Black Magic Vaffel-lagkage...

I år lavede jeg en lille lagkage til min fødselsdag - og det kan vel næppe komme som en overraskelse, at den blev lavet i et vaffeljern... 

Jeg er pavestolt af den, selv om den blot er en prototype. Og der er allerede mange flere varianter på tegnebrættet. For det er et virkelig fremragende koncept, hvis man som jeg, har dårlige arme. Ingen kage der skal vendes ud og flækkes - blot en dej, som bliver bagt til vafler.

Du kender måske allerede den populære Black Magic kage, i dens oprindelige form? Opskriften stammer fra Hershey’s og har vist endda været trykt bag på deres kakaopakker. Det er en svampet chokoladekage med kaffe, flækket og lagt sammen med en fuldfed chokolademousse. Jeg kvier mig lidt ved at skrive chokoladekage og chokolademousse - for der er ingen chokolade involveret, kun kakao (jeg skal nok spare dig, for et længere rant om det - selv tak!). Kagen har gået sin sejrsgang, over hele verden, uden andet, end enten mousse eller glasur på toppen - men herhjemme er den typisk pyntet a'la Kjelds Tivoli med frugt, bær og div chokolader, med Toffifee som den tydelige favorit. 

Og så til prototypen:

Kræfterne var virkelig små, så jeg greb efter lutter nemme løsninger - kagedej fra æske, instant kaffe og mousse fra brev. Hug en hæl, klip en tå, make it work.... 

Vælg den dej og den mousse, du kan lide. Anything goes!

Hmm, jeg havde bare grebet æsken med chokoladekage på hylden, fordi den var økologisk - og havde ikke lige set, at der skulle tilsættes SÅ meget ekstra (3 æg, 175 g blødt SMØR og 1 dl letmælk). Havde bildt mig selv ind, at den slags var 'tilsæt kun vand' modellen. Det havde ikke været meget mere besværligt, at lave den fra bunden. Jeg opløste 3 spsk pulverkaffe i mælken, inden den blev rørt i dejen, så den fik den autentiske Black Magic smag. 

*Suk* det var en stejl læringskurve, at dossere dejmængden korrekt, i mit nye 'No Mess' Sage vaffeljern - som endda kommer med en overløbsrand. Ironien i det navn er tommetyk!. Set i bagspejlet, skulle jeg nok ha' indviet det, med en alm vaffeldej. Af skade bliver man klog....eller noget...

Det lykkedes heldigvis at få 4 hele vafler (17,5 cm i diameter) + det løse, ud af dejen. De fik lov at køle helt af, på en rist, inden de blev lagt sammen med et helt brev mousse.

Der blev sprøjtet godt med mousse mellem vaflerne - men set i bagspejlet, kunne den ha' trukket et halvt brev til. Det vil jeg prøve i næste ombæring. Vaffel-lagkagen blev samlet direkte på lagkagefadet - og pakket meget grundigt ind i film, inden den blev sat på køl natten over. De grådige vafler skulle ha' tid og ro, til at gå i symbiose med moussen.

Og så blev det morgen - og min 48 års fødselsdag. Efter gave på sengen og hyggelig morgenmad, gik jeg i køkkenet, for at gøre vaffel-lagkagen færdig. Endnu et brev mousse blev pisket op - og fyldt i sprøjtepose, monteret med stjernetyl.

Jeg sprøjtede lidt ud på siderne, som blot blev klappet lidt rustikt ud, med en kagespatel. De sparsomme armkræfter blev brugt til at dække toppen med dutter og lave en fint kant forneden. 

Og så til pynten:

Jeg havde ikke nogen plan for pyntningen, på forhånd, men havde købt lidt forskelligt ind. Efter lidt overvejelse, droppede jeg dog at bruge ananaskirsebær - og nøjedes med jordbær og blåbær.

Jeg udvalgte de flotteste af de fyldte chokolade og skyllede frugten. Jordbærrene blev siden skåret over, da de var lige store nok, til den lille vaffel-lagkage. I Føtex havde jeg fundet små fine flag, af mørk chokolade. Jeg syntes det er et hit, når alt pynten kan spises.

En passende mængde bær og chokolade, blev fordelt på toppen. Havde det ikke været til en fødselsdag, var den klar til bordet, sådan der. 

