Sådan laver du en spiselig snemand af æg...

Da jeg for nyligt lavede min suppe på en smeltet snemand, var den pyntet med en lille snemand af glas. En læser spurgte om den var spiselig og lavet af æg. Og det var jo et meget reelt spørgsmål, for jeg hader normalt NFG (non-functional garnish) - altså pynt der ikke bidrager med smag, men blot er med for at se pænt ud. Så jeg kastede mig ud i at undersøge hvordan man mon kunne lave en spiselig snemand. Og her er han så - ganske sød ikke?

Den lille fyr blev serveret i en tyk lækker 5:2 suppe, på en bunke papirtynde skiver peberfrugt, omkranset af en halvsmeltet snedrive (hytteost). Men sådan en lille snemand af æg kan jo serveres til mange forskellige supper - eller f.eks på et fad med sild og karrysalat. Kun fantasien sætter grænser! 

50 g hytteost til sne - osten vil smelte let i den varme suppe. 25 g rød og 25 g gul peberfrugt, skåret papirtyndt på mandolin, som det sprøde element. Det giver både knas til supper og hjælper den lille snemand med at så stabilt. En enkelt skive rød peber skulle være hans halstørklæde. Hans hat skulle bestå af en skive squash, med puld af gulerod. Næsen blev naturligvis også en lille snittet sag af gulerod. Øjne og knapper skulle være nelliker - og munden en række sorte peberkorn. De små peberkorn var dog ikke ret samarbejdsvillige, så de blev skiftet ud med nelliker. Den lille snemand skulle samles på et grillspyd. 

Hatten samles først. Stik grillspyddet fast i gulerodsstykket og sæt derefter squashskiven fast. Æggene koges i 10 minutter, gives et chok i koldt vand og pilles.

Vælg det æg der står bedst til underdelen. Skær en lille smule af, så det står endnu bedre. Skær evt lidt af toppen (det gjorde jeg ikke). Til hovedet skæres spidsen af ægget og vendes med snitfladen ned. Grillspyddet med den færdige hat stikkes ned igennem æggene. Jeg valgte at stikke det lidt skråt i, så hatten kom til at sidde lidt på sned. Sæt derefter nellikerne i som knapper.

Bind en tynd skive peberfrugt, forsigtigt om halsen på den lille fyr. Stik nelliker i til øjne og mund - og lav forsigtigt et lille hul hvor næsen skal stikkes i til sidst. Og voila: så er der sørme en spiselig snemand! 

Lige noget for børn og barnlige sjæle. Og helt sikkert noget jeg skal arbejde videre med. 

Advarsel: dette er et billede af et gerningssted. For jeg snigmyrdede den lille fyr, parterede resterne og åd ham. Muhahahaha, han smagte nu dejligt til den stærke suppe. 

Og så kan bloggen her fejre fødselsdag nr 6. For i torsdags var det præcis 6 år siden jeg satte mig til tasterne for første gang. Det er blevet til hele 1519 indlæg med en masse originale opskrifter, oplevelser og pjank. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at den her blog skulle blive det den er i dag. Så mange fede oplevelser og fantastiske mennesker den har bragt med sig. Tusind tak til alle der kommer her forbi - dejligt at I gider læse med ♥  

ABC i ord og billeder: L...

Petunias billedleg ABC er i denne uge nået til L. 

Mit L bliver hele tre ting: Lam, Linser og Længsel.

Lammet først. På min top-3 over livretter ligger lammekølle. Jeg er jo vokset op på en fårefarm og har gnasket lam hele min barndom. Nu er tiderne skiftet, jeg er voksen og ordentligt lammekød er dyrt. Men når vi virkelig skal ha' noget lækkert (der ikke er bøf) så kommer der lammekølle på bordet. I mange år fik vi endda lam juleaften, for jeg kunne ikke holde højtiden ud og ville gerne lade som om det slet ikke var jul. 

Den her lamsebamse er fra påske. Krydderurter, hvidløg og citron legede med.

Efter en tur i ovnen i en stegepose, var lammet smørmørt og lækkert. Åh, det skal jeg vist lave snart igen!

Og så er der linserne. Den ultimative hippieføde. Jeg fik mit kælenavn 'Klidmoster' fordi jeg elsker kikærter og linser. Glem alt om udkogte, melede, uappetittelige grønne linser. Her er det den fine sorte slags det drejer sig om.

Belugalinser er vejen frem hvis man gerne vil forsøge sig med linser. En fremragende 'begynderlinse' der hverken er melet eller har sej skal. Kog dem i 10 -12 minutter i letsaltet vand og brug dem i gryderetter, salater eller som tilbehør i stedet for ris eller bulgur. 

Her er de marineret i en olie/eddikemarinade mens de var lune. Når de er kølet af, vendes linserne med fintsnittede grøntsager. Og vupti - en sund og mættende salat for både carnivorer, vegetarer og veganere. Der kan med fordel vippes feta i tern og tomater i også. Det er det pureste guf.

Og til sidst L for Længsel. Jeg har haft en længsel efter at få en god jul. At det ikke bare var noget der skulle overståes. I år har jeg endelig fundet ind til kernen af mig selv og fundet den ægte juleglæde. Så nu får den for fulde gardiner. Der bliver julet igennem i hæsblæsende tempo. Der er blevet lavet hjemmelavet julefrokost, konfekt, julebag og jeg skal komme efter dig. Jeg vil så gerne starte nogle nye traditioner som jeg kan glæde mig over i fremtiden, så jeg prøver nogle ting af. Et juletræ pyntet med sort pynt og hugtænder (yes, det holder) og nu også et peberkagehus.  

