Viser opslag med etiketten Nytår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nytår. Vis alle opslag

tirsdag den 2. januar 2018

Bacon-kransekage...

Godt nytår! Jeg håber du kom vel ind i 2018 - og fik alt det kransekage du kunne rumme. Jeg kan ikke rigtig få kransekage nok. Seriøst, jeg er SÅ pjattet med det stads. I år har jeg, spontant, kreeret en helt ny variant: med bacon. Yes yes, dejlig supermodnet bacon. Kombinationen af det røgede og salte, sammen med det søde og klistrede, er himmelsk. Her får du mit bud på hvordan man kan pimpe sin kransekage med røget svineslik: 

Som nysgerrig smagsnørd, kan man risikere at få nogle idéer som SKAL prøves af. Og da jeg her i 2012 smagte kransekage med bacon til, tog idéen form. Men den blev glemt igen...og igen. Men her op til nytår, så jeg på billedet af Dessertdragens kransekagesortiment, at man kunne bestille med bacon til d. 31/12. Oh, det var det tegn jeg havde ventet på - så NU skulle det være.  

Jeg ville gerne ha' delt den her opskrift i sidste uge, så den kunne ha' skabt lidt rav i den til nytår - men den nåede ikke at blive klar til det. Men den skal fyres af nu, mens den stadig er frisk i erindringen....eller i der mindste bare i erindringen. For jeg er jo tydeligvis blevet dansk mester i glemning, på eliteplan, og skal rykke øjeblikkeligt, hvis der skal ske noget. Så se mig lige rykke her...

Nå, men når man skal lave fusionssjov som det her - så skal man støve sit håndværk af og slå fornuften lidt til. Det må ikke ende som et gimmick. Så at stege noget bacon og pakke ind i kransekage, var ligesom ikke det der skulle til. Men jeg var klar over at doseringen var SÅ vigtig - og at det skulle være en overraskelse at 'opdage' smagen af bacon, ikke få den smidt ind i alle sanserne fra start. 

Før jeg fik mig set om, hed dogmet: en 100% økologisk kransekage, lavet helt fra bunden, som skulle smage stjernegodt. Skal der ofres penge, tid og armkræfter på et sådant projekt - så skal det være hele umagen værd.   

Den vigtigste ingrediens i kransekage er mandler. Ja, jeg ved godt at det kommer som en stor overraskelse. Fravælg de californiske, af hensyn til miljøet, og køb i stedet de gode spanske. Jeg har kastet 199 kr efter 1 kg af de her fra Colombani. Kvalitet koster, sådan er det.

Kransekagensdejens øvrige 3 basis-ingredienser er: agavesirup til marcipanen og æggehvide + flormelis til kransekagemassen og glasur. 

Og så er vi nået til det røgede og salte element.

Her har jeg fået fingre i noget af det bedste bacon der kan opdrives: supermodnet (modnet minimum 60 dage) øko-gris fra Ømands. Det er købt som et helt stykke, skåret på pålægsmaskine (tak til The Johan, for lån af armkræfter), vakuumpakket og gemt på frost. Jeg har skrevet om det her.  

For at få baconen sprød, uden at få det for mørkt, valgte jeg at 'confitere' det. Det kom først på en kold pande, til det begyndte at svede - og blev derefter tilsat 1 dl afsmeltet baconfedt (som jeg gemmer på køl, fra gang til gang). Baconen hyggede sig i fedtbadet, til det havde den helt rette sprødhed og bruningsgrad, inden det blev fisket op og lagt på fedtsugende papir. 

Det giver knitrende sprødt bacon - uden en eneste lille branket plet. Det er det brankede der giver halsbrand og en 'sur' eftersmag. Og lige netop til kage, skal det være en helt 'clean' smag af bacon. Til den her opskrift, skal der bruges 50 g færdigstegt bacon.

Og lad os så få smækket den kransekage sammen. Først skulle der laves marcipan.

Det har jeg lavet en opskrift på før lige her. For at spare kræfter, planker jeg bare lige teksten ind her også. 

