'Cookies' med havregryn, banan, kokos og chokolade...

Det blev til både spontan-bagning og spontan-blogning i går. Havde nogle bananer på lager, der skulle bruges - og så var det jo nærliggende at smække et eller andet bagværk sammen. Og resultatet blev sørme værd at dele: 

Store chewy 'cookies' - lavet af blot 4 ingredienser: havregryn, banan, kokos og chokolade. Ingen mel, ingen tilsat sukker og ingen fedtstof - og det kan virkelig mærkes på teksturen. 

Forventningsafstemning er SÅ vigtig, så indstil dig på bagværk som ikke er knasende sprødt, men sejt indeni og tørt udenpå. Jeg sælger dem godt, ikke?

De startede som et Stop Spild Af Mad projekt, for jeg havde noget ristet kokos (kokosmel ristet på en tør pande, som var til overs efter boller i karry a'la ristaffel), som jeg ikke anede hvad jeg skulle stille op med - men i det øjeblik jeg spottede de overmodne bananer, fik jeg en idé: jeg skulle da lave de dersens populære, og pivnemme banancookies med havregryn. De har efterhånden gået sin sejrsgang i hele blogland, i utallige variationer, men består primært af banan, havregryn og evt chokolade. 

Her blev det til banan, 2 typer havregryn (fintvalsede og grovvalsede), chokolade chips fra jul og den ristede kokos.

Nogen vil sikkert kigge på de der bananer, og syntes de ser perfekt modne ud - men for mig, er de uspiselige som håndholdt frugt. Jeg kan ikke med dem, når de bliver for søde og bløde. Men de går dog aldrig til spilde, for enten bliver de til omsat til bagværk med det samme - eller ryger i fryseren, til senere brug.

For mig et mængdeangivelsen '1 banan' for mangelfuld - for de kan svinge utrolig meget i vægt - og så står man enten med noget der er for vådt, eller for tørt, hvis de øvrige mængder ikke justeres. Det er nemmere med æg, som kommer i definerede størrelser. Jeg vælger derfor at angive mængden i vægt.

Til 12 'cookies':

300 g banan
2 dl fintvalsede havregryn
2 dl groftvalsede havregryn
1 dl ristet kokos 
50 g hakket chokolade eller chips

Mos eller blend bananerne og rør de øvrige ingredienser i. Og det var så 'dejen'.

Del massen i 12 klatter og sæt dem på bagepapir (jeg sprøjtede lige med lidt bagespray, for at være helt sikker på at de ikke bed fast) - og form små flade 'cookies' med fingerspidserne. Og så er de klar til ovnen. 

For at få dem godt sprøde (læs: tørre), uden at branke, er low and slow vejen frem. Først fik de 20 min ved 160°C - hvorefter ovnen blev skruet op på 175°C, og de fik ca 10 minutter mere. Hold øje med dem.

Det gav nogle gyldnebagte, fine 'cookies' som straks blev sat til afkøling på en rist.

Jeg ventede utålmodigt på at de kølede tilpas af, så jeg kunne smage. Tjo, de var såmænd helt ok - men min hjerne siger 'müslibar' og ikke 'småkage'.....så jeg klager bestemt ikke. Sådan et par stykker, er et helt fornuftigt lille mellemmåltid.

Det var ikke kun min hjerne der var udfordret, men også stakkels Fonzies. Den mærkelig kat ELSKER banan, i en sådan grad, at det er umuligt at spise en i fred. Han starter et hylekor at den anden verden op, så snart han ser en banan - og bliver ved, til den er spist (og han har fået en pæn del af den) og skrællen er gemt forsvarligt væk i skraldespanden. I dag slog det dog helt klik, for det stakkels kræ - som pludselig syntes der også skulle skriges, efter hans bananer, efter de kom ud af ovnen i transformeret tilstand. Han holdt dog op, efter en rum tid, men lå længe og skulede af mig bagefter. Katte!

Det er bevist jeg har sat lufttegn om 'cookies' i overskriften, for det er altså ikke cookies for mig. Vi kan godt bruge den populære betegnelse 'sundere småkager', hvis det kilder din fancy - men for mig er kage bare kage, om det så er med eller uden. Ordet 'sund' er ved at være så pokkers fortærsket, og forvirrende for mange - for det kan betyde utrolig mange forskellige ting. Når nogen spørger: "Har du ikke en sund opskrift på xxx".....er mit indledende spørgsmål altid: hvad betyder sund for dig? Og det næste er: er det fordi du skeler til vægten eller er interesseret i optimal ernæring? Og det handler meget, meget ofte om angsten for at tage på...og blive det der *GYS* tyk.

