Xenoglossy...

"Xenoglossy er et begreb af yderst tvivlsom eksistens. Det betegner en form for tungetale, hvor personer i en trancelignende tilstand pludselig taler et sprog, de ellers ikke har kendskab til".

Sådan kan man læse her om navnet på den udstilling Aros viser med tegninger af Julie Nord frem til d. 21/11. Max og jeg var inde og se udstillingen i går. Vi har et af hendes billeder herhjemme og er fuldstændig vilde med hendes udtryk. Jeg så hendes udstilling 'From Wonderland with Love' i 2003 og har været hooked siden. Skulle nogen ligge inde med kataloget fra den udstilling, vil jeg meget gerne købe det. Det er nemlig udsolgt fra forlaget og jeg har ledt forgæves i mange år.

Living Hill, 2007

Julie Nord er fuldstændigt fortryllende krøllet i hovedet og frembringer de mest fantasifulde 'krydseduller' fra sindets fjerne afkroge. Udstillingen består af 5 rum med forskellige typer af billeder. I de første par rum finder man store sort-hvide tuschtegninger. De indeholder en detajlerigdom som tager pusten helt fra en. Der er virkelig noget at gå på opdagelse i. Jeg skal helt sikkert ind og se udstillingen igen, for der er meget mere gemt i de tegninger som jeg gerne vil finde.

The Hunter, 2008

Jeg har aldrig set hendes værker med farver før. De var virkelig dragende.

Untitled (The Paper Doll's House), 2010

Det her var min favorit på udstillingen. Jeg kan se så meget fed symbolik i det og kunne skrive en hel stil. Men tag selv på Aros, se det og dan din egen mening.

(ø. tv) Speaking in Toungues, 2008. (ø. th) House on a Hill, 2008.
(n. tv) The Strange Girl, 2008. (n. th) Séance, 2008.

Max var også helt opslugt og kunne ha' brugt flere timer på at se sig mæt. Men maverne rumlede, højere og højere, så vi sled øjnene løs og forlod modstræbende Aros. Vi købte dog kataloget på vej ud, klog af skade.

Vi valgte at spise frokost på Raadhus Kafeen, en af byens ældste spisesteder (etableret i 1924).
Max gjorde klogt i at vælge den stegte rødspætte med kartofler og persillesauce. Den var virkelig god. Selv var jeg mindre heldig med mine valg af 2 stykker smørrebrød.

Først fiskefilet med rejer. Modsat Maxs pandestegte fisk, var min hevet direkte op af 'den gylden brønd'. Fisken havde lidt frygtelig overlast af sit oliebad og fremstod mishandlet, tør og kedelig. Rejerne var fine, men blev ledsaget af snehvid fabriksmayonnaise. Der kunne godt ha' været kælet lidt mere for detaljerne der.

Mit 2. stykke smørrebrød: roastbeef med remoulade, peberrod og ristede løg. Anretningen havde godt nok lidt 'Kjelds Tivoli' over sig, men det er jo trods alt smagen der betyder noget. Efter at ha' fjernet den overflødige, og efter min mening malplacerede, pynt (persille og agurkespringere) gik jeg ombord i maden. Roastbeefen var korrekt stegt, rosa og saftig - men for tykt skåret til min smag. Peberroden var fin og de ristede løg ligeså. Men remouladen - endnu en skuffelse af det store. Det er utroligt at 'hjemmerørt' blot dækker over 2 industriprodukter der er rørt sammen. Nøj, hvor jeg fortrød at jeg ikke også at ha' valgt rødspætten.

I dag stod den så på blogtræf på Himmelbjerget. Men meget mere om det i morgen. Jeg er totalt kvæstet nu. Fibromyalgien er virkelig slem i tiden. Heldigvis hjælper det at holde mig i gang, flytte fokus og sørge for at få nogle gode oplevelser. Desværre sover jeg næsten ikke og har svært ved at ligge ned. I dag er det ekstra slemt, for jeg er så solskoldet som en kogt krabbe. Næsten 5 timer på Himmelbjerget har sat sine spor. Men jeg vil ikke klage - det kunne ha' stået ned i stænger. Nu vil jeg smøre med endnu en omgang after-sun og forsøge det der 'søvn'.

Sculpture by the Sea (3 af 3)...

Den her skulptur var faktisk den første vi så da vi kom til Tangkrogen. Æh, jeg må indrømme at jeg troede det var en rigtig kebab-hytte og ærgede mig lidt over at den ikke havde åben. Ups - my bad! 

Shawarma House af Randi & Katrine (Danmark). "Randi & Katrine skaber forførende universer på kanten af virkelighed".

