Give-away: Rødgrød med fløde...

Det er højsommer og overalt bugner det med solmodne frugter og bær. De har fået mig til at tænke på den klassiske danske sommerdessert: Rødgrød med fløde. Tænk, sådan en opskrift har jeg ikke på bloggen - og jeg tror faktisk ikke jeg nogensinde har lavet det. Ligger du inde med den perfekte opskrift på rødgrød med fløde - ja, så kan du være heldig at veksle den til.....rødgrød med fløde. Forvirret?

Foto: Vølve

Fantastiske Vølve har i den forbindelse givet mig mulighed for at uddele en stor (269 ml) skønherlige sukkerscrub som ligefrem bærer navnet Rødgrød med fløde. Det er en Special Edition som kun laves her i sommer. Den fås også her i et sæt med en shampoo.

"Uraffineret rørsukker tilsat økologisk, æterisk lavendelolie samt en naturlig og sommerlig duft af hyldeblomst og kirsebær". Uhm, den dufter virkelig af sommer, frugt og rødgrød...

Der følger en træske med så man undgår at få urenheder i som kan nedsætte holdbarheden. Og hvis du vil ha' muligheden for at sætte en ske i Vølves rødgrød - så skal jeg bede om muligheden for at sætte skeen i din.  

Læg en kommentar med opskriften på din ynglingsrødgrød - enten den du selv laver eller evt et link til en som du har særligt kik på.

Er det mon en ren jordbærgrød eller er det blandede bær der er et hit hos dig?

Skal der hindbær til i din favorit eller er det no go?

Kan man overhovedet lave rødgrød uden rabarber?

Eller var farmors variant med ribs det bedste minde fra barndommen?

Spørger du mig er kirsebær en selvskrevet ingrediens. Hvad siger du?

Og hvad med de søde røde stikkelsbær, får de mon grøden helt op og ringe?

Hov, og kan det kaldes rød-grød hvis der er blå-bær i?

Og er vanilje mon HOT eller NOT? 

Og så har jeg slet ikke engang overvejet fløden. Tyk, tynd, blandet med mælk eller den fuldfede fra Arla Unika?

Den der leverer den bedste opskrift, enten direkte eller af omveje, får tilsendt den lækre scrub. Og ja, det er mig der udvælger min personlige favorit. Den udtrukne rødgrød fået et twist a'la Klidmoster og havner her på bloggen. 

Kommentarfeltet er åbent til og med fredag d. 26/7 kl 20:00...

I ❤ øko forever...

I dag skal det ikke handle om mad, men om tatoveringer. Den her har været i mine tanker længe - og nu er den blevet realiseret:

Du kender måske den fake tatoo fra I love øko? Det er Økologisk Landsforening der står bag.

Alle de steder jeg er stødt på den har jeg fået sat den på min arm - det samme sted hver gang. Jeg har længe drømt om at få den lavet permanent. Og det fik jeg så gjort noget ved i onsdags:

Jeg havde rekvireret en pdf med motivet hos I love øko - og bestilt tid hos Aarhus Tatoo Center i Jægergårdsgade.

Det var smukke Julaika som skulle tatovere mig. Mens hun riggede til fik vi snakket lidt om farve, allergier og den nye lovgivning. Den sorte farve jeg skulle ha' under huden var på kulbasis og de havde ikke oplevet nogen der havde fået problemer pga af den. (Jeg har i forvejen 2 tatoveringer der er lavet med netop den farve).

Æblet/hjertet er jo rødt på den fake - men det skulle den bestemt ikke være på den rigtige. Røde tatoveringsfarver kan indeholde nogle tungmetaller og partikler som kan give voldsomme allergier - læs mere her. I stedet har jeg købt en giftfri tusch som jeg så kan bruge en gang imellem når det skal være festligt.

Man kan få økologiske tatoveringsfarver. Og ønsker man at blive tatoveret med dem skal man enten selv sørge for at medbringe farven eller få tatovøren til at bestille dem hjem i god tid. De kan bla fås her.