For år tilbage var det primært fedtet der var fjenden, men nu er der SÅ meget forskellige måder at sammensætte kosten på, at det er en hel jungle af finde rundt i. Low-carb. LCHF, Sense, stenalderkost, sukkerfrit, glutenfrit, kaloriefattigt og...og...og.

Men altså, der er teknisk set ikke noget, der pr definition er sundt eller usundt - det hele handler om mængder og hvad man ellers indtager. Og det pokkers ved ordet 'sund' er at mange guf-hungrende mennesker, tolker det som carte blanche til at spise meget mere at det 'sunde' - og dermed komme til at indtage et overskud af kalorier. Og hvis man skal stille det helt på spidsen, så er det alene kalorieindtag vs forbrænding, der determinere om man holder vægten, taber sig eller tager på. Og det er der pludselig mange, der er tvunget til at skulle forholde sig til, i karantænetiden. 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

Og så til det personlige. Hop fra her, hvis du ikke er til det.

Denne store uvante situation, trigger alle gamle traumer og ellers færdigbehandlet angst. Mine fine mentale værktøjer, ligger ubrugelige og uhånterlige hen - og jeg skal navigere i kaos uden kompas eller kort. Og det ironiske er, at jeg i mine unge ubagte år, led af svær social fobi incl berøringsangst - og brugte mange år, på at finde hjem til mig selv og få en tålelig tilværelse. Og hjem kom jeg - både metaforisk og bogstaveligt. For efter det mentale var faldet på plads og jeg fik taget nogle gevaldige 'normale' favntag med livet, blev jeg ramt af fysisk sygdom - og sendt hjem, som en anden ludobrik.

De sidste 11 år har jeg trådt vande i den virkelighed - som nu pludselig er alles hverdag: med minimal social kontakt, ingen faglige udfordringer, ingen daglig interaktion med kollegaer og fysisk inaktivitet galore. Og det er interessant at se, hvordan folk er ved at få i spåner, efter sølle 14 dage i samme båd. Det kræver mere end man regner med, at leve isoleret, en stor del af tiden. Der er 2 ting, jeg har særligt lagt mærke til, som kritiske punkter: bekymringer om vægten og kedsomhed - det første kender jeg til bevistløshed, det anden forstår jeg slet ikke.

For ja, det er faktisk møgsvært at holde vægten, når man er inaktiv. Der skal ikke et særligt stort ekstra kalorieindtag til, før kroppen bygger til. Og når man så har masser af tid, kommer den rastløse sult nemt til orde og kræver noget. Det har holdt hårdt, men jeg har holdt min vægt nogenlunde stabilt de sidste 5 år. Det har krævet en skærpet bevisthed om kroppens reelle behov og kontakt med den ægte sult - og en ekstra hård front, mod auto-spiseri, snacklyst og trøstemad. Men her i corona-krisen er det naturligvis svært at holde sig fra alt det overflødige lækre - for trangen til selvforkælelse og hygge er stor. Igen og igen, ser jeg folk ytre "Uha, hvor bliver jeg fed af det her", "Bikinikroppen er aflyst i år, sammen med sommerferien" og "Jeg kommer til at trille ud af karantænen". Men ved du hvad? Om ikke så længe, i en overskuelig fremtid, bliver I 'løsladt' og kan vende tilbage til det frie liv igen - og skrue op for aktivitetniveauet, så de ekstra corona-kilo kan smides igen. You'll be alright...men stop lige fat-fobien, ikke......vi er mange der kæmper med den problemstilling...every...frelling...day....

Og så har jeg virkelig svært ved at forstå folk, der keder sig - for brug dog hjernen...tanken er jo både fri og gratis?!? Når man er meget alene, skal man enten søge stimulation udefra - eller underholde sig selv. Det er nemt at lade sig passivt underholde af div skærme, men man bliver nemt rastløs og mister evnen til at udfylde sin egen 'spildtid', når de så er slukkede. Det er en stor og vigtig øvelse, at lære at være alene med sig selv - og nu er en oplagt mulighed, for at få det øvet. Nej, det behøver ikke være mindfullness eller meditation.....men en øvelse i at være til stede, se ting omkring en og tage stilling til det man ser. Magter man ikke det - så er der internet, streamingtjenester, sociale medier og telefoner med mulighed for videoopkald. Det har aldrig været nemmere IKKE at kede sig.

