Sikke en weekend! Der er blevet fyldt i hovedet, både igennem munden og igennem ørerne. Men det har kostet 'skeer' og jeg har allerede måtte aflyse en del ting i næste uge. Den influenzavaccine jeg fik i torsdags har vist sig at give nogle bivirkninger. Der hvor jeg blev stukket er det meget hævet, hårdt, rødt og varmt. Og jeg syntes også at jeg føler mig lidt sløj. Allerede på onsdag skal jeg vaccineres igen (mod H1N1 'svineinfluenza') så jeg skal vist tage den lidt med ro.
Fredag fik jeg leveret en kasse med 8 flotte jomfruhummere fra Aarstiderne. Jeg har lavet dem til et par konfirmationer engang, men aldrig herhjemme. Heldigvis er de nemme at gå til.
Men jeg syntes de ser lidt uhyggelige ud. De lå og stirrede ondt på mig med deres døde øjne. *gys*
Først flækker man jomfruerne på langs. Det er nemmest at lægge dem med maven nedad, stikke kniven ind der hvor halen møder hovedet og så flække det først. Vend dyret om og flæk halen bagefter. Fjern tarmstrengen og skyl forsigtigt hvis der sidder noget 'snask'. Dup dem tørre med køkkenrulle.
Læg jomfruerne i et fad eller bradepande og giv dem en generøs omgang smeltet krydderSMØR. Jeg havde jo mit hjemmelavede SMØR, som jeg smeltede forsigtigt i mikroovnen.
Jeg lavede en salat af alt godt fra kassen og hvad jeg havde i skabet. Det blev til 2 slags gulerødder (tynde skiver og spåner), tomater, agurk, majroer, majs, rødløg og oliven med mandler. Marinaden blev laver godt syrlig med hvid balsamico, så den kunne bryde det søde og fede fra jomfruerne.
Ved servering plukkede jeg nogle salatblade og lagde under den blandede salat. Jeg havde købt et økologisk 'bag selv færdig' flutes i Irma som vi fik til, sammen med lidt aioli rørt med persillepesto. Jomfruerne fik en tur under grillen i sidste øjeblik. Og så må jeg hellere citere brødrene Price selv: "Sæt dem under grillen i ca. 5 minutter. Giv dem endelig ikke for meget. Server øjeblikkelig med lun flûtes og kold hvidvin. Brug ikke bestik, og husk at snaske, sutte og slubre højlydt undervejs". Bevæbnet med en nøddeknækker og hvidvin gik vi løs på de stakkels jomfruer. Uha, hvor var det lækkert!
Lørdag var så dagen hvor Nephew spillede på Train. Først mødtes jeg med min veninde B på China Wok House, hvor vi fik buffet og lækker sushi. Og så gik vi ned på Train for at møde 'nevøerne'. Selve koncerten, lyden og musikken var helt fantastisk! Det var alle pengene værd. Jeg glæder mig allerede til den næste koncert d 6/3 i Scandinavian Center. Det kan kun blive bedre når de fysiske rammer bliver større. For forholdene på Train er langtfra optimale. Simon Kvamm udtrykte flere gange frustration over scenens størrelse og kommenterede tætheden af publikum. Og vi stod virkelig som sild i en tønde. Vi forsøgte at stå ude i siden og undgå den værste virak, men det lykkedes ikke. Bag os stod der nogle ekstremt fulde, totalt hensynsløse blonde duller (ja, så er de stemplede). De væltede rundt, hujede, hoppede og klappede med hænderne over hovedet hele tiden. Det resulterede i at jeg konstant fik en spids albue ind i ryggen, ned i skuldrene eller ind i baghovedet. Jeg forsøgte flere gange at få dem til at forstå at vi alle sammen skulle ha' en god oplevelse og om de ikke ville vise bare lidt hensyn. Der var ingen respons! Så jeg blev skubbet til, trådt på og hevet i håret (de havde armbånd på der sad fast i min hestehale når de klappede). Jeg var ved at overveje at gå flere gange. Men jeg holdt ud og prøvede at få det bedste ud af koncerten. Det her var slemmere for mig end Roskilde hvor der trods alt var 60.000 mennesker! Jeg har det som en bøf der har været igennem en kødmørner. Uden at lyde alt for meget som 'Prinsessen på ærten' så er jeg ganske gul og blå over det hele. Jeg må bare erkende at koncerter på 'små' spillesteder som Train og fibromyalgi ikke duer sammen. Altså med mindre det er med en nummereret siddeplads som til Tori Amos.
Jeg tog lige et billede af min taske og mit 'koncert-kit'. Det der med at kvinder slæber rundt på kæmpe tasker fulde af alt muligt ragelse, holder ikke altid stik. Det er en 20'er der ligger på bordet. Det er bestemt også den mindste taske jeg ejer.
Det vigtigste jeg skal ha' med til en koncert på Train: pung (med buskort, billet og dankort), Elizabeth Arden 8-hour stick, Gajoler, ørepropper, vådservietter og en 20'er til garderoben.
Jeg købte de her silikone ørepropper på Roskilde. De er GULD værd! Allerede da opvarmningsbandet gik på var de nødvendige. De dæmper lyden uden at forvrænge. Selv om jeg havde dem på under hele koncerten summede og hylede det i mine ører på vejen hjem. Jeg kan kun opfordre til at investerer i ørepropper hvis man går til live koncerter, for man skal passe på sin hørelse.
Så nu skal jeg bare under dynen på sofaen, se Twilight (igen, igen, igen) og prøve at hvile min mørbankede krop.