De viste sig at jeg slet ikke havde behøvet at ha' motivet med selv - for de havde det allerede hængende i baglokalet. Jeg valgte at få motivet i nøjagtig samme størrelse som originalen - og det blev placeret midt på venstre underarm.

Og så gik Julaika i gang med at tegne op. Det gjorde nullernaller - som 40 katte der jager en klo i låret på samme tid. Men jeg var jo forberedt. Man kan måske påstå at fibromyalgi og tatoveringer er et dårligt mix - men det er en midlertidig påført smerte som blot fylder meget mens det står på. Men det er noget helt andet end de smerter der er i resten af systemet. Det mest ubehagelige var faktisk at skulle holde armen drejet og stille mens det stod på.  

Med konturerne på plads manglede der så kun at få de 4 bogstaver fyldt ud. Det er igen en helt anden smerte. Godt det kun var en lille tatovering.

Og vupti: så var den færdig.

Den blev derefter pakket ind og skulle 'trække' mellem 3 - 12 timer. Derefter skulle den vaskes med parfumefri sæbe, lufttørre og smøres med et tyndt lag panthenol salve.

Og sådan ser den så ud i dag. Den bliver smurt 4 gange om dagen og heler rigtig fint.

Og mine andre 2 tatoveringer?

For 10 år siden fik jeg lavet min første tatovering. Det er et meget personligt motiv for mig. På latin hedder en søhest hippocampus - og giver navn til de 2 dele af hjernen som styrer hukommelsen, følelserne og den instinktive adfærd. Søheste er desuden meget godmodige og tillidsfulde dyr - hvis man stikker fingeren ned til en søhest vil den vikle sin hale omkring den. Det betyder desværre at de er nemme at fange - og derfor er flere arter udryddelsestruet pga af dens anvendelse i kinesiske naturmedicin hvor tørret søhest siges at være gavnligt for nyrene, ha' en smertestillende effekt og være et elskovsmiddel. Javel ja. 

Tatovering nr 2 er meget lavpraktisk: et H for Højre. Jeg har altid haft store problemer med at kende forskel på højre og venstre - og det blev bestemt ikke bedre efter jeg fik en hovedskade i en trafikulykke som udløste en lille hjerneskade. I flere år gik jeg med en elastik om håndledet, men da jeg startede i lære var det slut med det af hygiejneårsager. Efter at ha' lavet er par bummerter (bla påstået at der ingen æg stod til højre i køleboksen - og der derfor blev bestilt 200 stk hjem. Det stod så lige 400 stk i forvejen - dog ikke til min højre) besluttede jeg mig for at få et H på armen. Og ja, jeg skal kigge på det hver gang for at være helt sikker.

Det bør være en proces at vælge at lade sig tatovere. Efter min mening skal motivet ha' en personlig betydning - andet end bare være dekoration på kroppen. Og husk på at du bærer dine dekorationer med dig resten af dine dage - men mindre du bruger tid og masser af penge på at få dem fjernet. Jeg ved ikke om jeg bliver ved med at være Klidmoster resten af livet - men økologien er helt sikkert kommet for at blive!

Produkttest: Garlic Cone...

Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg er ellevild med gadgets - både med og uden mekanik. Jeg er konstant på jagt efter 'hjælpemidler' der kan lette arbejdsgange i køkkenet og aflaste mine dumme fibrofingre. Så da Hamonoya tilbød mig at teste en Garlic Cone slog jeg straks til.
   

Og hvad er en Garlic Cone så? Det er såmænd en kegleformet hvidløgspiller af et blødt plastmateriale. Den er opfundet af den svenske kok og madskribent Herman Rasmusson som også er manden bag det fikse Garlic Card. Han skulle nemlig pille et bjerg af hvidløgsfed når han skulle demonstrere kortet - og det fik ham til at gå i tænkeboks igen. Necessity is the mother of invention.

