Hasselback butternut med honning-glaze og sprød topping...

Nu skal det ikke være hokkaido det hele, selv om det lille orange græskar er blevet voldsomt populært. Næ, nu skal det handle om butternut - som har en sødlig nøddeagtig smag og egner sig fortræffeligt til ovnbagning. Her er de bagt som en anden grøntsag, nemlig hasselback kartofler, hvilket giver et rigtig labert tilbehør.

Smørmørt græskar med masser af smag og sprød topping. Det er lige før, det er en vegetarret i sig selv - bare server med en sprød salat med syrlig dressing.

Hvad jeg brugte:

Hasselback butternut er en skøn opfindelse - og der findes virkelig mange lækre varianter. Jeg valgte at gå den lidt sur-søde vej, og stadig lave en sprød top.

Først kogte jeg en tyk glaze sammen af 75 g honning, 25 g SMØR og 2 spsk æblecidereddike (+ urtesalt og sort peber). 

Jeg bruger temmelig lokal honning - da jeg er så heldig, at Annes husbond Tom, er biavler. Han har sit bistade stående i deres æbleplantage og det giver en pragtfuld honning. Du kan finde honning, fra din lokale biavler lige her.

Mens glazen kølede ned, besluttede jeg mig for at røre ½ spsk fuldkornssennep i. Med det af vejen, var det at tænde for ovnen på 180°C og gå i gang med græskarret. 

Græskarret vaskes, flækkes og kernerne skrabes ud med en ske. Jeg bruger et parisiennejern, som har dejlige skarpe kanter. De to halvdele skrælles, pensles med olie, lægges på snitfladen i et fad og bages i ca 15 min. Det skal ikke bages alt for blødt, i første omgang, kun så det er til at skære i.

Så snart de er til at røre ved, flyttes de halvbagte halve græskar over på et skærebræt. Nu skal de snittes til hasselback - med så mange fine snit, som der er plads til. Jeg tog et par grydeskeer til hjælp.

Toppingen laves af lidt panko-rasp og en smule revet parmesan. Jeg tilsatte en stor spiseske dukkah. Jeg bruger den her, med mandler, pistacienødder, sort sesam, grøn fennikel, sukker og salt.

Græskarrene lægges i et fad og overhældes med glaze - som også skal ned i revnerne. Toppingen drysses over.

Der garneres evt med frisk timian. Og så skal de små basser bages sprøde. Inden de kom i ovnen, fik de dog selskab i fadet.

For i bedste Stop Spild Af Mad stil, havde jeg scoret et lille blomkålshoved. Det passede perfekt ind her. Det blev skyllet og fik bladene nippet af - og blev møffet ind i en blanding af blødt SMØR, revet citronskal, revet parmesan og friskkværnet sort peber. 

Det lille blomkålshoved fik også et drys topping og lidt frisk timian. Fadet blev sat i ovnen i ca 45 minutter, til alt var gyldent og sprødt.

I mellemtiden, lavede jeg endnu en omgang grøntsagstilbehør, i form at sauteret kål på en bønnepuré a'la den her.

De hvide bønner blev skyllet og blendet med: 2 stykker grillet paprika, saften fra ½ citron, 3 spsk olivenolie, 1 fed hvidløg, salt og peber. 8 blade savoykål blev ribbet og skåret groft - og stegt hårdt af i en smule olivenolie, med citronsaft, salt og peber. Den lyserøde bønnepuré blev smurt på et fad og toppet med kålen.

1-2-3 vegetarmiddag. Æh, vi fik godt nok en bette kotelet af Poppelgris til - men den kunne sagtens ha' været undværet for mit vedkomne.

Det hasselbagte butternut var et stort hit - og jeg har allerede købt ind til flere varianter. Der findes så mange lækre kombinationer, der skal afprøves. 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det er virkelig dejligt at ha' fået hul på bloggeriet igen. Det nytter ikke noget, at jeg lader min utilfredshed over mine billeder og sprog, bremse mig. Pyt med at jeg ikke kan det, jeg kunne engang - for jeg kan stadig noget. Og jeg har lidt over ikke at kunne komme ud med mine idéer. Det tager længere tid, koster flere kræfter og giver lidt ærgrelser - men det gør altså også glad, at kunne få lidt ud. 

