Vandmelonsalat i egen skål...

I ugens kasse var der en lille vandmelon. Den måtte jeg straks forvandle til en lækker salat. Jeg er fuldkommen pjattet med den friske sommersalat hvor sødt, salt og syrligt går op i en højere enhed. Og så kunne jeg ikke lige nære mig for at lave en skål ud af selve melonen. Den blev dog ikke så raffineret som den sidste år, for det kniber med arm- og fingerkræfterne i tiden.

Den liflige salat i den hjemmelavede skål. Fint, ikke? Man kan kan også snitte en kurv af melonen og servere salaten i. Se bare her.

Jeg lagde ud med at markere hvor kanten skulle skæres med fine buer - og lavede runde markeringer med et jern til at stikke kernehus ud med.

Tuschstregen skulle skæres helt væk og det yderste tynde grønne lag, i de runde cirkler, skrælles af.

Først skar jeg toppen af, et par centimeter over tuschstregerne. Finmotorikken tillod på ingen måde de fine buer - og efter et mindre tantrum lod jeg mig tage til takke (pun intended) med nogle nemmere takker.

Det gik ok med at skrælle de små cirkler fri for skal.

For at få lidt ekstra mønster på skålen lavede jeg en række striber med et kannalerjern.

Frugtkødet blev skåret fri og fisket op. Og så var salatskålen færdig. Og så til selve salaten:

Melonen blev skåret i mundrette stykker.

Det blev en super simpel salat. Ud over melon, bestod den af agurk, forårsløg, feta og karse. Flasken bagerst er min hjemmelavede hyldeblomsteddike. Den er et must til vandmelonsalat.

½ agurk blev skrællet, befriet for kerner og skåret i små tern. 3 små forårsløg blev snittet fint og halvdelen af karsen klippet tæt.

Jeg smagte på fetaen for at vurdere hvor meget salt salaten kunne trække. Den fik en passende mængde + et godt skud friskkværnet sort peber. Der blev dryppet lidt god økologisk olivenolie over og en god sjat hyldeblomsteddike. Der skal en del syre til at balancere sødmen fra den modne melon. Den færdige salat blev anrettet i den udhulede melonskål.

Salaten blev stillet på køl til den skulle serveres. 

Den blev dog taget ud ca 20 min før så den lige kunne smide den værste køleskabskulde af sig.

Salaten var en af tre, der blev serveret til nogle helt fantastiske grillpølser, fredag til frokost. Jeg havde Max på besøg og havde lovet at lave mad. Den anden salat var en kartoffelsalat med rygeost, rødløg og dild - og den tredje var lidt iceberg med rå majs og blå birkes. 

Ikke en spor tosset frokost. Du får opskriften på kartoffelsalaten i det næste indlæg - og jeg løfter sløret for hvor du kan få fat i de delikate pølser. 

--------------------------------------------------------------------

Efter frokost fik vi en lur inden vi hoppede på cyklerne og kørte ind til byen. Jeg havde virkelig brug for at få brugt mine ben og få dannet ledvæske i mine knæ. Destinationen var Cinemaxx og X-Men: Days of Future Past.

Ak ja, en bette beskeden *host* bøtte popcorn til deling og et fingerbøl sodavand blev det til + en pose slik - det var vel spisedag!

På vejen hjem tog vi et smut om Marselisborg Lystbådehavn, for jeg havde hørt så meget godt om Ishuset derude. Det er hjemmelavet is på bla økologisk sødmælk. Dagens varianter skrives på en tavle. Og så var det bare om at bestemme sig.

Jeg begrænsede mig til en ganske lille vaffel med blot 3 kugler: lakrids, amarena (kirsebær) og peanutbutter + guf. Ja tak - så har jeg skaffet mig en ny afhængighed på halsen. Resten af sommeren kommer jeg vist til at cykle i pendulfart mellem Grøfthøj og Tangkrogen på alle mine spisedage.

Resten af weekenden kommer til at foregå fastende og på langs. Det er stadig meget mere 'frisk' der skal samles. 

En hobbit på tur...

Influenza, feber og det udvidede box-set med Ringenes Herre har gjort sære ting ved mig. Jeg er simpelthen blevet til en ferie-hobbit. Ikke alt for høj, trind og med pels på, om ikke fødderne, så storetæerne (jeg skal nok spare jer for billedet).

Med kærlig hilsen til barndommens virkelighedsflugt og fantasirejser har jeg holdt ferie i en helt anden verden. Og der er meget farlige ting i skyggerne herude.



Torsdag aften havde jeg Max aka Sméagol på besøg. Han faldt i en dyb og tranceagtig søvn - og lavede disse uhyggelige lyde. Jeg var skrækslagen.