Men til lejligheden, kom der chokoladeflag og små rosa perler med kirsebærsmag på (når jeg nu ikke kunne få friske kirsebær). Kagen kom retur på køl, uindpakket, da den først skulle serveres til eftermiddagskaffen.

Vaffel-lagkagen blev taget ud, 45 min før servering, så den kunne temperere. Og der skulle naturligvis lige et bette lys i. 

Og så blev det endelig tid til at smage på vaffel-lagkagen. Den var præcis som forventet - og bragte heldigvis jubel omkring bordet. Resten blev pakket godt ind og sat retur på køl. 

Jeg har lyst til at lave en masse forskellige versioner, men holder mig lige lidt i skindet, til der kommer en passende lejlighed igen. Men jeg glæder mig til den næste version, som skal være med hindbærfyld.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og så til det personlige - incl resten af fødselsdagen. Hop fra her, hvis du ikke er til det.

Jeg var noget trist op til min fødselsdag. Efter at være blevet sprunget over i gruppe 5, i vaccinekøen, var alt håb om at kunne spise ude på min fødselsdag, punkteret. 2 år i træk nu, uden at kunne komme på Memphis Roadhouse, med Anne, som vi plejer....nej, bare nej. Verden åbnede sig omkring mig, men jeg måtte pænt blive sidde på min påpasselige pind. 

Men drømme om 'mad andre har lavet' bestod - og så fik jeg den geniale ide, at bestille restaurantmad udefra - og invitere mine svigerforældre, som vi har været i boble med, hele vejen igennem. 

Det hjalp gevaldigt på humøret, at træffe den beslutning. Jeg undersøgte derfor alle de forskellige muligheder, byen havde at byde på. Jeg endte med at bestille 4 x Gourmandens Lille Lækkerbisken hos Mefisto - hvor jeg elsker at komme og flere gange har været, netop på min fødselsdag. Og så var det også der, hvor Morten og jeg havde spist brunch, på vores første date. 

Gourmandens Lille Lækkerbisken består af 4 små ting: hvide asparges m/smilende vagtelæg, rejer og brøndkarse - meunierestegt rødspætte m/selleriremoulade og citron - hønsesalat med svampe, bacon og ærteskud - bøfsandwich med oksemørbrad og bløde løg, med en kartoffelsalat til. Der fulgte 3 slags brød og SMØR med. Jeg spædede selv til, med en lakserose, lavet af Fanø Laks og hjemmesyltet fennikel. For ingen fødselsdag uden #lakselyde...

Maden blev hentet på restauranten, anrettet på tallerkener og i skåle, lige til at stille på bordet. 

Åh, hvor var det godt - og lige den forkælelse, jeg havde brug for. Og der var rigeligt. Faktisk så rigeligt, at vi også havde til aftensmaden. Hvor vi naturligvis også skulle ha' et ekstra stykke kage.....

Og så fik jeg også fyret mine ananaskirsebær af. Det var ret godt med det syrlige, sammen med de søde.

Det endte med at blive en rigtig dejlig fødselsdag. Mine svigerforældre kom med blomster og jeg fik en SMØRbox, som jeg havde ønsket mig.

I Julie Sandlau æsken, lå de øreringe, jeg fik af Morten. De mindede meget om et par, jeg havde i forvejen, så jeg fik lov til at bytte dem, til 'noget andet' fra JS....og det blev den her: 

OMG! Det er bare sådan en ring, jeg har drømt om altid. Jeg er simpelthen så vild med den. Men det var ikke alt jeg fik....

Det blev også til dette fantastisk vaffeljern med 6 hjerter. Min bimlende OCD, har haft det ret stramt med mit gamle hjertevaffeljern, som havde 5 hjerter (og det er nu givet videre, til en som ikke er så gak som mig). Jernet blev straks indviet, med disse koldskålsvafler. 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og siden fødselsdagen, er der sket noget rigtig godt: for i fredags fik jeg mit første skud Moderna. Det har godt nok været en hård omgang, med en helt død arm, 'influenza' og overvældende træthed....men f**k det, nu blev det ENDELIG min tur. Og nu er der kun 6 mdr til vi skal flytte sammen. Yay!

