Viser opslag med etiketten Grisen Napoleon. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Grisen Napoleon. Vis alle opslag

torsdag den 29. december 2011

Frikadeller med rosenkålssalat...

Frikadellen er en sjælden gæst her, men i går lavede jeg ikke mindre en 23 af slagsen. Saftige gyldne deller med masser af saft og kraft.

Jeg havde helt glemt hvor dejlig en spise frikadeller kan være. Godt der også er til i aften - så skal de få selskab af en omgang stuvet hvidkål. I dag blev det bare til en hurtig salat af rå rosenkål.

Jeg laver dem på den nemme måde: lad dem først få lidt stegeskorpe på panden og bag dem færdig i ovnen.

Opskriften på frikadellerne har jeg hentet fra min julegave fra Max: Almanak af Claus Meyer. Jeg har fået en specialudgave i et lidt mindre format som er nemmere at ha' med i køkkenet. For ikke så længe siden fik jeg tilsendt Meyers nyeste bog som er med ene kager. Jeg glæder mig til at læse og spise mig igennem begge bøger.

Men først gælder det frikadellerne. Kødet hentede jeg i fryseren. Det er hakket Napoleon - min lille økologiske frilandsgris. Meyers opskrift er kun med 500 g kød - så du får min justerede opskrift her:

600 g hakket svinekød
250 g rodfrugter (her selleri og gulerødder)
1 stort løg
1 æg + en ekstra æggehvide
3 dl danskvand
5 spsk mel
1 spsk timianblade
Salt/peber


Rodfrugterne rev jeg på foodprocessorens fine riveskive.

Og når maskinen nu alligevel var i brug kunne jeg jo lige hakke løget også.

Jeg rører ikke fars med en ske, men tager en latexhandske på og bruger hånden. Først æltes kødet med salt, peber og timian. Så tilsættes æg, danskvand og mel. Det giver en meget lind fars. Løg og rodfrugter æltes i og farsen hviler 30 minutter på køl - eller mere.

Da jeg satte farsen i køleskabet spottede jeg en lille bøtte. Det var den allersidste rest at julemaden. Flæskesteg i sauce brown.

Og da jeg jo er en passioneret tilhænger af Stop Spild Af Mad skulle det selvfølgelig bruges. Jeg fiskede kødet op af saucen, pillede det fra hinanden med fingrene og hakkede det groft.

Og så blev det æltet ind i frikadellefarsen. En pande blev varmet op til god middelvarme og frikadellerne blev brunet af i en blanding af olivenolie og SMØR.

Efterhånden som de nåede den ønskede farve blev de flyttet over i et ovnfast fad. De fik derefter 15 minutter ved 200°C - til de havde en kernetemperatur på 75°C.

Rosenkålssalaten var med gulerødder, mandariner, dadler og ristede mandler i en sur/sød marinade. Opskriften kommer på senere.

Åh, det var et dejligt måltid med saftige frikadeller og sprød salat oven på alle de kartofler med sauce julen har budt på.

I dag skal jeg lave marcipanen til kransekagen nytårsaften. Det kræver bare at jeg får mig taget sammen til at smutte 300 g mandler. Det kigger jeg på når jeg kommer hjem fra byen, vil nemlig ind og ha' købt mig et nyt trådløst stegetermometer. Det gamle stod af d. 25 midt i flæskestegen. Og det er altså ikke til at undvære. Heldigvis var en af julegaverne et gavekort til Kop og Kande, så jeg håber at kunne finde det rigtige termometer der *krydser fingre*


onsdag den 14. december 2011

Marokkansk rullesteg...

Åh, jeg ville SÅ gerne ha' kaldt det her indlæg for Napoleons sidste slag - men det havde givet Google lidt besvær med at finde min lille rullesteg.

Det er en alt-i-en ret lavet i på 2 timer i Römertopf. Jeg fik ikke noget af det da det var nylavet (var ude og spise i går aftes), men fik en portion til frokost i dag. Resten vil jeg trakterer Max med i morgen når han kommer på besøg. For at indlægget ikke skal blive alt for langt kommer stegen på i dag og resten en anden god gang.