This Wasn´t Supposed To Happen af The Glue Society (Australien). Ingen billedtekst.

Carbon Equation af Marcus Tatton (Australien). "Vi ser vores verden som et globalt hjem, og vejret slår ned på os. Vi fortærer dele af vores hjem for at blive ved med at fortsætte og ..."

Gate af Pamona Zipser (Tyskland). "Driv venligst ikke dit vanvittige stabilitetsskib ind i den tomme døråbnings tvetydige dimension. Sæt tornadoens venstre øje indimellem".

Morpheus af Phil Price (New Zealand). "Med den digitale alder er der et nyt og spændende tredimentionelt sprog. Vi kan nu både forstå og skabe mere konplekse former". Det er en mobile og alle de grønne 'bønner' drejede sig i vinden.  

Humpback Gunship af Benjamin Gilbert (Australien). "Skeletstrukturen af kaskelothvalen har i generationer fanget japanske videnskabsmænds interesse. Dette eksemplar blev fundet strandet nær Darwin i det 20. århundrede". Det var en af de skulpturer der måtte berøres. Børn kunne endda kravle ind i den.

Land Sew no. 4 af Mimi Dennett (Australien). "Et ønske om at udbedre jorden inspirerede til denne gigantiske nål og tråd, som syer jorden sammen".

Det var de udendørs skulpturer jeg havde valgt ud. På Helnan Hotel Marselis var der en udstilling med små skulpturer af de samme kunstnere der havde lavet de store.

Et forstudie til Fisher.

En mini Column.

Og her faldt jeg over 2 spændende figurer af manden bag Lumphead. De er bare lige noget for mig. Dem ville jeg gerne eje!

Det var en hyggelig dag med godt selskab, men alt for meget sol. Næste gang husker jeg solcremen ☺

Udstillingen kan ses til og med på søndag d 28/6. 

Sculpture by the Sea (2 af 3)...

Hov, jeg havde lige glemt den her. Den stod også på stranden.

King Neptune´s Beads af Peter Adams (Australien) "Skulpturen er baseret på ideen om det Tasmanske søgræs 'Kone Neptuns Halskæde'. Dette er passende, eftersom Kronprinsesse Mary er fra Tasmanien og nu kongelig".

Column af Keld Moseholm (Danmark). "Søjlen er et ældgammelt, stabiliserende element og med dette komiske forsøg på at dekonstruere, har man måske en idé om vores situation i dag".

Mongrel Contry - Nil Tenure af Amanda Stuart (Australien). "Min intention som kunstner er at undersøge de spændinger, som opstår, når det tamme og det vilde, dyrs og menneskers samfund, bebor de samme territorier".  Jeg må tilstå at dem var jeg vilde med. Der er en helt fantastisk bevægelse i dem, selv om de står stille.

Tæt på var de lidt uhyggelige og mindede om de muterede dobermans fra 'Resident Evil'.  

Til De Som Var, Til De Som Er Og Til De Som Vil Komme af Jesper Dalgaard (Danmark). "Mit projekt er en antropologs møde med et uopdaget øsamfund, hvor jeg er antropologen, øen og samfundet på en og samme tid".

Green Forest Object af Helle Frøsig (Danmark). "Skulpturen fremstår som et fremmed element, der forsøger at tilpasse sig omgivelserne ved samstemmende at simulere vegetation, menneskelig beboelse, møbel, landskab, legeplads osv".

Lumphead af Fredrik Raddum (Norge). Ingen billedtekst. 

Habitat af Eva Steen Christensen (Danmark). " Værket udfolder sig omkring en forestilling af vækst og bevægelse - på en konkret og abstrakt måde".

Rollercoast af Lene Desmentik (Danmark). "Værket tager udgangspunkt i en traditionel dansk badebro. Denne transformeres i et loop og står for sig selv ude i vandet, som et billede på en tilstand".

Jeg tog et par billeder af den , da vi gik forbi nede på stranden. Det her er taget med zoom oppe fra skoven. (Fortsættelse følger)...

Sculpture by the Sea (1 af 3)...

I lørdags var jeg ude og se udstillingen sammen med min veninde B, Signe og hendes datter O. Det var en stor oplevelse at se de 60 skulpturer der stod på strækningen fra Tangkrogen til Ballehage og i skoven ved Varna. Jeg spenderede 30 kr på et program, men til min store skuffelse stod der ikke ret meget om de enkelte skulpturer  - men mest om selve arrangementet. Signe købte programmet stilet til børn og der var der straks mere information at hente. Så der kommer da lidt billedtekst ind i mellem. Jeg har ca 30 billeder, det var ikke alle tingene jeg gad fotografere - og der var nogle steder så mange mennesker at de stod i vejen. Jeg har rigtig mange billeder hvor folk vader lige ind foran min linse lige i det jeg trykker af. Men jeg prøvede at være overbærende og ikke hidse mig alt for meget op (med nogen succes), alle havde jo ret til at være der. Det er for øvrigt første gang jeg tager billeder udenfor.