Damn, hvor er jeg udfordret på det kognitive. Det har taget mig flere uger, at skrive det her indlæg. De fleste dage er min hjerne bare usamarbejdsvillig havregrød. Men i dag er det endelig skrevet færdigt. 

God dag til dig, der nåede helt herned....

Mini-donuts med banan og chokoladeganache...

Så har jeg igen været i det søde køkken. Det er blevet til en omgang små søde donuts, tilsat banan, som jeg har dyppet i mørk chokoladeganache. Der er ikke tale om donuts, i traditionel forstand, med fedtkogt gærdej - men derimod en kagedej, bagt i vaffeljern/donutjern. Det er både nemt og hurtigt. Og så har de en rigtig god størrelse, til den lille lækkersult...

De små gyldne donuts smager herligt, som de er - men kan med fordel pimpes med chokoladeganache og knasende pynt. Jeg har her brugt hasselnødde-krokant og ditto flager. 

Men først selve dejen:

Ingredienser: (ca 18-20 stk)

125 g rørsukker

175 g mel

1½ tsk bagepulver

½ tsk vaniljepulver

½ tsk st kardemomme

150 g banan

2 æg

50 g SMØR

Sigt de tørre ingredienser sammen, i en skål. Mos bananen og pisk sammen med æggene. Smelt smørret. Pisk de 2 våde ting i det tørre. Det bliver en tyk dej. Kom dejen i en sprøjtepose, for nemmere dossering og bag den til gyldne ringe i jernet. 

Lækker banankage på ingen tid. De kan som sagt, sagtens spises som de er - men jeg syntes de skulle ha' lidt ekstra kærlighed.

Glasur vil nok blive for sødt, men en chokoladeganache på mørk chokolade, er helt perfekt til formålet. Så sådan en smækkede jeg sammen.....

......af 100 g mørk chokolade + 100 g fuldfed piskefløde. Man kan vælge at koge fløde op, hælde det over den hakkede chokolade, som så røres til en blank emulsion - men man kan også tage den nemme løsning og smide begge dele i en skål og zappe den, af et par omgange, inden omrøring. SÅ nemt...

Og så skal der dyppes og drysses. Læg de små ring-muffins til tørre - og lad ganachen sætte sig helt, før de serveres. Ha ha, som om...

De er pænt svære at holde sig fra, når de ligger der, skinnende og fristende, skulle jeg hilse og sige...

Det lykkedes dog at lade de her 9 være, som jeg så kunne servere til eftermiddagskaffen. 

Banan, chokolade og hasselnød er en virkelig velsmagende kombi. Overvejer om den næste runde, skal ha' nødder i selve dejen. Hmmm, og måske man også skulle forsøge sig, med en variant med gulerod?

Der er snart flere donuts på vej, af den farverige slags. Og i kulissen venter der både håndholdte rejecocktails og fastelavns-tarteletter. Er ret glad for at der igen er blevet lidt overskud, både i køkkenet og på tasterne, selv om helbredet hænger i laser. 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

Hvis du er nysgerrig over at se, hvad jeg får lavet, men ikke har kræfter/overskud til at smide op bloggen her - så kig forbi min profil på Instagram, hvor jeg deler det meste:

Du kan finde mig, ved at følge mit handle her: @Kmoztar

Chokoladetrøfler af 2 ingredienser + pynt...

Selv om helbredet hænger i laser, armkræfterne er små og overskuddet ikke-eksisterende - havde jeg liiiiiige et par idéer at prøve af, i anledningen af den forestående højtid. Det var den ene Anne Med Brillerne, der trykkede på knappen, ved at sende mig et link, til de her sjove 'trøfler' kun på kondenseret mælk og kakao. Dem prøvede jeg at lave (se nedenfor hvordan det gik....eller rettere, ikke gik). Jeg gik straks i tænkeboks og lavede min egen version, med rigtig chokolade - og en smule krymmel, hvilket pressede ingredienslisten helt op på 3. Så her får du opskriften, på nogle virkelig nemme chokoladetrøfler - som oven i købet er veganske og kan spises af alle.

Det ligner jo til forveksling havregrynskugler, men lad dig endelig ikke narre... 

