Æg med kejserhatte og sort trøffel...

Så er det ved at være slut med de friske sorte trøfler for denne omgang. De sidste rester blev brugt til en luksuriøs morgenmad i går - i form af fløjlsbløde scramble æg med stegte kejserhatte, trøffelsmør og masser af høvlet sort trøffel.

Argh, og så gik jeg mod mine egne principper om NFG (Non-Functional Garnish) - altså pynt uden formål. Men den tot persille pyntede altså gevaldigt, da æggene faldt i kategorien 'klat på tallerken' som ikke er så visuel skøn at skue.

Æggene havde lagt på køl i en lukket bøtte i 3 døgn og trukket smag fra sort trøffel. Æggeskaller er så porøse at trøflens fine aroma sniger sig ind og giver både duft og smag. Tak til Mette fra Becauseitmatters for det tip.

Det var også en oplagt mulighed til at få brugt de sidste 2 kejserhatte. Jeg skar 3 skiver af mit labre trøffelsmør (2 til at stege æggene i og 1 til serveringen).

Den sorte trøffel blev høvlet fint (så meget som jeg kunne holde fast i) og kejserhattene skåret i tern.

De 3 æg blev pisket sammen med 2 spsk koldt vand, lidt salt, friskkværnet peber og halvdelen af den revne sorte trøffel.

Kejserhattene blev stegt på en tør hed pande og tilsat en lillebitte klat SMØR til sidst. Trøffelsmørret blev smeltet og æggene tilsat. De stegte svampe blev drysset over og 'foldet' ind i æggene under forsigtig omrøring. Panden blev taget af varmen mens æggene stadig var en smule flydende - og de trak færdige på eftervarmen.

Æggene blev serveret med små klatter trøffelsmør og resten af den revne sorte trøffel. Ih, du altforbarmende - det var det pureste guf!

De sidste små ender af trøflerne, som jeg ikke kunne høvle, blev snittet med en kniv og puttet i et lille sylteglas.

Lidt god olivenolie blev hældt på - og nu trækker blandingen på køl. 

Og således slutter eventyret om de friske sorte trøfler fra Alba. Det har været sjovt at fråse lidt med dem og prøve nogle ting af. Der er dog stadig både aromatiserede risotto-ris og polenta, hvid trøffelolie og en lille gnalling trøffelsmør som jeg kan forlyste mig med. 

----------------------------------------------------------

I dag kravler jeg ud af sengen og ind til byen. Er blevet inviteret ud og spise - og det vil jeg mægtig gerne efter 1 hel uge under dynen. Men det er vist også det jeg kan holde til i denne uge. Jeg skulle ellers ha' været til et spændende arrangement i Nordjylland i morgen, men har måtte aflyse. Hoster som en hvæsende sælhund og det er SÅ anstrengende. 

I det hele taget har jeg måtte drosle ned på aktiviteterne. November bliver derfor stillemåned her hjemme i Århus. Håber det kan gøre en forskel på mit skrantende helbred...

Bøf med sprød risotto, lynsyltet græskar og dampet romanesco...

Der er restemad og så er der restemad. Det her måltid er pimpet restemad a'la Klidmoster - til kanten og så lidt længere. Formålet var egentligt bare at få brugt en rest risotto, men det greb pludselig om sig. Sådan kan det gå når man går i køkkenet med feber. Det endte med at blive en stegt rib-eye toppet med trøffelsmør, sprødstegt risotto, syltede 'nudler' af græskar og et helt lille dampet romanescokål. Not to shabby...

Den søde lille bøf på 200 g (Ja, Kim - en pålægsbøf!) havde jeg købt i Kvickly fredag, men ikke magtet at stege. Nu fik den så hovedrollen i et festfyrværkeri af en hovedret.

Romasco og butternut-græskar, resten af min risotto med svampe og den bette bøf.

Det lille kålhoved besluttede jeg mig for at dampe og servere helt. Det fik derfor fjernet bladene, blev skyllet og dampet i letsaltet vand i ca 5 minutter inden det blev serveret. Jeg skar ca 10 cm af toppen af græskarret og skrællede det. Stykket blev kørt til 'nudler' på min spiralmaskine.