Jeg fandt det her YouTube klip hos Anette og her kan man se nogle af de skulpturer jeg ikke fik med. Billederne kommer lidt hulter til bulter og jeg vil ikke udpensle min egen mening, kunst er jo subjektivt - så dan din egen ☺     

Water Curtain af Marianne Jørgensen (Danmark). "I mit arbejde er jeg optaget af at bringe menneskelige proportioner i relation til omgivelserne. Det gør jeg ved at arbejde i store størrelser direkte i landskabets egne materialer".

Smukt og enkelt, med en ringlende plaskende lyd. Den var klart blandt mine favoritter.

Fisher af Hugh Ramage (Australien). "I de fleste kulturer spiller fiskeren en vigtig rolle, men med global fiskebestand i voldsom tilbagegang, er det måske fiskerens skæbne at blive et mytisk væsen".

This Is Not An Acorn af Bjørn Kromann-Andersen (Danmark). "Dette agern har forladt skoven og har vokset sig stort. Det er ikke så stort som et træ, men mit agern er på vej ud i det dybe blå".  Helt klart min favorit. Det stikker så vidunderligt ud ☺

Axis af Kevin Draper (Australien). "Denne skulptur består af to symbiotiske træer i en vertikal eller nord/syd akse. Den sorte og den hvide ramme udgør et flygtigt mødested for træernes nordre og sydlige form".

Humans Coming Out Of The Water. Imprinted By Their Origin. Imprinted By Their Aim af Jörg-Werner Schmidt (Tyskland). "Fremmede mennesker kommer ud af vandet. Redder sig på græsøen. Klumper sig sammen. Forventer det uvisse, men længes efter det nye og det levendegjorte".

Pot Plane af Yoshio Nitta (Japan). "Jeg vil gerne bære klar, blå himmel i denne potte og ind i folks sind". 

Den kunne jeg også rigtig godt lide. Den havde nogle spændende flader og var varm og rar at røre ved. Vi forlod stranden og gik mod skoven.

Littleman af Richie Kuhaupt (Australien). "En 3D undersøgelse af teknologisk billeddannelse overført til den menneskelige krop og dens nære omgivelser".

Jo tak, der stod de og 'strittede' midt i skoven. Så gik vi op af en lang trætrappe og gik på opdagelse rundt om Varna. (Fortsættelse følger)...

En tur i det grønne...

Jeg har lige måtte tage et par dage på langs. I lørdags stod den jo på 'Sculptures by the Sea' og det var en hård omgang for mig. Der er et indlæg på vej om turen, jeg skal bare lige ha´ udvalgt billederne med omhu. Det tog ca 3 timer at se alle skulpturene og gå turen rundt. Det var meget gåen på stranden, i skoven, på trapper (i skoven og på hotellet), så jeg fik en masse frisk luft og motion. Og sol! Alt for meget sol. Det småregnede da jeg tog hjemmefra, iklædt regnfrakke og travesko. Hmm, vejret slog om og det blev superskønt sommervejr. Det klagede vi jo ikke over og havde en dejlig eftermiddag. Da B og jeg sad og ventede på min bus, var jeg så træt at jeg næsten ikke sagde noget. Trust me - det er ikke noget der sker særlig tit. Jeg fandt da endelig hjem og fik endda handlet på vejen. Men så gik jeg også i brædderne. Bum! Og der lå jeg og snorkede i flere timer, til min søster ringede. Da vi havde snakket færdig gik jeg ud på toilettet og fik et kæmpe chok. En hot-pink krabbe kiggede tilbage fra spejlet. Uha, hvor så jeg ud. Så jeg måtte duppe mig med aloe vera gele en gang i timen resten af weekenden. Jeg trøster mig med at der er blevet sat godt ind på D-vitamin kontoen samtidig. Max var til 25 års studenterjubilæum, så jeg skulle kun lave mad til mig selv. Jeg overvejede take-out, men jeg trængte altså til noget ordentligt at spise efter den lange travetur.

Jeg havde fået 2 store potter basilikum for kun 4,95,- stykket. Det var godt nok billigt. Jeg besluttede mig for at lave pesto af det hele og så fryse noget.