I stedet for alm kondenseret mælk, som godt kan ha' en lidt særpræget bismag, valgte jeg kondenseret kokoksmælk - som egentlig var indkøbt til mine is, mini-kiksekage (hvis chokolademasse, jeg har skævet til her) og karameller. Jeg har købt det her, men har også spottet det i Kvickly. Det smager himmelsk og så er det vegansk - hvilket er en ekstra bonus! 

Og så til "opskriften":

200 g kondenseret mælk (alm eller kokos)

150 g mørk chokolade

That's it! 

Den kondenserede mælk kommes i en dyb tallerken og tilsættes hakket chokolade (eller knapper). Blandingen zappes i mikroovnen, i intervaller ca 20-30 sekunder, til chokoladen er smeltet og blandingen kan røres til en blank emulsion. Jeg har tilføjet en smule vinterkrydderi, hvilket giver et lille pift - det kan droppes, erstattes af lidt andet krydderi, et par dråber pebermynteessens eller sprut. Ønskes en lidt fastere trøffel, kan man tilsætte 50 g chokolade ekstra.

Den færdige masse, kommes i en lille fladt fad, foret med plastikfilm - og sættes på køl, i 4-5 timer.

Når massen har sat sig helt, kan man ved hjælp af plastikfilmen, løfte den over på et skærebræt. Skær pladen ud, i passende stykker og tril dem kortvarigt, så de bliver klistrede og krymmelsultne i overfladen.

Tril dem straks i det ønskede krymmel. Jeg valgte alm kokos, ristet kokos (ristet på mellemvarm pande under omrøring), guldkrymmel og købt nøddekrokant (som jeg dog droppede igen). 

Så snart trøflerne har fået krymmelfrakke på, skal de retur på køl. Ja, det er desværre deres svage punkt - for de vil smelte på et konfektfad - og skal derfor helst nydes kolde. Kæresten har ligefrem gemt nogen i fryseren, hvilket heller ikke er spor tosset. 

Virkelig nem konfekt - som kan spises af alle. Har allerede en ny version i støbeskeen, for de får hurtigt ben at gå på.

Og dem der med kondenseret mælk og kakao?

Det blev edderhakme noget hejs, som jeg fik et mindre hysterisk anfald over. Delte dem straks på bloggens Facebookside og bad om andres historier, om forfejlede ting - hvilket er utrolig sjov og tankevækkende læsning. Skraldespanden råbte efter det - men i bedste Stop Spild Af Mad stil, har jeg gemt det - og tænker det kan spises til pandekager og sårn. Om det er fordi jeg har brugt kondenseret kokosmælk i stedet for alm, eller om kakaomængden er forkert, eller om de arme arme ikke har kunnet røre nok - det ved ingen.....endnu. For jeg giver ikke op, men prøver igen!

Til gengæld har jeg givet op, når det kommer til plejer til jul. Det er tosseår har ikke efterladt ret meget ork, til spas og knas. Så der bliver hverken bagt Madam Mangors vaniljekærlighed (S-K-A-N-D-A-L-E), peberkage (Piv!) eller lavet konfekt. Jeg køber mig til det jeg har lyst til at spise - og ser på dagsformen, om der skulle være et lille projekt, som er umuligt at lade ligge til næste år.

Æh, faktisk har jeg i skrivende stund, endnu en lille ny ting klar - som måske/måske ikke rammer bloggen inden jul. Skal lige igennem et par lag af accept af egne begrænsninger først (og de dumme arme), da det, til trods for den frydefulde smag, er noget så fælt at skue.

Apropos fæl at skue - så købte jeg den her rædselsfulde julekjole, for et par år siden, i en gruppe for brugt tøj......og glemte alt om den, indtil i sidste uge. Nu bor jeg i den!

Og nu vil jeg ud og guffe et par chokoladetrøfler i mig, til en kop mælke-te. Fortsat god dag.....

'Cookies' med havregryn, banan, kokos og chokolade...

Det blev til både spontan-bagning og spontan-blogning i går. Havde nogle bananer på lager, der skulle bruges - og så var det jo nærliggende at smække et eller andet bagværk sammen. Og resultatet blev sørme værd at dele: 

Store chewy 'cookies' - lavet af blot 4 ingredienser: havregryn, banan, kokos og chokolade. Ingen mel, ingen tilsat sukker og ingen fedtstof - og det kan virkelig mærkes på teksturen. 