Jeg skulle naturligvis teste en rød Garlic Cone - den skulle jo matche mit Garlic Card.

Og det var bestemt ingen tilfældighed at den lige skulle testes i går. Det stod menuen nemlig på langtidsstegt lammekølle - og det krævede fed fra 1½ hvidløg. Med en urtekniv ville det nok ca tage mig 30 minutter at pille sådan en omgang, med indlagte pauser til fingrene. Så hvis Garlic Cone holdt hvad den lovede - ja, så kunne det gøres på et par minutter. Og virkede det så?  

Ja, for pokker - over alt forventning! Man kommer et fed hvidløg ned i 'tragten' og nuldrer den derefter, enten mellem hænderne eller mod bordpladen i et par sekunder. Vupti - og så kan man hælde et helt fed pillet hvidløg ud og 'papiret' for sig. 

På ganske kort tid havde jeg fået pillet alle mine hvidløgsfed - uden en eneste pause. Jeg knuselsker den allerede og ved at den kommet til at blive flittigt brugt her. Den vejledende udsalgspris på Garlic Cone er 49,95 kr og nærmest forhandler kan anvises på info@hamonoya.dk

De mange hvidløgsfed blev derefter skåret i splitter - og lammekøllen blev spækket med dem.

6 timer senere kunne jeg servere langtidsstegt dansk lam med græskinspireret tilbehør. Og jeg måtte sørme ha' min Garlic Cone i brug igen for at pille ekstra hvidløg til tzatzikien. I morgen får du opskriften på min version af Lam Kleftiko. Måske skal det være årets påskelam?


God weekend til alle der kommer her forbi...

God weekend i vente...

Den her weekend bliver bare helt vildt god - det kan jeg mærke. Om et par timer bliver jeg hentet og kørt til Levring Efterskole hvor Verdens Dejligste Signe og hendes mand holder en kæmpe fælles fødselsdag over flere dage, da de begge fylder 40 år.

Dagen starte med at jeg åbnede min yderdør og hev 2 x 'Bærkassen' fra Aarstiderne ind i køkkenet. Jeg har udstenet, frosset ned og guffet løs her hele formiddagen.

Det er dog lidt svært at pakke de ting jeg skal ha' med. Myren har taget ophold i kufferten og knurrer når jeg forsøger at vippe hende ud. Så jeg lader hende lige ligge og starter med at pakke køletasken i stedet for. Signe har bedt mig om at tage et bidrag med til dessertbuffeten i morgen aften - og mit bidrag bliver en stor tiramisu med lakrids og citron. Jeg tager alle ingredienserne med og samler den derude, det er nemmere end at rejse med den i et stort fad.

Når jeg kommer hjem på søndag skal jeg ha' sat min cykel ind i mit kælderrum. For på mandag kommer min nye el-cykel med fragtmand og skal straks i brug. Søde Berit gav mig et lift ned til FantomBike.dk i onsdags. Hun sad tålmodigt og ventede i flere timer mens jeg prøvekørte 6 forskellige cykler med forskellige el-systemer. Valget faldt på den her ProMovec Element Lady D - som jeg straks har døbt 'Ladybug'. Jeg glæder mig som et lille barn - det bliver et helt nyt liv. Nu er jeg ikke længere afhængig af andres hjælp, de nye dårlige bustider og om benene har en god eller dårlig dag. Jeg har valgt det store batteri - og under optimale forhold vil jeg kunne køre ca 50 km med fuld hjælp. Wow. Det er mange penge at bruge på en cykel, men jeg har allerede på fornemmelsen at den bliver pengene værd. Jeg har også smidt lidt penge efter en udvidet cykelforsikring til min indboforsikring - så skulle den bliver stjålet kan jeg få en ny. Desuden har jeg optimeret min ulykkesforsikring til 2 x erstatning + behandlingsudgifter. For selv om cyklen kun kan køre 25 km/t kan man altså komme ret meget til skade.

