Hjemmelavet Homestyle Bearnaise...

Nåede du at smage en Homestyle Bearnaise, inden McDonald's pillede den af kortet i går aftes? Det gjorde jeg - hele 6 gange (alle forskellige - læs mere om dem, nederst i indlægget). Jeg elsker en god bearnaise-burger, og den her er ingen undtagelse. Her får du min hjemmegøglede version, som er overvejende økologisk. Ville SÅ gerne ha' pisket bearnaisen selv, men armene var virkelig dårlige den dag. Af samme grund, blev billederne heller ikke helt som ønsket. Men jeg trykkede på pyt-knappen, nuppede en færdigkøbt konventionel sauce - og viser billederne frem alligevel.....

Ja, prangende er den jo ikke just at skue. Farveløs og spag - ganske modsat den som Gourministeriet har fremtryllet her, som ser virkelig skøn ud. Jeg var fristet til at booste farven på bearnaisen, for at få billedet til at poppe - men undlod det alligevel. Phew, heldigt nok at smag altid er vigtigere end udseende. Og jeg kan love dig for, at min blege udgave, er pakket med velsmag... 

Paul Cunninghams Homestyle Bearnaise består af: burgerbolle (brioche), bøf (oksekød), smelteost med cheddar, salat (iceberg), friterede kartoffelpinde, ristede løg, løgpuré (røget) og bearnaisesauce. 

Kvaliteten af råvarene, er jo som de er, hos det etablissement - men det har man forhåbentlig forholdt sig til, før man sætter tænderne i produktet. Det er med andre ord ikke en gourmetburger, i ordets bogstavelige forstand, selv om den er kreeret af en gourmetkok. Summen af alle delene, og det der. 

Men er det en god burger: ja! Faktisk, en af de bedst, jeg nogensinde har fået i den biks. Men osten kan jeg slet ikke med....hvis man altså kan kalde den der gule plastikskive ost. Efter at ha' fået et par stykker, begyndte jeg derfor at bestille den uden. Men det er min personlige smagspræference, som ikke skal ligges burgeren, som koncept, til last.  

Jeg blev inspireret til at lave min egen, med en ost jeg kan lide - og gik derfor i gang med at flikke en 'opskrift' sammen. Og det er den, du nu skal prakkes på.

Det første jeg kastede mig over, var den røgede løgpuré:

Den fortjente egentlig sit eget indlæg - men det har knebet så meget med kræfterne, at opskriften i stedet endte som et opslag, her på Instagram. Jeg smækker den dog også ind her, blot uden alle billederne.

500 g løg

3 spsk olie

1 dl mørk balsamico

4 spsk ahornsirup

3 spsk ristede løg

1/2 tsk stødt chipotle

Urtesalt

Friskkværnet sort peber

Vand

Løgene blev snittet i tynde både og sauteret glasklare i olie. Jeg gjorde det på en pande og kom dem derefter i en gryde. Der blev tilsat ristede løg eddike, sirup, chipotle og lidt salt + peber. Gryden fik lov at simre en lille time, ved svag varme, med omrøring af og til. Derefter blev der tilsat 1 dl vand og varmen blev skruet op. Jeg rørte flittigt i gryden, mens vandet fik lov at koge væk. Og så var de møre karamelliserede løg klar til en tur med stavblenderen. De puréede løg røg retur i gryden og fik endnu en god gennemkogning, for at fordrive endnu mere væde. Til sidst blev den smagt til, med ekstra salt, peber og chipotle. 

Den afkølede puré kom på køl, til Den Store Burgerdag oprandt, et par dage senere. Og så fandt jeg de ting frem, som jeg ville ha' i min version:

Brioche fra Jalm&B, hakket skotsk højlandskvæg, ravost fra Thise, spidskål, friterede kartoffelpinde, ristede løg, min løgpuré og Eriks bearnaise.

Jeg formede 2 burgerbøffer på hver 200 g. Spidskålen blev snittet mellemfint og klemt i hænderne, så den faldt lidt sammen. Bearnaisen valgte jeg at bruge kold.

