Dagens ret er ophavsret - igen, igen og IGEN!...

For nu den er gal igen - eller rettere, den har været gal hele tiden, men nu er det på tide at RÅWE højt om det igen. Mit sprog er grimmere end det plejer, for sådan er det i 3. runde (1. runde i 2015 + 2. runde i 2017). Det bliver kaotisk og rodet. Jeg beskriver et par af sagerne og hælder ud. Fløjlshandskerne er taget af, for jeg er træt af at blive pisset på!

Det her indlæg har været undervejs meget længe, men jeg har ikke haft lyst til at skrive det. Men i går, fik jeg en meget motiverende håndsrækning, af TV2 ØSTJYLLAND, som har skrevet denne artikel, om mig, ophavsret og den behandling jeg er udsat for: Hun er gået rettens vej over 100 gange: - Jeg får ondt i maven hver gang.

Screenshot postet med tilladelse fra TV2 Østjylland

Ja, jeg er god til noget - og det har en pris. Og den pris er, at andre stjæler frugterne af mit hårde arbejde og bruger det som deres eget. Det har jeg sagt voldsomt, og offentligt, fra over for, de sidste 5 år - ofte med de værste shitstorme som resultat.

Kommentarfeltet til artiklen (find det her), er som forventeligt delt i to lejre: dem der syntes det er ok, at jeg skal kompenseres og ha' anerkendelse for mit arbejde - og dem som latterligører mig, mit arbejde og min person. På nær en enkelt finke, har jeg ladet mit fad stå, og blot brugt kommentarfeltet til at tage temperaturen på ophavsretskundskaberne. Uha, det ser ikke godt ud. Og eftersom jeg er tilhænger af 'oplysning med uvidenhed', vinkler jeg nu mit skriv, så der både er noget at lære og noget at tænke over. 

Følgende emner skal som minimum belyses: kommerciel/ikke kommerciel, vandmærker, 'fundet på Google', sociale medier og især Facebook, chikane, voksenmobning, skabertrang og bloggerlede. Jeg har så mange ord og groteske eksempler, at jeg godt kunne forestille mig at det ender med et todelt indlæg. Det er næsten for omfattende at skulle ha' det hele med.  

Da jeg startede med at blogge, havde jeg aldrig troet jeg skulle ha' ophavsret som mærkesag. Men da jeg først begyndte at kradse lidt i overfladen, kunne jeg se hvor grelt det stod til - og så valgte sagen sådan set mig. Og jeg er jo en lillebitte blogger - tænk på de store, hvor meget deres billeder bliver misbrugt. 

Mine billeder er blevet brugt af: restauranter, cafeer, kroer, hoteller, vinbarer, pizzariaer, pølsevogne, grillbarer, fiskehandlere, slagtere, bagere, grønthandlere, cateringfirmaer, store fabrikanter af fødevarer, store supermarkedskæder, landsdækkende medier, små digitale medier, lokalcentre, sognegårde, kommuner, boldklubber, forsamlingshuse, uddannelsesinstitutioner, foreninger (sport-, motion- og husflid), statslige styrelser, designere, webshops, pokerspillere, musikere, rejseportaler, opskriftsportaler og tv-stationer - på deres egne hjemmesider, Facebook, Instagram og tv. Har sågar modtaget nyhedsbreve, med mine egne billeder i.

Og der skræmmende er, at de fleste overhovedet ikke reagerer på mine henvendelser. Nogen sletter, men betaler ikke. Nogen reagerer først på en stævning, andre først når det ryger i retten, andre først når det ryger til inkasso - og så er der dem, som skal hives i fogedretten. 

Når jeg opdager at mine billeder bliver misbrugt, enten af mig selv eller via andre (tusind tak for de mange tips og links) - tager jeg prompte affære. Jeg fremsender et krav om kompensation (enten venderlag alene, eller vederlag + godtgørelse, alt efter overtrædelsens karakter), samt forlanger mit materiale fjernet. Det kan bare ikke altid lade sig gøre.

Her udskærer jeg et stykke rib-eye, fra Steak-Out, til bøffer

Råt kød er et yndet motiv, når der skal nakkes billeder. I artiklen kan du læse, hvordan Natholdet brugte et af mine billeder, af 2 store bøffer. Billedet blev printet ud, klæbet på karton og holdt op af Anders Breinholdt her - for at illustrere en talefejl, som skulle ha' været noget om 'bøffer', men kom ud som 'bøsser'. 'Saftige bøsser'. Og de grinede de så af - og publikum grinede med. Var vi ikke over den slags?

Og hvad var der at gøre? TV2 henviste naturligvis til produktionsselskabet, som havde lavet programmet - og de kunne tilbyde et lille forlig 'for manglende clearing og kreditering', som indbefattede en frikøbning af billedet til programmet, uden tidsbegrænsning - så det kunne blive liggende på alle deres platforme bla her. Det måtte jeg desværre acceptere, da jeg på det tidspunkt ikke orkede at gå videre med sagen - for jeg ville gerne ha' det fjernet, eller i det mindste krediteres. De indrømmede dog fejlen, undskyldte og betalte noget. Det er ikke for at hænge dem voldsomt ud, at jeg nævner dem her - men for at vise, at det også sker hos de helt store medier. Det er dog de færreste, der opfører sig så pænt. 

Folk er ufattelig uforskammede og behandler mig forfærdeligt, når jeg henvender mig. Med tiden, er det derfor blevet sådan, at jeg ikke selv tager kontakt til folk - men sender sagerne direkte til Morten Kristensen hos Not-Allowed. Jeg magter ikke flere løgne, tilsvininger, devalueringer og dårlig opførsel. 

Og det er ikke kun direkte kommercielle interesser jeg forfølger - men alle der har brugt billederne, for egen vinding skyld. Både til branding, markedsføring eller til direkte indtjening. Det handler om intentionen. Og så er jeg fløjtende ligeglad, om overtræderen har tjent på det eller ej. De fleste påstår jo straks, at de ikke har tjent en krone på det - og at jeg derfor naturligvis heller ikke skal ha' noget for det.

Jeg har lige haft en sag med en ung musiker. Han havde brugt et af mine billeder, som cover på en digital udgivelse (billedets motiv illustrerede sangtitlen) - og lagt det på SoundCloud, You-Tube og Instagram. På sin side på Facebook, brander han sig som 'rapper og producer'. Han sælger t-shirts med pladeselskabets logo, har videoer fra sessions og opslag om hvilke arrangementer han spiller til - og der er kontaktoplysninger på pladeselskab, pressekontakt og bookingagent. Da jeg henvendte mig, fik jeg dog en anden historie. Bevares, han undskylde da - men det blev affejet som et hobbyprojekt, der ikke var tjent penge på - og derfor skulle jeg heller ikke kompenseres. Dernæst bestred han beløbet (det tilbudte forlig, som allerede var en væsenlig reducering), ved at sammenligne med prisen for et standartbillede, hvilket man ikke kan (for brugsret koster - uretmæssigt brug, koster meget mere). Han foreslog selv den 'rimelige' betaling på 12½% af det fremsende krav - da han 'bor dyrt' (?!?). Jeg svarede, minimum 25%, som er ekstremt billigt sluppet - hvilket han har accepteret i dag. Godt at den sag er ude af verden, så han slipper for en stævning og en tur i retten + fuld betaling. Det handler nemlig ikke om højst mulig betaling, men om at følge sagerne til dørs på en ordentlig måde.