Til at lynsylte 'nudlerne' med, lavede jeg en hurtig syltelage: 1 dl æblecidereddike, ½ dl vand, 2 spsk akaciehonning, salt, peber, lidt gule + brune sennepsfrø og 1 laurbærblad. Lagen blev kogt sammen og hældt varm over græskarret.

Blandingen kom straks på køl i en flad bøtte for at køle hurtigt af.

Genbrug af risotto er et godt lille Stop Spild Af Mad projekt. Jeg fiskede de store svampe op af den kolde risotto og hakkede dem. De kom retur, sammen med en stor håndfuld revet ost (røget Gou-Dan) og en ditto falsk parmesan. Blandingen blev rørt sammen og formet til små flade 'bøffer'.

De blev vendt i rigeligt panko-rasp - og der blev smeltet en gavmild mængde SMØR på en slip-let pande.

Klar til det gyldne SMØR. Men noget gik galt. Der var simpelthen for meget ost i - så de smeltede fra hinanden på panden. Note to self: mindre ost næste gang.

De blev næsten umulige at vende og meget bløde - men sprøde i skorpen. Oh well, smag før udseende, ikke?

Bøffen blev et godt skud salt + friskkværnet peber, inden den blev stegt i SMØR og olie. Græskarret blev drænet for syltelage og lagt tilrette med den dampede romanesco ovenpå. De 3 pæneste sprøde risottofiduser fik et drys hakket persille. Og så manglede der kun prikket over i'et: lidt trøffelsmør.  

Ja tak! Totalt i orden middag - som dog blev serveret midt på dagen. For selv om jeg er syg, er jeg sulten og nægter at leve af pap-mad udefra. Så det var dejligt med et godt foder - og der var endda også dessert bagefter.

I går morges havde jeg nemlig postet det her billede på Instagram og skrevet: Nøj, for en feberkoger. Tænker kølige tanker og fantaserer om Ben & Jerry's #fibroFAIL #feber. Og så skete der det mest fantastiske midt på dagen -  det ringede på døren. Og der stod en smilende Max med en bøtte Ben & Jerry's. En romantisk gestus af den slags man altid har drømt om.

Og det var ikke en hvilket som helst bøtte, men min favorit The Vermonster (når nu de har fjernet Cherry Garcia fra det danske marked) med ahornsirup og pecannødder . Han kunne ikke blive længe, for han skulle handle og gøre klar til et ryk-ind af et hold kammerater i dag. Aj, hvor ærgerligt - så måtte jeg slå feberen ned alene ude at dele. Og ja, jeg spiste hele bøtten uden at skamme mig - og fik det så køligt at jeg måtte under dynen. Det må siges at være en succes!

I dag skal jeg nyde de allersidste rester af min sorte trøfler - sammen med nogle økologiske æg. Og så skal jeg bare hvile under dynen for resten.

God søndag til alle der kommer her forbi...

Svampe-risotto med trøffelsmør...

Når jeg nu har både risotto-ris med trøfler og trøffelsmør på lager er det oplagt at lave en risotto med masser af svampe. En fuldfed cremet sag med masser af smag. Rigtig comfort food som bare kan køres ind...

Simpelt og alligevel kompliceret. Der er mange der syntes at risotto er en svær ret at lave, men med et par små tricks i ærmet kan det nemt lykkedes. Det handler om at få konsistensen rigtig - ikke som grød og ikke som løse ris der svømmer rundt i væske. Risene skal være lige akkurat møre, gerne med et lille bid, og fuldt integrerede i væsken - som ikke må stikke af, ud på tallerkenen.

Svampene var både friske og syltede. På en catermesse havde jeg fået lidt kejserhatte og portobello med hjem fra Tvedemose. Dem tog jeg lidt af til risottoen. På samme messe fik jeg også en bøtte sauterede svampe med hjem fra Carl B. Feldthusen.

Det var en skøn blanding af  Karl Johan (Boletus edulis) østershat (Pleurotus ostreatus) shiitake (Lentinus edodes) nameko-skælhat (Pholiota nameko) i solsikkeolie med løg, hvidløg, salt, persille og rosmarin. Der er desuden tilsat mælkesyre og ascorbinsyre. Holdbarheden er kun 4 dage på køl, så jeg forsøger mig nu med at fryse resten i små portioner.

200 g risottoris, 2 store kejserhatte + 1 portobello i mundrette bidder, 1 dl syltede svampe og 3 skiver trøffelsmør. Det var en lovende start.

