Svesketrifli a'la mormor...

Her kommer en rigtig retro-dessert fra mormors tid - eller en efterret, som det hed dengang, der hvor jeg kommer fra. Svesker er lidt en glemt frugt, af mange, hvilket er synd. Visuelt, lader den sig meget tilbage at ønske, men smagen...åh, smagen. Jeg ELSKER svesker, i alle afskygninger - og særligt som trifli. Og her får du min version:

Det er en laber sag i lag, med sveskegrød, portvinstænkede makroner og blød vaniljeprikket flødecreme - og en god portion nostalgi.

Først lidt om sveskegrøden. Den blev oprindeligt sat på morgenmadsmenuen, af...æh, praktiske årsager. Sikkerhedskarantænen har nemlig budt på for meget stivelse og for få grove kostfibre, hvilket havde gjort maven en kende træg. Der måtte svesker til. Jeg besluttede mig derfor for, at koge en stor portion, så der var til et par dage. 

Det er en fordel at sætte sveskerne i blød, dagen før. Men helt ærligt, husker man det, når trangen pludselig melder sig? Jeg koger dem derfor med det samme - bare på en lidt anden måde.

Sveskegrød:

300 g svesker (stenfri)
9 dl vand
4 spsk rørsukker (her Sukrin Gold)
Revet skal af ½ citron
Lidt majsstivelse

Kom svesker og vand i en gryde - og lad dem simre i ca 15 minutter. Tag gryden af varmen og lad dem trække ca en halv time. Varm dem op igen, uden låg, og lad dem koge godt møre (ca 20 min), sammen med sukker og citronskal. Stik en stavblender i gryden og giv blandingen et par *wroom wroom* - så du har en rustik grød. Jævn med en smule majsstivelse og køl grøden helt ned. 

Den afkølede grød gjorde lykke (og gavn), med lidt mælk, en sjat fløde og lidt hakkede ristede nødder. Jeg bød kæresten, som takkede pænt nej. Svesker var ikke noget, han havde noget forhold til. Det udløste naturligvis en flom af ord fra mig, om mit tilhørsforhold til de sorte lækkerbiskner - og da jeg nåede til at synge svesketrifliens prise.....tilkendegav han, at det lød som noget, han godt kunne tænke sig at smage. Jeg ofrede derfor straks min kære grød, så der kunne laves trifli i stedet - og bad ham at skaffe mig, de påkrævede makroner. Det tog ikke lang tid, før de var i hus.

Hjemmebagte marcipanmakroner ville ha' været guddommelige til, men kræfterne var begrænsede den dag. Af sammen grund, blev det en vaniljecreme fra pose. Portvinen var til overs, fra en omgang and i portvin (opskriften rammer bloggen på et tidspunkt) - og var lige det, der skulle sætte prikken over i'et. 

Den afkølede vaniljecreme, blev vendt med lidt letpisket fløde - og jeg huskede at tage lidt ren skum fra, til toppen. 

Triflien blev lagt sammen, med grød i bunden - og ovenpå, et lag groftknuste makroner, som blev stænket med portvin - og dernæst et lag vaniljeflødecreme. Det blev gentaget og afsluttet med en tyndt lag grød + en klat flødeskum og en makron som pynt. Den fik lov at trække et par timer på køl, inden servering.

Jeg lavede 2 - og den ene blev sat på køl, til dagen efter. Og det var et held - for Morten syntes, det var noget af det bedste dessert, han nogensinde havde fået. 

Dagen efter, blev den til dele-dessert foran Masterchef. Og jeg har fået en venlig henstilling om, at der ikke behøver at gå forfærdelig længe, før vi skal ha' det igen.

Og så er det jeg tænker - den skal da laves som is-sandwich. Vanilje/sveskeis mellem 2 sprøde marcipankiks og et godt glas portvin til. Jeg tror på konceptet!

Leif Panduro spurgte til østers....men jeg spørger dig nu (belager at vi bliver dis en stund): Ka' De li' svesker?  

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og så til det personlige. Hop fra her, hvis du ikke er til det.

I dag har Morten og jeg, været sammen i 1½ år. Vi er blevet enige om, også at fejre de små og halve mærkedage, når vi nu har mødt hinanden, her midt i livet. I aftes stod den på bøf, bearnaise og rødvin - og i aften vanker der luksus-hotdogs.

