eddike. Husblassen lægges i blød i koldt vand. Tun, 2 tsk kapers og skyr/cremefraiche, blendes så fint som man ønsker. Dilden skylles og hakkes, sammen med de sidste kapers, og tilsættes tunmassen, sammen med sennep, citronsaft, salt og peber. Den må godt være ret sur og salt, for fløden sluger meget af smagen. Husblassen kommes i en lille skål, med det vand der hænger ved - og smeltes over vandbad eller på 5 sekunder i mikroovnen. Rør den smeltede husblas i tunblandingen og sæt dem på køl i ca 15 min. Pisk derefter fløden til blødt skum og vend i - og så er tunmoussen klar til at komme i form, skål eller fiskelagkage.

Den oprindelige plan, havde været, at bage et rundt brød i en lille springform og flække i 'lagkagebunde'. Men uden form og gær, var det en umulighed. Jeg havde dog set, at man blot kunne skære toastbrød til, så det passede, så det ville jeg gøre i stedet for. Men den plan blev dog udvidet, da jeg fik øje på 2 afstødte burgerboller, der lå og gloede på køkkenbordet.

Et par dage i forvejen, havde jeg nemlig lavet lammeburgere med feta-tzatziki og olivensalsa - og havde derefter glemt alt om bollerne. De var blevet for tørre til at spise - men i bedste Stop Spild Af Mad stil, kunne de nu komme til ære og værdighed igen. 

I mangel af en lille springform, måtte jeg lave min egen til at samle fiskelagkagen i. Jeg lagde bollerne ovenpå hinanden og lavede en form af kage-folie omkring dem. Den blev sat sammen med lidt tape, på ydersiden.

Forsigtigt blev de 2 boller, skåret til 3 brugbare bunde, hvilket gjorde at jeg kunne droppe toastbrødet helt. De pivtørre bunde, tog straks tørstigt imod tunmoussen. Den samlede fiskelagkage, blev pakket grundigt ind i film og sat på køl natten over.

Dagen efter blev den taget ud - og pynten gjort klar. Jeg havde investeret i 200 g long sliced laks, her til påske, hvilket passede perfekt til formålet. Drømmen var en smuk lakserose på toppen. Jeg kogte et par æg, for at lave lidt pynt - og fandt rejer, lakserogn, agurk, små tomater og krydderurter frem. Der var ikke nogen fast plan for pyntningen, så jeg besluttede mig for at lege med et par forskellige elementer.

Og så skulle der laves en tyk hvid creme, til at smøre fiskelagkagen op med. Jeg havde flødeost og skyr - og en rest feta, fra lammeburgeren, på lager. Igen lavede jeg nok, til både lagkagen og selve tunmoussen.

150 g flødeost
50 g skyr
50 g cremet feta (her Puck)

De 3 ting blev vejet af og blendet sammen *wroom wroom* med en stavblender - og fyldt i en engangssprøjtepose, som jeg heldigvis havde liggende.

Den lille fiskelagkage blev befriet fra sin plastform - og fik sprøjtet en passende mængde creme ud over sig, som blev fordelt jævnt med en kniv. Det behøver ikke være så nøjagtigt, da det skal dækkes af pynt. Jeg lagde ud med at komme en masse halve agurkeskiver på, som jeg havde skåret meget tyndt på en mandolin.

Skiverne blev sat forsigtigt fast i cremen. Og så var det jeg fik den ide, at skrotte rosen på toppen, til fordel for en helt anden slags topping - og laks på siden i stedet. 

Små halve tomatskiver fulgte - samt en sirlig ring af rejer, som var duppet tørre i køkkenpapir. Det er vigtigt at pynten ikke er for fugtig, for så vil den få cremen til at løbe.

Den fine laks, blev skåret til, og sat på som bånd. Toppen blev fyldt ud med lakserogn - og der blev sat lidt dutter af cremen på. De blev desværre for store og uformelige, men uden tyl eller tålmodighed, måtte det være sådan. Løsningen blev at kamuflere dem lidt med noget kørvel.

Den (næsten) færdigpyntede fiskelagkage.

Jeg syntes den var rigtig fin af et første forsøg, med begrænset udstyr til rådighed. Pynte-Sisse havde dog lige et par ekstra ting i ærmet, da det nu var påske....

For nogle år siden, forelskede jeg mig i de her små punkerkyllinger hos Fru Spinat. Sådan en måtte jeg lave til toppen!

Jeg kogte æggene ca 10 minutter. Et blev skåret til i bunden, så det kunne stå og fik skæret toppen af. Blommen blev forsigtig skrabt ud og most med lidt af ostecremen + et nip gurkemeje. Fyldet kom retur i ægget og fik øjne af 2 sorte peberkorn. En lille hanekam og næb, blev skåret af en skive gulerod og monteret forsigtigt. 