Var det noget med en stak pandekager? Det er et helt nyt billede, som aldrig har været offentliggjort før. Mit gamle billede af en pandekagestak, er allerede blevet misbrugt 2 gange - og jeg har ikke haft lyst til at lægge det nye på.

For hvorfor lave noget, som alligevel bare bliver hugget - og som udløser hug til mig, hvis jeg kæmper imod? Både min skabertrang og bloggerlyst lider under de dumme sager.

Det er SÅ nederen at folk napper mine billeder. Jeg er pivstolt at mit materiale, som jeg har skabt selv - på trods af dårligt helbred, fysiske udfordringer og mangelfuldt udstyr.  Er pissetræt af at blive stemplet, som en lille uduelig influencer, der vil spinde hurtigt guld på de sociale medier. Jeg er faguddannet gastronom, blev danmarksmester som elev, har vundet utallige opskriftskonkurrencer og ved ting (mange, mange, mange ting). Har tidligere leveret både tekst og billeder til andre, men magter det ikke længere - og laver nu kun materiale til mig selv. Og det materiale værner jeg om. Bloggen er mit 'arbejde', som supplerer min førtidspension, så jeg har både kan tjene en skilling og udfylde min tid. 

Materialet på denne blog, har jeg haft store udgifter på at lave - både økonomisk og fysisk. Tror folk at råvarer og tid er gratis? Det må de jo, siden de tillader sig at bruge det gratis. Og det sjove er, at jeg faktisk sælger mine billeder, til rimelige priser - hvis du spørger pænt. Dem der vælger at behandle min blog som en 'tag-selv' butik, har jeg ingen respekt for.

Og hvorfor er det så, jeg tager sager om ophavsret så alvorligt? Det er såmænd fordi, det er en meget personlig sag - og fordi sagerne bliver meget personlige. Dem der misbruger mine billeder, har det nemlig med at tage skud på mig som person, når jeg henvender mig. I stedet for at gribe i egen barm og erkende at man har fucket op, er det nemmere at kalde mig svinsk, grisk og latterlig.

Og det, fordi jeg ikke vil ha' mit materiale misbrugt. De har jo valgt at bruge det, for at få dem selv til at se godt ud, i første omgang. Man promoverer sig jo ikke på grimme og dårlige billeder, for at trække folk til. Men sjovt nok, forvandler mine billeder sig fra brugbare til ubrugelige, i det sekund jeg henvender mig. Og jeg er rasende over at min status som førtidspensionist, bruges til at devaluere kvaliteten af mit materiale - bagefter. Fuck, det er lavt....

Det er jo ikke svimlende summer jeg kræver og der indgåes meget ofte lave forlig. Pengene kan slet ikke svare sig, når man kigger på tidsforbruget og alle ærgrelserne. Jeg kan bare ikke lade stå til, og se på, mens mit og andres arbejde bliver misbrugt. "Tag dine egene billeder - eller betalt for andres".

Det kan tælles på 2 hænder, hvor mange oprigtige undskyldninger jeg har fået. Men dem jeg har fået, har været fra 'store fisk', som godt ved den er gal. De mindre forsøger sig først med en halvhjertet undskyldning, når betalingen skal forhandles - efter de først har sunget den sædvanelige 'jeg ikke betale for dine lortebilleder' sang, så jeg lige kunne få et par drøje hug også. 

Og så er der dem, som er rigtig nederdrægtige. En restauratør (som havde brugt mit billede 3 steder, for at promovere et arrangement) 'kom til' at sætte mig cc på en mail til hans samarbejdspartner - hvor han fik fyret nogle rigtig lede ting af om/til mig. Han havde nemlig forhørt sig lidt omkring og der var flere der var træt af 'mine numre'. Jeg blev beskyldt for at ha' gjort det til en fed forretning at vride penge ud af folk, som foretrukken indtægt, frem for bloggeriet. Efterfølgende sendte han en direkte mail, for at spørge hvordan jeg fandt frem til mine tekster og billeder - og om det var noget Not-Allowed var behjælpelig med. Her er mit svar:

Det er ikke at lave numre at kræve sin ret og forlange kompensation for misbrug af sit arbejde - det er at lave numre, at smykke sig med lånte fjer og foregive at ha' taget billederne selv. 

Ja, jeg brænder mange broer - og det er jeg ked af. Der er mange stedet, jeg ikke længere vil spise - både fordi de har brugt mine billeder og fordi deres Facebooksider stadig flyder med ulovlige bloggerbilleder. Det er en ulækker form for markedsføring, at trække folk til, på mad de ikke selv har lavet - eller serverer. Hvordan skal man kunne forventningsafstemme, hvis den mad man ser på billederne ikke er den der kommer på bordet? Og det er simpelthen at pisse på folk, at fjerne en bloggers billeder og blot erstatte dem med en andens. Det er skruen ude ende. Og nogen skal råbe op om det - og i det her tilfælde er det blevet mig. Nå, men så må jeg holde mig fra visse steder.

Lige nu, kan/vil jeg f.eks ikke handle i mit lokale supermarked. De har valgt at blokere mig på Facebook, så jeg ikke kan kontakte dem. Og min brøde var, at kalde dem ud for overtrædelse af ophavsretten, hvilket de gjorde hver eneste uge. Jeg har selv kørt 5 sager, mod andre butikker i kæden og havde håbet, at min lokale butik så sig for god, til den slags pjat. Men nej. Vi var, på et tidspunkt, flere bloggere, der havde krav mod kæden samtidigt - og deres advokat pressede latterligt lave forlig frem og kaldte vores arbejde for 'produktbilleder'. En nylig hurtig rundtur på en håndfuld af kædens Facebooksider, åbenbarede en myriade af billeder, fra sammenlagt 26 forskellige bloggere - som ville kunne rejse et seksciftret krav om kompensation. Og det helt groteske er: de fortsætter fandme med at lægge nye ulovlige billeder på deres sider. Og den der advokat, ikke? Han har været involveret i nogle af mine andre sager mod kæden også - og utallige andre bloggeres sager. På intet tidspunkt har nogen tænkt ' hov, det koster os penge - og bliver ved med at koste os penge - vi må hellere gøre noget ved det'. Der er noget rivene galt i den organisation. Det fortsatte misbrug er simpelthen at pisse os, op og ned af ryggen. Ingen respekt for vores arbejde eller ordentlig kompensation. Jeg er i dialog med en, som er involveret i kæden - og er meget spændt på, hvordan de vælger at takle sagen. Og jeg har et spinkelt håb om at blokeringen bortfalder...

En porretærte, som heller ikke er kommet på bloggen endnu. Den er så pæn, at den er i stor risiko for at blive nuppet. Tænk at man skal tænke sådan?