Jeg magtede ikke at åbne en flaske hvidvin, blot for at bruge 1 dl, så det blev til en smule æblecidereddike i stedet. En fed risotto har virkelig godt at et skud syre for ikke at blive for vammeltung i munden. Det blev den helt nemme løsning med urtebouillon i stedet for fond fra fryseren - jeg lavede 8 dl. Et lille skalotteløg, den falske parmesan, SMØR/olie til at stege i og en tot persille til pynt.

De frisk svampe blev stegt gyldne på en hed tør pande. Yes, den er godt nok - helt uden fedtstof. Panden blev derefter kogt af med 1 dl vand. Det er den brune væske under de stegte svampe. Man smider jo ikke gratis smag ud, vel? Lidt persille blev hakket og gjort klar - og et par gode håndfulde ost høvlet fint. Og så var det med at komme i gang for alvor.

Det lille skalotteløg blev snittet fint og sauteret i SMØR/olie uden at tage farve. Risene kom ved og fik lov til at stege med i et par minutter. Derefter kom der 1 stor spsk eddike ved og væsken fra svampene. Da det var kogt væk, begyndte jeg at tilsætte bouillon, lidt efter lidt.

Stivelsen fra risene frigives ved omrøring. Så der blev hele tiden tilsat lidt bouillon - og rørt lidt mere.

Efter ca 20 minutter begyndte risene at ha' optaget den væske de kunne trække, ca 6 dl. En risotto må altid endelig være for våd end for tør, da den hurtigt sætter sig når den tages af varmen.

De 2 slags svampe, osten og det aromatiske trøffelsmør blev rørt i og varmet igennem.

Og så var der sørme risotto ligesom hjemme i Italien! 

Et ekstra drys ost og lidt persille - og så bare i med gaflen. Molto bene!

Jeg kunne umuligt spise det hele, for der var mindst til 2 personer. Den anden halvdel blev derfor gemt til at andet projekt i bedste Stop Spild Af Mad stil. Jeg kan røbe så meget som at det involverer panko og meget SMØR.

------------------------------------------------------------------

Tusind tak for alle de støttende kommentarer, mails og henvendelser via Facebook der er komme i det sidste døgn efter jeg fortalte om den grimme mail. Jeg er meget taknemmelig over at blive set og anerkendt på den måde. Det er fantastisk at få at vide at det man kan (selv om det ikke er meget) har en værdi og kan inspirere. Når jeg vælger ikke at lave et indlæg kun om den mail, er det fordi det ikke skal fylde så meget - hverken på bloggen eller i mit liv. Og når jeg overhovedet vælger at fortælle om den, er det for at sætte fokus på den chikane man skal finde sig i som blogger og førtidspensionist - og for at ha' noget at linke til hvis kontrolgruppen skulle få endnu en anmeldelse på mig.

Tusind tak til alle der kommer her forbi og kan lide det jeg laver - det er guld værd ❤

Risotto-ris og polenta med trøfler...

Well, man fornemmet et tema, ikke sandt? Men det er NU jeg har trøfler der skal bruges. For at forlænge holdbarheden på de små aromatiske knolde har jeg tryllet lidt:

Jeg har nemlig parfumeret et glas risotto-ris og et glas polenta med rigeligt at det sorte guld.

Hjembragt fra trøffelmarkedet i Alba: tørrede svampe, olie med hvid trøffel og et glas med 5 små sorte sager.

Sorte trøfler. Små, alt for små. Klog af skade køber jeg mange flere næste gang!

Jeg tog den mest knoprede og børstede den grundigt. Den fik derefter en tur på mit Microplane jern, beregnet til bla parmesanost. 

Uhm, sikke en duft. 

Jeg stod faktisk med en pakke ris i hånden i Eataly, men satte den tilbage på hylden. Det var virkelig med at prioriter hvad der skule veje i kufferten. Så jeg købte en pose da jeg kom hjem - og fandt en pose polenta i skabet som jeg havde fået tilsendt fra Il Fornaio.

Risenen og polentaen kom i hver sit lufttætte glas, sammen med halvdelen af den høvlede trøffel. Og så var det bare med at vente et par dage.

Jeg har allerede brugt nogle af risene til denne lækre risotto med friske og syltede svampe + trøffelsmør (opskriften følger). Det bliver spændende at se hvad jeg kan finde på med polentaen. 