Og ja, jeg har naturligvis en cykelhjelm. Den har jeg faktisk fået af Signe. Det er det jeg siger: hun er Verdens Bedste!

God weekend til alle der kommer her forbi.

Og de kom til kort...

Så er det på tide at trække de 2 vindere af de praktiske hvidløgskort. Det er dog en lille ændring i planen: de 2 oprindelige kort har jeg købt her hos Santoku - som nu gavmildt smider hele 4 ekstra kort i puljen så jeg nu kan trække 6 vindere. Det er eddermugme god stil. Tak Santoku!

Det betyder at der er nu er hele 3 røde og 3 grønne kort til udtrækning. De røde først:

Tillykke til Annes Køkken.

Tillykke til Lui.

Tillykke til Eva.

Og så de grønne:

Tillykke til Maibritt.

Tillykke til Louise.

Tillykke til Malene.

Smid mig en mail på klidmoster@gmail.com - så sender jeg kort af sted i næste uge.

Tusind tak til alle jer der har deltaget - det er helt overvældende. Jeg ville ønske at jeg kunne sende et kort af sted til jer alle, men så ender jeg vist i gældsfængsel. Det er bare SÅ fedt at dele ud af noget som jeg selv holder bruger og holder af.

Om lidt vil jeg hoppe (well, kravle) på tog til Svendborg. Weekenden kommer til at stå i Kulinarisk Sydfyns tegn. Jeg har min lille computer med og blogger live derovrefra. Måske ses vi?

God weekend til alle der kommer her forbi!

Give-away: Skal vi spille kort?...

Hvidløgskort, that is. For et stykke tid siden faldt jeg over dette fikse og meget praktiske Garlic Card. For at få noget ud af portoen købte jeg 3 stk - og de 2 giver jeg nu væk. Var det måske noget for dig?

Der er frit valg mellet et grønt eller et rødt. Hvidløget må du selv anskaffe.

Det ser jo ikke ud af så meget - men jeg er allerede blevet meget glad for mit. Jeg har allerede brugt det til at lave både cannelloni, panzanella og gazpacho.

Det er virkelig praktisk. Et fed pillet hvidløg bliver hurtigt til en fin puré. Jeg har virkelig respekt for mit Microplane rivejern og tør ikke længere bruge det til at rive hvidløg på. Det har nemlig mere end en gang resulteret i en ufrivillig manicure. Og jeg syntes at min hvidløgspresser er besværlig og træls at gøre ren. Det her er en perfekt løsning - og den skal bare skylles under vandhanen bagefter.

Jeg trækker de 2 modtagere på næste fredag d 22/6. Hvis du har lyst til at få fingre i sådan et bette kort skal du bare smide en kommentar og fortælle om du kunne tænke dig et RØDT eller et GRØNT kort.

Stop spild af mad: 2 gryderetter af rester...

Tusind tak for den gode respons på gårsdagens rant om madspild. Jeg må indrømme at jeg var lidt nervøs over om det ville blive opfattet som totalt hippiesnak. Det gælder om at tage stilling - og det var der mange af jer der gjorde. Fedt at vi kan få en debat i gang her i blogland.

Hvis du stadig ikke kender til 'Stop spild af mad' så er her en oplagt mulighed. Det er ganske gratis at blive medlem - og det viser at du har hjertet (og maven) på rette sted. Bliv medlem her.

Her er en restefrokost fra sidste uge. Jeg stak hovedet ind i køleskabet for at se om det var noget grønt jeg kunne lave en salat af, men spottede et glas med 2 marinerede sild fra mellem jul og nytår. Dem måtte jeg jo hellere få spist hvis der skal være handling bag mine gode intentioner og ord. Så det blev til 4 flade med sild. Ja, gu er det mayonnaise der ligger der under løg og kapers - det smager herregodt til.