Puha, det her skriv er allerede blevet langt - og jeg er langt fra færdig. Så jeg dropper det planlagte afsnit om trusler (som også vil være ubehageligt at skrive) og dykker i stedet ned i kommentarfeltet til artiklen - hvor det flyder med spørgsmål, fejlantagelser og uvidenhed om ophavsret. 

Ja, jeg er førtidspensionist - og må gerne arbejde, i begrænset omfang og generere en indtægt (undersøg selv reglerne, Google er yderst brugbar til formålet). Ja, det bliver naturligvis opgivet, beskattet og modregnet i mit boligtilskud. Jeg været anmeldt anonymt til både skat og kontrolenheden, flere gange - men eftersom jeg naturligvis har styr på mine ting, bliver de flagget som chikane. Jeg er i løbende dialog med begge instanser. For hver gang jeg råber op, plejer der at falde nye anmeldelser. Endnu et eksempel på, hvor nederen mennesker kan være. 

Nej, man afgiver ikke sin ophavsret når man poster på sociale medier - men man vidergiver en begrænset brugsret til platformen, ikke til de andre brugere. Når man opretter en profil/konto på Facebook, skal man acceptere nogle brugerbetingelser (læs nu for pokker det med småt). En af de betingelser, er ikke at krænke 3. parts immaterielle rettigheder. Du forpligter dig altså til kun at uploade materiale, du har ophavsret eller brugsret på.

Nej, du har ikke taget det fra Google. Det er en søgemaskine, som blot viser dig hvor noget ligger. Google gør dig også opmærksom på, at billeder kan være omfattet af ophavsretten - og tilbyder et filter, så man kan søge efter billeder som alle frit kan bruge. Alle der færdes på internettet, bør vide det, som del af den digitale dannelse. Vi er altså i 2020, det er jo ikke just et nyt fænomen.  

Nej, jeg kan ikke bare smække vandmærker på alle mine billeder. Madbilleder bliver skæmmet af det og de har minimal effekt. Har en fortid i den grafiske branche og er meget visuelt orienteret. Desuden kan de nemt fjernes, enten ved beskæring eller dækning og har ringe effekt. Det er ikke sjældent, jeg støder på misbrugte billeder med vandmærker. De overnævnte supermarkedskæde, skider f.eks højt og flot på dem. Hvis man er rigtig uheldig, smækker folk selv vandmærker på ens billeder. Det skete for mig, da mit billede pludselig skulle sælge kød i en webshop - med kødmandens logo på. Vandmærker er ikke nødvendige, for alle billeder er om udgangspunkt omfattet af ophavsretten. 

Jeg gør opmærksom på, på bloggens forside, at mine billeder er omfattet af ophavsretten - og at overtrædelser vil blive efterfulgt. Hvis du færdes online, må du sætte dig ind i de digitale færdselsregler - og tage bøden, hvis du bliver knaldet for overtrædelser af dem. Uvidenhed er ikke en undskyldning!

Og ja, jeg har vundet alle mine sager - på nær en, som lige nu er sendt til Landsretten. Jeg fik medhold i Byretten, men dommeren mente ikke at jeg kunne bevise, at det var mine billeder (hvilket jeg kan) - så den skal prøves der. Overtræderen fortsætter for øvrigt med at bruge bloggerbilleder på sin side. 

Tusind tak for alt støtten, fra jer som kan se det rimelige i at jeg råber op - og at jeg skal kæmpe for min ophavsret. Og til de der haters....grow up. Kan vi forholde sig til det her, som voksne mennesker - der ved det er forbudt at stjæle fra hinanden? 

Og de der anklager, om at jeg vil gøre det til en fed forretning......mon ikke jeg så ville gå stille med dørene og bare føre mine sager i fred - i stedet for at kæfte op, igen og igen?

Opråb om ophavsret!...

Nu har jeg igen brug for at skrive noget om ophavsret og copyright på billeder - det sidste indlæg om emnet, skrev jeg i oktober 2015. 

Jeg ved det her kan være et provokerende indlæg for nogen, men det var vigtigt for mig at få luft for alle de her ting. Mit ønske er at det kan være med til at oplyse nogen om copyright, så der kan komme færre af den slags sager i fremtiden. Vi er faktisk nogen der gerne vil ha' vores materiale i fred - og kun liggende på vores egen blog.

Det sidste års tid har jeg haft en håndfuld sager kørende hos Not-Allowed, som ikke rigtig ville løse sig. Enten ville overtræderen ikke anerkende kravet om kompensation og svarede med 'vi har ikke gjort noget forkert', 'der er ikke vandmærke på, så må man frit bruge det' eller 'det billede er ikke så meget værd' - hvis de overhovedet svarede. Nogle har dog valgt at fjerne billederne – men forstår ikke at sagen ikke slutter der. 

Frisk fra indbakken. Nå, så det 'føler' I ikke? Sorry, loven forholder sig til fakta og ikke følelser. 

Det betyder at der nu ligger 7 sager, som inden for de næste par uger ender i 7 stævninger. Jeg skal selv betale retsafgiften på 500 kr pr sag – men dem får jeg retur ved et forlig eller hvis...well, NÅR jeg vinder sagen. Not-Allowed tager nemlig kun sager, som de er overbevist om at kunne vinde. For hvad overtræderne ikke rigtig kan forstå, så har jeg loven på min side – og den er klokkeklart formuleret.  Man må IKKE bruge andres billeder uden tilladelse, det er et brud på fotografens (i det her tilfælde min) copyright. Du kan læse bekendtgørelse af lov om ophavsret lige her.

Når jeg finder et af mine billeder, brugt i en kommerciel sammenhæng (andre bloggere, instagrammere og privatpersoner får blot besked på at slette billederne), så forfølger jeg sagen – og sender den videre til Not-Allowed, som så sender en regning på mine vegne. Når ens billede bliver misbrugt kommercielt har man nemlig krav på kompensation.

Frisk fra indbakken. Billedet dalede sikkert ned fra himlen som det skete med Dannebrog i Estland i 1219. Nå, så der er ok - når I nu ikke lige selv havde et billede med det motiv den dag?!? 

En ting er at mine billeder bliver brugt uden min tilladelse, men der er meget mere i det end det. For det første, så gør det mig vred og ked af det at mit arbejde bliver stjålet og misbrugt. Jeg har lagt mit hjerteblod i alt materialet på den her blog. Jeg kan ikke bestride et arbejde pga sygdom, men jeg kan lige nøjagtig magte at holde liv i den her blog – eller også er det den der holder liv i mig. Bloggen er lige blevet 8 år – og det er blevet til 1758 indlæg med utallige billeder. Det er måltider jeg selv har lavet, købt, fotograferet og spist. Jeg har skrevet opskrifterne, handlet ind til dem, lavet dem, anrettet dem, stylet dem, fotograferet dem og efterbehandlet billederne (alt sammen med hvilepauser imellem) – så det er ikke kun at trykke på en knap at lave et godt billede.

Jeg ved fra flere af mine bloggerkollegaer, som f.eks Valdemarsro (som har fået over 200 billeder misbrugt), Foodfanatic og Maden i mit liv, at 'billedtyveri' er et omfattende problem. Valdemarsro har endda været hele vejen igennem en retsag, og vundet, sammen med Not-Allowed – og den sag skaber nu præcedens for de fremtidige sager for os bloggere. Det gælder både vores rettigheder og prissætningen af overtrædelserne.