Da han vågnede bød han mig på rå fisk som han selv havde fanget. Han gnaskede i sig med stort velbehag mens han igen lavede sære lyde *Gollum Gollum*.

I går begav jeg mig så ud på en laaaaaaang rejse til fods.

Den rute jeg havde plottet ind i min hobbit-GPS duede ikke - de dovne dværge havde nemlig lukket Morias miner hvilket betød jeg skulle hele den lange vej udenom.

Ud og hjem igen - det endte med at blive den her rute jeg fulgte. 5 km i alt og lige i overkanten af hvad jeg havde kræfter til.

Men vejret var godt og det var dejligt at få noget frisk luft. Det lykkedes mig at finde et sted jeg kunne komme over Brændevinsfloden.

Jeg gik forbi Isengard og fik et glimt af Orthanc.

Senere passerede jeg Fangorn - men kunne ikke lige umiddelbart få øje på nogen enter.

Det lykkedes mig dog at spotte skyggen af Træskæg.

For at nå til frem til mit bestemmelsessted måtte jeg igennem passagen Torech Ungol - Shelob var der ikke, men mange af hendes små efterkommere beboede hver en krog *gys*.

Mordors sorte port. Jeg skyndte mig forbi. Selv om ringen er destrueret ved man aldrig hvad der foregår af luskede ting der inde bagved.

Jeg ankom helskinnet og frådende sulten hos en rar elver ved navn Anne som bød på fuldkorns Lembas fra en magisk kasse, belagt med kød og fisk.

Jeg havde medbragt "flødekager" fra Kvickly bageren. De mest skuffende gåsebryster nogensinde. Cremen alt for fast og vammel, 'marcipanen' af virkelig dårlig kvalitet, fløden pisket med vegetabilsk fedtstof og værst af alt: den var med hindbær??????.

Efter et par hyggelige timer tøffede jeg hjem til Herredet igen. På vejen kunne jeg lige nyde den blå himmel og Det Hvide Træ i Gondor.

Puha, sikke en tur. Jeg var helt død bagefter. Men efter en uge på langs var det godt at få brugt kroppen og smurt leddene med lidt bevægelse. Efter en ekstra middagslur + eftermiddagslur, fik jeg lavet lidt aftensmad også.

Men uha, hvor det hævner sig i dag. Influenzaen har søgt hævn og har taget killer-hosten med. Det bliver derfor en dag på sofaen med kold mad. I morgen skulle jeg ha' været indtil byen og spise brunch. Det har jeg været nødt til at aflyse. Nu SKAL jeg altså til at være rask.

Ringenes Herre trilogien er set og alt ekstramaterialet gennemtrawlet. I aften viser Kanal 5 The Matrix - så den hopper jeg på. Åh, nej......håber ikke feberen sender mig på flugt fra en flok computerprogrammer. Trænger bare til at slappe af i morgen.

Bananvafler med chokolade...

Endnu en lille ting er kravlet ud af min vaffeljern og har fundet vej her til bloggen. En eftermiddag hvor kagetrangen meldte sig, kreerede jeg disse bananvafler til at tilfredsstille min craving.

De ville også gøre sig godt til en dessert med en kugle is eller en smule flødecreme til.

Jeg havde et par bananer liggende som havde fået nogle stød i min taske og derfor ville blive rigtig trælse dagen efter. Og chokoladen kunne jo hentes i den store pose Callebaut.

Vaflerne er lavet af hvad der ellers var af rester - erstat endelig med det du har.

Bananvafler: (ca 5 stk)

175 g hvedemel
100 g emmermel
1 tsk bagepulver
½ tsk salt
½ dl rørsukker
2 dl skyr
2 dl mælk
2 æg
2 spsk olie
Marven fra ½ vaniljestang
2 bananer
35 g mørk chokolade

Sigt de tørre ingredienser sammen - og gør det andet klart.

Vaniljemarven blev skrabet ud af stangen og blendet sammen med bananerne. Man kan også sagtens mose det sammen med en gaffel, men det var der ikke lige kræfter til.

Til min elskede stavblender følger 2 minihakkere med. De er GULD værd på de trælse dage. Bananerne + vaniljen i den store - chokoladen i den lille og så bare *wroom wroom*

Bananerne blev blendet til en helt glat puré.

Chokoladen fik bare et par omgange så det blev hakket groft.

Æg, mælk, olie og skyr blev pisket sammen og de tørre ting pisket i. Bananpuréen og chokoladestykkerne blev rørt i som det sidste.

Vaflerne blev bagt på mellemtemperatur i vaffeljernet. Det var gode - men en smule klæge i midten. Men hvis de fik længere tid i jernet ville de blev brankede.