Efter påske, er der sandsynlighed for, at mange bliver 'sluppet løs' igen - hvis I altså kan opføre jer ordentligt i påsken. Jeg håber I glæder jer! Ja, jeg lyder pivbitter - for jeg er bitter. For her er der ikke helt de samme udsigter. Så længe pandemien raser og der er smittefare overhovedet, skal jeg fortsætte i sikkerhedsisolation. Jeg er en af dem, som ikke engang en respirator, vil kunne garantere overlevelse for. Det er en forfærdelig viden at sidde inde med - og der skal arbejdes meget mentalt med, at få den lagt på hylden. Så selv om min hverdag ikke har ændret sig så meget fysisk, er der en verden til forskel, når man også skal frygte for sit liv. Sorry, det endte noget mørkere end tiltænkt. Det hele er bare lige meget at rumme, i de her dage. 

Pas godt på jer selv og hinanden... 

Spiced chokoladekage (uden mel og tilsat sukker)...

Nogle gange skal der altså bare kage til - og meget gerne chokoladekage. Her får du opskriften, på en letkrydret, fuldfed og kompakt sag, helt uden hvedemel eller tilsat sukker. 

Den færdigbagte kage, har bedst af at hvile et døgns tid på køl, ingen man sætter kniven i den. Det giver den tid til at sætte sig, til en dense konfektagtig konsistens - som giver en helt perfekt mundfylde.

Er det min egen opskrift? Nej, på inden måde - den er planket her fra Madbanditten og blot pillet ganske lidt ved. Jane bruger 4 ingredienser og jeg bruger 5...well, teknisk set 16....men mere om det senere.

De 4 basis-ingredienser er: chokolade, SMØR, æg og et sukker-alternativ. Jeg valgte at bruge den chokolade, jeg havde på lager (indkøbt til jul, men aldrig omsat), selv om den kun var på 54,5% - og kagen sagtens kan bære en højere kakaoprocent. Næste gang, vil jeg helt klart skrue op for chokoladen. 

Nej, det er ikke en sukkerfri kage, for der er sukker i chokoladen - men den er uden ekstra tilsat sukker. Jeg havde både kokossukker og Sukrin Gold på lager, og valgte det sidste - som jeg er ret glad for at bage med. Har nemlig en kæreste, som ikke er så god til store udsving i blodsukkeret - så det er helt perfekt. Har man ikke den slags udfordringer, kan man sagtens bare bruge rørsukker eller alm hvidt sukker.

Ingen bagepulver eller hævemiddel? Nope, for kagen er groft sagt, en fed sødet chokolade-omelet - og det er æggehviderne der står for det hævetrickket her. 

Opskriften passer til en springform på 22 cm. Jeg bruger en slip-let sag fra Le Creuset, som jeg spænder et stykke bagepapir fast i.

200 g SMØR (ja, med salt)
200 g mørk chokolade
100 g Sukrin Gold
6 æg 

Do like this:

Tænd ovnen på 180°C - og smelt SMØR, chokolade og den valgte sødning, sammen i en gryde, ved svag varme. Lad derefter blandingen køle ned til stuetemperatur.

Og det var så her, jeg tilføjede lidt ekstra - nemlig en smule krydderi. Jeg elsker når noget smager af noget - som er velsmagende, men man ikke lige kan sætte fingeren på, hvad er. Havde overvejet chinese five spice, stjerneanis og/eller kardemomme - men endte med ½ tsk Wintergewürz, hjembragt fra CITTI. Det er en rigtig skøn og aromatisk blanding af: 2 slags kanel (cassia og ceylon), lime, ingefær, korianderfrø, lakridsrod, kardemomme, galangarod, muskatblomme, stjerneanis, rosenblade og vanilje. 

Da chokoladeblandingen var ved at være den rette temperatur, var det tid til at få gang i æggene. De blev delt i blommer og hvider.

Æggeblommernes røres direkte i den afkølede chokoladeblanding - mens æggehviderne piskes helt stive, og vendes forsigtigt i til sidst. Dejen fordeles i den klargjorte springform og bages i ca 25-30 minutter. Stik evt et spyd i, som skal komme rent op.

Kagen kommer ud af ovnen, høj og flot - men begynder hurtigt at dale. Du skal ikke panikke, det er helt efter foreskrifterne, den skal klappe samme.  

Kagen køles ned til stuetemperatur, pakkes godt ind og gemmes på køl i et døgn. Du kan naturligvis sagtens spise den med det samme, efter et par timer eller 5 - men den bliver bare SÅ meget bedre af tid og tålmodighed. I promise!

Når tiden er moden og kagen har sat sig (klappet helt sammen på godt jysk), fjernes springformen og kagen pyntes, hvis man er til det. Jeg dryssede blot med lidt flormelis, i en lille sigte. Man kan også drysse med lidt god kakao - eller gå all in og snaske den til med en flødetung chokolade-ganache og toppe med noget sprødt. 

Med en varm kniv, kan man skære nogle rigtig flotte stykker, med helt skarpe kanter. Tør kniven af, mellem hvert snit.