En af de overtrædere, som jeg har en ret stor sag kørende med, kontaktede mig direkte og anklagede Morten for at 'samle tropperne' mod ham. Det var meget tæt på kunne ende i en injuriesag - for det er virkelig en grov beskyldning at komme med. Not-Allowed tager imod sager - men opsøger dem ikke selv. Men madbloggere taler sammen om den slags. Vi er efterhånden ret gode til at spotte hinandens billeder - og så står vi sammen!  

Ud over de 7 sager, der nu ryger i retten, har jeg haft en del andre sager med min bøfsandwich, som fik mig til at skrive det her første indlæg om ophavsret. I sidste weekend satte jeg mig så godt tilrette foran min computer og begyndte at kigge efter om mine billeder også blev brugt andre steder. 

Er du så færdig? Det var grotesk så mange af mine billeder der ligger derude. I løbet af weekenden kunne jeg sende ikke mindre end 25 nye sager til Not-Allowed….femogtyve….jeg fattes ord!

Mine billeder bliver brugt i stor stil på restauranters hjemmesider og menukort, på kroer og forsamlingshuses hjemmesider, man kan bestille mine retter hos diverse cateringfirmaer, købe mit smørrebrød hos flere smørrebrødsforretninger, man kan stemme på mit billede og deltage i en konkurrence hos en multinational fødevarevirksomhed, man kan møde op og spise min mad til særlige arrangementer (på cafeer, på restauranter, i klubber -og sågar i en sognegård?!?), man kan se mine grøntsager i flere webshops og flere landsdækkende medier – og man kan finde mine retter på flere kommuners hjemmesider, på div facebooksider og Instagram. Alt sammen mine originale billeder, brugt uden min tilladelse - til at reklamere for andres mad. Nogle har endda været så grotesk uforskammede at sætte deres egne vandmærker på.

Hvordan pokker kan man tillade sig at vise mad frem til køb/bestilling som man ikke selv har lavet? Det er jo LØGN. Falsk markedsføring, svindel og humbug!  

Det virker af og til som om overtræderne spekulere i overtrædelserne - så det er billigere for dem at betale for de overtrædelser der bliver opdaget, end at skaffe alt materialet lovligt til fuld pris først. 

Ender de her stykker smørrebrød mon på et menukort?

Ikke alene skader det min SEO, da billederne nu ikke længere rangeres som ’unikke’ af Google – mange var også lagt på Facebook og Instagram, hvilket betyder at overtræderen har overgivet brugsretten af mine billeder til begge platforme. Det er en svinestreg uden lige – og det er et brud på både Facebook og Instagrams regler. Når man opretter en konto, klikker man nemlig ja til kun at lægge materiale op som man selv har ophavsretten til. Nu må Facebook bruge mine billeder som de lyster – fordi en anden har givet dem lov. Er det fair? NEJ!

Mine principper byder mig at følge ALLE kommercielle overtrædelser til dørs. Og det giver desværre nogle knubs. Voksne menneske der bliver konfronteret med at ha’ gjort noget forkert, langer åbenbart ud. Og jeg skal love for at der bliver langet ud...

Det gør mig rigtig ked af det at mange af overtræderne kalder mig en opportunist, golddigger og grisk. Det er dem der har stjålet fra mig – og det er både min kreativitet, min tid og mine kreationer de har lukreret på. Det er jo det der er hele humlen – de har brugt mit materiale til at tjene penge til dem selv på. Det er på ingen måde ok. 

En af de grimme tilbagemeldinger, der virkelig ramte mig, kom fra en kok – som nægtede at fjerne mit billede fra hans restaurants hjemmeside. Han skrev at det var pissenemt at lave alle de klassiske retter og smække dem på en blog – og så bare læne sig tilbage og håbe på nogen nakkede billederne, så man kunne kræve udbetaling ved kasse 1. WTF???

Avocadoer er SÅ moderne - ender den her kreation måske på din lokale cafe's hjemmeside?

Jeg laver det jeg har lyst til at spise, har mod på at prøve af og som jeg syntes er spændende. Tanken om at lave særlige retter for at tækkes en bestemt slags læsere og 'billedtyve' er grotesk. Hvis det var hensigten havde jeg nok lavet den bøfsandwich for mange år siden - og ikke blogget i 5 år før jeg postede den første omgang ’boller i karry’. Bloggen har ikke engang en flæskestegssandwich (som ellers er en af 'billedtyvenes' favoritter). 

Aj, det bliver da ikke mere populært end bacon. Måske ender billedet her som blikfang i en webshop der handler med kød? Fun fact: jeg kører faktisk lige nu en sag mod en webshop der handler med kød, som har brugt et af mine billeder med bacon, dog ikke dette.

De store firmaer og medier fjerner straks billederne, undskylder og betaler det fulde krævede beløb – for de har haft masser af den slags sager og ved jo at der ikke er noget at gøre. En del mindre firmaer henvender sig og forhandler sig frem til et forlig (hvilket er den bedste løsning for alle parter). Dem er der 2 kategorier af. Den første er oprigtigt kede af det, fjerner straks billederne, undskylder og forhandler venligt, sagligt og respektfuldt. Og så er der den anden kategori. Ih, guder altså. Her er der en helt anden attitude. Her påberåbes gerne alle 10 ’gode’ grunde til overtrædelsen, en nødtvungen halvhjertet undskyldning og en generel ’kan den sag ikke bare droppes’ holdning. Enten er deres udspil til forlig latterligt lavt eller de forsøger at nedgøre billedets motiv – og/eller mig som person.

Frisk fra indbakken. Billedet var redigeret (ændring af et værk takseres 100% oveni kompensationen for brud på copyrighten) og brugt 2 steder på en større sjællandsk kommunes hjemmeside. Deres forslag til forlig var 10% af den krævede kompensation. Det blev et 'nej tak' herfra!  

I går blev jeg ringet op af en mand 'der godt lige ville tale med mig' og ønskede at forhandle et forlig i telefonen – og jeg blev noget overrumplet af hans tone og ordbrug. Det viste sig at hans kones firma havde lavet hjemmesiden for det cateringfirma, som havde brugt et af mine billeder, hele 3 steder - og ejeren af cateringfirmaet havde straks sendt regningen videre. Jeg bad ham flere gange rette henvendelse til Not-Allowed ved at svare på den mail han havde modtaget. Det faldt ham for brystet og hans afsluttende ord var: ”så skal det være på den hårde måde”. (Note to self: sig fremover ved personlige opringning ang sager om ophavsret: "Jeg må bede dig rette kontakt til Morten Kristensen fra Not-Allowed, ved at svare på den mail du har modtaget fra ham" - og læg røret på). Ham her henvendte sig efterfølgende til Not-Allowed og var ret så uhøflig - og foreslog et forlig på 10% af det krævede, hvilket jeg naturligvis straks afslog. Jeg tror ikke der kan findes en tålelig løsning, så den sag ender nok også med en stævning. Hmm, et firma der lever af at lave hjemmesider - og ikke kender loven om ophavsret. Something smells fishy... 