Det bløde og det sprøde. Løgpuréen og bearnaisen kom i sprøjteposer, så de var nemme at fordele. Bøfferne blev stegt og bollerne varmede. Og så skulle burgerne samles.... 

En generøs portion løgpuré blev sprøjtet på bunden og bøffen lagt til rette, Jeg glemte desværre at smide osten på bøffen, mens den stadig lå på panden, så den smeltede ikke klædeligt og fotogent nedover. Oh, well...

En sprød rede blev bygget ovenpå - af spidskål, kartoffelsticks og ristede løg.

Og så blev det tid til bearnaisen - som også blev generøst portioneret. Kan man egentlig få bearnaise nok? Toppen blev lagt på - og så var den klar. 

Burgerne blev straks sat på bordet - sammen med en omgang ovnfritter og resten af bearnaisen. Nøj, sikke en smovset og lækker omgang. Langsom fastfood, med rigeligt snask. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg laver sådan en omgang.

Ta-dah.....

----------------------------------------------------------------------

Det var min hjemmelavede. Og lad os så lige kaste et blik, på dem jeg har købt. 

Pauls Cunninghams idé holder vand - men McD's 'kokke' formåede desværre ikke at føre hans vision ud i livet. De er åbenbart så vant til at smække det almindelige sortiment sammen, på rutinen, at evnen til at kræse om en specialkreation er ikke-eksisterende. Det var ingen fællesstandart, hvilket undrer mig....for er det ikke nærmest kernen i deres koncept - at man får 'en magen til' hver gang? 

Af de 6 jeg har spist - var der kun én eneste, der var som ønsket. De øvrige havde graverende fejl og mangler. Det var et held, hvis der var løgpuré nok i, til at det kunne ses og smages - og det var ikke meget bedre med bearnaisen. Den tykke bøf voldte dem tydeligvis store problemer. Havde den været stegt svagt rosa og juicy, havde det været den bedste ever. Men det oplevede jeg kun en gang - de øvrige 5, var dødstegte grå og smuldrende. Den ene (nr 3), var så rædselsfuld, at de skulle ha' haft den direkte retur - med den var bestilt som take-out, på den virkelig dårlig dag...hvilket kun føjede spot til spe.

De helt umulige var nr 2 og 3. Dem der var nogenlunde ok, var nr 1, 4 og 6 - og den allerbedste var nr 5. De første 2, var de originale, nr 3 var med ekstra bearnaise - de sidste 3 var uden ost, men med ekstra bearnaise. 

Nr 1 blev hentet og spist hjemme - og var derfor ikke særlig varm, bøffen ikke saftig og hele burgeren noget tør. Klog af skade, bad jeg derfor om at komme med i bilen, så jeg kunne spise nr 2 med det samme - varm og lækker. Den pågældende 'kok' må ha' haft en dårlig dag, for der var stort set ingen fyld - kun ganske få strimler salat, et par enkelte kartoffelsticks og ditto ristede løg. Bearnaisen var der.....men i så lille en mængde, at den knapt kunne anes, i det samlede smagsbillede. Og bøffen var så saftforladt, at det næsten støvede, da jeg bed i den. Jeg fik desværre ikke taget et billede, efter jeg bed af den (det er bøvlet med kørende bil, mobil, mad og drikke på en gang) - men damn, det var en tør omgang. Selv med den smeltede plastikost, som forgæves forsøgte at bidrage med lidt glidemiddel.

Og så er der nr 3.

Jeg stirrede vandtro på den her stakkel, da jeg fiskede den op af æsken. Knastør bøf, brækket i 3 stykker, bearnaisen mest udenpå bollen og på papiret...og det salat du ser - var stort set, det der var. Havde jeg ikke været sengeliggende den dag, var jeg hoppet på min el-scooter og havde returneret den. Det er simpelthen ikke ok, at sende den slags. Det er sgu en ommer McD!

Men der var også et lyspunkt. Jeg slutter af med nr 5.

Aj, men se lige. Den blev spist, varm og nylavet, på en parkeringsplads - mens Den Høje Mand, handlede i Bauhaus. 