Jeg lavede den med ristede, saltede cashewnødder. Jeg kørte den lind med olivenolie og rørte den med 1 fed presset hvidløg til sidst.

Jeg delte pestoen op i 3 portioner. 1 til aftensmad, 1 til køleskabet (dækket med olie) og en til fryseren.

Der var nogle skønne spæde bundtløg med i kassen, som jeg hakkede fint. Sammen med en stor håndfuld havregryn, pesto og en sjat tykmælk blev de æltet ind i 800 g hakket øko svinekød.  

Det gav 17 fine deller. Jeg formede dem med latexhandsker på og stegte dem på en sliplet panden uden fedtstof.

Man kan selvfølgelig bruge æg/mel, æg/rasp eller æg/havregryn i stedet for. Men tykmælk fungerer lige så godt og det er jo ikke altid man har æg i huset.

Jeg tog resten af salaten fra fredag og vendte den med tomatbåde og lidt pesto. Tzatzikien var kun blevet bedre af at trække. Jeg fik lidt brød og et glas rødvin til. Resten af dellerne skal vi ha´ i aften med nye kartofler og gulerødder til. Og måske en rygeostecreme. Mums!

Update:

Der var både nye kartofler og gulerødder med top i ugens Dogmekasse. Det var et stort arbejde at gøre gulerødderne rene, men det var bestemt umagen værd. Det er den danske sommer på et fad! 

Og det blev til en lille rygeostecreme. 1 del rygeost røres med 1 del creme fraiche eller andet syrnet mælkeprodukt. Der tilsættes 1 stor spsk pesto, salt, peber og citronsaft. Resten af cremen skal bruges i en kartoffelsalat i morgen. Max bliver hjemme fra rollespil så vi kan holde Sankt Hans sammen. Så vil vi grille pølser på altanen og se lidt på det lokale bål. Det glæder jeg mig til!

Mini-blogtræf i Århus d 20/6...

Kom til Århus lørdag d 20/6 ved middagstid, se den smukke udstilling 'Sculpture by the Sea' og slut af med et cafebesøg i lystbådehavnen. Er der nogen der har lyst til det? Folk uden blog er også mere end velkomne!

Takket være Kronprinsparrets mellemkomst vises det verdensberømte australske udstillingsprojekt Sculpture by the Sea i Århus i juni 2009. Kyststrækningen fra Tangkrogen til Ballehage vil blive omdannet til en udendørs kunst event, hvor mere end 50 unikke skulpturer i forskellige former, størrelser og materialer vil blive placeret på strandbredden, i vandkanten og i skovbrynet. 

Det er D.K.H. Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary, der oprindelig har foreslået, at Sculpture by the Sea vises i Århus. De oplevede Sculpture by the Sea på Bondi Beach ved Sydney for et par år siden og blev dybt fascinerede af samspillet mellem skulpturerne og stranden. Lige siden har de håbet på, at Sculpture by the Sea på et eller andet tidspunkt kunne komme til Danmark. Med udstillingen, der finder sted i perioden 5.-28. juni 2009, går ønsket i opfyldelse. 

’Det er for os begge en rigtig stor glæde, at ARoS i samarbejde med Århus Kommune kan præsentere en af de mest spektakulære kunstbegivenheder fra Australien, Sculpture by the Sea. Der er tale om et meget spændende dansk-australsk kulturmøde, også for os personligt, da det vækker gode og kærlige minder fra mange vandringer langs Bondi Beach i Sydney. Det er derfor med stor fornøjelse, at vi har takket ja til at være protektorer for udstillingen i Århus. Der venter publikum en stor oplevelse.’ Udtaler Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary. 

Århus bliver den første by uden for Australien, som kan præsentere Sculpture by the Sea. At netop Århus blev valgt er, ifølge direktør for projektet David Handley, udtryk for, at man gerne vil forstærke de tætte venskabsbånd, som ikke mindst på grund af Kronprinsesse Mary allerede findes mellem Danmark og Australien. Denne særlige relation har været udslaggivende for valget af Århus, der kan ses som et ”hands across the ocean samarbejde” mellem de to lande. Flere byer har forsøgt at få skulpturudstillingen til deres strande, men indtil nu har vi været nødt til at takke nej. 

Grunden til, at vi kan afholde den første internationale Sculpture by the Sea udstilling i Århus er, at vi netop her har fundet den helt rigtige ramme for udstillingen i kombinationen af den spektakulære kyststrækning og den entusiastiske opbakning fra Århus Kommune, siger David Handley. 

