'Kammuslinger' - af kejserhatte... (Version 1)

Hvad skrev damen? Kammuslinger af svampe? Jaha, du læste helt rigtigt - man kan nemlig lave de lækreste små 'kammuslinger' af stokken fra kejserhatte. De har stået på min to-do liste i mange år, men jeg fik først fingeren ud, da jeg faldt over dem igen, her hos Vores jord - din køkkenhave (som lavede dem efter et avlertip fra Tvedemose) for et par dage siden. Her får du så mit take, på hvordan man kan lave 'kammuslinger' til veganere, vegetarer og os med livstruende allergi overfor de ægte bæster:

Små gyldne 'kammuslinger' - lige til at hapse, som de er, eller bruge i div retter.

De skønne kejserhatte dyrkes, som skrevet ovenfor, af Tvedemose - så dem tog jeg på jagt efter. Jeg erhvervede mig 2 pakker og udvalgte dem, med de største svampe. Jeg ville gerne ha' haft fat i nogle væsentligt større svampe - men vil, til enhver tid, vælge små økologiske, over store konventionelle fra et asiatisk marked. Jeg trøstede mig med, at der også findes bittesmå ægte kammuslinger. 

Svampene fik en tur med en blød børste - og blev skilt i hat og stok. Hattene blev gemt til en lille snack. Stokken blev skåret ud i 'kammuslinger'.

Jeg valgte at snitte dem, på den ene side, som jeg gjorde dengang jeg tilberedte rigtige kammuslingerne. Det er ikke kun en visuel ting, de får også mere snitflade til at suge marinade - og sprødere kanter, ved afstegningen til sidst. 

De små 'kammuslinger' kan enten koges 10 min og steges efterfølgende - eller blot steges. Eller gør som jeg, og kom dem i en marinade først.

Svampene har en virkelig god og umami-smag i sig selv - men den kan boostes yderligere. Jeg har skævet til marinaden, her hos The Edgy Veg, men kunne ikke skaffe hvid miso og tang, i Viby, på en søndag (Ja, det var naturligvis en uopsættelig idé, som på ingen måde kunne vente) - så jeg fandt på en anden løsning. 

Jeg havde nemlig noget på lager, som indeholdt tang: Mermaid's Bite. Det er et blandingskrydderi, bestående af fennikel, mynte, koriander, tørret havtang, chili og citronolie. Så den løb jeg med....

2,5 dl Herbamare urtebouillon 

2 spsk Tamari (hvedefri soya)

1 spsk olivenolie

1 spsk Mermaid's Bite

Det hele blev blandet sammen i en skål og fik lov at trække smag i en halv times tid, som var det en urte-te - og blev derefter hældt igennem en meget fintmasket si. Det er ikke strengt nødvendigt at si marinaden, men både urtebouillonen og krydderblandingen, indeholder mange fine partikler, som ville få de små 'kammuslinger' til at se lidt beskidte ud. Gør som du foretrækker....

De små 'kammuslinger' blev lagt i lagen, som jeg kom i en pose, for nemheds skyld. Og så røg de på køl. De kan fint trække smag, på nogle timer - men jeg lod dem ligge et lille døgn tid, som The Edgy Veg foreslår. Efter endt trækketid, blev de først drænet i en sigte og derefter duppet godt tørre i køkkenpapir. Og så var de små basser, lige til at brune af, på en varm pande, i en smule olivenolie - og en lille klat SMØR, hvis du er lacto-vegetar eller altspiser. 

De færdigstegte 'kammuslinger' fik et lille drys flagesalt - og et dryp fra panden. 

Og så var det blevet tid til det spændende øjeblik: smagstesten! Smager de så af kammuslinger? Nej, men de smager mildt af hav og salt, på en rigtig behagelig måde. Teksturen er lidt chewy, svampet (Well, obviously) og juicy.

Og se lige engang, hvordan den ser ud indeni. Hvis nogen viste mig det her billede, ville jeg tro det var den ægte vare. Det er officielt: jeg er imponeret. 