Den rette mængde af alting - og en bøf, der ikke var helt død. Ja tak - det var lige sådan, jeg forestillede mig den, da jeg først hørte om den. Damn, den ekstra 5'er, til et dobbeltskud bearnaise, var givet virkelig godt ud.

Paul Cunningham og McD slipper for øvrigt en ny kreation løs i dag (som kan fås frem til d. 28/6): Homestyle Sticky Lemon Chicken - med bla sprødt paneret kyllingelårkød, spicy citronmayo, citron glace og forårsløg. Det er ikke utænkeligt, at jeg skal ha' sådan en til aftensmad....

Det var hvad jeg havde stående i min kladde, om Homestyle Bearnaise - både hjemmelavet og købt. Havde ellers planlagt at sammenligne ingredienslister for de forskellige delelementer, men dropper det igen. Vil hellere slutte af, med noget lidt andet.

----------------------------------------------------------------------

Det bliver lidt personligt - så spring fra her, hvis du ikke er til det.

Puha, sikke en kamp at få det her indlæg færdigt. Har skrevet på det i mange dage. Mine kognitive evner er helt wack i tiden. Ordene er ikke mine venner og jeg bliver utrolig hurtigt træt. 

Men det er et skelsættende indlæg for mig. For jeg har været tvunget til at acceptere nogle nye begrænsninger, i dets tilblivelse. Da jeg lavede løgpuréen, brugte jeg min stavblender for sidste gang. Ikke mere *wroom wroom* herfra. Min arm kan ikke holde den og tåle vibrationerne længere. Det er med stor sorg, at den måtte gives videre. Fuck fibro!

Og så er der billederne. Ikke alene kunne jeg knapt holde mobilen - jeg var også kommet til, at tænde lyset, i den forkerte farvetemperatur - så de er gullige og blege. Og det så jeg først bagefter (Note to self: tjek billederne inden maden bliver spist, så de kan tages om). Det kan være lidt stressende at skulle stille an med varm mad - og samtidig få taget nogle billeder.....specielt på de dårlige dage.

Det er rædselsfuldt at se ens 'kollegaer' blive bedre og dygtigere - mens man selv mister evnerne. Men det er sådan det må være, hvis jeg vil fortsætte som blogger. Endnu engang må jeg messe mit nye mantra: Hug en hæl, klip en tå, make it work! 

Det forbliver ujævn blogning, her på kanalen. Det kræver langt færre kræfter, at smide ting på Instagram. Du er meget velkommen, til at lure med her, på min profil Kmoztar (navnet er streetslang for Klidmoster - udtænkt i en lille portvinsbimmelim, før jeg fattede noget om SoMe).

Og nu skal jeg simpelthen ha' øjnene langt væk fra div skærme og ha' en velfortjent lur. 

Fortsat god dag, til dig der nåede helt herned...

Fetacreme med skyr og krydderurter...

Det er efterhånden mange år siden, jeg blendede *wroom wroom* min første fetacreme - det er godt nok blevet til mange siden. De har dog været uden den store variation, før nu. Som regel har det været feta, peberfrugt (gul eller rød) og, hvidløg/ramsløg - og ikke så meget andet. Men jeg syntes cremen har let ved at blive for salt og for kompakt, så nu er jeg begyndt at lette den med skyr.

Det giver en meget silket og lækker creme.

Man kan desværre ikke få Puck økologisk - men det er den bedste feta hvide ost til formålet. Den er SÅ nemt at ha' med at gøre, modsat de lidt mere smuldrende varianter, som kan være svære at blende helt glatte.

250 g ost (½ brik)
100 g skyr
1 lillebitte snackpeber
Saft fra ½ citron
Oregano
Timian
Friskkværnet sort peber
1 fed hvidløg

Osten blendes med skyr, peberfrugt, citronsaft, krydderurter (friske eller tørrede) og sort peber - og tilsættes 1 fed revet/presset hvidløg, som røres i. 