Den her lugtede til gengæld ikke fishy - men friskt af hav. En kødfuld Limfjordsøsters med brokkolistængler og urter, som jeg indtog på Noma sidst i januar. Måske ender billedet her i et webmagasin?

Og så er der dem som fjerner billederne, men ikke kontakter os for at indgå forlig – og dem som hverken fjerner billederne eller reagerer på gentagne henvendelser. Begge dele resulterer i en stævning.

Der er også sager, som er direkte underlige. Og en smule overnaturlige.

Fra arkivet. Nøj, jeg har åbenbart magiske fingre - og evnen til at se billeder der ikke engang er lagt online. Wow. En tryllekunstner afslører normalt ikke sine tricks - men lige det her vil jeg gerne dele med hele verden. Du skal bruge: en pakke stegemargarine, en elefantfod og en svensknøgle...nej, det er gas. Det kræver blot et tastatur og en browser.  Ser du - Chrome har sådan en indbygget søgefunktion. Når man højreklikker på et af sine billeder og vælger 'Søg efter billeder på Google' - så dukker der de versioner op af billedet der findes på nettet. Og her poppede mit billede så op, hvilket jeg dokumenterede med et screenshot. Som du kan se, blev min bevisførelse stemplet som 'alternative fakta' - og det endda længe før Donald Trumps rådgiver Kellyanne Conway opfandt begrebet. Billedet forsvandt på mystisk vis fra nettet, meget kort tid efter mailen med screenshot og link til overtrædelsen blev sendt. *Puf* som ved magi...

Som før nævnt så er den her blog en rigtig vigtig bestanddel af mit liv. Jeg har gjort den til mit ’job’. Og som pensionist må jeg jo godt tjene nogle penge ved siden af - for på den måde at kunne få det hele til at løbe rundt. Det gør jeg bla ved at sælge opskrifter, billeder og sponsorerede indlæg – samt at ha’ reklamer på bloggen. Jeg har forregistreret mig for det beløb jeg gennemsnitligt tjener på et år, så jeg ikke løbende skal gemme penge til skat, men kan bruge dem eller spare dem op. Uden den ekstra indtjening ville det være meget svært at overleve. Så ja, jeg lever af at blogge...

Men nu ser det pludselig anderledes ud. For nu kommer der lidt flere penge i kassen i en periode - men dog ikke over grænsen for hvad jeg må ha' af skattepligtig indkomst ved siden af pensionen. Det er en trist måde at tjene penge på, det må jeg indrømme. Jeg ville meget hellere sælge noget jeg havde lavet og var stolt af – end kompenseres for noget andre har 'stjålet' fra mig. Jeg har talt med SKAT og fået styr på beskatningen – og talt med Udbetaling Danmark i forhold til min pension – og dem begge om muligheden for nye anonyme anmeldelser. Det gælder om at ha’ helt rene linjer, så der ikke kan sættes en finger på noget som helst. For der er stadig folk der tror jeg snyder og bedrager – eller som bare vil chikanere mig. Det er spild af både min, SKATs og Kommunens Kontrolgruppes tid….hmm, eller har Udbetaling Danmark også overtaget den tjans? Nå, men hvor om alting er – så har jeg et fint regnskab og en konto til at gemme penge til SKAT (det skattepligtige vederlag skal opgives som b-indkomst inden udgangen på indeværende skatteår) – og gemme penge til Not-Allowed, som tager 35% af de udbetalte beløb. Og det er virkelig hver en krone værd at lade en anden tage sig af papirarbejdet – og den direkte kontakt med overtræderne. 

En anden ’sjov’ ting er at overtrædernes sympatisører kommer ud af busken når de hører om sagerne – og det medfører f.eks ’venlige’ mails, uforskammede kommentarer på bloggens Facebookside og kommentarer som den her på bloggen:

Kommentaren er lagt på et 6 år gammelt indlæg, der indeholder et billede, som der lige nu køres 2 rettighedesager med. Orv, der blev jeg lige sat på plads….eller noget….

Bliver dine billeder brugt/misbrugt i kommerciel sammenhæng, så skriv til Morten Kristensen på info@not-allowed.dk – medsend dokumentation i form at et screenshot (adressefeltet skal være synligt), link til overtrædelsen og link til din original. 

"Tag dine egne billeder, eller betal for andres"

Ender mine hjemmelavede ramen måske på menukortet hos den der lille asiatiske biks på hjørnet?

De tider er forbi, hvor man kan påberåbe sig uvidenhed om ophavsret. Google gør dig endda opmærksom på at 'billedet kan være beskyttet af ophavsretsloven' (der findes nemlig også billeder, som man gerne må bruge) og du kan altid se hvor billederne stammer fra. Her på bloggen, er der i højre side en boks der informerer om min copyright. Den burde ikke være nødvendig, da mit materiale automatisk er omfatte loven om ophavsret. Men jeg syntes det er god stil at oplyse om den - og det er tydeligvis nødvendigt. 

Se, grønt på hvidt - nix pille!

Hvis du vil tilkendegive din mening i kommentarfeltet – så husk lige god takt og tone. 

Med venlig hilsen
Malou

Opdateret d. 26/2:

Det vælter ind med mails og private beskeder, fra folk der vil vide hvad der er for steder der har brugt mine billeder, så de kan undgå at støtte dem. Men det oplyser jeg altså ikke, af den simple grund at de har misbrugt noget af mit - og det er derfor en sag mellem dem og jeg (well, og så selvfølgelig Not-Allowed). Da jeg selv er faguddannet gastronom, er de jo en slags kollegaer. Og det at de er nogle fæhoveder, der ikke respekterer min ophavsret, siger jo ikke noget om deres evner til at lave mad (bare ikke den på billederne). På de sociale medier kan den slags sager hurtigt udløse en regulær shitstorm - og jeg er ikke ude på at ødelægge nogens forretning eller omsætning. Jeg vil bare ha' oprejsning + kompensation for det misbrug jeg har været udsat for og den tort jeg har lidt. Og takket været Not-Allowed får jeg nu hjælp til at få det. 

Ophavsret og copyright på billeder - it's a thing...

Jeg har længe haft lyst til at skrive noget om ophavsret – nærmere betegnet ophavsret og copyright på billeder. For som blogger og bruger af div andre sociale medier er man nemlig i stor risiko for at få 'lånt' sine billeder og brudt sin ophavsret. Se på min fine hjemmelavede bøfsandswich her. Den er rasende populær mange steder - for billedet bliver nemlig flittig brugt....uden min tilladelse.

Hvis du vil ha' den ægte vare, så ligger opskriften på den brune frækkert lige her - og den er ikke engang en 'ægte' bøfsandwich, men en bøfsundwich. Længere nede i indlægget kan du se hvad billedet ellers bliver brugt til på nettet. Om jeg begriber at man kan reklamere for sine egne produkter med et billede af noget man ikke selv sælger?