Forventningsafstemning er SÅ vigtig, så indstil dig på bagværk som ikke er knasende sprødt, men sejt indeni og tørt udenpå. Jeg sælger dem godt, ikke?

De startede som et Stop Spild Af Mad projekt, for jeg havde noget ristet kokos (kokosmel ristet på en tør pande, som var til overs efter boller i karry a'la ristaffel), som jeg ikke anede hvad jeg skulle stille op med - men i det øjeblik jeg spottede de overmodne bananer, fik jeg en idé: jeg skulle da lave de dersens populære, og pivnemme banancookies med havregryn. De har efterhånden gået sin sejrsgang i hele blogland, i utallige variationer, men består primært af banan, havregryn og evt chokolade. 

Her blev det til banan, 2 typer havregryn (fintvalsede og grovvalsede), chokolade chips fra jul og den ristede kokos.

Nogen vil sikkert kigge på de der bananer, og syntes de ser perfekt modne ud - men for mig, er de uspiselige som håndholdt frugt. Jeg kan ikke med dem, når de bliver for søde og bløde. Men de går dog aldrig til spilde, for enten bliver de til omsat til bagværk med det samme - eller ryger i fryseren, til senere brug.

For mig et mængdeangivelsen '1 banan' for mangelfuld - for de kan svinge utrolig meget i vægt - og så står man enten med noget der er for vådt, eller for tørt, hvis de øvrige mængder ikke justeres. Det er nemmere med æg, som kommer i definerede størrelser. Jeg vælger derfor at angive mængden i vægt.

Til 12 'cookies':

300 g banan
2 dl fintvalsede havregryn
2 dl groftvalsede havregryn
1 dl ristet kokos 
50 g hakket chokolade eller chips

Mos eller blend bananerne og rør de øvrige ingredienser i. Og det var så 'dejen'.

Del massen i 12 klatter og sæt dem på bagepapir (jeg sprøjtede lige med lidt bagespray, for at være helt sikker på at de ikke bed fast) - og form små flade 'cookies' med fingerspidserne. Og så er de klar til ovnen. 

For at få dem godt sprøde (læs: tørre), uden at branke, er low and slow vejen frem. Først fik de 20 min ved 160°C - hvorefter ovnen blev skruet op på 175°C, og de fik ca 10 minutter mere. Hold øje med dem.

Det gav nogle gyldnebagte, fine 'cookies' som straks blev sat til afkøling på en rist.

Jeg ventede utålmodigt på at de kølede tilpas af, så jeg kunne smage. Tjo, de var såmænd helt ok - men min hjerne siger 'müslibar' og ikke 'småkage'.....så jeg klager bestemt ikke. Sådan et par stykker, er et helt fornuftigt lille mellemmåltid.

Det var ikke kun min hjerne der var udfordret, men også stakkels Fonzies. Den mærkelig kat ELSKER banan, i en sådan grad, at det er umuligt at spise en i fred. Han starter et hylekor at den anden verden op, så snart han ser en banan - og bliver ved, til den er spist (og han har fået en pæn del af den) og skrællen er gemt forsvarligt væk i skraldespanden. I dag slog det dog helt klik, for det stakkels kræ - som pludselig syntes der også skulle skriges, efter hans bananer, efter de kom ud af ovnen i transformeret tilstand. Han holdt dog op, efter en rum tid, men lå længe og skulede af mig bagefter. Katte!

Det er bevist jeg har sat lufttegn om 'cookies' i overskriften, for det er altså ikke cookies for mig. Vi kan godt bruge den populære betegnelse 'sundere småkager', hvis det kilder din fancy - men for mig er kage bare kage, om det så er med eller uden. Ordet 'sund' er ved at være så pokkers fortærsket, og forvirrende for mange - for det kan betyde utrolig mange forskellige ting. Når nogen spørger: "Har du ikke en sund opskrift på xxx".....er mit indledende spørgsmål altid: hvad betyder sund for dig? Og det næste er: er det fordi du skeler til vægten eller er interesseret i optimal ernæring? Og det handler meget, meget ofte om angsten for at tage på...og blive det der *GYS* tyk.