Marcipanen er lavet af 300 g mandler (disse har et naturligt indhold af bitre mandler). Det giver en kompleks og 'ægte' smag af marcipan. Det mest slidsomme ved at lave sin egen marcipan er at smutte mandlerne. Der er mange måder at gøre det på. Jeg hælder vand på så det dækker mandlerne og zapper dem i mikroen i 3 minutter. Efter et par minutters trækketid ifører jeg mig et par latexhandsker og smutter løs. De smuttede mandler fordeles på en bageplade og ristes i ovnen på 180°C i ca 5 minutter. De skal ikke brune, men tørre og varmes igennem hvilket også er med til at fremhæve mandelsmagen. Lad derefter mandlerne køle helt af.

Næste skridt er at male mandlerne. Jeg bruger den minihakker som er med som tilbehør til min stavblender. Af 3 omgange bliver de *wroom wroom* malet til fint mandelmel. Og så er det tid til at ælte marcipanen sammen. Mål 1 dl agavesirup op - men tilsæt det af flere omgange. Det er ikke sikkert at mandlerne kan trække det hele. Igen bruger jeg latexhandsker og ælter så meget fingrene kan holde til. 

Den færdige marcipan skal trække ca 30 min i køleskabet inden den er klar til brug.

Og så er der både marcipan og bacon klar til kransekagen. 

Da jeg skulle bruge noget til fyldet, havde jeg nu kun 300 g tilbage at gøre godt med til selve kransekagemassen.

Jeg tog udgangspunkt i min gamle opskrift som var med 500 g marcipan. Der skal først findes et omregningstal og det fik jeg ved at dividere 300 med 500 = 0,6. Og så var det bare at gange mængden af æggehvide og flormelis med det tal. 

Og JA - selvfølgelig kan du bruge købt marcipan til at lave kransekagemassen af. 

300 g marcipan
105 g flormelis
18 gram æggehvide 

Vælg selv hvor nøjagtig du vil være. Jeg er..øh...ret pedantisk. 

Anvisningen på kransekagemassen er pivnem: "skær marcipanen i tern og ælt den smidig med flormelis og æggehvide". Ja, det er det. Jeg sigter altid min flormelis, for at udgå klumper i den færdige masse. 

Den færdige kransekagemasse bør nu trække fra 45 minutter til nogle timer, på køl. I mellemtiden lavede jeg mit baconfyld.

De 50 g færdigstegt bacon, fik samme tur som mandlerne - og blev til meget fintmalet 'baconmel'. Det blev straks blandet i 50 g marcipan og æltet godt. Da kransekagemassen var færdig, kom jeg også 25 g af den i blandingen. Og så var den klar til brug.

Og så skulle der gang i de små grå. Skulle fyldet indeni, ovenpå eller hvad? Jeg ved af erfaring at fedtholdigt fyld kan lække og det magte jeg slet ikke at skulle slås med. Havde ærlig talt brug for en succes-oplevelse, så jeg satsede på den sikre hest: halvindbagt. Så kunne fyldet sive i enderne, hvis det ville være det bekendt.

Pro-tip: pak et skærebræt ind i film, eller læg det i en frysepose. Du vil takke mig for den lettede rengøring og det nemme underlag - for kransekage er en klistret fætter at arbejde med. Jeg laver stænger ved at trille pølser af ens længde, lave en rille i midten med min lillefinger - og fylde rillen, inden man forsigtigt retter til. Baconfyldet er ikke en fast masse, som en smidig marcipan, så man må sno sig lidt. Jeg fandt på at klemme en lille stribe samme af gangen, som jeg så forsigtigt vendte om - da den så var flad i bunden/toppen og passede perfekt i rillen.


Jeg lavede 2 lange, og 5 kortere (50 g kransekagmasse pr stk), stænger. De blev bagt på dobbelt plade (så det isolerer en smule i bunden) i ca 10 minutter på 210°C (nej, ikke varmluft - så havde det være specificeret).