Jeg er simpelthen SÅ utrolig taknemmelig over alt den feedback, som er kommet på mine sidste 2 indlæg. Det er nogle meget store tanker, følelser og bekymringer at skulle takle - og det har hjulpet helt enormt at få det bearbejdet, nedskrevet og delt. Jeg vil vildt gerne svare på det hele, men stresser over at få det gjort, inden jeg poster nyt - og der skal jeg også give lidt slip. Der er ikke mange kræfter, og de skal bruges på 'har lyst til' og ikke 'skal'. Og tak fordi dcr er plads til det.

Mit helbred er helt pløk i tiden. Har ladet mig vaccinere mod influenza, som jeg ikke reagerede særlig godt på. MEN - hvis jeg kan slippe for 9 uger i sengen til vinter, har det været det hele værd. 

Og nu skal jeg trække stikket lidt og samle nogle kræfter. Tak fordi du kiggede forbi...

Hawaii-koteletter i fad...

Ja ja, 'Hawaii' indikerer bare at der er ananas involveret. Ligesom pizzaen, du ved? Uha, min pizza med hindbær fra i forgårs, fik mange uvenlige ord med på vejen i div madgrupper på Facebook. Konceptet blev simpelthen ikke forstået. Mange er af den opfattelse at frugt på ingen måde hører hjemme i varm mad. Jeg er uenig. Her får du en opskrift, fra min mappe med 'glemte' ting. En omgang koteletter i fad, med masser af smag og knas - og som blev til hele 3 gode måltider.  

Dag 1: serveret med broccoli-ris (it's a thing), ristede cashews og et drys koriander.

Det hele startede med en pakke koteletter, købt på dato, i bedste Stop Spil Af Mad stil. 

Ananas, cashews og koriander - og til saucen: kokosmælk, karry (Cp-44), Garam Marsala, og bouillon. Lidt grønt skulle der også til: løg, peberfrugt og ærter. 

Jeg skar 2 tykke skiver ananas, halverede dem (og fjernede den hårde midte). I stedet for at brune grisen og frugten af på panden, tændte jeg min bette grill. Det gav både klædelige grillstriber - og en autentisk brændt duft af vulkan. Meget passende når det nu var mad fra Hawaii...eller noget.

En rød peberfrugt i mundrette bidder, 1 stort løg i tynde både, 3 fed hvidløg i skiver - og 1½ dl frosne ærter. 

Grøntsagerne (minus ærterne) blev sauteret i en smule olivenolie - sammen med et godt skud Cp-44, Garam Marsala, salt og peber. De kom derefter i et ovnfast fad, med forgrillet svin og frugt ovenpå.

Karrysaucen blev lavet i pande, som grøntsagerne var sauteret på. Kokosmælk, bouillon, flere krydderier, salt, peber, en smule sukker og et par dråber citron - og så blev den hældt over fadets indhold. Der kom folie på fadet, som derefter hyggede sig i ovnen på 125°C i 1½ time. 

Folien kom af - og ærterne tilsat. Retten fik yderlige 15 minutter, men jeg lavede tilbehøret.

Broccoli-'ris'. Blendet broccoli, overhældt med kogende vand og salt. Meget nemt. Bum.

'Risene' blev presset sammen i en lille glasskål og vendt ud på tallerkenen - sammen med en god portion smovs.

Hakkede ristede cashewnødder og koriander fuldendte anretningen.

På dag 2, ville jeg bare ha' en salat til.

Det blev resten af ananassen, den orange peberfrugt og ½ hoved broccoli. Jeg snittede også et rødløg fint og fandt en håndfuld afskallede edamamebønner på frost.

Salaten blev vendt med en hurtig vinaigrette på citronolie, hvid balsamico, salt og peber. Og til sidst fik den et lille drys nigellafrø (jomfru i det grønne).

For at få lidt ekstra knas, smed jeg lidt ristede kikærter på toppen.

Ikke sport tossede rester.

Og de allersidste rester, blev spist på dag 3:

Den sidste kotelet blev skåret i strimler - og blandet med den sidste rest salat. Det var ikke helt kød nok, så jeg nuppede lidt kødboller fra frost og smed sammen med.

Lidt mere bouillon og en sjat fløde - og en smule mere Cp-44....og så var der 'chowder'. Jeg smed lidt ristet kokos på toppen, sammen med det sædvanlige udstyr.