Mine kræfter var desværre så små, den dag, at den planlagte stir-fry (med nudler, rejer, 'kammuslinger' og syltede enoki) måtte udskydes til dagen efter. Det gjorde dem desværre virkelig kedelige at se på, da jeg endelig fik lavet retten, så den opskrift springer jeg over, for nu. Men det kan da lige blive til et smugkig:

Næste gang - hvilket bliver snart, kommer de til at shine i en lignende ret. Heldigvis smagte de stadig fortræffeligt, på trods at det lidt kedelige udseende. Den Høje Mad var også både imponeret og begejstret - og så ved jeg, at der er ramt plet. Konklusionen må derfor være, at 'kammuslinger' af kejserhatte er kommet for at blive....

Der komme flere ting med svampe, inden længe. Jeg har nemlig også leget med 4 bakker enoki, som jeg fik for en slik i den lokale biks. Halvdelen blev syltede og resten blev budt til bal i vaffeljernet. 

--------------------------------------------------------------------------------------------

Og så til det personlige - hop af her, hvis du ikke er til det...

Selv om kræfterne er små og smerterne store, så kravler jeg meget i køkkenet, da det er en fremragende måde at distrahere mig selv. Der skal bare holdes en frygtelig masse pauser. Det kniber dog virkelig med overskud til at sidde ved en skærm, redigere billeder, skrive sammenhængende og forståelig tekst - og svare på kommentarer, når det så er publiceret. Efter det sidste indlæg, som havde været en ordentlig omgang, at få ud, klappede jeg helt sammen. Så bær venligst over med mig. Det er ikke fordi jeg ikke gider at svare, jeg har bare ganske simpelthen ikke ork til det - og bogstaverne flimrer på skærmen, når jeg forsøger. Men i den hurtige SoMe verden, kan det nemt tolkes som ligegyldighed, når man ikke svarer. Og så føler jeg ikke, at jeg kan poste nyt, før jeg har svaret på det gamle. Det er skruen uden ende. Det jeg skal arbejde med, er ikke at ha' dårlig samvittighed over.....hvilket er noget af et projekt.

Jeg trænger til sol, samvær, sjov og sprut - og fancy mad andre har lavet. Nu kan den vaccinations-invitation godt snart indfinde sig, så jeg kan komme UD og deltage i det pulserende liv, de fleste andre blev sluppet løs i, i går. Men jeg må blive pænt på min pind og vente. I dag skal jeg dog ikke til køkkens, men på badeværelset. Jeg har nemlig investeret i et oppusteligt Tubble badekar, så jeg kan få varmtvands-lindring herhjemme, når jeg har meget ondt. 

Bedste investering længe. Skulle ha' købt det sidst år, da mulighederne for at komme i varmtvandsbassin forsvandt....men bagklog, er det jo altid nemt at være. Nu er det her - og jeg knuselsker det. Jeg frygtede inden købet, at jeg skulle kile mig ned i det, da jeg jo er...æh...en kende bred bagtil. Alle bekymringerne var heldigvis forgæves, da der er masser af plads. Jeg har døbt det Klidmosters Tamrumsbad (som modsætning til vildmarksbad). Og nu vil jeg ud og fylde det, så jeg kan marinere som en anden kammusling....

Fortsat god dag, til dig der kom her forbi...
  

Håndholdt rejecocktail (Shrimp Roll)...

Så står påsken atter for døren....og min craving efter rejer er atter vækket. Jeg har gøglet en nem og hurtig rejecocktail sammen - som er en hybrid mellem den gamle danske klassiker og den amerikanske Shrimp Roll (som er en billigere udgave, af dens fancy fætter med hummerfyld). Det giver en håndholdt rejecocktail - som er lige til at køre ind. Perfekt til både frokost, forret, natmad og sågar skovtur...

Rejecocktail - med egen indføringsrampe...

Kreationen er faktisk fra sidste år, men det dårlige helbred forhindrede mig i at få den på bloggen der. Men nu skal det være. Først skal der bruges nogle rejer. Jeg er lidt kræsen, når det kommer til de små lyserøde skabninger, så vælger altid dem her:

De er store, søde, ikke 'fiskede' og har et super bid. Og op til højtiderne, er de tit på tilbud - og så hamstrer jeg lidt til fryseren.

Når rejerne er tøet op, presser jeg dem forsigtigt i køkkenpapir, så den overskydende væde suges op. Ellers bliver dressingen udvandet og slutresultatet sjappet. Jeg havde fundet pikantost og kapers frem til dressingen, men fortrød - og brugte i stedet en færdig købt Thousand Island fra Änglemark. Det skulle bare være nemt. Hug en hæl, klip en tå - make it work! 