For år tilbage var det primært fedtet der var fjenden, men nu er der SÅ meget forskellige måder at sammensætte kosten på, at det er en hel jungle af finde rundt i. Low-carb. LCHF, Sense, stenalderkost, sukkerfrit, glutenfrit, kaloriefattigt og...og...og.

Men altså, der er teknisk set ikke noget, der pr definition er sundt eller usundt - det hele handler om mængder og hvad man ellers indtager. Og det pokkers ved ordet 'sund' er at mange guf-hungrende mennesker, tolker det som carte blanche til at spise meget mere at det 'sunde' - og dermed komme til at indtage et overskud af kalorier. Og hvis man skal stille det helt på spidsen, så er det alene kalorieindtag vs forbrænding, der determinere om man holder vægten, taber sig eller tager på. Og det er der pludselig mange, der er tvunget til at skulle forholde sig til, i karantænetiden. 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

Og så til det personlige. Hop fra her, hvis du ikke er til det.

Denne store uvante situation, trigger alle gamle traumer og ellers færdigbehandlet angst. Mine fine mentale værktøjer, ligger ubrugelige og uhånterlige hen - og jeg skal navigere i kaos uden kompas eller kort. Og det ironiske er, at jeg i mine unge ubagte år, led af svær social fobi incl berøringsangst - og brugte mange år, på at finde hjem til mig selv og få en tålelig tilværelse. Og hjem kom jeg - både metaforisk og bogstaveligt. For efter det mentale var faldet på plads og jeg fik taget nogle gevaldige 'normale' favntag med livet, blev jeg ramt af fysisk sygdom - og sendt hjem, som en anden ludobrik.

De sidste 11 år har jeg trådt vande i den virkelighed - som nu pludselig er alles hverdag: med minimal social kontakt, ingen faglige udfordringer, ingen daglig interaktion med kollegaer og fysisk inaktivitet galore. Og det er interessant at se, hvordan folk er ved at få i spåner, efter sølle 14 dage i samme båd. Det kræver mere end man regner med, at leve isoleret, en stor del af tiden. Der er 2 ting, jeg har særligt lagt mærke til, som kritiske punkter: bekymringer om vægten og kedsomhed - det første kender jeg til bevistløshed, det anden forstår jeg slet ikke.

For ja, det er faktisk møgsvært at holde vægten, når man er inaktiv. Der skal ikke et særligt stort ekstra kalorieindtag til, før kroppen bygger til. Og når man så har masser af tid, kommer den rastløse sult nemt til orde og kræver noget. Det har holdt hårdt, men jeg har holdt min vægt nogenlunde stabilt de sidste 5 år. Det har krævet en skærpet bevisthed om kroppens reelle behov og kontakt med den ægte sult - og en ekstra hård front, mod auto-spiseri, snacklyst og trøstemad. Men her i corona-krisen er det naturligvis svært at holde sig fra alt det overflødige lækre - for trangen til selvforkælelse og hygge er stor. Igen og igen, ser jeg folk ytre "Uha, hvor bliver jeg fed af det her", "Bikinikroppen er aflyst i år, sammen med sommerferien" og "Jeg kommer til at trille ud af karantænen". Men ved du hvad? Om ikke så længe, i en overskuelig fremtid, bliver I 'løsladt' og kan vende tilbage til det frie liv igen - og skrue op for aktivitetniveauet, så de ekstra corona-kilo kan smides igen. You'll be alright...men stop lige fat-fobien, ikke......vi er mange der kæmper med den problemstilling...every...frelling...day....

Og så har jeg virkelig svært ved at forstå folk, der keder sig - for brug dog hjernen...tanken er jo både fri og gratis?!? Når man er meget alene, skal man enten søge stimulation udefra - eller underholde sig selv. Det er nemt at lade sig passivt underholde af div skærme, men man bliver nemt rastløs og mister evnen til at udfylde sin egen 'spildtid', når de så er slukkede. Det er en stor og vigtig øvelse, at lære at være alene med sig selv - og nu er en oplagt mulighed, for at få det øvet. Nej, det behøver ikke være mindfullness eller meditation.....men en øvelse i at være til stede, se ting omkring en og tage stilling til det man ser. Magter man ikke det - så er der internet, streamingtjenester, sociale medier og telefoner med mulighed for videoopkald. Det har aldrig været nemmere IKKE at kede sig.