De er næsten perfekte i afbagningen. De sidste par minutters bagetid, slog jeg uret fra og holdt øje - hvilket resulterede i at jeg lod mig distrahere af kattegøgl og nær havde brændt hele baduljen på. Et minut mindre, så havde de siddet lige i skabet. Godt det ikke er til den dersens bagedyst FFS! 

Men pyt med afbagningen, det er en faktor der nemt kan ændres. Baconmassen artede sig og legede rigtig godt med kransekagemassen - og doseringen var som ønsket. Yes!

Pynten blev en royal icing, rørt af flormelis og æggehvide - og sprøjtet så sirligt på, som de arme arme tillod (og lidt konventionelle sølvperler på den lange stænger). Jeg skal til at lære, at 'godt nok' også kan være et tilfredsstillende resultat!

Vil du ha' en bid? Jeg lover dig at du bliver hooked! 

Glæder mig med at fodre mine gæste med den, i tiden der kommer. Har gemt det meste på frost - hvor det kun bliver bedre af at ligge en stund. Jeg havde nemlig ikke rigtig brug for det til nytår - det var 'bare' et ekstra sjovt projekt.

Et par af mine veninder havde nemlig udstyret mig med masser af kransekage på forhånd (for ingen arme, ingen kransekage - med mindre man får en crazy idé). Sanne (hvis mand er udlært bager i sine purunge dage) kom med varianter, indeholdende mandlelflager, pistacie og nougat - og Signe sendte sin hjemmebagte glaserede, med fyld af svesker. Det var lige før at der var nok. Lige før!

Hvad så? Hvad siger du til det? Skal der bacon i din kransekage i fremtiden? 


  


torsdag den 28. december 2017

Asiatisk rejecocktail med pomelo...

Her få du opskriften på en lille forfriskende forret, som vil passe perfekt til nytårsbordet. Den falder ikke så tungt, er pakket med smag og er endda moderigtig ernæringsforbedret med frugt. Ja, frugt. Fisk og frugt - det er en ting! 

Det var ikke meningen at jeg skulle lave en opskrift, men jeg stod pludselig med nogle store optøede rejer fra Princip (ja, mine katte skal også forkæles til jul), som skulle bruge. Men ak, der var intet brød i huset. Men jeg havde en pomelo -  og mindet om en pragtfuld salat jeg havde fået med den (mere om det nederst). Eftersom opskriften ikke var planlagt, tog jeg heller ikke billeder undervejs. Det var først da jeg så den færdig, at jeg tænkte den skulle ud i verden - og knipsede et par billeder.

Så tag godt imod denne lille asiatiske rejecocktail, som bliver den første nye opskrift i 4 mdr: 


Det er en lille smagseksplosion. Den letbitre pomelo, de søde rejer og en marinade der er sur/stærk med et smæk umami - og knas fra peanuts på toppen. Det spiller så godt sammen!

Jeg knuselsker pomelo. Den er en kælling at pille, men det er umagen værd. Det rene frugtkød smager, for mig, som en blanding af drue, melon og et snert grape. Det er godt som det er, i frugsalater eller som her - i en lille fræk rejesag.

Selve salaten består af ca lige dele rejer og pomelo, plukket i små mundrette bidder. Det kommes lidt hakkede peanuts på toppen, et par dråber Sriracha - og det grønne drys man ønsker. Det er persille jeg har brugt her, for det var det der var på lager. Men jeg også vil anbefale enten thai-basilikum eller koriander.  


Men inden man kommer så langt, skal rejer og pomelo vendes i marinade.


Marinade:

Limesaft
Sød chilisauce
Sriracha
Fiskesauce
Friskkværnet sort peber
Hakket krydderurt

Hvor meget af hver? Jamen, til det smager godt. Jeg plejer at starte med blande limesaft i sød chili, til det er balanceret i smagen - og så smage til med meget lidt fiskesauce og tilpas chili, til jeg rammer den rette dosis. 

Man kan sagtens nøjes med at vende marinaden i, lige inden servering - men der sker bestemt ingen skade ved at lade rejebasserne og frugten, hygge lidt i marinaden på køl først. 