Rullestegen havde været planlagt længe, allerede før jeg fik grisen hjem. Signe har i mellemtiden lavet en version med lam som du kan se her. Mit fyld blev af det jeg havde i huset: mandler, dadler, æble og citron.

Jeg hakkede først mandler, æble og dadler groft og rev skallen af citronen + et fed hvidløg.

Jeg hakkede det sammen og smagte til med salt og peber.

Slaget var fra jo som sagt fra Napoleon - og derfor ikke ret stort.

Slaget blev afpudset for det værste fedt og lagt med kødsiden op.

Der var hverken tid eller kræfter til at lave en hjemmelavet krydderblanding, så det blev 2 færdige blandinger jeg tyede til: Ras el hanout og Garam Masala. 1 stor spsk af hver blev blandet sammen og tilsat 1 tsk hvidløgspulver.

Slaget blev gnedet med krydderblandingen og fik lidt salt og peber inden halvdelen af fyldet blev lagt på den ene halvdel.

Slaget blev rullet og snøret stramt. Jeg bruger en metoden hvor man 'låser' snøringen med snoren, hvilket giver et rigtig godt og stabilt resultat. Den lille rullesteg blev brunet og lagt på en grøntsagsbund i stegesoen.

Den blev sat ind i en kold ovn og fik 2 timer på 200°C.

Der var desværre ikke tid til at skære i den da den var nylavet. Men den ser sådan her ud kold. Det var virkelig en lækker lille grisebasse.

Og nu vi snakker om små lækre grisebasser:

Se lige den her yndige lille piglet. Min lillebitte niece Luca er 6 uger nu. Jeg var ovre og se hende da jeg var i København.

Jeg så ikke min første niece Alba før hun blev døbt. Jeg har det jo ikke haft det alt for godt med spædbørn. Men jeg skal love for der er fremgang på den front. Den her lille godte er jeg helt pjattet med. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forestillet mig - men at et spædbarn på 6 uger kunne være SÅ nærværende og smilende gjorde mig helt paf.

Hæ, og så grinede hun allerede af sin tossede moster og hendes platte vittigheder. Jeg glæder mig til at følge hendes opvækst - og skal allerede over og besøge hende igen i Januar.

Nu skal jeg lige ha' en middagslur inden Fenja kommer og henter mig. Vi skal til juleafslutning hos GourmetGirafferne i aften og hun er så sød at køre mig begge veje. Jeg er fysisk ret smadret så kan nok ikke deltage så meget i madlavningen. Men jeg kan snakke, hygge og spise - og det glæder jeg mig til.



tirsdag den 13. december 2011

Stakkel sultne kræ...

Stakkels Trixie Belle lever et hårdt liv. Hun skal vente helt til på torsdag med at smage den marokkanske rullesteg lavet af slaget fra Napoleon.

lørdag den 29. oktober 2011

Sandwich med pulled (æble) pork..

Sidste fredag stod den på roadtrip til København og Tori Amos koncert sammen med den skønherlige Vita + en meget lang og ond hjemtur (mere om den nederst). Sådan en tur kræver en madpakke, så den stod jeg for.

Vita havde aldrig smagt pulled pork - så det skulle der bestemt gøres noget ved. Heldigvis havde jeg nybagte rustikke burgerboller at komme det i.

Jeg lavede det af et ene stykke æblegris fra Napoleon.

Først rev jeg det i grove stykker med fingrene. Det var dog lidt tørt, så jeg tilsatte lidt væde.

Og den væde var den jævnede stegesky fra Römertopfen.

Det blev æltet lidt sammen og blev til lækkert saftigt pulled pork.

I sin tid da Vita og jeg lærte hinanden at kende var det blandt andet på grund af en kommentar jeg lagde her på hende blog til et indlæg om syltede grønne ting. Og vi rente ind i hinanden - og blev veninder. Så selvfølgelig skulle der god med hjemmesyltede drueagurker i vores madpakke.

Først en underbolle smurt med lidt French's sennep - og så et godt lag æblegris.