Til den håndholdte kreation, skal der bruges: rejer, dressing, friskkværnet sort peber, hjertesalat og avocado + citron, cherrytomat og karse, til pynt. Og så er der brødet.... 

Jeg er fuldstændig pjattet med de her vildt bløde brioche pretzel buns (fundet i Spar). Har brugt dem til store amerikanske hotdogs med sauerkraut og sennep, flere gange. De var det oplagte valg, til formålet.

Og så smækkede jeg denne prototype sammen - spiste den med velbehag - kiggede på billederne....og fik tics. Jeg sendte dette billede til Anne Med Brillerne, som straks svarede: "Orv, kunne din OCD godt med den?". Og nej det kunne den på ingen måde. Forstå mig ret: den ser jo superlækker og indbydende ud - men kompositionen er falsk og usymmetrisk. Det var simpelthen ikke andet for, end at drage over i den lokale efter nye forsyninger og lave version 2 - som den skulle se ud, efter min hjerne.

Brødet er forskåret, så det skal blot lunes og åbnes. Smør med et tyndt lag Thousand Island og kom lidt snittet hjertesalat i bunden. Skær en avocado i tynde skiver og beklæd BEGGE sider. Vend en god håndfuld rejer, i en smule dressing og kom dem på toppen. 

Kværn rigeligt sort peber over. Rejer elsker peber. 

Pynt af med lidt citron, tomat og karse.

Og så er den håndholdte rejecocktail klar til at servere.

Dryp et par dråber citronsaft på - og nyd f.eks den alternative rejemad med et godt glas hvidvin. Rejerne kan erstattes af krebsehaler eller jomfruhummer. Og ja, hvis det skal gå ekstra stærkt - så brug en færdig rejesalat og pynt med lidt ekstra rejer. 

Er du ikke til brød? Så drop det og gå low-carb i stedet. Så bliver det bare en rejecocktail med avocado. Jeg deler min udgave af den, på et senere tidspunkt. 

Hvis kræfterne holder til det, kommer der mere påskemad. Har lavet både en pimpet tunmousse, en svulstig lammeburger og en yndig kage klar....og har en masse nye opskrifter, klar til test, i løbet af påsken. Det bliver helbredet, der dikterer, hvor meget af det der kan realiseres. 

God påske, til dig der kommer her forbi...

Hawaii-koteletter i fad...

Ja ja, 'Hawaii' indikerer bare at der er ananas involveret. Ligesom pizzaen, du ved? Uha, min pizza med hindbær fra i forgårs, fik mange uvenlige ord med på vejen i div madgrupper på Facebook. Konceptet blev simpelthen ikke forstået. Mange er af den opfattelse at frugt på ingen måde hører hjemme i varm mad. Jeg er uenig. Her får du en opskrift, fra min mappe med 'glemte' ting. En omgang koteletter i fad, med masser af smag og knas - og som blev til hele 3 gode måltider.  

Dag 1: serveret med broccoli-ris (it's a thing), ristede cashews og et drys koriander.

Det hele startede med en pakke koteletter, købt på dato, i bedste Stop Spil Af Mad stil. 

Ananas, cashews og koriander - og til saucen: kokosmælk, karry (Cp-44), Garam Marsala, og bouillon. Lidt grønt skulle der også til: løg, peberfrugt og ærter. 

Jeg skar 2 tykke skiver ananas, halverede dem (og fjernede den hårde midte). I stedet for at brune grisen og frugten af på panden, tændte jeg min bette grill. Det gav både klædelige grillstriber - og en autentisk brændt duft af vulkan. Meget passende når det nu var mad fra Hawaii...eller noget.

En rød peberfrugt i mundrette bidder, 1 stort løg i tynde både, 3 fed hvidløg i skiver - og 1½ dl frosne ærter. 

Grøntsagerne (minus ærterne) blev sauteret i en smule olivenolie - sammen med et godt skud Cp-44, Garam Marsala, salt og peber. De kom derefter i et ovnfast fad, med forgrillet svin og frugt ovenpå.

Karrysaucen blev lavet i pande, som grøntsagerne var sauteret på. Kokosmælk, bouillon, flere krydderier, salt, peber, en smule sukker og et par dråber citron - og så blev den hældt over fadets indhold. Der kom folie på fadet, som derefter hyggede sig i ovnen på 125°C i 1½ time. 