Ønskes en lidt fyldigere forret, kan der laves en bund af fintsnittet hjertesalat eller spidskål. Server salaten kølig, men ikke køleskabskold. 


----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ok, hvis jeg nu var i stand til at få mine arme arme op over hovedet, så ville jeg ha 'svært ved at få dem ned igen. Selv om kræfterne stadig er små og helbredet er en joke - så kan jeg slutte året af med et blogindlæg. Woop woop, det er noget af en sejr. Ikke alene spiser jeg rigtig mad igen - det bliver også til noget brugbart hertil. Jeg må indrømme at det har været hårdt at være 'væk' så længe. For uden den her blog, så har jeg ikke rigtig nogen platform til mit gastro-ego. Så nu prøver jeg igen!

Inspiration kan jo komme alle steder fra. Alt fra en sjov sparring med en anden madblogger (der er en dekonstrueret herregårdsbøf på vej der), et billede, en duft, en bestemt råvare, generel galskab eller et minde - kan udløse en uopsættelig ide. Og det var det der skete med den her rejecocktail. 

I februar 2016, var Anne og jeg (og hendes hubby Tom) til asiatisk sammenskuds-middag hos Chris (som ejer Memphis Roadhouse) og hans husbond Jan. Mit bidrag var forresten denne spicy salat med soba-nudler og peanutdressing.

Her er hele middagen - og hvis du er nysgerrig, kan du se lidt nærmere på de forskellige retter (og det gøgl jeg lavede med resterne) lige her.


Og der i nederste række, nr 2 fra venstre, er inspirationen til dette indlæg.

Foto: Chris Lombardi
Værtsparret satte nemlig dette fad på bordet. En pomelosalat med skaldyr på steroider. Saftig hummer, fingertykke rejer, sprøde grøntsager og masser af pomelo, som tilsammen med den liflige marinade udgjorde en af de bedste salater jeg har spist i mit liv.

Jeg har siden fået opskriften og glemt den igen. Og jeg har glemt alt om salaten. Og så glemte jeg at pomelo fandtes - indtil i sidste uge, hvor jeg så en dame med en i cykelkurven. 

Så livet flyder......og jeg flyder med. Og nu er vi her. 

Tak fordi du nåede herned. Godt Nytår - jeg håber 2018 har lidt ekstra i godteposen til os alle. 



fredag den 2. januar 2015

Godt Nytår...

Så kom det endelig, det nye år. Jeg håber at du er kommet godt ind i det. Her er det virkelig blevet set frem til en frisk start. Forfra, en gang til....

Der skete alt for mange kaotiske ting i 2014. Det var et år præget af sygdom og alt for meget bøvl. Nu bliver det knitrede nye år pakket ud og taget i brug - og jeg har kun ganske få forsætter:

Bekymre mig mindre og være mere ægte glad. Ikke bruge kostbar tid på uvæsentlige ting og være mere til stede sammen med folk jeg holder af. Ikke tænke så meget på de sving livet vil tage i fremtiden, men være tilfreds med hverdagen og acceptere at det er sådan det må være lige nu. Jeg vil grine mere, drikke mindre, spise flere nødder, se mindre tv, gå flere ture, tale mindre, sove flere middagslure, græde mindre, elske højere, irritere mig mindre, være mere rummelig, gøre (lidt) mere rent og synge meget mere - og meget højere!

 Godt Nytår - og tak fordi du kigger her forbi....

mandag den 13. januar 2014

Velkommen 2014...

Bedre sent end aldrig - her kommer min afskedssalut til 2013 og et varmt velkommen til det nye år.  Kræfterne her været små her efter nytår, men det er sådan det er. Sidste års lektie var jo at lære at tage tingene som de kommer.

Min søster knipsede dette bille af mig nytårsaften. Fuld og glad - og jeg må indrømme at det lidt har været et gennemgående tema i 2013. Jeg syntes det har været et år hvor jeg har levet meget - og det er måske fordi den sidste brik er faldet på plads.

