mandag den 22. august 2011

Knuste kartofler med rosmarin, hvidløg og parmesan...

Jeg har virkelig fået smag for knuste kartofler. Efter at ha' lavet 'salt & vinegar' versionen lavede jeg den her:

Rosmarin, hvidløg og parmesan gør dem til sprødt og lækkert tilbehør til mange kødretter - eller en selvstændig vegetarret.

Bær over med mig - for der kommer lige et par gentagelser. Tænd først ovnen på 220°C. Læg kogte kartofler på et stykke bagepapir.


Den her gang fik de nogle gevaldige dask med den grove ende af kødhammeren.


Kartoflerne pensles med rigelig olivenolie og pudres med hvidløgspulver.

Og så drysses de med rosmarin og flagesalt inden de smækkes i ovnen.


Når de begynder at blive gyldne og sprøde tages de ud.

Og der rives godt med parmesan ud over.

Og så skal de ha' 4-5 minutter ekstra til parmesanen er sprød og gylden også.

De knuste kartofler blev serveret til den sprøde karbonade og en hurtig blandet salat.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...