Er man ikke til skyr, kan det erstattes af det mælkeprodukt man foretrækker.

Den færdige creme køles ned og trækker smag på køl, inden servering.

Jeg serverede den her til en omgang grillmad: kæmpe rib-eye med ovnstegte timiankartofler, dampede grønne asparges og rød spidskålssalat. Det var rigtig lækkert at kunne dyppe kartoflerne i den liflige creme.

Fetacremen er også god, både som dip til brød og grøntsagsstænger - eller som spread i en sandwich. Den kan også tyndes op med mælk og bruges som dressing til pasta- og kartoffelsalat. 

Her er et par andre fetacremer, jeg har lavet igennem tiden:

Green Goddess fetacreme - med masser af krydderurter. 

En rød sag med syltet peberfrugt, rød pesto og chipotle.

Her er en variant med gul peber og ramsløg.

Og her en variant med persille.

Nå ja, og så har jeg også lave en helt hvid fetacreme med skyr - som blev brugt som 'kagecreme' i den her skøre vandmelonsalat.

Vandmelon og feta er rigtig gode legekammerater.

Rigtig god dag, til dig der kom her forbi...

Bagt spicy hokkaido-hummus...

Yay, det er efterår - og dermed atter sæson for hokkaido-græskar. Den orangerøde basse gør sig både godt i det søde og i det salte køkken. Jeg har lavet et hav af forskellige græskarsupper, vafler, div kager, cheesecake, is og meget mere....og her får du så min nyeste kreation: hummus med hokkaido.

En cremet, krydret sag, som både mætter og luner.

Græskar-hummus:

1 ds kogte kikærter
300 g hokkaidopuré
2 spsk peanutbutter eller tahin
1 citron
1 fed hvidløg
Spidskommen
Chipotle eller anden chili
Urtesalt

Men først skal der lige laves en bagt græskarpuré.

Jeg benyttede mig af lejligheden, til at lave et lidt hyggeligt billede til Instagram. Du kan følge mig her, hvis du har lyst.  

Det er ikke nødvendigt at skrælle græskarret - det skal blot vaskes godt, men fjern evt grimme ar og udvoksninger. Flæk, udhul og skær i grove chunks. Læg hele herligheden i et ovnfast fad, sammen med 3 fed hvidløg i skiver og en tot timian. Dæk fadet med folie og bag græskarret meget mørt, ca 1 time ved 200°C. Tag folien af fadet, fjern timianstilkene og blend *wroom wroom* fadets indhold til en glat puré. Køl puréen ned - og den er klar til brug. 

Dræn kikærterne og skyl dem. Bruger du ikke dem fra dåse, så regn med ca 250 g (kogt vægt). Blend kikærter sammen med græskarpuré, saften fra ½ citron, spidskommen, chipotle og urtesalt. Vær forsigtig med krydringen - der kan altid tilsættes mere. Jeg kan godt lide at der er smæk på, så den får fuld gas her - og den røgede chipotle passer SÅ godt til det sødlige græskar. 

Smag til med mere citron og krydderier - og tilsæt et fed fintrevet hvidløg til sidst, som blot røres i. Blendning kan gøre hvidløg forfærdelig bittert, så det undlader jeg altid at blende med.

Den færdige hokkaido-hummus klar til servering.

Server den spicy hummus med bagte pita-chips eller ristede rugbrødsstæger - sammen med oliven og kapersbær. Den gør sig også fremragende som vegetarisk pålæg. Hov, og den er jo ganske vegansk og kan derfor spises af alle. 

Resten af den bagte græskarpuré kan f.eks bruges til suppe, i pastasauce eller kommes i brøddej. 

God torsdag til alle der kommer her forbi....

Green Goddess fetacreme...

Reklame: krydderurterne til årets altanhave er leveret af Growing Home. 

Her får du en herlig krydret og frisk fetacreme, som passer perfekt til sommerens grillmad. Den kan med fordel laves dagen før, så den virkelig kan trække smag. 