Efter påske, er der sandsynlighed for, at mange bliver 'sluppet løs' igen - hvis I altså kan opføre jer ordentligt i påsken. Jeg håber I glæder jer! Ja, jeg lyder pivbitter - for jeg er bitter. For her er der ikke helt de samme udsigter. Så længe pandemien raser og der er smittefare overhovedet, skal jeg fortsætte i sikkerhedsisolation. Jeg er en af dem, som ikke engang en respirator, vil kunne garantere overlevelse for. Det er en forfærdelig viden at sidde inde med - og der skal arbejdes meget mentalt med, at få den lagt på hylden. Så selv om min hverdag ikke har ændret sig så meget fysisk, er der en verden til forskel, når man også skal frygte for sit liv. Sorry, det endte noget mørkere end tiltænkt. Det hele er bare lige meget at rumme, i de her dage. 

Pas godt på jer selv og hinanden... 

Spiced chokoladekage (uden mel og tilsat sukker)...

Nogle gange skal der altså bare kage til - og meget gerne chokoladekage. Her får du opskriften, på en letkrydret, fuldfed og kompakt sag, helt uden hvedemel eller tilsat sukker. 

Den færdigbagte kage, har bedst af at hvile et døgns tid på køl, ingen man sætter kniven i den. Det giver den tid til at sætte sig, til en dense konfektagtig konsistens - som giver en helt perfekt mundfylde.

Er det min egen opskrift? Nej, på inden måde - den er planket her fra Madbanditten og blot pillet ganske lidt ved. Jane bruger 4 ingredienser og jeg bruger 5...well, teknisk set 16....men mere om det senere.

De 4 basis-ingredienser er: chokolade, SMØR, æg og et sukker-alternativ. Jeg valgte at bruge den chokolade, jeg havde på lager (indkøbt til jul, men aldrig omsat), selv om den kun var på 54,5% - og kagen sagtens kan bære en højere kakaoprocent. Næste gang, vil jeg helt klart skrue op for chokoladen. 

Nej, det er ikke en sukkerfri kage, for der er sukker i chokoladen - men den er uden ekstra tilsat sukker. Jeg havde både kokossukker og Sukrin Gold på lager, og valgte det sidste - som jeg er ret glad for at bage med. Har nemlig en kæreste, som ikke er så god til store udsving i blodsukkeret - så det er helt perfekt. Har man ikke den slags udfordringer, kan man sagtens bare bruge rørsukker eller alm hvidt sukker.

Ingen bagepulver eller hævemiddel? Nope, for kagen er groft sagt, en fed sødet chokolade-omelet - og det er æggehviderne der står for det hævetrickket her. 

Opskriften passer til en springform på 22 cm. Jeg bruger en slip-let sag fra Le Creuset, som jeg spænder et stykke bagepapir fast i.

200 g SMØR (ja, med salt)
200 g mørk chokolade
100 g Sukrin Gold
6 æg 

Do like this:

Tænd ovnen på 180°C - og smelt SMØR, chokolade og den valgte sødning, sammen i en gryde, ved svag varme. Lad derefter blandingen køle ned til stuetemperatur.

Og det var så her, jeg tilføjede lidt ekstra - nemlig en smule krydderi. Jeg elsker når noget smager af noget - som er velsmagende, men man ikke lige kan sætte fingeren på, hvad er. Havde overvejet chinese five spice, stjerneanis og/eller kardemomme - men endte med ½ tsk Wintergewürz, hjembragt fra CITTI. Det er en rigtig skøn og aromatisk blanding af: 2 slags kanel (cassia og ceylon), lime, ingefær, korianderfrø, lakridsrod, kardemomme, galangarod, muskatblomme, stjerneanis, rosenblade og vanilje. 

Da chokoladeblandingen var ved at være den rette temperatur, var det tid til at få gang i æggene. De blev delt i blommer og hvider.

Æggeblommernes røres direkte i den afkølede chokoladeblanding - mens æggehviderne piskes helt stive, og vendes forsigtigt i til sidst. Dejen fordeles i den klargjorte springform og bages i ca 25-30 minutter. Stik evt et spyd i, som skal komme rent op.

Kagen kommer ud af ovnen, høj og flot - men begynder hurtigt at dale. Du skal ikke panikke, det er helt efter foreskrifterne, den skal klappe samme.  