Det er ARoS Aarhus Kunstmuseum, som sammen med Århus Kommune, Kulturhus Århus og Børnekulturhuset producerer udstillingen i tæt samarbejde med den australske moderorganisation. Kurateringen har netop fundet sted i Bondi og det ser ud til at udstillingen vil omfatte 50 skulpturer af kunstnere fra det meste af verden – herunder godt 20 danske og regionale billedhuggere. (Taget fra den officielle pressemeddelelse)

Malling & Schmidt (3 af 3)...

Så kom turen til de søde ting og vi blev noget nysgerrige da der blev dækket op til den første dessert. 

Der kom en ske og en skalpel! Hmm, det kunne gå i mange retninger. Vi fik at vide at nu skulle vi i snedkerværkstedet. Aha, hvad mon det betød?

'Egetræ'

Vi gjorde store øjne da vi fik denne pude på bordet. Vi fik bud på at punktere puden med skalpellen og nyde aromaen af de friske høvlspåner. Jeg fik et flashback til sløjd og det er jo det der er meningen med at lave sådanne numre med folk. Duft-hukommelsen er en del af retten og er med til vække både minder og sanser.

Selve desserten bestod at en silkeblød is lavet på fløde kogt med egetræ. Den havde en let og luftig struktur og en delikat smag. Isen lå på små 'høvlspåner' af salte mandler. Det salte og søde gik op i højere enhed. Og det smagte af mere. Sådan er det med det hele på M & S, efter hver bid vil man ønske der var en til. Det er bevist at hjernen 'keder sig' efter få bidder af samme smag, her kommer den aldrig til at kede sig. Det er et sansebombardament uden lige! 

Og så nåede vi til menuens sidste dessert og dermed sidste ret.

'Peter´s have' 

Vi gloede noget da den landede foran os. Det lignede jo en urtepotte direkte fra vindueskarmen. Den var grænseoverskridende at sætte skeen i, men sikke en overraskelse der gemte sig dernede under 'mulden'. Vi blev opfordret til at grave godt ned og smage alle lagene sammen. 

Det var en slags forklædt islagkage. 'Muldjorden' var lavet på basis af en bagt tærtebund med lækker chokoladesmag. Det var en skøn cremet is med store stykker rabarber i bunden. Jeg ville ha´ taget et billede, men fra jeg satte skeen i den til den sidste bid var væk - var jeg også væk. Det smagte så utroligt godt at vi glemte alt omkring os og kunne sige henført 'uh' og 'ah'. Det var en fantastisk afslutning på et helt utroligt måltid.

Hmm, det viste sig så ikke at være afslutningen alligevel - M & S havde lige et par ekstra overraskelser i ærmet til os. Vi blev budt på kaffe, Max takkede ja. Jeg er jo ikke kaffedrikker og varm te var ikke lige det jeg trængte mest til, så jeg fik et ekstra glas dessertvin at nippe til. Og så var det at tjeneren kom og dækkede op - igen! Vi fik at vide at der kom 'lidt til kaffen' og at det var til os begge to. 

'Kornmarken'

Wow, vi var ved at falde af stolen. 'Lidt til kaffen' er århundredets underdrivelse. Det var et helt studie i de forskellige kornsorter. Jeg var på det tidspunkt festligt overrislet og godt spist til, så jeg fik ikke lige fat i hele forklaringen. Men det var kaffebord a´la mormor. Den lille hvide Magretheskål bød på marmorkagedej, så kunne vi hjælpe mormor med at slikke skålen.  

Der var også en lun cremet byggrød med bærcoulis. 

Den lille dåse bød på 3 slags småkager, alle bagt på forskellige hvedesorter. De forsvandt nærmest i munden når man bed i dem, så lette og luftige var de. 

I den mindste trækasse stod der sprøde flager af mannagrød i sukker. Der var også sukkermadder i dukkestørrelse lavet af brød bagt på emmer. 

I den næststørste trækasse var der varme sten. På stenene lå 2 små 'pandekager' lavet at spelt og med en fin smag af kardemomme.

Den største trækasse var der iskolde sten. På dem lå knolde af en grøn urtechokolade, en slags muslibarer og små kugler frugtkonfekt rullet i frysetørret solbærpulver. 

Og sådan sluttede det, mit livs bedste måltid! Det tog 7 timer at komme igennem, men det føltes slet ikke som så lang tid. Vi betalte og gik ned mod banegården for at finde en taxa. Det er bestemt en oplevelse jeg aldrig glemmer. Nu starter vi på at lave en opsparing så vi kan komme derind igen til næste år. Jeg glæder mig allerede til at se hvad de så har fundet på ☺