Og sådan blev en ret til 3 dages varm mad. Stafet-mad FTW!

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

I aften skal jeg på Restaurant Hærværk og fråse i muslinger. 

De økologiske linemuslinger fra Limfjorden er produceret af søn & far, Mark og Kaj-Lykke  - og bragt til huse i samarbejde med byens bedste fiskepushere, brødrene Anders og Kristian fra Havnens Fiskehus.

Aftenen byder på snacks og bobler ved ankomst - efterfulgt af en 4-retters menu. Glæder mig for vildt!

God solskinstirsdag til dig der kommer her forbi....

Boller i fennikel-frikassé med absint...

Jeg sværger - jeg ville bare ha' lavet boller i selleri.....men det stak af. Da jeg handlede fik jeg nemlig øje på en fennikelknold, som jeg på ingen måde kunne modstå. Boller i fennikel - jo, det kunne man jo godt. Men pludselig begyndte flere grøntsager at blande sig, og så skifte retten ligesom karakter og blev til en slags frikassé. Nå ja, og så fik jeg øje på flasken med absint....hvis anis-noter jo ville spille så fint med fennikel. Der var ikke andet end at gå til køkkens og se hvad det kunne blive til...

En herlig ret med saftige boller, sprødmøre grøntsager og smagfuld, aromatisk sauce. Ja tak!

Anis er som sagt det gennemgående tema - i form af fennikel, fennikelfrø og absint. Er du ikke fennikel-fan, som jeg, så drop absinten og brug en god håndfuld dild i stedet. 

Er du derimod fuldfed fennikelfreak - så find din favorit-pastis frem og giv den gas!

De saftige boller først. De blev lavet af Poppelgris fra Hestbjerg Økologi - som er grise, der har et ekstra højt niveau af dyrevelfærd. Jeg har skrevet lidt om grisene før, lige her.

400 g hakket svin
1 æg
1 lille fintrevet løg
½ dl havregryn (blendede)
Urtesalt
Friskkværnet sort peber
Stødt fennikel

Ælt farsen sammen og lad den trække en stund. Form den til 16 boller, på størrelse med golfbolde.

Kog bollerne i bouillon eller fond (her økologisk hønsefond). De kogte boller fiskes op og kogevæsken sies, så alle urenheder og æggehvidestoffer kommer fra. Væsken gemmes til saucen.

Og så til det grønne:

Sådan en fennikelknold rummer så meget smag og tekstur, som bare skal lokkes frem. Det er dog altid en udfordring, ikke at spise for meget af den, mens den gøres klar.....så jeg køber ofte 2, selv om opskriften kun kræver 1. Jeg gemmer altid toppen til grønt drys - og alt det afskårne kommer i min fondpose i fryseren, i bedste Stop Spild Af Mad stil. 

Ud over en hel fennikelknold, brugte jeg 1 stor gulerod, begge skåret i mundrette bidder + ½ dl frosne ærter.

Sauce:

30 g SMØR
2 spsk mel
4 dl kogevæske
½ dl fløde
Urtesalt
Friskkværnet sort peber
Stødt fennikel
Absint 
Dild/fennikeltop

Lav en opbagt sauce og smag den til med et godt skud absint. Lad gulerod og fennikel simre, i den færdige sauce, til den ønskede mørhedsgrad er opnået - og tilsæt bollerne. Til sidst tilsættes ærterne, som blot koges med i ganske få minutter, inden dild og/eller fennikeltoppen tilsættes (husk at gemme lidt til drys).

Jeg serverede retten med kogte hvide kartofler (som jeg ellers spiser utrolig sjældent). Det er ikke et visuelt prangende måltid, men smagen...åh, smagen. 

5 boller er passende til 1 person - så jeg fik 3 måltider ud af denne omgang. De sidste 10 boller røg direkte i fryseren, uden at være forbi saucen. Så der var grønt og sauce til overs. 

Dagen efter blev resterne tilsat mere fond og en smule ekstra fløde + økologiske suppeboller og et drys persille. Ta-dah: fyldig suppe.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så er det på søndag der går løs med Foodexpo i Herning. 3 dages hæsblæsende messe med ALT hvad hjertet kan begære - og hele 3 af de 10 haller, fyldt med ren økologi.

