En hurtig sag med min elskede røgede Gou-Dan fra Naturmælk og en rest salat til. Og så var det dagens mokost. JA, det hed det altså da jeg voksede op - for mange århundreder siden. MOrgenmad og froKOST trukket sammen, ikke noget fancy engelsk låneord her. 
Gode æg og god ost - så behøver man ikke så meget mere. I dag var jeg tvunget ud og handle og sørme om jeg ikke mødte en af Sifs gamle kursister (fra det kursus hvor jeg var med og lå under/over/på sofaen, døende af meget slemme tømmermænd). Hun råbte mig an, famlede i sin vogn og fremviste storsmilende et stykke af den røgede ost. Det var et stort øjeblik! 
Nå, men det var den omelet vi kom fra. Den er nem at lave - det ligger jo i navnet: om...me...let. Sorry, det er muligvis sjovere når man har feber. 3 æg, lidt salt og peber + lidt snittet top fra et nyt løg. Kan man ikke få fat i de nye, så brug et af de lange.....sagde prinsessen. Argh, feberen igen. 
En lille pande varmes op på middelvarme og og tilsættes et par dråber olie + 1 tsk SMØR. Æggene hældes på og med en dejskraber roder man forsigtigt rund som ved forstadiet til scrambled æg. Når den begynder at sætte sig en smule, løfter man små 'lommer' og lader den flydende del løbe ned i dem. Når den er halvfast drysses en god håndfyld ost på midten. Panden tages af varmen og står i et par minutter. Bare rolig, den bliver ikke kold - men æggene fortsætter med at sætte sig.
Halvdelen af omeletten glides over på et fad - og panden bruges til at vippe den anden halvdel over. Jeg havde lige en lille tomat der skulle bruges, så den skar jeg i skiver og lagde på sammen med lidt løgtop. Den er fin gyldenbrun - og det er en 'fejl'. Havde det være en svendeprøve var jeg dumpet. En omelet må ikke tage farve overhovedet. Faktisk er der mange kokke der beder deres potentielle elever om at lave en omelet til samtalen for at se hvad de kan. Det er nemlig en svær kunst af få den helt perfekt. Det er jeg dog fuldstændig ligeglad med - jeg kan lide den gylden. Gør som du foretrækker, det er min filosofi. Både i køkkenet og i resten af livet.
Fra aftenen før havde jeg en spidskålssalat med gulerod i en en sennepsvinaigrette - den serverede jeg til. En omelet er blød og har godt af noget knas. Så får kæberne også lidt at arbejde med.
Oh la la.....se lige hvor den oozer af lækker smeltet ost.
I bedste Stop Spild Af Mad stil fik jeg brugt alle mine rester til en lille omelet.
Osten først. Før jul kom min ven fra Arla forbi med en flok oste og det her var den sidste. 600 g svensk Herregård. Sådan har jeg aldrig hverken set eller smagt før. Emballagen lovede en ost med flødeagtig smag, sødme og et snert af nødder. 
Duften af nødder ramte mig så snart jeg pakkede den ud - temmelig freaky at en ost kunne ha' SÅ meget nøddearoma. 
Ostenovice som jeg er forsøgte jeg at fjerne skorpen med min næsten nyindkøbte ostehøvl. Æh, det kan man så ikke - den er åbenbart kun til blødere skæreroste.
Jeg greb efter min lange fleksible udbener som nemt skrællede skorpe og vokslag af.
Det meste af osten rev jeg med det samme på mit grove Microplane rivejern.
Det blev frosset i portioner af 150 g. Jeg tror de skal bruges til lasagne, tærte og pizza.
Resten af osten rev jeg på det fine rivejern. Der var ca 2 dl - og det var det jeg brugte til omeletten.
Der var noget græsk yoghurt der var mindst en uge over sidste salgsdato - men det duftede fint og der var ingen tegn på mug. Det handler om at bedømme sine overskredne råvarer sensorisk: duft, se og smag - de fleste kan sagtens bruges (dog bør skiveskåret pålæg og andet proteinholdigt med stor overflade kasseres - det er ikke bakteriologisk forsvarligt at indtage). Der var også 3 æg som var overskredet med et par dage. De 3 tomater og løget var fra denne uges måltidskasse som jeg har taget resten af med på ferie.
Omeletmassen: 150 g græsk yoghurt, 3 æg, 1 dl fintrevet ost, lidt frisk timian (fra fryseren) + friskkværnet sort peber og lidt salt.
Tomaterne blev skåret i tern og den sidste dl ost gemt til senere i tilberedningen. Den overskydende væde fra tomaterne blev pisket i æggemassen.
Løget blev snittet i tynde både. Det var meningen at de skulle steges i en blanding af SMØR og olie - men ak og ve, der var ingen SMØR. Jeg rodede lidt rundt i køleskabet og fandt lidt krydret andefedt fra jul. Det brugte jeg sammen med olie. Andefedt er faktisk ret sundt at stege i. Det har nemlig nogenlunde den samme fedtsyresammensætning som olivenolie.