Åh, altså - det er noget af en magtfuld basse. Der er godt med volt i, men det er virkelig være svært at styre sig og nøjes med et enkelt stykke. Vi prøvede dog at praktisere det der mådehold, man hører så meget om - og fik den til at strække i 3 dage. Men det holdt hårdt.

Kagen er pragtfuld alene, men vil gerne lege med både god is, fed cremefraiche eller tykpisket skødeflum.

Jeg skal snart bage den igen - i en ny version. Der er mange muligheder: med kaffe, appelsin, andre krydderier eller måske endda rom (romkuglekage - it's a thing).

Hvad kunne du finde på at tilsætte?

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og så til det personlige. Hop fra her, hvis du ikke er til det.

Puha, sikke en tilstand verden er i lige nu. Det er meget svært at rumme det hele - så jeg prøver at lade være. Er sendt i lægeanbefalet sikkerhedskarantæne på ubestemt tid, pga mit dårlige helbred. Med dårligt immunforsvar og svækket respirationssystem, er jeg i højrisikogruppen - med meget dårlige odds for at overleve covid-19 i udbrud. Og skulle jeg overleve, vil det blive med kroniske lungeskader. Så jeg sidder MEGET pænt på min lille pind og passer på mig selv. Der hviskes om mindst 12 uger endnu, hvilket jeg gruer for - for jeg har allerede været isoleret i 3 uger og savner social kontakt, helt vildt. Har aldrig været gladere for de sociale medier og alle de skønne mennesker, jeg har kontakt med her.

Grundet de ekstreme omstændigheder, har kommunens kontrolteam givet tilladelse til, at jeg primært kan være i karantæne hos min kæreste, som arbejder hjemmefra. Det er en kæmpe lettelse!

Han har fået indrettet hjemmearbejdsplads - komplet med Iskebiske.

Det betyder at vores sikre zoner omfatter begge vores lejligheder og hans bil. Det giver mulighed for en lille køretur i ny og næ, så jeg kan få lidt frisk luft og lidt variation til øjnene (i søndags var vi f.eks på den her tur) - og et par dage hjemme i Grøften, af og til. Men eftersom min hjemmehjælp er suspenderes på ubestemt tid også, er det svært for mig at være alene ret længe af gangen.  

Morten må i teorien handle lidt, hvis han holder afstand og er sygelig opmærksom på håndvask og afspritning, men vi begrænser det - for hver gang han forlader lejligheden, er risikoen for at han kommer retur som smittebærer til stede. Man skal jo ikke være hysterisk paranoid - men bestemt heller ikke løbe unødige risici. Heldigvis får vi hjælp af gode folk, som leverer frugt, grønt, håndsprit, kattemad, vin, guf og andre fornødenheder til døren. 

Min fornuft siger mig, at det er sikkert nok med take-away - men min galoperende dødsangst får nemt overtaget, så jeg laver en masse mad selv. Og det er faktisk ret dejligt, at bruge tid på at planlægge og tilberede dagens måltider - og hvad der skal bages eller laves af ekstra lækkerier. Damn, jeg ender med at blive en god lille housewife.    

Jeg fik lavet lidt påskehalløj, mens alt stadig var hverdag, som jeg håber der bliver overskud til få skrevet om her. 

Glæder mig til at få fyret mine håndholdte rejecocktails af - for de er rigtig sjove. Men nok for i dag, for nu skal jeg til køkkens og koge kålpølser. Fortsat god dag, til dig der kommer her forbi... 

Hawaii-koteletter i fad...

Ja ja, 'Hawaii' indikerer bare at der er ananas involveret. Ligesom pizzaen, du ved? Uha, min pizza med hindbær fra i forgårs, fik mange uvenlige ord med på vejen i div madgrupper på Facebook. Konceptet blev simpelthen ikke forstået. Mange er af den opfattelse at frugt på ingen måde hører hjemme i varm mad. Jeg er uenig. Her får du en opskrift, fra min mappe med 'glemte' ting. En omgang koteletter i fad, med masser af smag og knas - og som blev til hele 3 gode måltider.  

Dag 1: serveret med broccoli-ris (it's a thing), ristede cashews og et drys koriander.

Det hele startede med en pakke koteletter, købt på dato, i bedste Stop Spil Af Mad stil. 

Ananas, cashews og koriander - og til saucen: kokosmælk, karry (Cp-44), Garam Marsala, og bouillon. Lidt grønt skulle der også til: løg, peberfrugt og ærter. 

Jeg skar 2 tykke skiver ananas, halverede dem (og fjernede den hårde midte). I stedet for at brune grisen og frugten af på panden, tændte jeg min bette grill. Det gav både klædelige grillstriber - og en autentisk brændt duft af vulkan. Meget passende når det nu var mad fra Hawaii...eller noget.

