Mød mit nye kæledyr: sneglen Sluggi. Og nej, jeg planlægger ikke at æde den.
Jeg vidste ikke lige hvad jeg skulle stille op med det lille kræ, men lagde 2 spinatblade på køkkenbordet den kunne hygge sig med mens jeg nippede ramsløgsknopper.
Sluggi udforskede det ene blad.
Og besluttede sig åbenbart for også at undersøge bagsiden.
*Svup* - så hev den sig lige rundt.
Og så så jeg ikke mere til den i mange timer.I en af mine utallige pauser fra knopperne gav jeg mig til at undersøge om man kunne holde snegle som kæledyr. Og sørme ja, med den rigtige pasning og pleje kan man skam ha' en snegl i et års tid. Og det var sådan at jeg opdagede at snegle rent faktisk er natdyr - så det var derfor Sluggi søgte tilflugt under spinatbladet. Der skal derfor være noget sneglen kan gemme sig under i dagtimerne. Man skal sørge for at sneglen har adgang til frisk vand og usprøjtet grønt - og så skal man gøre rent efter den ca hver 3. dag.
Jeg lavede derfor et midlertidigt sneglebo i et stort syltetøjsglas. Sluggi flyttede straks ind med sine spinatblade.
Jeg har lagt film over og prikket lufthuller. Det kan være jeg sætter Sluggi ud igen når jeg skal ud og plukke hyldeblomster - men det kan også være den får lov til at bo her hos mig lidt.Har du nogensinde holdt snegle som barn?
Jeg har skam også et stort glas fyldt med sneglehuse. Snegle kan man købe på dåse og hvidløgssmørret en jo nemt lige at bikse sammen. Men jeg laver det meget, meget sjældent. For jeg GIDER IKKE vaske sneglehusene af igen bagefter. Det tager evigheder. Så nu står de og 'pynter' (læs: samler fedt og støv) på øverste hylde i køkkenet.
Det er også sjældent at man får escargots i husene på en restaurant. De gider nok heller ikke gøre dem rene bagefter. I stedet bliver de serveret i disse små smarte 'pander' men 6 huller i. Så har hver snegl sit eget lille smørhul. De her er fra den første gang vi var på 
Sidste gang vi fik escargots var på 