Green Goddess er oprindelig en dressing/dip, som serveres til grøntsags- crudité (rå grøntsager, udskåret i mundrette stykker. Det er en tung, fed og mayonnaisebaseret ting....men med masser af smag fra ansjoser, dijonsennep, forårsløg og krydderurter. Her har jeg overført konceptet til en fetacreme - men dog droppet ansjoserne, da jeg skal ha' den med til Sankt Hans i aften, hvor det også kommer et par vegetarer. 

Brug de krydderurter du kan lide. Jeg gik på altanen og valgte lidt forskelligt. Se nederst hvad jeg har i mine altankasser i år.

Fetacremen skal som sagt med i byen i aften. Det er nemlig et 'bestillingsarbejde'. Anne Køkken og hendes husbond Tom holder Sankt Hans-fest i deres æbleplantage (ca 40 voksne + 20 børn) i dag og jeg skal med. Jeg tilbød at hjælpe en smule til - og fik tildelt det ærefulde hverv at lave 2 x fetacreme (og fik endda udleveret 2 x Puck til formålet).

Til denne Grønne Gudinde, valgte jeg: purløg, bredbladet persille, bronzefennikel, grøn basilikum, oregano og timian. Jeg fandt også en citron og lidt hvidløg frem.

Osten skæres i grove tern, og tilsættes de hakkede krydderurter (undtagen purløg og hvidløg), en god skefuld dijonsennep og saften fra ½ citron.

Det er med fuldt overlæg at hvidløg og purløg holdes ude af ligningen, i første omgang. Begge dele kan blive forfærdelig bitre, ved blendning. Jeg skal spare dig om et langt foredrag om svovlforbindelser og løg, men opfordre dig til at rive dit hvidløg, i stedet for at blende eller presse det. 

Blend fetacremen med en stavblender *wroom wroom* eller kør den glat i en minihakker.

Tilsæt revet hvidløg, finthakket purløg og masser af friskkværnet sort peber. Smag evt til med ekstra citron. Lad den færdige fetacreme trække smag på køl.

Server den, toppet med frisk krydderurter. Giv den til sprøde brødsnacks, lækkert friskt brød, som tilbehør til bagte kartofler, eller som kold 'sauce'. Den kan også slemmes op med lidt mælk og bruges som dressing til kartoffelsalat eller pastasalat. 

Jeg smækker også lige den anden fetacreme ind, som jeg lavede:

Den valgte jeg at lave rød. Så det blev med tomatpesto (lavet på hampefrø), syltet rød peber, chipotle (røgede røde jalapeños) og citron.

Virkelig nemt: ost i tern, drænet peberfrugt, pesto og stødt chipotle.

Også her blev der tilsat et godt skud friskkværnet sort peber bagefter. Og så var der en pikant rød fetacreme, med et behageligt røget svirp på tungen. 

Begge dele bliver nu pakket ned i en køletaske, som skal bag på cyklen senere, sammen med resten af min oppakning. Det er med overnatning og halløj, så der kommer læs på.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og så lidt om årets altanhave. Der blev jo sat nyt hegn op, lagt tæppe på og købt nye møbler, sidste år - så der skulle gøres meget lidt ved den i år. Det var bare at tage scooteren op i Bauhaus og proviantere.

Jeg har i den grad sluttet fred med den. Det er muligt at jeg ser 'handikappet' ud på den, men den kan uden problemer fragte 50L jord, 10L leca, 7 flasker vin og lidt indkøb hjem.

Min underbo hjalp med at slæbe jorden op af trappen. Krydderurterne var blevet leveret i en papkasse og den nuppede han også lige med for mig. Busse var også klar på at hjælpe....dog mest med tænderne. 

I år havde jeg desværre kun plads til 8 krydderurter fra Growing Home - og ikke 12, som jeg troede. Jeg måtte derfor begrænse mig, og 'nøjes' med dem jeg har størst gastronomisk udbytte af. Det gjorde at jeg valgte de lidt sjove fra og holdt mig til de sikre. Det blev til: citronverbena (til de her is), grøn basilikum, rosmarin, timian, bronzefennikel, purløg, oregano og bredbladet persille. (Bemærk lige menneskerne i baggrunden, nede på legepladsen)  

I år har jeg valgt at sikre de høje krydderurter med et lille hegn, lavet af trådnet. De stakkels planter skal jo både overleve den stride hjørne-blæst og 3 katte, som gerne vil hoppe op og nappe af dem. Livet med katte ER en udfordring.