Dagen skal bruges på en køretur ud i det blå. Øjnene trænger til at se på noget andet end vi plejer, så vi har fundet et helt nyt sted, for os, at tage hen. Destinationen bliver Nibe i Himmerland, hvor 'Guf & Kugler' hører til. De vandt titlen som Danmarks Bedste Ishus i 2018 og skulle være værd at køre efter. Grundet omstændighederne, kan man ikke få vaffelis, lige nu - men man kan bestille is som take-away på forhånd - enten hjemmelavet eller fra Kastbergs. Og så kan man få hjemmelavet lakridsguf - hvilket jeg alene, ville ha' kørt langt efter. 

Vi har sendt vores bestilling afsted - og timer turen, så det passer med tiden:

Det er muligvis alt for meget is, men der må altså godt fråses lidt, engang imellem. Jeg kunne dog sparke mig selv for, at vi ikke tog turen i går - for der kunne man bestille Gåsebryst-is med SVESKER. Jeg tolker det dog, som et vink med en vognstang, fra Universet, om at jeg skal få støvet ismaskinen af - og få lavet den is-sandwich i en ruf. 

Rigtig god dag, til dig der kommer her forbi...

Brunsvigersovs...

I dag får du opskriften på et voldsomt lækkert fluidum: brunsviger i flydende form. Jeg smagte det første gang (og anden gang), til jul, på Århus Mad & Marked i Friheden - hos Vorfor Vaffel, som var på besøg fra Storms Pakhus i Odense. Jeg blev så begejstret, at jeg måtte lave en version selv - og fik heldigvis charmet mig til opskriften. Her får du mit take, på det søde køkkens, bedste brune sovs:

♫ Åh, brunsvigersovs - åh, brunsvigersovs - du er da verdens bedste smovs ♫

Enhver der har kendskab til den fynske brunsviger, eller brunner, som den ofte kaldes i folkemunde, har en holdning til forholdet mellem dej og fyld, flødeskum eller ej og sukkerets beskaffenhed. Der er dog konsensus om, at der altid er for lidt snask på toppen. Og det er jo snasket, vi vil ha' - hele tiden og over det hele....

Men nu kan du selv lave labert snask, i litervis!

Der skal 5 ting til: Mørkt sukker, fløde, SMØR og cognac + salt, som mangler på billedet. Det er oplagt at bruge puddersukker, men jeg foretrækker mørk muscovadorørsukker - som har en dyb intens smag, med et hint af lakrids.

Cognacen er med til at bryde det oversøde. Det kan sagtens erstattes af andre alkoholtyper - eller undlades. For en vegansk udgaves, erstattes fløden med kokos-, havre- eller soyafløde - og SMØR med f.eks Vegan Blok fra Naturlig.

Til en portion, skal der bruges:

1 dl mørkt sukker
1 dl fløde
10 g SMØR
1 spsk cognac
1 knsp salt

Kom sukker, fløde og cognac i en gryde. Varm op ved middel varme, under omrøring, til sukkeret er smeltet. Lad blandingen simre et par minutter. Pisk SMØR og salt i - og kom den færdige blanding i en skål. 

Brunsvigersovsen kan bruges varm/lun og tynd, som den er - eller køles ned og serveres som en tyk 'karamelsovs'.

Indtil i forgårs, havde jeg kun smagt den varm på nybagte vafler. Billedet er fra 2. runde til jul.

Det var først, da jeg gik i gang med at fotografere den afkølede sovs, at det faldt mig ind at den også kunne gøre nytte kold.

Den havde nemlig sat sig på køl, til en tyk og skøn konsistens.

Jeg indrømmer blankt: det er en købt vaffel - thi der var ikke ork på kontoen, til at takle vaffeljernet selv. Men det var mig altså magtpåliggende at få sovsen smagt kold, før jeg kunne skrive det her indlæg. Ak, de ofre jeg må gøre for denne blog!

Træk mig nu baglæns ind i den fynske fuglekasse.....det var i sandhed det pureste guf. Jeg tænker straks, at den kan gøre lykke til pandekager med is, på risengrød (well, alle slags grød) og til alamanden, som dejlig snask på et stykke ristet brød - eller blot udrørt i et glas mælk, koldt eller varmt.

En ting er sikkert: brunsvigersovsen er kommet for at blive...  

Tilføjet d. 18/4:

Vaffel med is og brunsvigersovs er en vinderkombi!

Nem stir-fry med Shirataki...

Her får du en hurtig og nem stir-fry, som tilsættes nudler, der ikke skal koges først. Der kan være mad på 10-12 minutter, hvis man altså ikke skal lave billeder til et blogindlæg samtidigt. Retten kan spise både varm og kold - og gør sig derfor glimrende som både aftensmad og frokost dagen efter. Den kan varieres i det uendelige, alt efter hvad man har på lager. Her er det en meget simpel udgave: 

Smagfuldt kød, sprøde grøntsager og zero-nudler. Saft, kraft, tekstur og smag - som både mætter og tilfredsstiller. 