*Host host* men nu skal jeg lige forsøge at blive lidt rask først. Forkølelsen har stadig godt fat og har taget sin fætters band Det Hule Host med på turné. Godt man ikke er den sarte type....eller noget.

------------------------------------------------------------------

Dette indlæg blev skrevet i aftes og blev sat til udgivelse i dag. Efter jeg var færdig kom der en rigtig grim mail fra en meget fornærmet mand. For at være 'indbildt syg', tillade sig at tage på ferie til Italien OG købe trøfler, provokerede ham meget. Han mener at jeg bør frakendes min pension og sendes i arbejdsprøvning. Ordlyden "mine skattepenge financierer din luksusferie" mindede temmelig meget om den sidste anmeldelse der indløb til både Skat og kommunens kontrolgruppe for socialt bedrageri (Ja, jeg har været anmeldt begge steder flere gange). Så nu skal jeg måske igennem den mølle igen?

Det slår lidt skår i den gode oplevelse ferien samlet set har været. Det er over 4 år siden jeg sidst var på ferie i udlandet - for der har hverken været kræfter eller økonomi til det. Jeg har spinket og sparet for at skrabe sammen til den her 5 dages ferie, ikke så jeg kunne få lidt med hjem, men lige det jeg havde lyst til. Jeg rejste ikke til Italien for at gå og savle over ting uden for min rækkevidde - men for at købe dem. Helbredet er helt til hest, men det vidste jeg at det ville blive. Det er den slags jeg må tage med hvis jeg skal ha' nogle oplevelser. Jeg har fået 17 nye store blå mærker af turen, ondt overalt og har det som om jeg langsomt vågner efter en narkose. Træt, men træt på - og svimmel oveni.

Først blev jeg meget ked af det og bagefter blev jeg vred. Livet med kronisk sygdom og en førtidspension gør mig til en skydeskive, fordi jeg vælger at skrive åbent om mit liv her på bloggen. Men det er alt hvad jeg har - og alt hvad jeg kan få. Mit lillebitte liv uden job, kollegaer eller mulighed for forfremmelse eller karriere. Det har taget mange år at acceptere betingelserne for min fremtid. Og i stedet for at sidde i et hjørne og vente på at dø, forsøger jeg at få noget meningsfyldt ud af tilværelsen. Ja, jeg spænder mig selv for hårdt for ind i mellem - men husk på at jeg bor alene i mit lillebitte liv og får kun den menneskelige kontakt jeg selv opsøger. Jeg nægter at være ensom!  

Og nu vil jeg slette den dumme mail, ryste det af mig og komme videre...

Trøffelsmør...

Ja, SMØR blandet med trøfler = trøffelsmør. En rigtig lille lækkerbisken med mange anvendelsesmuligheder. Det blev lavet til at spise på en grillet bøf efter min pasta med flødekyssede svampe og sorte trøfler, men ak - der var ikke mere plads i maven. Nu bliver det i stedet brugt til andre lækre sager. Holdbarheden er ret kort, kun ca 3 dage, så det er bare med at bruge løs.

Det aromatiske SMØR indeholder kun 3 ting: SMØR (really?), sort trøffel og sort peber. 

Brug (altid) noget godt SMØR! Mit svære valg var om jeg skulle bruge det økologiske eller biodynamiske fra Naturmælk. Jeg endte med at vælge det sidste.

En passende mængde SMØR blev sat til temperering mens jeg inspiserede de sidste sorte guldklumper. 

En passende mængde sort trøffel blev revet fint og blandet med det bløde SMØR - og så blev der kværnet en god portion sort peber udover.

Med en gaffel blev det hele kombineret grundigt, inden det kom på en stykke bagepapir. Det blev derefter, med papirets hjælp, formet til en rulle og lagt i fryseren i 1 time - og derefter i køleskabet.

Den færdige rulle blev delt i 2 og øremærket til forskellige projekter.

Det første projekt var denne svampe-risotto med stegte og syltede svampe, ost, persille og et godt skud af det aromatiske trøffelsmør. Den får du opskriften på i et af de kommende indlæg.

I morgen tidlig skal jeg lave den mest fantastiske morgenmad af de æg der har ligget sammen med trøflerne i et par dag + lidt af det her. Tror lige jeg kan holde til det.


Og så er det tilbage under dynen med mig...