Sidste år d. 13/1 skrev jeg det har indlæg kaldet 23 - hvor jeg fortæller om mine planer for at opsøge og tage kontakt til min bortadopterede søn. Kort tid efter brevet blev sendt kom der mail fra hans adoptivmor med billeder - og et navn. Han gik altså fra at være en navnløs baby til en ung navngiven mand som af udseende ligner min far. Wow! Det var/er STORT! Inden længe fik jeg også kontakt med ham og nu skriver vi lidt frem og tilbage. Relationen får langsomt lov til at udvikle sig og vi giver hinanden et indblik i hvem den anden er som person. Det er meget hårdt og svært at ribbe op i fortiden, men jeg er sikker på at det gør godt på den lange bane. Alt det jeg troede jeg havde give slip på viste sig nemlig stadig at veje tungt i den mentale rygsæk. Hvad fremtiden skal rumme for os ved jeg ikke, men jeg er SÅ taknemmelig for at der nu er hul igennem. Her da jeg hang årets kalender op og satte flag ved alle fødselsdagene som jeg plejede måtte jeg lige tage en pause og spuletude af taknemmelighed. For nu kunne jeg skrive hans rigtige navn og ikke det navn jeg havde holdt fast i i alle de år. Og i dag er det hans 24 års fødselsdag. Tillykke ❤

Det har været et meget følelsesmæssigt år på mange måder - både godt og skidt. Igen måtte jeg igennem anonyme anmeldelser for skatttefusk og socialt bedrageri. Heldigvis bliver det lidt nemmere for hver gang, for der er jo ikke noget at komme efter. Jeg overholder alle regler og har styr på mine papirer (og kan dokumentere alt). Jeg har en rigtig god dialog med både SKAT og Århus Kommunes Kontrolgruppe - og de er godt klar over at det er chikaneanmeldelser. En ting er at det er træls at skulle igennem den samme undersøgelser igen og igen - noget andet er at der sidder nogen derude med så ondt i r**** over at jeg får noget godt ud af livet og min lille blog. 

Bloggen giver mange glæder, men også et par hak i tuden. Men sådan er betingelserne hvis man vil skrive offentligt. Folk lægger bestemt ikke fingrene imellem, hverken på mail eller de sociale medier. Jeg har måtte set min utraditionelle julemiddag omtalt som hundeæde og min risalamande-cheescake sammenlignet med et kloakdæksel. Og som madblogger står man åbenbart til rådighed 24 timer i døgnet året rundt. Juleaftensdag fik jeg om formiddagen 41 mails med råb om hjælp til julemiddagen. Jeg svarede ikke på en eneste - for det var altså min fridag. Jeg er hobbyblogger - ikke en betalt hotline. Jeg hjælper dog hjertens gerne, men skriv lige i god tid ikke?

Foto: Chris Tonnesen
Og nu jeg har nævnt de sociale medier - så var det i 2013 jeg vandt prisen for mit virke der. (man kan indstille sine favoritter til dette års priser indtil d. 17/1). Når jeg ser på det her billede får jeg lidt ondt i maven - for det var en vendepunkt for mig. Jeg fik mulighed for at se mig selv udefra og så en alt for tyk 40 årig på kollisionskurs med sit helbred. Og det besluttede jeg mig derfor at gøre noget ved!

Ind fra højre kom 5:2 Diæten og den kastede jeg mig frygtløst over. Billedet blev taget d. 5/8, dagen før jeg gik i gang. På de 5 mdr jeg har fulgt diæten har jeg startet en blog om 5:2 og en 5:2 gruppe på Facebook med over 1400 medlemmer. Hæ, den er sågar blevet kaldt en kult - og jeg er blevet anklaget for at være kultleder og tvinge folk ud i en usund livsstil. Den slags uvidenhed kan jeg heldigvis blot ryste på hovedet af. Hvis du vil vide mere om 5:2 kan du jo læse min FAQ lige her. Og virker det så?