Søndag skal jeg derud med Annes Køkken og hendes mand Tom. Min søster er allerede derude med sit arbejde (BC Roskilde), så hende skal jeg også stjæle mig til noget tid med. Mandag skal jeg ud og overvære konkurrencerne - og selvfølgelig skal jeg heppe på Århus. Det er nu 12 år siden jeg selv kom hjem med en guldmedalje om halsen og kunne kalde mig Danmarksmester. Der er løbet meget vand i åen siden da, og jeg er glad for at jeg stadig får mulighed for at være med på sidelinjen, selv om jeg har lagt mit professionelle virke som gastronom bag mig.

Glæder mig til at netværke, kramme, tale, se, smage og opleve. Ser frem til at få ny inspiration og komme hjem med nye spændende økologiske produkter. 

Ses vi i Herning?  

Pastasalat med avocado-fetadressing...

Pastasalat er for mig en rigtig 80'er ting - som man enten elsker eller hader. For mig handler det om at pastaen er kogt perfekt og der er dressing nok på. Der er ikke noget værre end tør, udkogt og kold pasta *gyyyys*. Her får du mit bud på en utrolig cremet pastasalat med masser af smag. Den kan varieres i det uendelige og serveres med forskellige ting i - og til. Her er den på dag 1, serveret med rejer - og på dag 2, til en omgang saftige frikadeller. 

Men først selve pastasalaten:  

Idéen til den opstod, da jeg lavede den kolde spaghetti-salat med avocado og røget laks - for avocado er bare vildt godt til at lave dressing af. Det giver både protein, sundt fedt - og en pragtfuld cremet konsistens.

Jeg valgte at gå helt old school og bruge majs, ærter og rød peber - den, for mig, forhadte trikolore fra barndommen. Så vidt jeg husker, brugte min mor ærter fra dåse, som intet godt gør for nogen ret. Her fandt jeg små fine ærter fra frost, sprøde majs fra dåse og en kødfuld rød peber.

Min søster sværger til farfalle (sommerfugle eller sløjfer) til pastasalat - men jeg foretrækker hul pasta som de her fusilli. De skal koges perfekt al dente i godt saltet vand og derefter afkøles lynhurtigt i koldt vand, så de ikke 'koger' videre  Den afkølede pasta kommes derefter i et dørslag, hvor den drypper helt af. Jeg kogte 300 g. Og så til dressingen.

Jeg brugte løvstikke, da jeg havde noget på lager - men basilikum, bredbladet persille eller dild vil også være godt. Jeg havde en 'pelset' citron til overs, hvor skallen var brugt til disse 2-farvede kyskager. 

200 g feta fast hvid ost (jeg brugte Puck)
2 avocadoer
2 dl mælk
Saften fra 1 citron
En håndfuld krydderurter
1 fed hvidløg
Urtesalt
Friskkværnet sort peber

Først blendes feta ost, avocado, mælk, citronsaft og krydderurter *wroom wroom* til en homogen masse. Der tilsættes derefter revet eller presset hvidløg, salt og peber. Og så er den klar til brug.

Og ja, du vil kigge på den og tænke "den er alt for tynd og der er ALT for meget til den mængde pasta". Men jeg kan berolige dig med at den har den perfekte konsistens - for feta kan et tykningstrick, som de fleste der har lavet fetadip kan nikke genkendende til. Den sætter sig nemlig ret meget, når den kommer på køl. Og med hensyn til mængden - nykogt pasta kan virkelig suge til sig. Og den her pastasalat skal være cremet og lækker - også på dag 2. 

Det skal lige tilføjes, at dressingen også er fremragende til en kartoffelsalat eller som dressing 'on the side' til en alm blandet salat.

Den kogte afkølede pasta vendes i dressingen og sættes på køl i en times tid, så den kan få lov til at sætte sig lidt.

I mellemtiden gjorde jeg grøntsagerne klar. Den røde peber er salatens eneste sprøde element, så brug endelig en hel (jeg havde desværre kun en halv). Majskernerne drænes og ærterne tøes op i koldt vand.

Tag lidt ærter fra til pynt - og bland de resterende grøntsager i salaten. Og så er den cremede pastasalat klar til at blive pyntet og serveret.

De sidste ærter bruges som pynt. Jeg havde et træt forårsløg liggende, hvor den grønne del blev snittet til drys. En smule af den krydderurt man har brugt, vil også være godt drys.

På dag 1, tog jeg ca ⅓ fra og brugte til en version med rejer.