En rød peberfrugt i mundrette bidder, 1 stort løg i tynde både, 3 fed hvidløg i skiver - og 1½ dl frosne ærter. 

Grøntsagerne (minus ærterne) blev sauteret i en smule olivenolie - sammen med et godt skud Cp-44, Garam Marsala, salt og peber. De kom derefter i et ovnfast fad, med forgrillet svin og frugt ovenpå.

Karrysaucen blev lavet i pande, som grøntsagerne var sauteret på. Kokosmælk, bouillon, flere krydderier, salt, peber, en smule sukker og et par dråber citron - og så blev den hældt over fadets indhold. Der kom folie på fadet, som derefter hyggede sig i ovnen på 125°C i 1½ time. 

Folien kom af - og ærterne tilsat. Retten fik yderlige 15 minutter, men jeg lavede tilbehøret.

Broccoli-'ris'. Blendet broccoli, overhældt med kogende vand og salt. Meget nemt. Bum.

'Risene' blev presset sammen i en lille glasskål og vendt ud på tallerkenen - sammen med en god portion smovs.

Hakkede ristede cashewnødder og koriander fuldendte anretningen.

På dag 2, ville jeg bare ha' en salat til.

Det blev resten af ananassen, den orange peberfrugt og ½ hoved broccoli. Jeg snittede også et rødløg fint og fandt en håndfuld afskallede edamamebønner på frost.

Salaten blev vendt med en hurtig vinaigrette på citronolie, hvid balsamico, salt og peber. Og til sidst fik den et lille drys nigellafrø (jomfru i det grønne).

For at få lidt ekstra knas, smed jeg lidt ristede kikærter på toppen.

Ikke sport tossede rester.

Og de allersidste rester, blev spist på dag 3:

Den sidste kotelet blev skåret i strimler - og blandet med den sidste rest salat. Det var ikke helt kød nok, så jeg nuppede lidt kødboller fra frost og smed sammen med.

Lidt mere bouillon og en sjat fløde - og en smule mere Cp-44....og så var der 'chowder'. Jeg smed lidt ristet kokos på toppen, sammen med det sædvanlige udstyr.

Og sådan blev en ret til 3 dages varm mad. Stafet-mad FTW!

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

I aften skal jeg på Restaurant Hærværk og fråse i muslinger. 

De økologiske linemuslinger fra Limfjorden er produceret af søn & far, Mark og Kaj-Lykke  - og bragt til huse i samarbejde med byens bedste fiskepushere, brødrene Anders og Kristian fra Havnens Fiskehus.

Aftenen byder på snacks og bobler ved ankomst - efterfulgt af en 4-retters menu. Glæder mig for vildt!

God solskinstirsdag til dig der kommer her forbi....

Nem stir-fry med Shirataki...

Her får du en hurtig og nem stir-fry, som tilsættes nudler, der ikke skal koges først. Der kan være mad på 10-12 minutter, hvis man altså ikke skal lave billeder til et blogindlæg samtidigt. Retten kan spise både varm og kold - og gør sig derfor glimrende som både aftensmad og frokost dagen efter. Den kan varieres i det uendelige, alt efter hvad man har på lager. Her er det en meget simpel udgave: 

Smagfuldt kød, sprøde grøntsager og zero-nudler. Saft, kraft, tekstur og smag - som både mætter og tilfredsstiller. 

Her var jeg først på tur i fryser, skabe og grøntsagsskuffe - og fandt en god blandet brugbar landhandel. 

I fryseren fandt jeg et par økologiske steaks (købt hos Skagenfood), skabet bød på sesam, Shirataki, soja og Sriracha - og resten hentede jeg på køl.

Jeg havde ca 300 g kød at gøre godt med - og det skulle ha' selskab af af alt det grønt jeg havde. Et helt broccolihoved blev delt i små buketter + stokken skrællet og skåret mundret ud. Det blev også til en stor snackpeber, i tynde strimler og et salatløg med top - selve løget snittet i både og toppen i fine ringe.

Smagsgiverne er soja, Sriracha, hvidløg og ingefær. Brug de mængder du foretrækker. Jeg snittede her 2 fed hvidløg og 3 cm ingefær fint.

Kødet blev skåret i lange strimler, tilsat ca halvdelen af hvidløg og ingefær - og stegt hårdt af på en knaldvarm pande, i en smule kokosolie (erstat med olie, hvis du er til det).

Kødet blev sat til side - og grøntsagerne kom på samme pande. Da de var sprødmøre, fik de selskab af resten af smagsgiverne og kødet. Og så manglede der kun nudlerne.