Det er de færreste der tænker over det, men alle billeder er som udgangspunkt beskyttet af fotografens ophavsret. På jævnt dansk betyder det at den der har trykker på udløserknappen har ophavsretten. En fotograf kan dog vælge at sælge brugsretten af sine billeder til en kunde – men beholder stadig sin ophavsret. 

Som du måske ved, har jeg selv været på den anden side af en copyright sag. Jeg havde brugt billeder fra en restaurants hjemmeside (med restaurantens tilladelse) for at dokumentere misforholdet mellem det restauranten reklamerede med og det jeg rent faktisk fik serveret. Humlen i den sag var at det kunne restauranten ikke give tilladelse til, da de kun havde betalt for brugsretten af billederne til hjemmesiden – og at fotografen beholdt ophavsretten. Jeg forbrød mig derfor imod fotografens ophavsret og det udløste en stor regning. Du kan læse lidt om sagen her. Fotografen og jeg havde i den forbindelse en telefonsamtale hvor hun forklarede mig en helt masse om copyright. Og netop af den grund følger jeg selv nu alle sager, hvor min copyright bliver brudt, til dørs. Det var nemlig noget jeg lærte rigtig meget af.

Man må ikke bare tage billeder fra nettet og bruge som man lyster – man skal bede om tilladelse. Man må dog linke alt det man vil. Hvis man spørger om lov først, før man tager et billede, er der muligheden for at man får et ja. Spørger man derimod ikke om lov, ja så har man forbrudt sig mod den der har ophavsretten på billedet og kan risikere at skulle til tegnebogen. Du kan læse lige her hvad man må og ikke må, når det gælder brug af andres billeder.

Jeg ser tit mine billeder brugt på Instagram, Facebook og div blogs – uden oplysning hvor billederne stammer fra. Selvfølge er jeg smigret over at folk syntes at jeg laver lækre og smukke ting, men jeg vil gerne ha' mit originale materiale for mig selv. Det er det eneste jeg har – og jeg har selv skabt det med min egen kreativitet og egne hænder.

Mit helbred har sat en stopper for rigtig mange ting. Jeg kan ikke bestride et arbejde og har måtte takke nej til at lave kogebøger, tv-programmer og mange andre spændende projekter. Det giver et lille stik af misundelse når jeg ser mine bloggerkollegaer 'overhale' mig og bruge deres blog som springbræt for spændende gastronomiske jobmuligheder. Men jeg forsøger at slutte fred med mine egne ambitioner og erkende at mit arbejdsliv er bag mig og at denne blog er en helt fantastisk hobby der giver mig livskvalitet på andre måder. En hobby der koster kræfter, tid og penge at generere materiale til. Materiale som jeg ejer og gerne vil beholde for mig selv.

Når jeg ser mine billeder brugt af privatpersoner beder jeg dem om at fjerne dem – og truer i sjældne tilfælde med en regning hvis det er en grov overtrædelse. Bliver de f.eks misbrugt af privatpersoner til at gøre nar af motiverne, udløser det dog straks en regning. Mens jeg var i New York opdagede jeg at en Danmarks unge smarte kokke havde taget et af mine billeder (af en pølse) og brugt til at gøre sig morsom med i en lukket gruppe for kreative tallerkenanretninger. Gruppens præmisse er at man kun må dele billeder af mad man selv har taget – så han forbrød sig ikke kun mod gruppens regler (og blev også smidt ud for det) men også mod min ophavsret. Jeg bag ham slette billedet og oplyste ham om at jeg ville sende ham en regning. Det udløste kun hån af billedets motiv, min person, mit udseende, min vægt og mine evner i et køkken. Han mente desuden at jeg skulle skrive til Google, for det var der han havde fundet billedet - så det måtte jo være deres problem. Jeg valgte ikke at forfølge det yderlige, hvilket helt sikkert er en fejl. Men det var trods alt i en lukket gruppe. Her er noget af det han fik fyret af under vores 'konstruktive dialog':

Det er dog noget helt andet når mine billeder bliver brugt i kommerciel sammenhæng. Det udløser en regning med det sammen. Det er ikke engang til diskussion. 

En gut havde taget et af mine billeder af tunmousse, beskåret det, sat sit eget vandmærke på og brugt det i hans webshop. Det udløste en ret stor regning, som han var fuldkommen paf over. Men vi indgik et forlig og han var oprigtig ked af at han ikke vidste noget om ophavsret. Det fik ham til at gå alle sine billeder igennem for at undgå lignende krav fra andre. Han havde nemlig 'lånt' alle webshoppens billeder rundt omkring på nettet. Han endte med at takke mig, for jeg endte med at spare ham mange penge i den sidste ende. 

Det er dog sjældent af folk reagerer pænt som ham. Voksne mennesker kan nemlig ikke lide at få at vide at de har gjort noget forkert. Og det gør desværre at mine henvendelser ikke altid bliver mødt lige pænt. Her på det sidste har jeg måtte finde mig i at blive både hånt og nedgjort når jeg har holdt på mit. For var jeg nu også blevet krænket? Kunne det virkelig passe at det skal koste penge at overtræde copyrighten? Og svaret er hver gang: JA! 

4 gange er mit billede blevet misbrugt til kommercielt brug – og det er så kun dem jeg har opdaget endnu. Og 4 gange har jeg måtte til tasterne:

Her blev mit billede brugt på Google+ til at promovere en restaurants søndagstilbud. Det udløste en regning. Restauratøren sendte en mail retur med en undskyldning, en tilkendegivelse om at billedet straks var fjernet og at regningen ville blive betalt – hvilket den blev hurtigt. God stil!

Her er mit billede misbrugt på en restauratørs private profil på Facebook til at promovere hans restaurants tilbud på bøfsandwich. Jeg sendte en regning – og blot fik en besked tilbage at jeg burde være smigret over at han havde valgt mit billede, da det jo var en flot bøfsandwich. Jeg holdt på mit og bad ham betale regningen. Jeg er nu blokeret fra hans profil. 

En af restauratørens Facebookvenner havde følgende fine kommentar til mig:

Restauranten ligger i Vietnam, så det er ikke lige et sted jeg kan komme forbi, så sagen overgår nu til Kolektor med henblik på evt retsforfølgelse. 

Her er mit billede brugt af et madfællesskab på deres officielle Facebookside til at promovere et event. Det udløste også en regning. Samme aften blev jeg ringet op af en af de involverede, der undskyldte mange gange og bad mig trække regningen tilbage. De havde ikke skænket copyrighten en tanke, men syntes nu ikke de skulle 'straffes' af den grund. Det var meget grænseoverskridende at blive ringet op og presset på den måde – og jeg endte med at give 50% på regningen på stedet. Ikke med min gode vilje, men som et tåleligt kompromis. Og det kompromis blev accepteret. Eller det troede jeg. For en hel uge senere, dagen før den aftalte betaling skulle falde, kom der en mail fra en af de andre involverede. For kunne det nu også virkelig passe at de skulle til lommerne? For billedet var jo blevet fjernet og der var ikke ret mange der havde nået at se det. Jeg blev derefter endnu engang bedt om at sætte ord på hvorfor jeg stadig 'føler mig forurettet' så der kunne opnås 'forståelse for sagens natur'.   