Jeg har brugt hele min søvnløse nat på at lave det og er faktisk ret stolt. Det bliver bestemt en tradition fremover at bage sådan et. Øvelse gør mester, men det her var bestemt ikke noget dårligt 1. forsøg. Der kommer en vejledning en af dagene.

Min pakke i pakkekalenderen i dag er en fancy krydderblanding til glögg. Det blogger jeg om d 18/12 når vi skal ha' gæster. Nu vil jeg gøre mig klar til at skulle til julemarked i Den Gamle By med en flok kagedåser. Åh, glade dejlige jul - tak fordi du kom tilbage til mig!

Se andre bidrag med L her.

Kykkeliky til Gokgokkelok...

I torsdags havde vi gæster til middag. Det var Vita (Gok gokkelok und so weiter) der kom på besøg med sin frue Dorte og deres lille skrubbe Erna Marie. Vi har aldrig før haft en baby på besøg, så det var vi spændte på hvordan både vi og kattene ville takle det ☺

De havde lækre sager med til os: rødvin, håndlavede karameller og *savle* lakrids-chokolade. 

Erna Marie faldt til med det samme. Hun pludrede og hyggede, mens Trixie Belle så skeptisk til. Heldigvis var Dorte en ferm katte-kæler, så Trix fik den opmærksomhed hun skulle have. 

Jeg havde gjort maden så nem for mig selv som overhovedet muligt. Desserten blev bagt dagen før. De 2 salater lavede jeg om formiddagen og fuglen passede sig selv i ovnen.

Belugalinser koges i ca 10 minutter og vendes (mens de er lune) i en dressing af fuldkornssennep, hvid balsamico, agavesirup, olivenolie og salt. Snittede blancherede bønner, glaskål, gul og rød peber i tern blev vendt i. 

Kogt, afkølet perlebyg vendes med pesto. Et lille broccolihoved deles i mini buketter og blancheres. (Det er vigtigt at der stadig er godt med bid i, ellers bliver salaten for 'blød' at bide i). Broccolien drypper godt af og blandes i byggen sammen med cherrytomater i både, en lille dåse majs, lidt rød peber i tern og ½ ds 'feta'.

Kyllingen blev skyllet, duppet tør og penslet med smeltet smør. Den fik et skud friskkværnet peber og et godt drys urtesalt. På en opvarmet rist [170 °C (varmluft) ell 190 °C (alm)] over en bradepande, fik den 20 min på hver side og 10 min på ryggen. Kræet hvilede i ca 10 minutter inden den blev parteret.

Ups, jeg havde glemt at Dorte ikke er så vild med grøntsager. Men til min store glæde guffede hun lystigt af den 'sære' mad. Faktisk blev der næsten spist op. Og rygterne siger at der allerede har været linser på bordet hjemme hos Dorte og Vita igen.

Vita og Dorte har kun en lillebitte ovn som slet ikke kan rumme en hel kylling. Så den sprøde økologiske fugl faldt i virkelig god jord. 

Trix fik dog lokket Vita til at dele lidt med hende. Den kat er altid til fals for kylling. 

Erna Marie gik ud som et lys på sofaen. Myren tog sig endelig mod til at se lidt nærmere på den sovende skrubbe. 

Til dessert diskede jeg op med den testbagte mazarintærte. Og så pakkede den lille familie sammen og kørte hjem igen. Det var en rigtig hyggelig aften og det var rart at møde Vitas bedre halvdel og præsentere hende for min. Endnu engang er jeg taknemmelig for alle de dejlige mennesker jeg får lov til at møde her fra blogland!

Ild i røret...

Nu hvor jeg er blevet lidt frisk igen, trængte jeg til noget solid kost. Der var hvidkål fra kassen der skreg på at blive brugt. Det blev så tranformeret til en gammel klassiker fra barndommen kaldt 'ild i røret'. Det går sikkert under betegnelsen 'karrykål' i mange danske hjem. Jeg har lavet om på opskriften igennem årene, så den nu er ret langt fra den oprindelige. I mit barndomshjem bestod den af 4 grundingredienser: hvidkål, oksekød, flåede tomater og karry. Nå ja, og en halv pakke margarine :-). Nu laver jeg en fedtfattig udgave med ekstra protein. I dag bestod karryblandingen af koriander, gurkemeje, bukkehornsfrø, chili, fennikelfrø og spidskommen.

Et mellemstort hvidkålshoved snittes i strimler. En pakke øko hk oksekød (300g) svitses i lidt olivenolie. Tilsæt 1 snittet porre samt 3 hvidløgsfed i tynde skiver og svits videre et par minutter. Hele herligheden hældes over i en stor gryde og kålen tilsættes. Svits videre til kålen falder lidt sammen og tilsæt ca 2 spsk af karryblandingen. Kom 3 skrællede gulerødder i tynde skiver i gryden, tilsæt en ds hakkede tomater og 2 dl fond/boullion. Lad retten simre under låg i ca 45 min.

Jeg ville gerne have lidt vegetabilsk protein i også. Så jeg kogte 2 dl belugalinser i godt 15 min og tilsatte dem til retten ca 5 min før servering. Så koger de ikke helt ud men tager stadig imod lidt karrysmag.

Som en sidste afrunding bliver retten tilsmagt med salt, sukker, sort peber og citronsaft. Det er både nemt at lave og nemt at spise. Jeg elsker 'alt i en' retter som passer sig selv.

Mens jeg dækkede bord gik solen ned over blokkene. Det er dejligt at dagene er ved at blive længere. Jeg kan mærke foråret boble i maven.....eller er det kålen?