Så er der endnu en is til samlingen - men det er nok både første, sidste og eneste gang den bliver lavet. Isen er et element i min dessert til madbloggerstafetten Secret Ingredient hos Electrolux - og en del af den opgave jeg fik: Vildt & 'det blå krydderi'. Her får du min vilde dessert:
Danablue-is serveret på krydret figen-brownie, dryppet med portvinssirup og drysset med hakkede valnødder. Sødt, salt, surt, bittert og umami + blødt, lunt, koldt og sprødt. Tjek!
Igen greb jeg efter min egen basis-is på kondenseret mælk og tweakede den så den passede. Og så tog jeg latexhandsker på og pakkede den onde ost ud.
250 g kondenseret mælk
2 dl letmælk
2 dl fløde
40 g Danablue
Først skulle osten smeltes i mælken. Det blev den ved svag varme. Mælken må endelig ikke koge. Det dufter kraftigt og gav mig en ud-af-kroppen oplevelse (ja, det betyder det du tænker). Og jeg havde lyst til at smide gryden ud bagefter.
Mælken blev derefter siet og sat på køl.
Det er en meget fed ost og mælkefedtet lægger sig på toppen. Så da blandingen var helt afkølet blev den siet igen. Fløden blev tilsat og blandingen kom i ismaskinen til den var som blød softice. Den kan også blot indfryses i en bøtte og omrøres hver 30 minut.
Den bløde is kom over i en bøtte og blev smidt på køl. Ismaskinen blev sprittet af og fik en undskyldning.
En kugle is på toppen, et skud portvinssirup + et drys hakkede valnødder og så var der dessert. En alm brownie med is kan være en ret tam dessert - men den her var VILD!
Her ser du en meget begejstret testspiser. Tine havde mange rigtig rosende ord at sige om desserten. "Fuldkommen fortryllende", "Perfekt smagssymfoni" og "Pivfræk". Hun siger at det er en uventet smag til en is og at den ikke umiddelbart får hende til at tænke på blå ost - hvis hun altså ikke vidste hvad det var i forvejen. Jeg har gemt resten af isen i fryseren og vil byde Kagedåserne en smagsprøve på lørdag til vores årlige julefrokost.
Jeg prøvede at smage på isen, men det lod sig ikke gøre. Det er jeg altså ikke nået til endnu. Og det er der vel ikke noget at sige til efter omstændighederne? I stedet spiste jeg en figen-brownie toppet med sødet fløde og sirup.
Hovedretten derimod var en bragende succes for mig - og jeg spiste på både kødet og saucen. Og sørme om jeg ikke også lige fik klemt en forret ind. Der kommer opskrifter i en lind strøm på alle delene, så jeg kan få stykket mit endelige indlæg til stafetten sammen. Det er nemlig kun det ene samlede indlæg der bliver bedømt.
Og nu har den blå ost har forladt mit køkken i bedste Stop Spild Af Mad stil. Den rejste med min testsmager hjem - som med julelys i øjnene kom den i tasken, sammen med den madpakke jeg havde lavet med resten af hovedretten. Hvor er det fascinerende at smag og behag kan være SÅ forskellig.
Danablue-is - for vildt eller hvad?