Her var jeg først på tur i fryser, skabe og grøntsagsskuffe - og fandt en god blandet brugbar landhandel. 

I fryseren fandt jeg et par økologiske steaks (købt hos Skagenfood), skabet bød på sesam, Shirataki, soja og Sriracha - og resten hentede jeg på køl.

Jeg havde ca 300 g kød at gøre godt med - og det skulle ha' selskab af af alt det grønt jeg havde. Et helt broccolihoved blev delt i små buketter + stokken skrællet og skåret mundret ud. Det blev også til en stor snackpeber, i tynde strimler og et salatløg med top - selve løget snittet i både og toppen i fine ringe.

Smagsgiverne er soja, Sriracha, hvidløg og ingefær. Brug de mængder du foretrækker. Jeg snittede her 2 fed hvidløg og 3 cm ingefær fint.

Kødet blev skåret i lange strimler, tilsat ca halvdelen af hvidløg og ingefær - og stegt hårdt af på en knaldvarm pande, i en smule kokosolie (erstat med olie, hvis du er til det).

Kødet blev sat til side - og grøntsagerne kom på samme pande. Da de var sprødmøre, fik de selskab af resten af smagsgiverne og kødet. Og så manglede der kun nudlerne.

Shirataki nudler aka zero-nudler. De ligner til forveksling kogte vermicelli (risnudler) - men de er lavet af konjac-rod. Nudlerne er så kaloriefattige at man skulle tro det var løgn: 5 kcal pr 100 g. Jeg kan godt lide dem, for de bidrager med en tekstur, der minder om bidet i tangsalat. Nudlerne ligger i vand, som kan lugte lidt 'fisket', så de bør lige udvandes et par minutter i rent vand, inden de drænes og tilsættes. 

Nudlerne skal blot varmes igennem, så er retten klar til servering.

Et drys sesam og en tot frisk koriander, både pynter og smager.

Det lykkedes mig faktisk at få hele 3 måltider ud af den her portion. 2 x aftensmad - og en frokost, hvor den blev serveret som salat, tilsat en håndfuld afskallede edamamebønner og lidt fintsnittet spidskål. 

Jeg spiser utrolig tit måltider som det her. Det er lige til at overkomme at bikse sammen. Den største udfordring er at huske at få det sat på køl bagefter. Har lidt for tit fundet resterne, oppe i skabet (gemt for kattene) dagen efter. Og så bliver jeg sur - for det er gode økologiske råvarer og mine armkræfter der er spildt. Så jeg skal ha' opfundet en eller anden huskeregel der.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

I går var jeg på Foodexpo i Herning. Fik smagt, krammet, oplevet og talt. Men efter 5 timer var jeg done. Jeg kom ikke engang ind i vinområdet (Ja, SKANDALE ikke?) Så meget lyd, lys, larm og virak - det stressede og udmattede. Men jeg var med, om ikke andet, så for en stund.

Anne og Tom, i et ømt øjeblik i en af øko-hallerne. Vi havde en virkelig hyggelig dag og fik hilst på en masse af 'vores' madmennesker. Jeg er meget taknemmelig for at være blevet kørt frem og tilbage. Gik helt kold, da jeg kom hjem. Og nej, jeg skal ikke til Herning igen i dag eller i morgen. Kroppen siger nej tak (well, den skriger det så....meget højt) - og det skal jeg respektere, selv om det hiver i mig for at komme afsted. 

Det lykkedes mig heldigvis at få lidt med hjem. Påsken står for døren og jeg vil gerne lave lidt påskeæg, af hjemmelavet marcipan. De skal overtrækkes med chokolade fra Friis-Holm, som jeg knuselsker af flere årsager. Jeg investerede i det økologiske sortiment og nuppede også en plade med nødder. En øko-kop, fra Økologisk Landsforening, måtte jeg også eje, selv om den var temmelig dyr. Og så var jeg så heldig at få en pakke engelske muffins med hjem fra Jalm&B. For 2 år siden forelskede jeg mig i deres briocheboller, som er fantastiske - og nu glæder jeg mig til at se om disse basser også kan få mig til at smile bredt.

De næste par dage kommer til at handle om ren overlevelse. Vi ses på den anden side...

Sprut, spas og fisk på Smukfest...

Hov, jeg blev jo slet ikke færdig med at fortælle om den fede dag på Smukfest, da jeg skrev om middagen på Madværket. Det var nemlig kun en del af oplevelsen. Dagen i bøgeskoven, var den sidste feriedag for Johan her - og det havde været en uge fuld af god mad, labre vine, masser at mexikansk hjemmelavet guf og god mængde medfølgende øl. Der skulle naturligvis sluttes af i samme stil!