Shirataki nudler aka zero-nudler. De ligner til forveksling kogte vermicelli (risnudler) - men de er lavet af konjac-rod. Nudlerne er så kaloriefattige at man skulle tro det var løgn: 5 kcal pr 100 g. Jeg kan godt lide dem, for de bidrager med en tekstur, der minder om bidet i tangsalat. Nudlerne ligger i vand, som kan lugte lidt 'fisket', så de bør lige udvandes et par minutter i rent vand, inden de drænes og tilsættes. 

Nudlerne skal blot varmes igennem, så er retten klar til servering.

Et drys sesam og en tot frisk koriander, både pynter og smager.

Det lykkedes mig faktisk at få hele 3 måltider ud af den her portion. 2 x aftensmad - og en frokost, hvor den blev serveret som salat, tilsat en håndfuld afskallede edamamebønner og lidt fintsnittet spidskål. 

Jeg spiser utrolig tit måltider som det her. Det er lige til at overkomme at bikse sammen. Den største udfordring er at huske at få det sat på køl bagefter. Har lidt for tit fundet resterne, oppe i skabet (gemt for kattene) dagen efter. Og så bliver jeg sur - for det er gode økologiske råvarer og mine armkræfter der er spildt. Så jeg skal ha' opfundet en eller anden huskeregel der.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

I går var jeg på Foodexpo i Herning. Fik smagt, krammet, oplevet og talt. Men efter 5 timer var jeg done. Jeg kom ikke engang ind i vinområdet (Ja, SKANDALE ikke?) Så meget lyd, lys, larm og virak - det stressede og udmattede. Men jeg var med, om ikke andet, så for en stund.

Anne og Tom, i et ømt øjeblik i en af øko-hallerne. Vi havde en virkelig hyggelig dag og fik hilst på en masse af 'vores' madmennesker. Jeg er meget taknemmelig for at være blevet kørt frem og tilbage. Gik helt kold, da jeg kom hjem. Og nej, jeg skal ikke til Herning igen i dag eller i morgen. Kroppen siger nej tak (well, den skriger det så....meget højt) - og det skal jeg respektere, selv om det hiver i mig for at komme afsted. 

Det lykkedes mig heldigvis at få lidt med hjem. Påsken står for døren og jeg vil gerne lave lidt påskeæg, af hjemmelavet marcipan. De skal overtrækkes med chokolade fra Friis-Holm, som jeg knuselsker af flere årsager. Jeg investerede i det økologiske sortiment og nuppede også en plade med nødder. En øko-kop, fra Økologisk Landsforening, måtte jeg også eje, selv om den var temmelig dyr. Og så var jeg så heldig at få en pakke engelske muffins med hjem fra Jalm&B. For 2 år siden forelskede jeg mig i deres briocheboller, som er fantastiske - og nu glæder jeg mig til at se om disse basser også kan få mig til at smile bredt.

De næste par dage kommer til at handle om ren overlevelse. Vi ses på den anden side...

Asparges-ramen...

Lad mig introducere dig for en funklende ny ret på den nordiske madscene: asparges-ramen. Sprødmøre 'nudler', snittet af hvide asparges - serveret i en liflig suppe på asparges, med smilende æg og ørredrogn. Jeg spår allerede nu at det bliver en moderne klassiker! 

Aspargessuppe, i en opdateret 2017 udgave. 

Det er dog desværre ikke en opfindelse jeg selv kan tage æren for. Det er nemlig min gale/geniale gastronomiske legekammerat Johan der står bag. Og her er hvordan den blev til:

Retten blev født - dagen før min fødselsdag, sidste lørdag. Jeg var taget ned til Kolding for at fejre dagen sammen med Johan (på Sdr. Bjert Kro) - og han forkælede sørme med hjemmelavet OCD-venlig fødselsdagsmiddag fredag. Jeg var på forhånd blevet lovet en 'stille og rolig' 3-retters menu (hvoraf snacks udgjorde den ene ret) - hvilket viste sig at være en sandhed med modifikationer. Du kan se hele menuen nederst.

Den første snack-serveringen hed på menuen: (3 x æg) Ramsløgsmayo - Øko-æg - Rogn. Johan havde ikke en klar vision ang anretningen, før han gik til køkkens. Men da der var hvide asparges i en af de andre retter, som han havde klargjort på forhånd, var han ved at simre en lille aspargesfond på ender og skræller. 

Aww, fokus på Stop Spild Af Mad gør mig så glad. Pludselig kunne man se at inspirationen slog ned i manden *pling* og har råbte begejstret: "Malou, jeg har sgu fået en idé der skal prøves af". Han greb sin julienneskræller og høvlede et par hvide asparges til fine 'nudler' og lod dem varme kortvarigt igennem i aspargesfonden, som var blevet smagt til med et par dråber Healthy Boy soya og et nip sukker. De delikate 'nudler' blev anrettet med et perfekt halvt 6-minutters æg, ørredrogn, ramsløgsmayo og et blad hjemmedyrket koriander. Og således blev asparges-ramen til. Åh, det var SÅ lækkert. 