Og så var den lille søde punker klar til at komme på toppen - og gøre fiskelagkagen til påskebordets festlige indslag, for børn og barnlige sjæle. Når jeg engang får mulighed for at lave en fiskelagkage i stor størrelse, skal der sidde kyllinger hele vejen rundt i kanten. Uh, eller også skal de laves af vagtelæg....

Den sidste, og blivende ting, der skulle laves - var et halvt æg, fyldt med lakserogn. Jeg skar det ud, så det fik takker.

Og så var der endelig mad. Jeg kaldte på Den Høje Mand, som gjorde store øjne - og forventningsfuldt satte sig til bordet.

Den var forbavsende nem at skære. Jeg var en smule skuffet over snittet - for man kunne knapt skelne lagene fra hinanden. Tunmousse har jo ikke den mest festlige farve. Der skulle nok ha' været flere urter, rød rogn eller et eller andet i, som kunne få farven til at poppe lidt. En lyserød laksemousse ville også være et glimrende alternativ.

Billedet af selve stykket, blev desværre en smule overbelyst. 

Hele den lille fiskelagkage forsvandt som dug for solen, med et par kølige glas rosé til. Skulle hilse fra kæresten og sige, at den smagte fremragende - og at den gerne måtte blive lavet igen. Han var specielt glad for tunmoussen og ville gerne ha' haft mere af den. Hvad han ikke vidste, på det tidspunkt, var at der var blevet lavet en separat tunmousse også - så det måtte jeg straks fortælle, så han kunne glæde sig til den. Og den vil jeg gå ud og pynte nu - og lur mig, om der ikke kommer en lakserose i spil.

Fortsat god påske, til dig der kommer her forbi. Velbekomme!

Hjælp mit stjerneskud til tops...

Tusind tak til alle der stemte på mig til 'DM i hverdagsmad'. Jeg er nu videre med mine små sprøde tundeller. Der er endnu en af mine retter med i en anden kategori, men den bliver først sat til afstemning senere. I mellemtiden deltager jeg så i en anden konkurrence - denne gang er der sild og snaps på spil. 

Frokostbogen har i samarbejde med Linje Akvavit en fotokonkurrence kørende på Facebook hvor man kan vinde både sild og snaps til sin julefrokost. Og da kagedåsernes årlige juletamtam nærmer sig med hastige skridt - ja, så har jeg valgt at deltage.

Jeg deltager med mit luksus stjerneskud - og vil blive meget glad hvis du vil kaste en stemme efter det ved at følge linket HER. Af en eller anden grund er det ikke på forsiden - men hvis du klikker i end lille runde knap hvor der står 'flest stemmer' er det der.

Bær over med mig, stem hvis du har lyst - og har du ikke er det helt ok. Der er ingen der skal føle sig presset til noget. Har fået et par trælse kommentarer om at det er irriterende at jeg tigger stemmer hele tiden og ikke bare skriver om mad. Og hvis man syntes det, så skal man naturligvis ikke stemme.

Kræfterne er meget små her, så det bliver desværre ikke til så meget mad. Weekenden har været helt fantastisk hyggelig, men har kostet rigtig mange kræfter. Nu ligger jeg på langs og prøver at komme til hægterne. Er ellers inviteret til bogudgivelse på Kong Hans og til italiensk middag i København i den nærmeste fremtid - men har været fornuftig og sagt pænt nej tak. Jeg må til at acceptere at helbredet er vigtigst og så må det sjove komme i anden række. Det var været SÅ svært - for jeg ville jo ikke gå glip af noget. 
 
Og nu kalder dynen, en varm kat og en ditto kop te på mig.

 

Salat Nicoise a'la Klidmoster...

Puha, den her varme smadrer lysten til varm mad. Der skal lette anretninger og salater til. I går lavede jeg den her Nicoise til aften - og pimpede den efter alle kunstens regler.

Det var bare lige hvad jeg havde lyst til - let, godt og sprængfyldt med spændende smage. Jeg må indrømme at salaten var gået lidt i glemmebogen - men i søndags genopdagede jeg den:

Der var jeg nemlig på Århus Folkekøkken til foredrag med Selina Juul, stifteren af Stop Spild af Mad (der kommer et selvstændigt indlæg om foredraget senere). Jeg mødtes med 2 andre madbloggere og Gourmet Giraffer, Britt og Lotte, så vi kunne spise frokost sammen inden foredraget. Og der på menukortet var der en Nicoise med: kartofler, grønne bønner, tomater, løg, oliven, æg, tunfisk, ansjos, vinaigrette med lidt sennep og milde krydderurter til 72 kr. Den nuppede jeg og nød i fulde drag. Og den fik mig til at mindes mange gode måltider i barndommens Frankrig.