Det må jeg sige JA til. Billedet her blev taget i lørdags - og der er forsvundet 23 kg. Det er halvvejs i mål - men jeg har ikke travlt. Det har været et vægttab som er akkumuleret over mange år, det tager tid både mentalt og fysisk at skulle af med vægten igen. 5:2 er dog den første kur/kostomlægning/livsstil jeg nogensinde har kunnet holde - for der er plads til at spise, drikke og nyde samtidigt med at man taber sig. 

Igen i 2013 var Memphis Roadhouse stedet. Nøj, hvor er jeg kommet der meget. Faktisk så meget at jeg snart rammer besøg nr 50. I de 1½ år restauranten har eksisteret har jeg smasket mig igennem menukortet et utal af gange - og favoritterne har været brisket og ribs. På det seneste har jeg dog fået en ny besættelse: hot wings. Og de er HOTTE. I år fik ejeren Chris (fantastisk mand!) den geniale ide at indføre nogle specials til 100 kr. Mandag kan man få fish fry, tirsdag en hel rack ribs og onsdag er det så all-you can-eat af de hotte vinger. Så onsdag kan man ofte finde mig med fedtede fingre og brændende læber på MR. Og min tolerance for chili er blevet bedre. I starten sad jeg med tårer i øjnene og troede at min tunge skulle på køl bagefter - men nu kan jeg sagtens klare dem. Og derfor blev jeg før jul en smule overmodig....

Foto: Frøken Annes Køkken
Jeg rendte nemlig på ham her en aften i byen. Det var den sidste aften med Anne på Sidebar (som desværre lukkede ned), også ejet af Chris fra MR. Der kunne køkkenet fremtrylle en ghost chili - kåret som verdens stærkeste chili i 2006, men siden overgået flere gange. Den delte vi over en drink. Som det kan ses på billedet tager jeg det som den tøs jeg er. På 2 minutter gik jeg fra at være festligt overrislet og nogenlunde lady-like, til at være en savlende hikkende tosse uden talens brug. Og ja, toget kom og kørte mig hele over. Men det var bestemt en oplevelse for livet!

Smagsoplevelser var der virkelig mange gode af i 2013. Blandt andet 2 x Frederikshøj, 2 x Miró, 40 års fødselsdag på Klassisk 65, Dragsholm Slot, Ferdinand, Retour Steak, Le Sommelier, Dining Supreme på Malling & Schmidt (ja ja, det hed Kähler Villa Dining), Food Festival, MAD, Kulinarisk Sydfyn, NorthSide og meget, meget mere.... 

Ud af til fik jeg også lov til mere sjov: Lokal-tv har lavet en 30 min udsendelse om mig (da jeg vejede allermest), jeg har holdt foredrag (video her og her) om Stop Spild Af Mad, været i radioen et par gange - med hest og med and, har kloget mig på light cola i Politiken, været dommer til DM i Hotdog og leveret juleopskrifter til Kvickly (og der kommer flere opskrifter i uge 6+7). 

Og selv om jeg taber mig, holder jeg stadig fast i mit motto - som jeg til min store overraskelse opdagede havde fundet vej til ugebladet Søndag.

Personligt er det blevet til mange gode stunder med mine kære og nære veninder (I ved hvem I er ❤), bekendte og fremmede. Jeg skal love for at jeg er kommet ud af min skal. Der har været mange spændende arrangementer og oplevelser - og det ser ud til at fortsætte. Kalenderen bugner nemlig allerede. 2014 bliver det vildeste musikår for mig. Jeg skal høre Rufus Wainwright, Nine Inch Nails, Tori Amos og Queens Of The Stone Age (på NorthSide).  

Og mit nytårsfortsæt? Jeg har ikke rigtigt noget, føler at jeg er på rette vej på alle punkter. Og dog, måske et lille et:

At lære at løbe hurtigere end min lillesøster......for hun vil jagte mig og tæve mig for at vise det her #selfie af os fra nytårsaften. Men jeg bliver altså nødt til at have hende med når jeg gør status. For hun er min klippe, min støtte og den der ALTID er det for mig når det går skævt. Det vi har sammen er GULD værd. Elsker dig søssermøsser ❤

Og så er der kun tilbage at sige: Velkommen 2014 - lad os så se hvad du kan!


mandag den 30. december 2013

Godt Nytår...