Idéen fik jeg straks lov til at løbe med - og så gælder det om at løbe stærkt. Jeg er på ingen måde i tvivl om at den gale mand nemt kan forfatte 5000+ ord om hvide asparges og halløj....men ved at han har travlt med andre emner i tiden. Og da de hvide asparges er i sæson NU...så er det med at slå til. Så her får du mit bud på hvordan asparges-ramen kan skrues sammen:

Det blev først til en tur i Kvickly efter forsyninger. Jeg ville lege med både hvide og grønne asparges. For at give fonden noget mere fylde, ville jeg tilsætte noget hønsefond - men kunne ikke finde den pose jeg (måske, måske ikke) havde i fryseren, så jeg besluttede mig for at prøve de her nye økologiske bouillonterninger af. Ramsløg blev til kørvel - som jeg har fået en nyfundet interesse for. Og så blev der også købt æg og ørredrogn. Og så var jeg klar til at gå i køkkenet og lege mig frem. Først lavede jeg en kørvel-mayo:

En god tot kørvel, blev blendet *wroom wroom* med en stor spsk Hellman's, lidt presset citron og et drys urtesalt.

Og så var det endelig blevet tid til det sjove!

Jeg har virkelig et svagt punkt for friske hvide asparges. Til gengæld kan jeg ikke udstå aspargessnitter på dåse. Det er nogle små ækle stakler med en forkert konsistens *gys*. Friske hvide asparges er saftspændte, sødmefulde med et letbittert snert og skal kun varmebehandles ultrakort. 

Og så var det med at komme i gang - for jeg vidste det ville blive tidskrævende.

Først blev de knækket (hvor de selv giver efter), skrællet med en tyndskræller og lagt i koldt vand, tilsat en smule citron.

Enderne (snittet i mindre stykker) og skrællerne + en bouillonterning kom i en gryde - og der blev hældt 6 dl vand på.

Fonden fik lov at simre, under låg, i en lille time. Den blev derefter siet og smagt til med lidt soya og et par dråber fiskesauce - men ingen sukker, da jeg fandt den naturlige sødme passende. Det gav en fyldig og alligevel let suppe, men god dybte og umami. I mellemtiden havde jeg haft de hvide asparges under kniven.

Nej, jeg kunne ikke nøjes med at bruge en julienneskræller. Min indre OCD-perfektionist kunne slet ikke med det - jeg skal ha' ensartethed og lige linjer. Specielt når de skulle forestille at være nudler. Så jeg væbnede mig med tålmodighed og min japanske kokkekniv - og gik i gang med den tidskrævende opgave, at snitte et bundt hvide asparges i ensartede strimler. Åh....bare...åh....jeg havde fuldstændig glemt hvor meget jeg elsker den slags knivarbejde. Jeg opnåede en tilstand af ren zen. Det tog laaaang tid og jeg måtte ind og hvile et par gange undervejs - men jeg var SÅ tilfreds med resultatet.

For at få lidt variation i farven, snittede jeg 2 grønne asparges og kom ved. En beslutning jeg skulle komme til at fortryde...

De fine asparges-nudler blev dampet i den varme suppe - kun til de lige akkurat blev bløde nok til at bøje. Det så lovende ud....men jeg kunne allerede her se at de grønne asparges ikke duede. De blev ikke omsat til 'nudler' visuelt. Men jeg valgte alligevel ikke at pille dem fra.

Det gik herfra hastigt ned af bakke for mig. Det skal lige siges at jeg var ret bombet efter at ha' været på farten 2 weekender i træk og det derfor var fuldstændig pløk at kaste sig over sådan et projekt. Jeg skulle ha' hvilet mig under dynen og i stedet gennemtænkt alle detaljerne på forhånd. Men det var fedt at ha' et projekt at flygte ind i, så jeg lærte af mine fejl på den hårde måde i stedet.

Jeg havde valgt en alt for stor skål/tallerken (Æh, det er vist officielt en salatskål) og kom ALT for meget suppe på fra starten. 'Nudlerne' skulle ha' været toppet op med fyldet først - og så skulle der ha' været kommet en passende mængde suppe på bagefter. Det lignede jo den grågrønne grumsede Limpopoflod?!? Det gjorde desværre også at æggene svømmede frit rundt og at 'nudlerne' sank til bunds. I et forsøg på at udnytte råvarerne optimalt, havde jeg også snittet de stykker asparges der var for lange (længden blev jo defineret af de korteste asparges) og dampet hovederne. Det endte med at blive en rodet omgang. Smagen fejlede dog ikke noget og jeg nød hver en bid. Men da jeg så billederne dagen efter, blev jeg virkelig skuffet. Det var slet ikke det jeg havde forestillet mig. 