The Fuzzy Boys har f.eks indtaget de altankasser der hænger på endevæggen - så dem har jeg måtte opgive at plante noget i. Det er en kamp jeg ikke kan vinde. Men de her pynter da også gevaldigt....

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og så vil jeg godt lige slutte af med en lille sød ting. Om hvor hyggelig verden kan være - og om hvordan sociale medier kan noget særligt.

Jeg postede billedet af krydderurterne på min Instagram. Det pudsige er at lolagoddamnit, som hedder Frida og bor her i min blok, netop samme dag havde hilst på mig udenfor og spurgt om det ikke var mig der havde haft overtaget '7 dage, 7 retter' på et tidspunkt.

Og så lagde hun selv det her billede på.

Lille verden alligevel. Det gjorde mig ægte glad - og fik mig til at elske Grøfthøjparken og min lille altanhave endnu mere. Det er virkelig her jeg hører til.

God midsommer til alle der kommer her forbi....

Vegetarisk tex-mex cheeseburger...

Nå, men det blev så pludselig til et 5 dages tex-mex tema her i køkkenet. Først 2 dage med snaskede fully loadede nachos og en laber måltidssalat - og så den her burger - efterfulgt af 2 dage med tærte (opskriften kommer i et senere indlæg). Jeg elsker burgere - både med og uden kød. Her får du opskriften på en virkelig lækker vegetarisk en af slagsen, som med ganske få ændringer kan blive helt vegansk.

En mexi-moppedreng med masser af grønt, farve og mættende velsmag. 

Den var ikke planlagt, så jeg brugte det jeg havde på lager. Heldigvis har jeg altid nogle brugbare ting i fryseren og på tørlageret. 

De 3 basale elementer i en cheeseburger er bøf, ost og bolle. Jeg tøede en af mine hjemmelavede veganske burgerbøffer op (de findes også i en vegetarisk version her), samt en økologisk briochebolle fra Jalm&B (købt på frost i Føtex) - og fandt min elskede røgede Gou-Dan fra Naturmælk frem. Ønskes burgen helt vegansk, bruger man en bolle bagt til formålet og en vegansk 'ost' f.eks den originale skiveskårne fra Violife (forhandles bla i Kvickly). Er man helt alm kødspiser, laver man en burgerbøf af 200 g godt hakket oksekød.

Og så til det mexikanske udtræk. 

Først en hurtig tomatsalsa. Den blev lavet af hakkede datterino-tomater, fintsnittet forårsløg og hakket koriander. For at binde den sammen, kom jeg en smule jalapeño & lime dressing i. Den kan nemt erstattes af en smule frisk hakket jalapeño, lidt limesaft og et drys salt.

Majssalsaen blev laver af ½ ds drænede majs og en tilsvarende mængde agurk i tern - rørt sammen med 1 spsk salsa verde (opskrift på en hjemmelavet version findes her).

De 2 slags salsa. Jeg valgte at give majssalsaen en tand til - så den blev vendt med 1 spsk mayonnaise og tilsat lidt hakket koriander også. 

Jeg lavede en hurtig guacamole af 1 avocado, 1 spsk salsa verde, lidt salt og en smule Gringo-krydderi. Bollen blev varmet og flækket - og guacamolen blev fordelt på top og bund.

I mangel af salat, krammede jeg et par blade spidskål og brugte i stedet. 'Bøffen' blev belagt med 3 små skiver ost og zappet i 45 sekunder i mikroovnen.

Der blev toppet med majssalsa, tomatsalsa og en tot frisk koriander. 

Toppen blev lagt på - og så var der aftensmad. Dælme en dejlig måde at spise både tex-mex og burger på.

God weekend til alle der kommer her forbi....