Så er tiden kommet til at ønske alle der kommer her forbi et GODT NYTÅR! For nu rejser jeg simpelthen over til min søster i Herlev og hopper ind i det nye år sammen med hende og den lille familie.

Jeg skal over og bage kransekage i aften. Se min opskrift på hjemmelavet kransekagemasse og hvordan man bager en kransekage. I år får min dog et twist, for den skal bages af lakridsmarcipan. Mere om det når jeg kommer tilbage.

Min gamle højskoleveninde Mette kommer her og fejrer et stille nytår sammen med kattene. Hun bor i et bofællesskab inde i midtbyen hvor de skal holde et kæmpe brag af en fest - og det er hun ikke lige gearet til, da hun lige er landet efter en juleferie i Frankrig. Hun tilbød derfor at passe lejlighed og katte - mod at jeg gjorde noget lækkert mad klar til hende. Hun skal naturligvis trakteres med confiterede svinekæber og mange andre lækre ting (indlæg følger). Og jeg har stillet rødvin, bobler og en æske fyldte chokolader klar til hun kommer i dag.

Max afløser hende d. 1 og selv kommer jeg hjem igen d. 2. Jeg glæder mig til at tage hul på et nyt spændende år her på bloggen når jeg kommer tilbage.

Pas godt på jer selv og hinanden - ha' en pragtfuld aften. Vi ses i det nye år...


onsdag den 2. januar 2013

Nytårsmenu fra Frederikshøj som take-away del 2...

Her kommer så anden del af nytårsmiddagen fra Frederikshøj (1. del kan læses her). De 2 første retter var så lækre og tilfredsstillende at jeg først fik mig snøvlet sammen til at servere hovedretten efter midnat. 

Foto: Jesper Rais
Jeg så det som den oplagte mulighed for at få indviet den gave jeg fik i sommer, som tak for at jeg havde været 'dommer' til Nordic Challenge:

Laguiole bestik med skæfter af oliventræ. Det havde jeg gemt til en ganske særlig lejlighed - og det var så nu det skulle på bordet. 

Foto: Jesper Rais
Hovedretten oksemørbrad med trøffel/kartoffel mosaik, vintersvampe, syltede løg og trøffelsauce var simpelthen SÅ men at gøre klar - og det skulle man ellers ikke tro ud fra billedet.

I kassen hentede jeg alle de forskellige delelementer. Ovnen blev tændt og så gik jeg i gang.

Oksemørbraden var pakket ind i en soufflefars med urter. Den blev duppet tør og fik lov til lige at smide den værste kulde inden den kom en hurtig tur på panden.

Jeg brunede den hurtigt af i en blanding af SMØR og olie - og så var den klar til 10 minutter i ovnen.

Den medfølgende kartoffelmosaik var en slags Pommes Anna - mange lag kartoffel presset sammen og bagt med rare sager imellem.

Den brunede jeg også lige af på panden inden den kom i ovnen.

Der var et ret sjovt blikfang med: et 'net' lavet på bønner. Det kunne ikke tåle så voldsom opvarmning, så det blev lagt på en tallerken og sat ovenpå saucen i et par minutter.

Kødet var intet mindre end perfekt. Det her stykke var sammensat af to stykker af den tynde ende af mørbrad, men det gjorde på ingen måde noget.

Garnituren bestod af svampe, løg, gulerødder og edamamebønner i en sur/sød lage - genialt med knasende bid og lidt skarphed til at skære igennem. Saucen var fortryllende og lidt rakte langt. Fantastisk dejligt bare at nyde noget man ikke kunne ha' lavet bedre selv - og stadig ha' fornemmelsen af at ha' hjulpet lidt til.