Så der var ikke andet for, end at gå i gang med version 2. Der var ikke kræfter til en tur mere i Kvickly, så jeg forsøgte mig denne gang med de grønne asparges der var tilbage.

Grønne asparges skal ikke skrælles, så de beholder den fine grønne farve. De er dog noget mere besværlige at snitte i 'nudler' - don't do it!

Endnu en fond blev kogt. Der var heldigvis stadig noget kørvel-mayo og rogn tilbage.

Jeg valgte en mindre og mørkere skål. Jow, det var lovende....men stadig forkert. Det slog mig pludselig, at jeg jo forsøgte at gøre det til en hovedret. Måske var det formatet den var gal med?

Æggene blev fisket op med en ske (godt jeg havde kogt ekstra) - og så fandt jeg en lillebitte skål frem. 

Ja, for pokker - det var jo lige akkurat sådan det skulle være. Æh...og så sagde min hjerne: "Meget fint, men må vi se den med hvide asparges?"

Der var ikke andet at gøre end at adlyde hjernen - ellers ville jeg ikke få fred. En tur i Kvickly var derfor uundgåelig. Det var, både billedligt og bogstaveligt talt, op af bakke...

Og så snittede jeg, for tredie gang, et bundt asparges til 'nudler' - denne gang dog knapt så zen.....men lige så omhyggeligt. 

Og så var jeg klar til version 3. Der var ikke mere kørvel-mayo og jeg besluttede mig derfor at droppe det fede element helt. I stedet for kørvel, ville jeg forsøge mig med dild. Men fra billedet her blev taget, til der skulle anrettes, var dilden klappet helt sammen. Nå, men så var dild dømt ude...det måtte den bare selv om så. Så inviterede jeg bare kørvel med til ballet igen, i stedet for.

Forventningsfuld, kom jeg de snittede asparges-nudler i ENDNU en omgang fond. 

Oh yes, så passede både skålstørrelsen og væskemængden.

Og pyt med at ægget havde ligget for længe i koldt vand og blommen havde sat sig lidt for meget. Det var lige nøjagtig sådan det havde set ud i mit hovede. Stor lettelse....

Prøvede mig også med den lidt større skål igen. Det kritiske punkt er væskemængden. Jeg syntes nu også visuelt, det er pænest med kun 1 æg. Men nu hvor jeg skulle spise det, var det lige meget. Uhm, kombinationen af de stadig let-sprøde asparges, den lækre fond, den cremede æggeblomme og det salte *pop* fra den smukke ørredrogn - det spiller sgu. Til næste år vil jeg lave en version med stenbiderrogn! 

For en vegetarisk og vegansk udgave, koges fonden med grøntsagsbouillon og fiskerognen erstattes af cavi-art (lavet på tang) - og til den veganske udgave, erstattes ægget af en skefuld silken tofu og evt lidt hvid miso.   

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og så skal vi retur til Kolding. 

'Snacks' viste sig at komme i 2 serveringer - først de her asparges-ramen og derefter 3 x laks. Forretten bød på tarteletter og hvide asparges - og hovedretten på grydestegt 'kylling' med hele udtrækket. Johan gør ikke så voldsomt meget i dessert - og det ville jo også give uorden i menuen der, som lovet, kun ville bestå af 3 retter. Så menuens sidste punkt var en en særlig cocktail Vintage Black Velvet (teksten på fransk, betyder 'dette er ikke en fjerde ret').

Åh....men SE lige. Den gale mand havde kastet sig langt uden for sin comfort zone og lavet en dansk menu, med mange af de ting som jeg er vilde med. Awww, og lakselyde....

Og sørme om han ikke også havde været i vinkælderen efter nogle gode sager, af lidt ældre dato. Meget *host* passende til en dame i min alder. Den der stout havde lagret i 10 år - og rygterne ville vide at den med årene havde fået sådan lidt portvinskarakter.

Det postulat kan vi så godt afkræfte. Men den smagte virkelig godt, toppet op med champagne.

Da klokken slog midnat, skålede vi i de sorte bobler - og så var jeg sgu 44 år. Vi hørte lidt musik og snakkede en stund, men var fornuftige nok til at lukke festen ned tidligt. For lørdagen ventede forude, men den helt store fejring - først brunch og siden middag. Mere om det i et senere indlæg. 

Nåede du helt herned? Godt kæmpet. God mandag til alle der nåede her forbi...