Salat Nicoise er en salat der deler vandene meget. Tun eller ej? - og i så fald frisk eller fra dåse? Kartofler eller ej? Grønne bønner eller ej? Og hvad er der lige med de der ansjoser? Mange har en mening om hvad den ægte version er. Heyraud, forfatteren til La Cuisine à Niceen skrev i 1903 "at den ægte salat med det navn, skulle indeholde artiskokhjerter i kvarte, rå peberfrugt, tomater, sorte oliven og ansjosfiletter - hvorimod Escoffier dikterer, i hans Le Guide Culinaire: bønner, kartofler, tomater og ansjoser. Ikke et ord om tun nogen steder. Men opskrifter ændrer sig med tiden - og der findes nu et utal af varianter. Brug de ingredienser du kan lide - det er jo trods alt det der er vigtigst: smagen!

Min version startede som et Stop Spild Af Mad projekt og udviklede sig derfra.

Jeg havde nemlig en bakke vagtelæg som skulle bruges. De var indkøbt til Restaurant Day - men den dag har jeg simpelthen flyttet til sidst i september. DMI spår om hedebølge med op til 30 grader både på lørdag og søndag - og tanken om et middagsselskab med 4 retter i den varme var slet ikke til at bære. Heldigvis var jeg ikke kommet så langt i mine indkøb, men de her æg + 500 g mascarpone skal omsættes i ugen der kommer. *Suk* så bliver jeg jo desværre nødt til at lave en tiramisu eller 2 også. Trist, ikke?

Jeg valgte at koge 8 vagtelæg til salaten. Det er en god ide at tage dem ud og lade dem temperere inden kogningen. Æggene koges smilende i 2 minutter og 30 sekunder og køles straks ned i isvand.

Min dressing blev også en sennepsvinaigrette - rørt af lidt dijon, hvidvinseddike og verdens bedste olivenolie.

Den blev smagt til med salt, peber og 2 dråber agavesirup.

Ansjoser havde jeg ikke, men jeg havde den her dåse røgede muslinger.

Mums, letrøgede og meget delikate i smagen.

Tunen var en dåse af den gode i olivenolie - MSC mærket.

Det er virkelig noget godt dåsetun. Det er lidt dyrere, men så slipper man for det der plukfisk de fleste billige dåser indeholder.

Flotte reelle stykker. I et hjem med 3 katte er det bare meget svært at kunne ha' det for sig selv - så der endte ikke med at blive ret meget til salaten.

Grønne bønner havde jeg fra ugens kasse - så de var selvskrevne. De blev dampede i 30 sekunder i det vand jeg derefter kogte æggene i. Tomaterne er de små perletomater som koster en formue og jeg kun køber fordi de er Så nuttede. Lidt skalotteløg giver bid og knas, så det skulle også med.

Og så er samlesættet ved at være klart. Bønnerne blev flækket på langs, det syntes jeg ser fedt ud. Nice-oliven havde jeg ikke, men derimod små taggiasca-oliven fra Ligurien - så længe det er små oliven med sten går det an. Sorte udstenede oliven er for det meste fæle - og konserverede med jernsulfat. For at få lidt mere fyld fandt jeg nogle flåede røde pebre på frost og snittede i strimler. Og som lidt ekstra sød/syrligt - 1 spsk ramsløgskapers.

Salaten var sgu bare sådan en blandet pose fra Føtex. Men se, det er jo en FRANSK blanding. Den kostede 10 kr og skulle ikke engang skylles *Snup*.

Bunden af mit serveringsfad blev dækket med salatblandingen og fik et drizzle med sennepsvinaigretten.

Og så kom de grønne bønner på. Ser det ikke fedt ud at de er flækkede?

De afdryppede muslinger, løg, peberfrugt, tomaterne og tunen blev fordelt ud over.

Og til sidst oliven, de pillede halverede vagtelæg og ramsløgskapers.

Mine fine smilende vagtelæg var dog i mellemtiden blevet mere faste - for jeg kom lige til at snakke en time i telefon inden jeg skulle anrette. Ups. Tak for snakken Marie - glæder mig til vi ses lige om lidt.

Billedet af hele anretningen kiksede desværre, det gik lidt stærkt.

Meget mere af det gode.

Man kan servere brød til - men det er ikke nødvendigt.

Jeg fik en stor kold øl til i stedet for.

Og jeg spiste op - hver en bid. Det var det pureste guf!

De sidste vagtelæg har jeg spist til morgenmad i dag:

Stegt til bittesmå spejlæg. Aww, så yndige.