Jeg lovede at fortælle lidt om vinene. De var som nævnt økologiske og havde være julegaven fra Maxs arbejde - som han straks forærede til mig. Hvidvinen var perfekt til de 2 fiskeforretter - til den tørre side med et snert af hø. Rødvinen San Rafaelle Valpolicella Supiore 2007 er den bedste økologiske rødvin jeg har smagt til dato. En bulderbasse med masser af frugt og tyngde - et godt match til rødt oksekød og trøffel. Og så kom jeg desværre ikke længere i rækken. Jeg nippede lidt rødvin til desserten i stedet......og boblerne + kransekagen blev glemt og gemt.

For der kom lige en dessert i vejen. Den blev serveret ca 01:30. Som sagt, en meget ustresset og langsom nytårsaften.

Foto: Jesper Rais
Desserten: ananas og chokolade som plateau med chokolade/ananassorbet og flydende vaniljegelé. Endnu en visuel smuk ret med mange små delelementer - og plads til leg i anretningen.

I kassen var der en foliebakke som skulle i fryseren. Nederst plateauerne og øverst sorbet i støbte chokoladehalvkugler. 

Der var 3 små bakker: den nævnte vaniljegelé, en syrlig chokolademousse (på Manjari?) og en dulche de leche kogt på kondenseret mælk. En sidste bakke var fyldt med små sprøde marengsflager.

10 minutter før servering skulle plateauerne tages ud af fryseren og lægges på tallerkner.

Og så var der fri leg. Jeg brugte selvfølgelig nogle af de fif som Wassim Hallal gav i anretningsvideoen. De 3 'bløde' ting kom i sprøjteposer. Der fulgte 3 stk med, men jeg valgte at gemme dem og bruge mine egne små.

Jeg anrettede på en kvadratisk tallerken og forsøgte at lave en harmonisk, men dog stadig casual anretning.

Den støbte chokoladeskal med sorbet blev hentet i fryseren og placeret - og til sidst fik det hel et let drys med de sprøde flager. Wow, sikke en dessert. Sprødt, sødt, koldt, syrligt og helt igennem velkomponeret. På forhånd havde jeg været en smule spændt på hvordan chokolade og ananas spillede sammen - det er nemlig ikke ligefrem 2 smage jeg er vant til sammen. Men det spillede smukt!

Sikke en middag. Vi var begge virkelig imponerede - og enige om at det bestemt ikke var sidste gang nytårsmiddagen bliver hentet på Frederikshøj. Gourmetmad af utrolig høj kvalitet - men på et plan hvor alle kan følge med. Prisen er yderst rimelig: 425 kr pr kuvert (min 4 kuverter). Der var jo så til 2 dage - og faktisk havde jeg også kød til i dag.

Det betød rigtig meget for mig at komme afslappet og ustresset ind i det nye år. Jeg nød virkelig at gøre middagen klar og hyggede mig med det. Det var simpelthen så fedt at vide at det hele var gennemtænkt og at jeg med et minimum af indsats kunne sætte sådan en lækker middag på bordet. 

TUSIND TAK til Wassin og Co for en kæmpe gastronomisk oplevelse!

Resten af nytårsaftenen var stille og udramatisk. Alle bekymringer om kattenes angst for fyrværkeriet her på 1. sal viste sig at være totalt overflødige. De sov der meste af aftenen - når de altså ikke tiggede lækkerbidder. Vejret var jo heldigvis ikke gunstigt til fyrværkeri og det nød vi alle godt af. Dog kom der et brag i ny og næ - hvilket fik Trix til at skule en smule. Men i det store hele en totalt succes.

Flytningen har taget utroligt hårdt på mig og jeg skal derfor bruge den kommende til til at rekonvalescere i. I morgen står den dog på flyttesyn af den gamle lejlighed og aflevering af nøglerne. Det er et vigtigt kapitel i mit liv der slutter der - og det skal jeg bruge lidt kræfter på at gøre status over. 

Tak for alle de søde mails jeg har fået her i den sidste tid. Det er helt overvældende med alle de varme hilsner nytårshilsner. Kræfterne er altså meget små, men de bliver besvaret hen af vejen. 

Og så skal jeg ha' samlet nogle kræfter så jeg for alvor kan begynde at trylle i mit nye køkken......

Læs del 1 her.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...