Derefter et godt lag af den nykogte rødkål med kirsebær.

Jeg lavede 4 stk - 2 store til aftensmad før koncerten og 2 mindre til natmad på vejen hjem.

Der kom 1 hel drueagurk i hver.

Låg på - og så var de klar til at pakke.

Pakket og klar til køletasken.

Turen til København gik lynhurtigt. Vi havde ikke set hinanden i et stykke tid, så der var en del der skulle vendes - så det var både et par tårer og en masse latterbrøl. Vi havde fået det råd at parkere på Frederiksberg og så tage Metroen til Kongens Nytorv - så slap vi for at skulle lede efter en parkeringsplads tæt på Det Kongelige Teater hvor Tori Amos spillede.

Billederne jeg tog blev SÅ ringe - men nu var vi der jo også før at høre damen. Det var en ret så fantastisk koncert - meget bevægende. Vi sad på 4. række, tættere på end for 2 år siden i Operaen, og det var fedt. Jeg kom til at græde et par gange til nogle af de gamle sange - de har jo været en del af mit liv i de sidste 20 år og fyldt meget. Det var virkelig en skøn oplevelse at se Tori igen - og jeg håber bestemt hun kommer til Danmark igen.....og igen.

Salen på Det Kongelig Teater var SÅ smuk. Jeg har aldrig været der før og var fuldstændig forlibt i alle detaljerne. Det her billede tog jeg lige efter koncerten var slut og folk var på vej ud.

Vi fandt tilbage til bilen og gjorde klar til turen hjem. Det var ikke fordi vi var så sultne, men det nærmede sig - så vi besluttede os for at køre lidt og så finde et sted at spise inden broen. Så vi plottede ruten ind på GPS'en og kørte mod Jylland.


Da vi nåede Bjæverskov holdt vi ind på en rasteplads for at spise. Vi slukkede motoren, men lod lyset og radioen køre. Vi spiste den sidste sandwich og slukkede bilen for at gå på toilettet. Og så gik det galt: for bilen ville ikke starte igen. Det ville ikke engang komme lys i instrumentbrættet. Bilen var sgu død....som i D-Ø-D. Så der sad vi i effing Bjæverskov kl 01 en fredag nat i bil som hurtigt blev koldere og koldere. DAM DAM DAM....drama!

Gud ske tak og lov havde den lånte bil abonnement til Dansk Autohjælp. Problemet var bare at den gut som skulle komme og kigge på bilen befandt sig i Kastrup - og først kunne være fremme "i løbet af et par timer". Så der sad vi i en kold bil langt hjemmefra og gloede på hinanden. Vi fandt dog hurtigt ud af at humor var vejen frem. Det blev til en kringlet og ret så underholdende imaginær avisartikel om vores liv og levned. Vita svor at hvis hun døde af kulde først (jeg var jo isoleret af mit huld) kunne jeg overleve ved at spise hendes ene arm. Og hvis hun så viste sig ikke at være død alligevel skulle Sif bage en ny arm til hende og overtrække den med fondant - det var der ikke en der ville opdage for hun er ret hvid fra naturens hånd. Nå ja, og så er hun i forvejen en kagearm....hø hø.

Tiden gik og der kom en rar mand som satte gang i bilens batteri så vi kunne køre videre. Vi nåede broen i ingen tid og derefter Fyn. Men klokken var blevet mange og vi var meget trætte. Kl 03.30 gik den ikke længere og vi måtte køre ind på en rasteplads nær Horsens og sove lidt. Vita havde på det tidspunkt været oppe i 24 timer og det var ikke forsvarligt for hende at køre. Det blev til en lur på ca 45 minutter inden vi igen kørte videre. Og ENDELIG kom jeg hjem. Og så var det min tur til at være lige så død som bilen havde været i Bjæverskov. Det var virkelig en hård hjemtur for min fibro-krop og nu var der en pris der skulle betales - og jeg betaler stadig. Men sådan er det med fibromyalgi - ALT er 'gyngerne og karrusellen' og det skal der tages højde for.

