Reklame for kogebogen Stor smag - lille appetit af undertegnede og Annes Køkken, som udkommer fra Dreamlitt d. 25/10-25.
Ta-dah - sådan kommer den til at ud. Bag bogen ligger et helt års arbejde, med at udvikle og udvælge opskrifter, lave udregninger og tage billeder. Det har været en KÆMPE læringsproces og en samarbejdsøvelse, noget ud over det sædvanelige. Og nu bogen endelig på vej.Anne har måttet slå den store tålmodighed til, i forbindelse med dette samarbejde. Og jeg er heldig med, at vi er gode veninder i forvejen, ellers havde jeg nok drevet hende (endnu mere) til vanvid. Jeg er notorisk dårlig til at samarbejde - og give plads til andres input/ideer. Det har jeg selvindsigt nok til, at indrømme blankt. Og Anne har jo ikke kun skulle wrangle mig, men også de alter ego's jeg har: Pynte-Sisse, Akkuratessa, OCD-Maren og Kritiske Karen. Et persongalleri med en del kaos, hyperfokus, perfektionisme, gak og løjer. Hun fortjener ærlig talt en medalje!
Og så til motivet på forsiden. Det er en måltidssalat med varmrøget laks. Den var oprindeligt ikke tiltænkt forsiden, men til at indgå bogens afsnit med frokostretter. I den første version, så den således ud:
En salat designet til 1 stor portion - eller 2 mindre. Der indgår hele 4 proteinkilder i salaten: kidneybønner, edamamebønner, hytteost og varmrøget laks.
Vi har fået lov til at dele opskriften allerede nu. Forlaget har lavet en lille video, hvor vi laver den - men den er desværre for stor til det her format (men den kan ses lige her), så det bliver i stedet til et par billeder, fra behind the scenes, af tilblivelsen:
100 g broccoli eller bimi
60 g kidneybønner
2 tsk olivenolie
2 spsk citronsaft
2 tsk fuldkornssennep
Salt
Friskkværnet sort peber
60 g edamamebønner
75 g agurk
5 cherrytomater
100 g varmrøget laks
75 g hytteost
Friskklippet karse
Del broccolien i små buketter, og kog dem ca. 3 minutter i letsaltet
vand. Køl dem af i koldt vand, og sæt dem til afdrypning. Hæld
lagen fra bønnerne, skyl dem, og lad dem afdryppe i en sigte. Vej
de 60 g af, og kom dem i en lille skål. Tilsæt olie, citronsaft, sen-
nep, salt og peber. Vend godt rundt, og lad bønnerne marinere i
10 minutter. Tø i mellemtiden edamamebønnerne op i lidt koldt
vand, og lad dem dryppe af. Snit agurken i fine tern, og halver
cherrytomaterne.
Fordel de afdryppede broccolibuketter på en tallerken. Spred edama-
me bønner, agurk og tomat ud over. Del den varmrøgede laks i store
flager med en gaffel, og fordel den ovenpå. Fordel derefter de mari-
nerede kidneybønner ud over. Læg hytteosten på med en ske i små
bunker, og drys til sidst med karsen
Måltidssalaten indeholder ca 622 kcal og 57 g protein. Deles den op i 2 portioner, giver det ca 311 kcal og ca 28 g protein pr portion.
Og ja, kogebogens billeder er taget med vores mobiltelefoner - med en app der kan skyde i RAW-format.
Salaten der laves i videoen, blev denne - som er den, der kommer i bogen, men ikke på forsiden.
Og når nu jeg vidste, at det var den salat der skulle på forsiden - satte jeg mig for at lave den igen, denne gang med det formål. Og det er jeg SÅ glad for, at jeg gjorde. For nu føles det helt rigtigt. Og så var der dejlig frokost, til 2 dage. Med laks. Uhm, lakselyde.
Og så lidt ekstra billeder.
Version 2 blev også brugt, til dette dejlige billede, tager på Annes fortrappe:
Da vi startede med at tage billeder til kogebogen, ville vi gerne ha' en masse forskellige ting på forsiden. Men eftersom det er en bog, henvendt til småtspisende, blev det for overvældende, med så meget mad. Igen var vi igennem en læringsproces der.
Men du må godt se den første idé - som også giver et smugkig, på nogle af de lækre ting, der venter i kogebogens indre.
Kogebogen udkommer som sagt d. 25/10 - og kan købes i forsalg lige her: Stor smag - lille appetit.