Folien kom af - og ærterne tilsat. Retten fik yderlige 15 minutter, men jeg lavede tilbehøret.

Broccoli-'ris'. Blendet broccoli, overhældt med kogende vand og salt. Meget nemt. Bum.

'Risene' blev presset sammen i en lille glasskål og vendt ud på tallerkenen - sammen med en god portion smovs.

Hakkede ristede cashewnødder og koriander fuldendte anretningen.

På dag 2, ville jeg bare ha' en salat til.

Det blev resten af ananassen, den orange peberfrugt og ½ hoved broccoli. Jeg snittede også et rødløg fint og fandt en håndfuld afskallede edamamebønner på frost.

Salaten blev vendt med en hurtig vinaigrette på citronolie, hvid balsamico, salt og peber. Og til sidst fik den et lille drys nigellafrø (jomfru i det grønne).

For at få lidt ekstra knas, smed jeg lidt ristede kikærter på toppen.

Ikke sport tossede rester.

Og de allersidste rester, blev spist på dag 3:

Den sidste kotelet blev skåret i strimler - og blandet med den sidste rest salat. Det var ikke helt kød nok, så jeg nuppede lidt kødboller fra frost og smed sammen med.

Lidt mere bouillon og en sjat fløde - og en smule mere Cp-44....og så var der 'chowder'. Jeg smed lidt ristet kokos på toppen, sammen med det sædvanlige udstyr.

Og sådan blev en ret til 3 dages varm mad. Stafet-mad FTW!

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

I aften skal jeg på Restaurant Hærværk og fråse i muslinger. 

De økologiske linemuslinger fra Limfjorden er produceret af søn & far, Mark og Kaj-Lykke  - og bragt til huse i samarbejde med byens bedste fiskepushere, brødrene Anders og Kristian fra Havnens Fiskehus.

Aftenen byder på snacks og bobler ved ankomst - efterfulgt af en 4-retters menu. Glæder mig for vildt!

God solskinstirsdag til dig der kommer her forbi....

Kold nudel-salat med peanutbutterdressing og rejer...

På den her årstid er jeg vild med kolde måltidssalater. Her får du en festlig en af slagsen, med masser af smag, farve og knas - som svirper behageligt på tungen og mætter uden at tynge.

Nudler, sprøde grøntsager, spicy peanutbutterdressing, søde rejer, knasende peanuts og djævlens røvskæg koriander - et festfyrværkeri af smag og tekstur.

Dressingen først. Jeg har lavet en del opskrifter på den før - f.eks den her. Den kaldes ofte enten sataysauce eller peanutsauce - og kan serveres kold, varm eller lun. 

Denne gang blev den lavet kold og på slump. Jeg lavede dog rigeligt, da den sagtens kan fryses.

Jeg skriver det der ca kom i:

2 dl grov peanutbutter
1½ dl sød chilisauce
1 dl soya
2 fed revet hvidløg
1 spsk fiskesauce
Saft fra 2 limefrugter
Sriracha efter smag

Rør det hele sammen og smag til. Den skal være både sød, sur, salt og stærk. Pas på med doseringen af det stærke fra start - husk der altid kan tilsættes mere, men ikke tages fra.

Det var oprindelig tænkt at det skulle være en nem restesalat, med convenience-grønt, for at spare de arme arme. Men sådan gik det desværre ikke. Jeg stod klar med en tallerken kolde Udon-nudler (se hvorfor nederst i indlægget) fra dagen før, store labre rejer fra frost, frisk koriander, peanutbutterdressingen, peanuts - og en bakke snittet grønt fra Menys køledisk.

Det var en 'Årets Coleslaw' fra Flensted, bestående af: forskellige slags kål, gulerødder, forårsløg og persille. 

Det så både sprødt og lækkert ud. Jeg sneg mig til at spise lidt af det, inden jeg blandede det sammen med nudlerne - og det var mit held. Føj, det smagte jordet, muggent og hengemt. Det røg direkte i skraldespanden. Der var hele 3 dage til sidste anvendelsesdag - og jeg skulle været cyklet ind i Meny og ha' krævet mine 27 kr retur. Men det var det ikke kræfter til og jeg var ved at være godt sulten. 