Vi ankom til Sherwood, før selve festivalpladsen åbnede, så vi havde tid til både at få lidt vådt og tørt...dog mest vådt. En del af tiden blev tilbragt på baren Stjernen - som havde udsigt til selve indgangen. Uha, OCD-Maren havde det stramt med at den store stjerne, der udsmykkede baren, var samlet forkert. En af trekanterne var monteret med bagsiden ud, så firkanterne af det farvede plexiglas udenpå. Jeg....kan....ikke....ha'....den....slags. Det måtte adskillige drinks til og et bordskift, så jeg ikke kunne se det, for at det blev godt igen. Behovet for symmetri og ensartethed er stort, specielt når jeg er på usikker udebane. Jeg ved der er mange der griner af det, men for os med OCD er det alvor. The struggle is real!

Nå, men lad os tage den fra begyndelsen af. Vi ankom lidt over middag og fik armbånd på - og gik straks på jagt efter noget at få i maven.

 Vi spottede CANblau og besluttede os for at gøre det til vores første stop. 

Det blev til en lille sort burger med grillet okse i garam masala creme (?) og 2 små lækre pølser med godt brød, aioli og en alt for voldsom trøffelmayo. Vi fik et par glas lyserød cava til. Det var ok, men ikke prangende - og alligevel ret godt for en festival. Ingen af os forstod det indiske islæt i burgeren, men det var tydeligt at der var gode råvarer i spil. Pølserne var virkelig kødfulde, saftige og lækre - og var det bedste i det lille måltid. 

Og så var det vi tog plads på Stjernen. Først fik vi et par temmelig ok Bloody Mary - dobbelte, så vidt jeg husker. De var velkrydrede og lige tilpas hotte.

Pladsen åbnede kl 15 - og det begyndte at pakke til foran indgangen. Vi sad stadig på Stjernen og hyggede os. Johan påstod at han aldrig havde fået en Blå Thor.

Hvilket vi straks måtte gøre noget ved. Det er en glimrende festivalstarter, sådan en blå basse!

Og så åbnede pladsen. Vi daldrede lidt rundt og kiggede på de smukke barer og restauranter, bygget til formålet.

Oppe midt i skoven, lå SmukFisk - en pop-op af Klassisk Bistro 65 og Fisken. 

Det var rart lige at hilse på Søren Andreasen og høre lidt om restauranten. 

Vi blev trakteret med et herligt sprødt glas hvid Cote du Rhône - og lovede at kigge forbi til en bid natmad senere.

Tiden var ved at være moden til vores middag på Madværket, så vi traskede mod søen. Der mødte vi Jakob Gourmensch Nusbaum, som havde stillet sin store grill-camp op. Det var næsten det samme set-up som på NorthSide, men porchettaen var byttet ud med en kæmpe hotdog i stedet for.

Det var Jakobs første år på Smukfest, og han var spændt på hvordan festivalfolket ville tage imod hans bålgrillede alternative hotdog.

"Grillet asiatisk skovhotter med Banhmi, syltet gulerødder og Kina radise, yuzu mayo og sprøde flæskesvær". Johan fik en senere på aftenen og jeg fik lov at smage. Mums!

Og så var der middag på Madværket.

Du kan læse min anmeldelse af middagen lige her - og Johans indlæg om hele oplevelsen lige her. 

Efter middagen stod den på musik fra Queen Machine og vin i S'vinbar med vores medspisere Mads fra Madsvin og Martin fra Rigeligt smør.

Jeg rendte også på min veninde Anne Loppe (aka hende med brillerne). Ja, jeg var festligt overrislet. Vi drak nymostet æblesaft med gin - og det var dælme godt. Det var lidt rart at glemme alt om sygdom for en stund og LEVE lidt.

Mørket faldt på og vi fik sagt farvel til madbloggerne fra Odense, som skulle hjem og på arbejde dagen efter. Vi havde derimod stadig ferie og det skulle fejres. Vi mødtes med Lars fra Grydeskeen, som var frivillig på festivallen og netop havde afsluttet dagens vagt. Og så skulle vi på Smukfisk og ha' en bid natmad!

Først en flaske lyserød cava. Lars fik en enkelt glas, da han skulle køre - resten tog vi os af.

Sjældent har jeg fået bedre natmad, end en halv hummer.

Well, og 3 østers. Vi bestilte 9 til deling - og Lars kunne ha' inhalerede dem alle. De var altså også virkelig gode.