Løsningen var at bage de færdige vafler i 7 minutter ved 175°C. Det blev de perfekte af.

Jeg spiste dem bare som de var med en kop te til. En lækker eftermiddagssnack. Jeg planlægger at bage endnu en omgang og gemme dem i fryseren. Det vil være rart at kunne tage sådan en op en gang i mellem.

Weekenden har været hyggelig, sjov og meget dejlig - men ufattelig hård. Så det bliver vist begrænset hvad jeg får lavet i køkkenet i denne uge. Kræfterne er meget små og jeg overvejer en 'sygemelding'. Jeg har kørt alt for hårdt på for længe og nu hævner det sig virkeligt. I næste uge skal jeg på en 2 dages tur til København og det kræver at jeg får hvilet og samlet kræfter inden. Men jeg har et par sjove ting i arkiverne som jeg aldrig har fået blogget om - det kunne være sjovt at hive noget af det frem. Og mangler også stadig at skrive noget om både Gastronomisk Undergrund, Frederikshøj og Ferdinand.

I dag står der dog kun en eneste ting på programmet: Breaking Dawn med Sif. Nu skal vi endelig ind og mærke kontaktfladen mellem Edward og hovedgærdet!

4 o'clock tea hos Jomfru Sif...

I dag har jeg virkelig fået min lækkersult stillet i hjemmelavede lækre sager. Sif er netop nu ved at skrive sin 4. kogebog færdig og havde lige et par sidste opskrifter til der skulle testes. Jeg stillede villigt op med mine smagsløg og "den store mave".

Da jeg kom stod bordet allerede dækket - og det var et imponerende skue. Først et fad med svaner bagt af vandbakkelse, fyldt med en lækker cremet salat af poussin, hjemmesyltede agurker og estragon.

"Så yndig at skue - det er ej en due - men lækker fra fad - for smuk mad gør glad".

Og hvad var så det? Brioche bagt med SMØR og toppet med den lækreste æggesalat. Åh, det var lige sådan en æggesalat jeg havde hungret efter (så jeg spiste 3 med lynets hast). Med bladselleri, kapers og purløg. Det pureste guf! Det kunne nogen godt lære lidt af.

Awww, og der stod de så - mine elskede macarons. Her var de i en vinterversion med æblekompot og kanelfløde.

Se lige de flotte 'fødder' de har. Og de var perfekt sprøde udenpå og lækkert seje indeni. En sand himmerigsmundfuld.

Derefter fulgte en jule-tiramisu - med hjemmebagte ladyfingers, æblekompot og krydderier. Mums!

Se lige hvor mange lækre lag den havde. Man må sige at på det her tidspunkt var den værste sult ved at være stillet. Sif havde dog lige en sidste trumf i ærmet - eller rettere, ovnen.

Belle de Boskoop æbler, bagte og fyldte med figner (kogt i portvin, brun farin og albakanel).

Æblerne blev serveret med den mest henrivende kardemommeis og portvinssirup. Oh la la...

Og selv om jeg svor at jeg ikke ville spise en bid mere i dag, lod jeg mig alligevel lokke til at få en macaron med i hånden da jeg gik. Jeg nød den på vej over til bussen - og ærgrede mig over at jeg ikke lige havde nuppet en til den anden hånd også. Macarons er altså noget af det bedste jeg ved. Jeg bliver simpelthen nødt til at gøre hende kunsten efter snart.

Sikke en dejlig dag. Lækkerier og masser af dejlig venindesnak - det bliver ikke meget bedre end det.

Nu skal jeg bruge resten af aftenen på at læse Trækopfuglens Krønike færdig - det er nemlig i morgen vores Twaarhus-læsegruppe skal mødes og tale om bogen. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg tror det bliver både interessant og stimulerende. Haruki Murakami er virkelig groet på mig. I fredags var jeg inde og se filmatiseringen af hans novelle Norwegian Wood. Du kan læse en anmeldelse af filmen her (anmelderen er dog helt galt fat på en ting - for filmatiseringen ER altså sat i 60'erne. Hvilket man både kan se på sceneriet, tøjet og teknologien - eller manglen på samme). Det var en fremmedartet og smuk film. Den svøbte sig som et japansk slumretæppe af langsom melankoli omkring mig i biografmørket. Det tog mig lang tid at give slip på den bagefter. Det var en film der virkelig slog nogle strenge an i mig. Alle der har elsket og mistet vil genkende de stærke følelser der flyder under den kontrollerede overflade. Uha, får helt kundegysninger igen. Trækopfuglen har ikke fat i mig på helt den samme måde - men det er også en helt anden kringlet fortælling. Og den vil jeg fordybe mig i nu.

*Bøvs*