Så det blev en hurtig cykeltur i den lokale biks i stedet for.

Spidskål, peberfrugter, gulerødder og forårsløg...bum! 

Hip hurra for mandolinen! På ingen tid og med et minimum af kræfter, fik jeg snittet en tallerkenfuld blandet grønt. Jeg tog en lille håndfuld fra til pynt.

Den halve potte koriander blev hakket og vendt i resten - brug persille hvis du tilhører den halvdel af befolkningen der afskyr koriander (som forresten heller ikke er for vild med dig!). Jeg sørger altid for at bruge ca sammen mængde grøntsager som kolde nudler.

Nudler og grønt blev vendt sammen med så meget af dressingen som var nødvendigt. Det hele skal coates, men salaten skal ikke være totalt klistret ind. Den skal trække ca 30 minutter på køl - og i den tid vil grøntsagerne væske en smule. Inden servering kan man vurdere om der er væde nok, eller der skal tilsættes en smule ekstra dressing. Jeg frøs resten af dressingen i en bøtte.

Jeg vidste at der også var nok til frokost dagen efter, så jeg tog den portion fra med det samme - og blendede rejerne i resten, efter at ha' pillet et par fra til pynt. Kom altid kun rejer i den portion der skal spises samme dag, de har en utrolig kort holdbarhed når de først er tøet op.

Nudelsalaten blev anrettet i en skål, drysset med 'pyntegrønt' og de sidste rejer.

Lidt ekstra Sriracha, hakkede peanuts og et drys koriander satte prikken over i'et. Og så var det mad. Woop woop, det er altså en salat med knald på!

Og så til grunden til at jeg overhovedet havde kolde Udon-nudler at lave den her salat af. Dagen før havde jeg nemlig kogt en hel pakke til den her 'aftensmad-på-15-minutter':

Nemlig en ny fortolkning over en ret jeg har lært af Iben Kagedåse - og som er en af mine guilty pleasures. Den består oprindeligt af spaghetti, bearnaise (ja, den fra pulverbrevet) og ærter. Her er det dog blevet til en økologisk luksusudgave.

Jeg havde fundet et bæger øko-bearnaise som datovare i Føtex til 8 kr. Det kunne jeg slet ikke lade ligge. Der var kun ganske få ærter tilbage, så jeg supplerede med en god håndfuld edamamebønner. Udon-nudlerne blev kogt i 10 minutter, mens jeg gjorde resten klart.

Brasseriets Økologisk Bearnaise - fra Jensens Køkken. Det er normaltvis ikke et firma jeg støtter, men den her fik en chance tilbage i februar - og er blevet taget til nåde. Saucen indeholder: rapsolie, vand, æggeblomme, eddike, salt, vineddike, estragon, sirup, soja, krydderier, sukker, tamarind, solbærkoncentrat, appelsin, hvidløg, løg og naturlig smøraroma. Den smager...ok. Men den kan nemt pimpes til at smage temmelig labert. Tricket er mere salt, en smule stødt gurkemeje, et godt skud hjemmelavet estragoneddike (eller bearnaiseessens) og masser af frisk finthakket estragon. Jeg fik den her helt op at ringe ved at bruge lakridstagetes aka mexikansk estragon, fra Altanhaven Altancatrez i stedet for. Det er en plante jeg har til test for Growing Home, som forhåbentligt kommer i deres faste sortiment til næste år. 

Da nudlerne blev drænet, tog jeg ca 1 dl af kogevandet fra (de nudler der skulle gemmes, kom i koldt vand til afkøling, inden de blev drænet og sat på køl). Vandet kom retur i gryden og bearnaisen blev pisket ud i den, sammen med de ekstra smagsgivere. De varme nudler, ærter og edamamebønner (jeg tog lidt fra til pynt) kom i saucen og fik lov at varme godt igennem.  

Nudlerne blev øst op i en skål, drysset med de grønne sager og fik et ekstra skud hakket lakridstagetes. Ja tak! 

Mit helbred hænger i laser i disse dage, så det er ikke den store kogekunst der er i spil. Men jeg har da fået noget hjemmelavet tex-mex de sidste par dage - bla en måltidssalat, som kommer her på kanalen inden længe.

God tirsdag til alle der kommer her forbi...