Kagen køles ned til stuetemperatur, pakkes godt ind og gemmes på køl i et døgn. Du kan naturligvis sagtens spise den med det samme, efter et par timer eller 5 - men den bliver bare SÅ meget bedre af tid og tålmodighed. I promise!

Når tiden er moden og kagen har sat sig (klappet helt sammen på godt jysk), fjernes springformen og kagen pyntes, hvis man er til det. Jeg dryssede blot med lidt flormelis, i en lille sigte. Man kan også drysse med lidt god kakao - eller gå all in og snaske den til med en flødetung chokolade-ganache og toppe med noget sprødt. 

Med en varm kniv, kan man skære nogle rigtig flotte stykker, med helt skarpe kanter. Tør kniven af, mellem hvert snit.

Åh, altså - det er noget af en magtfuld basse. Der er godt med volt i, men det er virkelig være svært at styre sig og nøjes med et enkelt stykke. Vi prøvede dog at praktisere det der mådehold, man hører så meget om - og fik den til at strække i 3 dage. Men det holdt hårdt.

Kagen er pragtfuld alene, men vil gerne lege med både god is, fed cremefraiche eller tykpisket skødeflum.

Jeg skal snart bage den igen - i en ny version. Der er mange muligheder: med kaffe, appelsin, andre krydderier eller måske endda rom (romkuglekage - it's a thing).

Hvad kunne du finde på at tilsætte?

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og så til det personlige. Hop fra her, hvis du ikke er til det.

Puha, sikke en tilstand verden er i lige nu. Det er meget svært at rumme det hele - så jeg prøver at lade være. Er sendt i lægeanbefalet sikkerhedskarantæne på ubestemt tid, pga mit dårlige helbred. Med dårligt immunforsvar og svækket respirationssystem, er jeg i højrisikogruppen - med meget dårlige odds for at overleve covid-19 i udbrud. Og skulle jeg overleve, vil det blive med kroniske lungeskader. Så jeg sidder MEGET pænt på min lille pind og passer på mig selv. Der hviskes om mindst 12 uger endnu, hvilket jeg gruer for - for jeg har allerede været isoleret i 3 uger og savner social kontakt, helt vildt. Har aldrig været gladere for de sociale medier og alle de skønne mennesker, jeg har kontakt med her.

Grundet de ekstreme omstændigheder, har kommunens kontrolteam givet tilladelse til, at jeg primært kan være i karantæne hos min kæreste, som arbejder hjemmefra. Det er en kæmpe lettelse!

Han har fået indrettet hjemmearbejdsplads - komplet med Iskebiske.

Det betyder at vores sikre zoner omfatter begge vores lejligheder og hans bil. Det giver mulighed for en lille køretur i ny og næ, så jeg kan få lidt frisk luft og lidt variation til øjnene (i søndags var vi f.eks på den her tur) - og et par dage hjemme i Grøften, af og til. Men eftersom min hjemmehjælp er suspenderes på ubestemt tid også, er det svært for mig at være alene ret længe af gangen.  

Morten må i teorien handle lidt, hvis han holder afstand og er sygelig opmærksom på håndvask og afspritning, men vi begrænser det - for hver gang han forlader lejligheden, er risikoen for at han kommer retur som smittebærer til stede. Man skal jo ikke være hysterisk paranoid - men bestemt heller ikke løbe unødige risici. Heldigvis får vi hjælp af gode folk, som leverer frugt, grønt, håndsprit, kattemad, vin, guf og andre fornødenheder til døren. 

Min fornuft siger mig, at det er sikkert nok med take-away - men min galoperende dødsangst får nemt overtaget, så jeg laver en masse mad selv. Og det er faktisk ret dejligt, at bruge tid på at planlægge og tilberede dagens måltider - og hvad der skal bages eller laves af ekstra lækkerier. Damn, jeg ender med at blive en god lille housewife.    

Jeg fik lavet lidt påskehalløj, mens alt stadig var hverdag, som jeg håber der bliver overskud til få skrevet om her. 

Glæder mig til at få fyret mine håndholdte rejecocktails af - for de er rigtig sjove. Men nok for i dag, for nu skal jeg til køkkens og koge kålpølser. Fortsat god dag, til dig der kommer her forbi...