Og så var vi mætte, temmelig berusede og meget trætte - og så svineheldige at Lars forbarmedes sig over os og kørte os sikkert hjem til Grøfthøj, så vi slap for natbussen. Det havde været en lang, temmelig dyr og helt igennem fantastisk dag. Jeg må sige at Smukfest har efterladt et ret godt indtryk. Jeg fik efterfølgende tilbud om en søndagsbillet + kørsel t/r - men måtte desværre takke nej pga helbredet. Ærgerligt, for jeg gad godt ha' været ude og smage på meget mere. Det må blive næste år! 

Og således sluttede Johans ædeferie her i Århus - og han kunne rejse hjem til Kolding, til sin lejlighed som i mellemtiden havde fået et funklende nyt badeværelse. Han kommer dog igen allerede på torsdag - for så er det blevet tid til Food Festival. Det bliver spændende at se hvordan det kommer til at spænde af sig i år...

Ses vi på Tangkrogen i næste weekend?

Flødekysset savojkål med pasta og bacon af toscansk gris...

Her får du et simpelt og lækkert måltid, med masser af grønt, på ca 15 minutter:

Masser af kål, knas fra bacon og mættende fuldkornspasta. 

Retten opstod, fordi jeg havde købt dette kæmpe økologiske savojkål hos Sommergrønt - til sensommermarked på Brandbygegård (mere om det nederst).

Ud over kål, skulle der bruges: løg, hvidløg, fløde, fuldkorns-linguine, bacon af toscansk gris, parmesan og frisk basilikum.

Jeg snittede 8 kålblade i fine strimler.

Baconen blev ristet sprød på en pande og fisket op. 2 små løg blev snittet i fine både og 2 fed hvidløg i tynde skiver. De 2 slags løg blev derefter sauteret klare i det afsmeltede baconfedt. Pastaen blev sat over (den skal kun koge i 6 minutter) og kålen kom på panden til løgene. Da kålen var faldet sammen, tog jeg en smule fra til pynt, og kom 2½ dl fløde på. Fløden fik lov at simre tyk, omkring grøntsagerne, mens pastaen kogte færdig.

Pastaen blev drænet (gem ½-1 dl af kogevandet) og kom over i panden. Der blev den vendt sammen med det flødekyssede kål, næsten alt baconen og en god håndfuld fintrevet parmesan. Jeg justerede konsistensen med en smule af pastavandet. En smule grøn basilikum blev hakket fint og vendt i til sidst. Da både pastavandet, baconen og osten var salt, var det ikke nødvendigt at salte yderligt.

Der blev pyntet af med det sidste kål og bacon, lidt ekstra revet parmesan og et skud basilikum. Og så var der mad til 2 dage. Dagen efter, spiste jeg resten kold til frokost.

Brug de bacontern du ønsker - og erstat gerne kålen med andet grønt. Det er en nem ret der kan varieres i det uendelige.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Som nævnt, havde jeg været på sensommermarked på Brandbygegård i weekenden. I lørdags kørte Karen Helene og jeg ud i det blå, for at se på markedet. Jeg havde været der før og glædede mig til at komme igen.

Åh, det var godt at komme ud i den friske sensommerluft efter en uge i sengen. Jeg nødt både synet og solen.

Vi fik Søren Sørøvers chiligryde til frokost. Perfekt spicy, uden at være for stærk, med masser af dejlige sager i. 

Jeg endte med at købe en af hver, af hele sørøverens øl-sortiment. Der var tilbud på 6 - men jeg kunne umuligt vælge en fra. I næste weekend kommer Johan på besøg, til Food Festival og hygge - og så skal vi holde ølsmagning! 

Jeg rendte også på søde Ida fra Samsø Mel. Hun var mødt op med hele sortimentet. Jeg er pjattet med både melet og de gode havregryn.

Fik spelt, hvede og 2 poser fintvalsede havregryn med hjem. Så nu skal jeg ha' bagt noget kage!

Hos I Love Green, købte jeg lækker opvaskesæbe og et genbrugsnet. 

Og da vi så skulle til at gå, skulle jeg ha' tanket op af grønne sager hos Sommergrønt. Jeg havde udset mig denne sjove squash, men blev distraheret af en kasse artiskokker - og så var der en anden der nuppede den. Jeg fik dog lov til at tage et billede af den. Men jeg glemte desværre alt om artiskokkerne igen...

Men jeg fik købt savojkål, en lang squash og et bladselleri. 

Og fik den her lille fyr med i handlen. Jeg har ladet ham dumpe forsigtigt ned i underboens have. 

God torsdag til alle der kommer her forbi...