Jeg brugte rejer fra frost. Bruger du dem fra lage, så udvand dem lige kortvarigt, så den der 'lagesmag' forsvinder. Tag lidt af rejerne fra til pynt og vend resten i pastasalaten.

Pynt med rejerne og lidt mere af det grønne. Dårende dejlig aftensmad.

Og en meget passende portionsstørrelse til et hovedmåltid.

På dag 2, spiste jeg den anden ⅓ til frokost, med 2 smilende æg og et stykke ristet rugbrød til - og gemte den sidste ⅓ til aftensmaden, som skulle spises til en omgang nemme frikadeller. 

Dem flikkede jeg sammen af:

400 g hakket øko-gris
1 æg
½ dl mælk
1 dl blendede havregryn
3 spsk hakket løvstikke
1 tsk løgpulver
1 tsk urtesalt
friskkværnet sort peber

Det hele blev blandet godt sammen og formet til 12 frikadeller. De blev stegt af i en 50/50 blanding af olivenolie og SMØR, til de havde en fin stegeskorpe - og blev derefter stegt færdige i ovnen på 175°C til de havde en kernetemperatur på 75°C (ca 8 minutter).

Dælme dejlige deller. Halvdelen røg direkte i fryseren, til dårlige dage.

Dagens middag: frikadeller med pastasalat og en hurtig tomatsalat. 80'erne ringende, men jeg tog den ikke....havde for travlt med at spise. 

Det kan være svært at være en husholdning på 1 person. Man skal lave en mængde der er værd at blogge om - og ikke mere end det kan nå at blive spist. Det har taget noget tid at ramme den helt rigtige formel, men nu er det vise endelig ved at lykkedes. Men jeg tror dog at der kommer til at gå lang tid før jeg skal ha' pastasalat igen....

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

I går havde jeg Anne på besøg. Hun var så sød at tage badeværelset for mig, når jeg nu er uden hjemmehjælp i en periode. Og sørme om hun ikke også farvede mit hår. Se lige hvad hun havde med til mig: en fødselsdagskurv, fuld af rare sager.

En stor æske Mon Cheri (som jeg har et nærmest unaturligt forhold til), Amber fra Summerbird, lakridser med mint fra Bülow, tørshampoo til mørkt hår, en isterningbakke til store terninger og en flaske Hanami gin med kirsebærblomster. Oh la la...

Jeg bød på en bid aftensmad fra Teriyaki Sushi.

Vi er nemlig begge helt vilde med deres sushiburritos, som de er landets eneste forhandler af - og jeg havde bestilt 3 til deling.

2 med crispy ebi (indbagt reje) og 1 med laks i teriyaki-sauce. 1½ pr mand er meget passende til aftensmad.

En sushiburrito er en hybrid mellem en makirulle og en burrito med fyld. Yderst er der tang og ris, som en makirulle - men fyldet består at masser af sprød salat, agurk, rød peber, teriyaki-sauce og chilimayo + det valgte protein. Jeg har allerede spist en del af dem - og er virkelig fan. Må nok hellere lave en version til bloggen - så jer udenfor Viby J også kan smage.

Desserten var et par stykker af dem her...

Efter Anne var taget hjem, satte jeg mig til tasterne for at få dette indlæg færdigt. Jeg skulle naturligvis ha' en bette G&T med min nye gin. Lidt sjovt med en japansk inspireret hollandsk gin med en engelsk tonic (Feever-Tree) - serveret 'spanish style' i et italiensk glas. 

Om 3 uger skal Anne og jeg på venindetur til Svendborg - og på Kulinarisk Sydfyn. Det er en årlig begivenhed som jeg ser rigtig meget frem til. Det bliver min 'sommerferie' - så det skal jeg forsøge at gemme nogle kræfter til. Der er dog lige et par spændende ting jeg skal først. På onsdag er jeg inviteret til en mælkesmagning, med efterfølgende middag, på en af byens nye Michelin-restauranter - og så er der jo NorthSide i næste weekend. Igen i år, er jeg blevet krediteret og skal ud og kigge på deres økologiske mad. Målsætningen er 100% økologi i år - så det gælder jeg mig helt vildt til opleve. 

Og nu vil jeg simpelthen trække det digitale stik ud og chille sammen med kattene og alt det grønne. God pinse til alle der kommer her forbi...