Viser opslag med etiketten Snegle. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Snegle. Vis alle opslag

mandag den 13. juni 2011

En snegl på vejen...

I lørdags var jeg i skoven for at høste afblomstrede ramsløgsknopper til at lave 'nordiske kapers' af. Det viste sig at være et større projekt end først antaget. Det tog virkelig lang tid at fylde posen og endnu længere tid at rense og pille dem bagefter. Den første halve time gik med at slå edderkopper ihjel og smide biller ud over altanen. Og så var det pludselig jeg spottede denne lille fyr.

Mød mit nye kæledyr: sneglen Sluggi. Og nej, jeg planlægger ikke at æde den.

Jeg vidste ikke lige hvad jeg skulle stille op med det lille kræ, men lagde 2 spinatblade på køkkenbordet den kunne hygge sig med mens jeg nippede ramsløgsknopper.

Sluggi udforskede det ene blad.

Og besluttede sig åbenbart for også at undersøge bagsiden.

*Svup* - så hev den sig lige rundt.

Og så så jeg ikke mere til den i mange timer.

I en af mine utallige pauser fra knopperne gav jeg mig til at undersøge om man kunne holde snegle som kæledyr. Og sørme ja, med den rigtige pasning og pleje kan man skam ha' en snegl i et års tid. Og det var sådan at jeg opdagede at snegle rent faktisk er natdyr - så det var derfor Sluggi søgte tilflugt under spinatbladet. Der skal derfor være noget sneglen kan gemme sig under i dagtimerne. Man skal sørge for at sneglen har adgang til frisk vand og usprøjtet grønt - og så skal man gøre rent efter den ca hver 3. dag.


Jeg lavede derfor et midlertidigt sneglebo i et stort syltetøjsglas. Sluggi flyttede straks ind med sine spinatblade.

Jeg har lagt film over og prikket lufthuller. Det kan være jeg sætter Sluggi ud igen når jeg skal ud og plukke hyldeblomster - men det kan også være den får lov til at bo her hos mig lidt.

Har du nogensinde holdt snegle som barn?

torsdag den 22. oktober 2009

ABC i ord og billeder: E...

Petunias billedleg ABC er i denne uge nået til E.

Mit E bliver Escargot, eller 'snegle i hvidløg og persille' som de nok bedst kendes som. Jeg ELSKER dem og i en årrække fik vi ikke andet til forret når vi var ude at spise. Det er bare den perfekte forret inden en god bøf. 

Jeg har skam også et stort glas fyldt med sneglehuse. Snegle kan man købe på dåse og hvidløgssmørret en jo nemt lige at bikse sammen. Men jeg laver det meget, meget sjældent. For jeg GIDER IKKE vaske sneglehusene af igen bagefter. Det tager evigheder. Så nu står de og 'pynter' (læs: samler fedt og støv) på øverste hylde i køkkenet.

Det er også sjældent at man får escargots i husene på en restaurant. De gider nok heller ikke gøre dem rene bagefter. I stedet bliver de serveret i disse små smarte 'pander' men 6 huller i. Så har hver snegl sit eget lille smørhul. De her er fra den første gang vi var på Klassisk 65.

Max ELSKER smørret og sørger gerne med at få det hele med. Jeg spiser altså kun det der hænger ved sneglen og dypper måske brødet en enkelt gang eller to. 

Sidste gang vi fik escargots var på ET. Det var en variation af retten med croutoner og pastis. Uh, det vil jeg gerne snart ha' igen!

Se andre bidrag med E her.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...