Mit svar var endnu engang: Det handler ikke om følelser – men om fakta. Mit billede er blevet misbrugt. Det er brugt i kommerciel sammenhæng uden min tilladelse. Man kan jo heller ikke levere stjålet slik tilbage når man har spist af det. Og for at føje spot til spe, så er det sket på Facebook hvor der gælder nogle helt andre regler. I det øjeblik man lægger et billede på Facebook overdrager man rettighederne til at de må bruge det i andre sammenhæng. Og en sådan tilladelse kan man på ingen måde lave på andres vegne. Og så er den sådan set ikke længere.

Regningen er nu betalt. Og jeg har fået følgende ord med på vejen: ”Jeg ledte efter empathi hos dig - fandt det ikke. Regning betalt - sag slut. Håber ikke at vores veje krydser hinandens igen”.

Jeg syntes netop at jeg udviste empati ved at halvere regningen. Jeg ledte selv for forståelse af situationen, men fandt det ikke. Det betyder at jeg nu naturligvis vil undgå det pågældende sted, så vores veje ikke krydses på nogen måde. Det er nok næppe heller et sted der får de pæneste ord med på vejen hvis talen falder på dem i fremtiden. Om jeg begriber at man vil lægge sig ud med en af landets større madblogs som netop kunne ha' været brugt til konstruktivt samarbejde i stedet?!?

Her er så et helt nyt og groft misbrug af mit billede - som jeg blev gjort opmærksom på så sent som i går. En restauratør har simpelthen taget mit billede, printet det ud og brugt på et skilt til at promovere hans hjemmelavede bøfsandwich i restauranten. Det udløser naturligvis også en regning. Den er dog lidt større end de andre, for det her er ekstra groft misbrug. Jeg har skrevet et brev og en faktura til restauratøren som er sendt anbefalet i dag. 

Som du kan se har jeg valgt at anonymisere alle de involverede. Der er ingen grund til at hænge folk unødigt ud. Det er blot vigtigt at få sat fokus på ophavsret og copyright med konkrete eksempler. Og ja, den betaling jeg får ind for brud på min copyright bliver naturligvis opgivet og beskattet efter gældende regler.

Stopper det her? Jeg tror det næppe. Er det virkelig den der 'går den, så går den' holdning der hersker? Jeg kan selvfølgelig vælge at sætte et stort vandmærke på mine billeder – men det skæmmer. I bloggens højre side, for neden, gør jeg opmærksom på at bloggens materiale er beskyttet af copyright – men det er åbenbart ikke nok. Jeg er flere gange på det seneste blevet mødt med: 'Alle andre gør det og det det gik vi ud fra var ok'. Nej, nej, nej – det er IKKE ok.

Et godt tip: spørg om tilladelse hver gang du bruger et billede du ikke selv har rettighederne til! Er du det mindste i tvivl om reglerne, så læs det her: Copyright på billeder – Om digitalt tyveri og online ophavsret.

Er din ophavsret eller copyright blevet brudt og du har brug for hjælp (som du kan se kræver det brede skuldre at forsøge at inddrive gælden selv) - så kontakt Morten hos Not Allowed. Han kan føre sagen for dig og tager 35% af det beløb du får udbetalt for at hjælpe. 

Tro mig - det er det hele værd at lade en anden tage sig af alt kommunikation med 'overtræderen'. På trods af at man har loven på sin side, er der mange der bliver meget ubehagelige når de skal til lommerne.

Hvis du vil lægge en kommentar og tilkendegive din mening, så hold det venligst i en sober tone.

Jeg, en øko-hykler: test af light cola...

*Rækker forsigtigt hånden op* Hej, jeg hedder Malou og jeg ELSKER Coke Zero. Ja, jeg lever primært økologisk - men når det kommer til de brune liflige dråber er min dømmekraft sat helt ud af spil. Når jeg høre det spøde *Pssst* fra en dåse der åbnes bliver jeg straks til Pavlovs savlende colahund. Så jeg tøvede naturligvis ikke et sekund da Katrine Nadia Jørgensen fra Politiken kontaktede mig og spurgte om jeg ville være dommer i en test af light colaer for LørdagsLiv.

Testen foregik i de lækreste omgivelser: på restaurant AOC i København. Det må ha' været en lidt underlig oplevelse for vinglassene, de er nemlig kun vant til at indeholde pragtfulde vine - nøje udvalgt at restaurantens ejer og sommerlier Christian Aarø, som var testens anden dommer. 

Testens 8 colaer blev hældt op og så gik vi i gang med at smage på dem. Aldrig havde jeg troet at der ville være så tror smagsforskel. Og jeg må indrømme at jeg blev ramt af en mild panik - for jeg kunne ikke genkende min kære Coke Zero. Var mine smagsløg på ferie eller hvad pokker skete der?

Christian Aarø havde mange interessante ting at byde ind med. Vi var rørende enige om hvilke der var de fæle - men måtte gå lidt på kompromis med at få de gode inddelt i den rigtige rækkefølge. Vi havde hver vores favoritter. 

De 8 colaer vi smagte var:  

Udklip fra Politiken.dk

Du kan læse hele testen lige her og se hvad vi har at sige om de forskellige colaer. Det er råt for usødet. Til min store forbavselse havnede min favorit helt nede på en delt 3. plads, mens det var Coke Light der løb med guldet. 

Hmm, måske bliver jeg nødt til at overveje hvad jeg skal købe når de 15 kasser Coke Zero fra Tyskland engang er drukket.

Hvad så, har du en øko-synd du gerne vil bekende? Jeg sladrer ikke!

Anmeldt for socialt bedrageri...

Er i dag kommet hjem til det her brev fra Aarhus Kommune. Jeg er blevet anmeldt for socialt bedrageri og skal nu ind og stå skoleret. Det er blevet kommunen oplyst at jeg er samboende med Max.

Hvad helvede sker der lige for det? Der sidder altså en eller flere personer derude som vil mig det ondt - og har løjet overfor kommunen med det formål at få mig i fedtefadet.

Jeg er vred, såret og ked af det - men ikke bange, for jeg har jo mit på det tørre. Der er ikke nogen sag, for Max bor her IKKE. Vi er kærester og han besøger mig af og til - og ja, han overnatter også en gang imellem. Men samboende, det er vi sgu ikke. Vi valgte at stå af parforholdsræset inden min sygdom og "hverdagen" kvalte den kærlighed der var tilbage. Jeg har lige læst op på reglerne om 'enlige Vs. samboende' for pensionister og der er ikke en fis at komme efter. Jeg er især glad for at kunne læse dette: "Desuden er det vigtigt at slå fast, at kommunernes adgang til at kontrollere, om de personer, der modtager ydelser som enlige, reelt er enlige, ikke må føre til at fx pensionister bliver bange for at have besøg, overnattende gæster eller deltage sammen med andre i sociale aktiviteter". Jeg må altså godt ha' Max på besøg, med overnatning, og tage imod hans middagsinvitationer på restaurant uden at han 'er samboende' eller 'bidrager til husholdningen'.