Duften af løg der langsomt brunede i andefedt spredte sig i køkkenet.....og længere ud i lejligheden. Der gik ikke længe før jeg fik besøg af en meget lækkersulten kat som havde meget svært ved at forstå at der ikke fulgte saftige lunser af and med til den liflige duft.
Da løgene var bløde og begyndte at brune i enderne, blev panden skruet ned på middelvarme og æggemassen hældt på.
Omeletten fik lov til at sætte sig lidt, men var stadig meget blød i overfladen. Jeg fordelte resten af osten på den ene halvdel. 
Tomaterne blev fordelt ovenpå osten og der blev lagt låg på panden.
Omeletten fik lov til at bage færdig mens osten smeltede og tomaterne blev varmet igennem - æggemassen når også at sufflere lidt så længe.
Den blev derefter gledet over og foldet på et fad. Det er nemmest at løsne den godt med en spatel først, glide halvdelen over på fadet og bruge panden til at folde omeletten indover med. Den færdige omelet fik et lille drys parmesan.
Løgene var blevet karamelliserede og var med til at give omeletten en lækker sprød overflade.
Den luftige omelet med søde løg, smeltet ost, tomat, timian og parmesan var en superlækker frokost. Jeg ristede et par stykker rugbrød til.
Jeg havde virkelig ondt af Trixie. Se lige den stakkels kat. Hun blev ved med at hyle efter and i flere timer bagefter. Når jeg kommer hjem fra ferie vil jeg lave en ret med det sidste bryst fra juleanden - så skal hun få alle de bidder hun kan klemme ned.
Det er en rigtig Stop Spild Af Mad ret - jeg fik nemlig brugt ALLE de rester jeg havde liggende. ½ træt hoved savoy, 2 gourmetbønner, 1 rød peberfrugt og en ensom gulerod.
I denne uge har jeg valgt en måltidskasse (Verdenskassen til 1 person) og der var en super lækker pølse med ramsløg og bacon med. Den flåede jeg og skar i tern. 
Det var kolde kartofler til overs fra min Shepherd's pie og dem skar jeg også i tern. Jeg tog også 4 skiver af den røgede ost og skar småt ud. Jeg fandt også lige et lille løg som kom med i grøntsagsblandingen. Æggemassen blev pisket sammen af 4 æg, 1 dl skyr, ½ dl vand og salt + peber.
Kartoflerne blev ristet i lidt olivenolie og taget af. Pølse, gulerod og løg fik derefter samme tur - og til sidst blev peberfrugten og bønnerne tilsat.
Kartoflerne kom tilbage i panden sammen med kålen - der kom låg på og det hele fik lov til at dampe i et par minutter til kålen slappede lidt af.
Æggeblandingen blev hældt over og fyldet presset ned med flad hånd. Og det var så her det gik galt. Der var simpelthen for meget fyld og for lidt æg. 6-8 æg havde været bedre. 
Den satte sig fint - men den ville på ingen måde ud af panden. Hæ, så nåede jeg smertegrænsen for hvor mange grøntsager man kan proppe i den frittata. Det eneste der var at gøre var at rode det hele sammen i panden.
Fejlslagen frittata aka 'a hot mess'. Kønt var det jo ikke - men det smagte pragtfuldt. Det blev spist med et ketchupkys og lidt af den hjemmelavede Worcestershire sauce. Yum!
Den fræk lille sag som ville passe godt på ethvert brunchbord. 
Da jeg udtænkte opskriften havde jeg kik på lidt broccoli jeg havde til rest, men ændrede mening da jeg spottede den her lille squash.
Den blev vasket, revet groft og vredet fri for så meget væde mine fibro-hænder tillod.
2 æg blev delt og hviderne pisket stive. Blommerne blev rørt sammen med 2 store spsk græsk yoghurt, salt og friskkværnet peber. 
Den vredne squash (ca 2 dl) blev vendt i.
Æggehviderne blev vendt forsigtigt i og vaffeljernet tændt.
Jernet blev smurt med lidt SMØR først og halvdelen af omeletmassen kom på. I løbet af ingen tid blev det til en lille gylden omelet. 
Der blev revet lidt parmesan ud over den lune omelet og den fik et par cherrytomater i tern på toppen. En virkelig lækker morgenmad på sådan en sløv søndag. 
Desværre gik det galt da jeg skulle bage den sidste. Jeg glemte simpelthen af smøre jernet først. Den ødelagte omelet kunne sagtens spilles af og spises - men hele den yderste tynde skorpe sad uhjælpelig fast. Men det var der råd for.
Et par stykker køkkenrulle blev gennemvædet og lagt i det lune jern som så blev lukket sammen. I løbet af 10 minutter var alt det fastbrændte lige til at tørre af. 