Og sådan bliver det resten af livet. Det kan ikke spares kræfter sammen på forhånd - det er afregning ved kasse A hver gang. Og når Tori og Vita er involveret betaler jeg gerne alt hvad det koster. For selv om det har kostet dyrt fysisk har jeg fået så meget andet som jeg kan glæde mig over nu.

Og det gør jeg så mens jeg gumler på en frysepizza fra Dr. Oetker. Håber der bliver kræfter til rigtig mad i morgen.


fredag den 28. oktober 2011

"Pork chops with applesauce"...

Kombinationen af gris og æble er en klassiker. Da jeg lavede mit æblesmør tog jeg noget af den usødede æblemos fra til at lave applesauce af. Den skulle serveres til et par af den små søde koteletter fra Napoleon.

Svinekød med æble, kål, kartofler og granatæble - en rigtig efterårsret.

Ud af Napoleons 'krone' skar jeg en lille steg og 4 koteletter. De 2 valgte jeg at bruge til den her ret.

Det var palmekål med i sidste uges kasse og det skulle bruges til 2 slags tilbehør: som varm garniture og i en colcannon (kartoffelmos med kål).

Den varme garniture bestod af 3 ting: palmekål, æbler og granatæblekerner.

Kålen blev skyllet og snittet groft, æblerne blev skåret i både. Begge dele blev sauteret i en blanding af olivenolie og SMØR lige inden servering.

Granatæblet blev flækket, kernerne pillet ud og drysset over til sidst. Du kan se her hvordan man nemmest kommer ind i et granatæble.

I dagens anledning fik min colcannon et skud fuldkornssennep. Æblesaucen er jo til den søde side, så den skal ha' lidt modspil. Kartofler blev kogt, kørt igennem et snejern og rørt med lidt varm mælk og SMØR. Palmekålen blev dampet og snittet fint inden den blev rørt i sammen med senneppen. Det blev smagt til med salt og peber + lidt revet muskatnød.

Den her form for colcannon kan også fint bruges til f.eks et stykket stegt fisk eller som vegetarret.

Æblemosen blev tilsat en god portion af det færdige æblesmør, lidt ekstra æblecidereddike + salt og peber. Det gav en sur/sød æblesauce med et snert af de varme krydderier.

De små koteletter blev duppet tørre, krydret godt og stegt gyldne i olivenolie og SMØR. De fik også en god tur på sværsiden, så den blev sprød. Jeg legede lidt med anretningerne. En kotelet så ud af for lidt - og 2 var for voldsomt.

Men det er jo også et ret tykt fedtlag den bette gris har. Det ville jeg altså ikke spise, så jeg valgte at trimme koteletterne med en skarp kniv.

Det var straks meget bedre. Jeg skiftede også over til en mindre rund tallerken i stedet for den store ovale. Det her var det jeg spiste + resten af kålen. Den anden kotelet blev gemt til frokost dagen efter.

Alt fedtet blev trimmet af sværen som blev spist til. Den var sprød og god, men lidt svær (pun intended) at spise. De sidste 2 koteletter skal derfor ha' sværen ridset inden stegning.

Helbredet driller meget i tiden, men jeg er ved at vænne mig til det. Jeg må indrømme at mit program har været lidt for stramt i de sidste på uger og det betaler jeg prisen for nu. Men det er godt nok svært at finde den helt rette balance mellem at sidde herhjemme alene og bruge for mange kræfter ude. Og jeg SKAL ud, for er jeg for meget alene her uden at tale med nogen bliver jeg understimuleret, tvær og......æh, mærkelig.

Resten af dagen og i morgen med bliver det sofaen, kattene, min bog og en håndfuld tv-serier der bliver omdrejningspunktet. Morgenmaden var en håndfuld clementiner, frokosten (som jeg indtager lige nu) er lidt ovnbagte rodfrugter der blev til overs i onsdags til GourmetGirafferne og aftensmaden bliver den sidste portion marokkansk gryderet fra fryseren. I morgen står den på en kylling i Römertopf. Det er nemt og giver mad til mange dage.

God weekend til alle der kommer her forbi.




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...