Den her blog er min dagbog og jeg har hele vejen igennem spillet med helt åbne kort og fortalt om vores opløsning af ægteskabet og samlivet. Som f.eks her i kommentarfeltet hvor jeg bliver spurgt hvordan det står til med os.

Dyneløftende stikkermentalitets-svineri skal man lede længe efter. Skam dig din anonyme kujon - at du vil være bekendt at anklage mig uden grund. Det her stresser mig helt vildt og det går ud over mit i forvejen skrantende helbred. Husk at når du peger fingre af nogen peger der 3 fingre tilbage på dig selv!

Tusind tak for den støttet jeg allerede har fået på Twitter og Facebook. Det er helt overvældende med alle de tilkendegivelser om hjælp til at bevidne at jeg bor alene. Der er jo mange der efterhånden kender mig og kommer i mit hjem - og ved hvordan det hele hænger sammen. Jeg tror også at min hjemmehjælper, som kommer her hver 14. dag, gerne vil bevidne at det kun er mig der bor her.

Modgang er der nok af lige i tiden. Jeg kunne tappe den på flasker og sælge den - men så skulle det jo nok modregnes i pensionen. Bemærk den tommetykke ironi når jeg siger at det er skønt at blive forsørget af staten og blive degraderet til andenrangsborger, der på et anonymt tip kan underlægges en kuglegravning af sin parforholdsstatus.

Året der gak...

2011 startede så stille og roligt som man overhovedet kunne forestille sig. Sif og jeg spiste dejlig mad, så film og sippede lidt asti. (blogger om maden i morgen).

Sådan holder to nørdede bloggere nytår - men film i fjerneren og computerne tændt. Det var SÅ afslappet og ustresset - men drønhyggeligt. Det var dejligt at vågne d. 1/1 uden behov for hverken spand eller Treo. Det giver en helt anden klarhed.

Puha, 2010 er et besværligt år at gøre status over. Jeg har har haft nogle skønne oplevelser der har gjort mig helt rundtosset af lykke – og jeg har været igennem smertefulde ting der har sendt mig i knæ og udløst en syndflod af tårer. Menuen har mange dage stået på en stor skuffelsesbøf med tudesovs og bitre kartofler. Kontrasterne har været kæmpestore i år. Jeg har dog turdet blottet mig fuldstændig, satset og vundet – på den sociale front. Det at tillade sig selv at knytte tætte bånd til andre er virkelig grænseoverskridende, men for pokker hvor er det fantastisk når det virkelig klinger. For første gang nogensinde har jeg holdt en stor fødselsdagsfest og rent faktisk kunne fylde op rundt om bordet med mennesker jeg kunne lide og som jeg vidste satte pris på at sidde der.

Andre positive ting i random order:

Roskilde festival (arbejde frivilligt og overvandt en stor portion socialfobi)

Madbloggersymposium

Kagedåse-træf i spandevis

Private middage, hygge og samvær med andre madbloggere

Gourmet Girafferne (Luksus madlavning med andre bloggere og madentusiaster)

Slow Food Århus (medstifter af Århus afd og medlem af bestyrelsen)

Nephewkoncert x 2

Lambeth-kursus x 2

Kvalitetstid i Søsterboblen

Blogtræf i København og her hos mig.

Ferie/katte- og hussitter x 2

Navneskift (Farvel til fortidens spøgelser)

Twitter (”Twitter is the adult way of having imaginary friends” - og dem har jeg ca 200 af pt)

Fantastisk mad på/fra: Mephisto, Miro, Fureby (som til min store sorg ikke eksisterer mere), Klassisk 65 x 2, MASH x 4, Dauphine, Substans, Malling & Schmidt, Sino (sushi), Sota (sushi), Svineriet, ET og Salon Salon.

God mad på/fra: Sct Oluf x 2, Pearl India, Jacobs BBQ x 3,Yanns Wok, Mackies, YaYa (sushi) x 4, A Herford Beefstow, Norsminde Kro, Le Basilisk, Rådhus Kafeen, Knips kaj, Det Nordiske Spisehus og Turbinehallen.

Og så er der det knapt så positive:

I marts måtte jeg smide håndklædet i ringen og acceptere at min rest-arbejdsevne ikke kunne omsættes til et fleksjob. Meget imod mit ønske blev jeg derfor indstillet til førtidspension. Nu kan jeg godt se at det var den eneste løsning – med det helbred, uden håb om bedring. Jeg håber dog at ro og et par ustressede år kan rette op på situationen. Så hvem ved, måske er der et fleksjob i min fremtid? (hvis altså den ordning ikke afskaffes inden).

Parforholdet og ægteskabet har skrabt bunden i 2010. Der var uheldige gentagelse af gamle mønstre og der måtte hjælp til udefra. Den hjælp afslørede en behandlingskrævende diagnose hos Max, som der nu bliver taget hånd om. Det er svært at trække en linje mellem det personlige og det private - men jeg forsøger. Det har fyldt meget det sidste halve år og har drænet mig for mange kræfter og glæde. Heldigvis har Kagedåserne, venner og veninder stået klar med åbne arme, hus- og hjerterum når der har været behov for en pause fra det hele. Det er jeg MEGET taknemmelig over.

Anonym kritik og nedgørelse: har både fået kommentarer og email fra folk der har hånet, nedgjort og skældt mig ud. Jeg har gjort, sagt, skrevet, ment og spist noget der åbenbart provokerede nogen så meget at de måtte lade mig det vide. Der er også nogen der har valgt af 'sætte mig på plads' på vegne af andre – flokmentalitet og lynchstemning huserer nemlig helt frit i blogland. Men det er åbenbart noget man må tage med når man blogger offentligt.

Skrækkelig/skuffende mad: Frederiks Kærlighed, Simoncini, Gaucho, Soya 2 (sushi), Oishii (sushi) og CANblau.

Så, farvel 2010 - du vil blive husket for lidt af hvert.

Jeg kunne desværre ikke få en kalender megen til den jeg havde sidste år - så i år blev det en Hello Kitty. Den blev hængt op i går og alle mærkedagene skrevet på.

Og hvad byder 2011 så på?

Den første flyvetur nogensinde - til Tallinn med Sif og holde hendes 30 års fødselsdag om små 3 uger. Vi skal kigge på gamle lækre ting, spise middelaldermad og ha' nogle gode oplevelser med hjem.

'Spring ud' med Danske Webchicks d. 12/3. Networkning med andre kvindelige bloggere.

Madbloggersymposium d. 16-17/9 i København. Glæder mig allerede – det var er fremragende arrangement i 2010.

Sjov, spas og lækker mad – hygge med folk jeg holder af – gode film, fede fester og alt det gode livet har at byde på.

Der er ikke nogen nytårsforsætter i år, men noget der ligner:

Nyde lækre ting uden dårlig samvittighed over kalorieindhold eller pris.

Stresse ned og ikke påtage mig for mange projekter.

Være ekstra rummelig over for dem der har brug for det.

Blive bedre til at besvare kommentarer, mails og sms'er – samt ikke at stresse og få dårlig samvittighed når jeg så ikke når det. Basta!

Hvad forventer du af 2011?