I år står den på hjemme-ferie og der er stadig 2 uger tilbage af den. Roskildefestivalen kostede mange kræfter (og penge), men gav til gengæld minder og sådan lidt 'ferie-feel'. Ferien bliver brugt på hygge, god mad, besøg hos venner, afslapning og gyserfilm.
Det gode ved ferie er at man ikke skal op på et bestemt tidspunkt. Jeg skubber gerne morgenmaden frem og laver brunch i stedet for.
God norsk røget laks, dampet spinat og scrambled eggs m/fløde. Kan man ønske sig mere?
I ferien tænder jeg grillen så snart vejret tillader det. Så kan både kød og grøntsager blive tilberedt på altanen. Her aftensmaden fra i torsdags.
I ferien bliver der også tid til at nyde en lille øl eller to ☺
Altandøren står åben hele dagen. Kattene skal jo også nyde at det er ferie.