Jeg havde en enlig baconpølse liggende i fryseren - den tøede jeg op, flåede, skar i skiver og stegte til. Og ja, da billedet var taget tog jeg den store flaske med økologisk Heinz ud og gav anretningen et ketchupbad. Oh yes...

Nu vil jeg smøre mig ind i faktor 500 og cykle ind på torvet på jagt efter små drueagurker til at sylte hele. Og så vil jeg tage hjem og sylte de 7 kg store der står og trækker i saltlage i køleskabet. Det er altid noget at gøre for en husmoder!

God solskinsdag til alle der kommer her forbi ☺

Pausefisk...

Æh, ville ha' blogget om min udgave af den gamle traver Stjerneskud i går - men tiden løb fra mig. Intentionen var at servere kl 16:00, men jeg havde ikke lige taget i korpus i ed, så den blev faktisk 23:00 før maden stod på bordet.

Det bliver kun til et billede nu - men opskriften skal nok følge. Jeg kan røbe så meget som at det er en opdateret udgave med bla 3 slags kål. Ja, du læste rigtigt - jeg skrev kål. Min kæreste spiste med og var mildest talt henrykt - og så ved man at det er et pletskud.....selv om det var et stjerneskud.

Nu vil jeg tørre mit hår og gå ned på parkeringspladsen. Karen Helen kommer og henter mig om lidt - vi skal på roadtrip tværs over Jylland til Henne Kirkeby Kro, hvor der venter en herlig frokost.

God lørdag til alle der kommer her forbi ☺

Tunmousse som hjemme i 80'erne...

I går bloggede jeg om en lækker tunmousse. Da jeg lavede den blev det til 2 meget forskellige anretninger - en simpel quenelle og denne farverige hilsen til 80'erne.

Ok, helt autentisk er det ikke - men jeg brugte det jeg havde i huset. Kunne godt ha' brugt både icebergsalat, dild, rejer og kaviar. Men de vigtigste detaljer er på plads: lyserød dressing, citronspringere og ristet brød. Nå ja, og ikke mindre vigtigt: NFG - non-functional garnish. Det er pynt af den slags som ikke tjener andet formål at se pænt ud. Det er normalt ikke noget man gør så meget i på en tallerkenanretning, men på fadserveringer. Her skulle der dog lidt gang i gaden.

Tunmoussen var sat i en ramekin foret med film - så den var lige til at vende ud på en tallerken.

Da filmen var fjernet blev moussen glattet let med en skarp, varmet kniv. Det er ikke nødvendigt at glatte den, men det bliver pænere.

Moussen blev toppet med 2 citronspringere - eller citronryttere om man vil. Det er 2 skiver skåret skråt af en citron, befriet for evt kerner, skåret med et lille snit og vredet i modsatte retninger.

Bladselleri blev skåret i tynde skiver og lagt rundt om som en slags blondekant. Toppen blev pyntet med lidt fintsnittet forårsløg og en 'hanefod' af tomat.

Og så til min NFG: agurkeblomster.

Et stykke agurk på ca 10 cm blev skåret med lange dybe snit i trekanter hele vejen rund. Agurken blev derefter forsigtigt hevet fra hinanden.

Det giver 2 fine 'tulipaner'. Den ene fik skåret lidt af bunden så de ikke var lige høje. De var nu klar til at bruge som pynt. Jeg ville dog godt lige tage dem et skridt videre - og komme en cherrytomat i hver.

For at tomaterne skulle lige stabilt mede i agurkeblomsterne gravede jeg en lille hulning med et parisiennejern.

Så kunne derfor nemt glides en cherrytomat ned i hver blomst. Jeg havde både gule og røde fra ugens måltidskasse. Ih, så fint.

Brødet var et købt Palermostykke fra Føtex som blev skåret i skiver og ristet på brødristeren.

Og så manglede der kun den lyserøde dressing:

2 dele skyr og 1 del mayonnaise blev rørt sammen og smagt til med ketchup, French's sennep, salt og peber. Den fik lige et par dråber æbleeddike og et drys paprika også.

Det giver en sødlig, pikant dressing, som passer ganske fint til tun.

Dressingen blev hældt op i et lille shot-glas og drysset med paprika. Og så var det med at anrette tallerkenen.

Jeg spiste hele anretningen til frokost - incl pynten. For selv om det kun var til glæde for øjet, kunne min Stop Spild Af Mad mission ikke helt kombineres med at det bare skulle smides ud.

Så hvad enten du er til det simple eller det pyntede - tunmousse kan det hele. Og uha hvor smagte det godt. Jeg vil gerne byde tunmoussen velkommen tilbage på mit spisekort - og der er lige et par idéer i den forbindelse der skal afprøves. Men mere om det når jeg kommer så langt.

Har du en særlig måde at lave og anrette tunmousse på?