Jeg elsker at lave noget brugbart ud af mine rester. Er der ikke nok til 2 portioner, så fryser jeg det til en dag hvor en af os er alene hjemme - så er der nem og hurtig aftensmad. Er der nok til to - så er det bare med at lave et eller andet spiseligt ud af det.

Resterne af mit 'pulled beef' og de grøntsager der havde været med i Römertopfen brugte jeg til en gryderet. Jeg pillede laurbærbladene og ingefæren op og varmede grøntsagerne i 3 dl af den hjemmekogte oksefond.

Kødet blev skåret i små mundrette tern. De kom i gryden og jeg tilsatte 1 dl fløde.

Gryderetten blev smagt til med chokoladebalsamico, salt og friskkværnet sort peber. Det var en rigtig lækkerbisken serveret til en luftig kartoffelmos.

I søndags stod jeg så med rester fra min ananaskylling. Jeg hev alle bøtterne ud af køleskabet og bestemte mig ret hurtigt for at lave kylling i karry.

I en helsekostforretning havde jeg fundet en æske med 4 x 50 g fast kokoscreme i poser - sådan en pose fandt jeg frem og lagde i varmt vand.

Resten af den jævnede sky, grøntsagerne fra Römertopfen og den nu flydende kokoscreme kom i en gryde. Hey, det er forresten en funklende ny rød Le Creuset som jeg scorede på QXL til halv pris her lige efter jul.

Jeg lod blandingen koge lidt og stak så *wroom wroom* stavblenderen i den. Saucen blev tyk, cremet og lækker af den behandling. Den blev smagt til med en god mængde karry, som lige havde fået et spark på en varm pande først for at frigive aromastofferne.

Jeg havde 1½ kyllingebryst at gøre godt med - det skar jeg i strimler. I bunden af grøntsagsskuffen fandt jeg lidt rester og snittede: 1 stængel bladselleri, 7 rosenkål og en stor gulerod. Der var også lidt træt ingefær som jeg hakkede fint sammen med 4 fed hvidløg. Der var også lidt ristet kokosmel tilbage som ville passe godt til.

Kødet kom i saucen og trak smag ved lav varme mens jeg sauterede grøntsagerne i lidt olie.

Det er efterhånden sjældent at vi får hvide ris - men nu skulle det være. Disse basmatiris er aromatiske og meget lækre til kylling og kokos.

Risen blev presset sammen i en tekop, vendt ud og drysset med ristet kokos. Grøntsagerne blev vendt sammen med sauce og kylling. Vi fik en god portion hver, sammen med lidt af den aromatiske indiske ferskenchutney. Hvad jeg skal lave af den sidste vinge og de 2 overlår der ligger i fryseren er endnu uvist.

Men jeg ved hvad jeg skal lave til aften i dag - der er nemlig en rest stifado fra fryseren der skal under kærlig behandling. Jeg vil forsøge at ændre dens nationalitet fra græsk til spansk/mexikansk med chorizo, chili, chokolade og røde bønner. Mon ikke nok det skal blive spiseligt?

I dag er en stor dag for mig. Min bortadopterede søn fylder 21 år. Måske bliver det her året hvor jeg forsøger at tage kontakt til hans adoptivforældre. Det har jeg jo godt nok også troet de sidste par år - og har alligevel mistet modet. Den rare dame hos familiestyrelsen, som jeg har talt med flere gange, råder mig til ikke at sende noget brev af sted før jeg er klar til at håndtere at: a) der aldrig kommer noget svar. b) der kommer et negativt svar. c) de og/eller han vil møde mig. Fakta er at for 21 år siden blev mit barn taget fra mig mod min vilje og det har jeg lidt under lige siden. Jeg brød det ultimative tabu sidste år da jeg skrev her om hans eksistens for første gang. Hvad dagen kommer til at bringe ved jeg ikke. Jeg er sgu lidt bange for at mærke efter hvordan det føles indeni. That which does not kill us makes us stronger, right?