Sdr. Bjert Kro - en omvej værd...

I sidste weekend besøgte jeg et, for mig, helt nyt sted: Sdr. Bjert Kro - som for nyligt har fået en anbefaling i White Guide. Jeg var på mini-ferie hos min gastronomiske legekammerat Johan - og han havde foreslået at vi spiste på kroen om fredagen, dagen inden hans tex-mex ekstravaganza. Jeg var ikke spor svær at overtale, for jeg havde hørt lutter gode ting om stedet og de unge nye forpagtere. Det er nemlig et af landets unge nye kokketalenter, Rasmus Vemmelund og hans kæreste Svenja Schiessl (begge med en fortid på Schackenborg Slotskro), som har kastet sig ind i kampen med at drive kro i den lille charmerende flække - med både opdateret kromad i krostuen 'Kaffen' og gourmetmiddag i restauranten. 

Den nyrestaurerede kro ligger ca 10 km uden for Kolding og der er offentlig transport til døren. Vi flottede os dog og tog en taxa fra Kolding midtby (350 kr samlet t/r).

Vi ankom kl 18, som aftens første gæster - og fik anvist bord ved vinduet. Den charmerende restaurant, med blotlagte spær, var indbydende og hyggelig.

Vi blev præcenteret for månedens menu (1000 kr pr mand for 5 retter, vin, vand, kaffe og sødt) som vi allerede havde kigget på hjemmefra. Da den bød på kammusling (som jeg er voldsomt allergisk overfor), havde Johan allerede oplyst det da han reserverede bordet. Selv om stedet blot beder om at man informerer tjeneren ved bestilling, syntes jeg det er god stil hvis de allerede ved det inden ankomst.

Menuen dikterede først 'hjemmebrygget birkeøl og snacks fra eget terroir' - men vi foretrak at glas bobler i stedet. Det blev til en særdeles liflig og forfriskende spansk Cava (fik desværre ikke noteret hvilken) - fremstillet på Champagne-metoden. Og så var ballet ligesom skudt i gang...

De medfølgende snacks bestod af en creme af frisk gedeost, toppet med sukkerærter, små spæde radiser og ditto rødbeder med blade - drysset med revet tørret gris. Der fulgte lidt røgede hasselnødder med. Lækkert, friskt og appetitvækkende. Fræk detalje med grisen, som gav et diskret skud umami. En virkelig lovende start!

Dernæst kom den farlige brød-fælde på bordet (farlig, fordi brød fylder godt til i maven - ikke noget moderne gluten-angst her). Det var nybagt surdejsbrød, der duftede som en drøm og havde den mest fortryllende sej-sprøde skorpe og labre svampede krumme. Med brødet fulgte pisket SMØR....som var helt umuligt at lade være.

Første ret 'saltet kammusling og pocheret pighvar' var en utrolig smuk lille ret. Du kan se Johans tallerken lige her. En lille fin terrine med de to slags fisk, letsyltede papirtynde strimler af broccolistok, små dampede broccolibuketter, en broken gel på havtorn og en hummeremulsion. 

Hos mig blev retten erstattet af røget laks, med samme tilbehør - dog var det en emulsion af avocado i stedet for hummer. Det var en perfekt anretning for mig, for jeg elsker god røget laks. I glasset var der en økologisk italiensk Chardonnay Bio Vino fra Cielo e Terra. Frisk og sprød, med noter at citrus og grønne æbler.

Næste ret var 'havtaskekæber og kantareller'. En perfekt tilberedt havtaskekæbe med syltede løg, kantareller i flere afskygninger og rød skovsyre - overhældt med en kraftig consomme. Virkelig gennemtænkt, veleksekveret og utrolig velsmagende lille ret. I glasset en 2014 Riesling Lieu Dit Herrenweg, Domaine Saint-Remy fra Alsace. Mineralsk i udtrykket med noter af hvid fersken. Elegant pairing. 

Tredie ret 'majs og sommertrøffel' var en pudsig lille sag. En majscreme med brændte majskerner og sprøde tern af god bacon, dækket af majssilke og et generøst lag fintrevet sommertrøffel. Sødt, salt, røget, letbittert og spøjst - på den gode måde! I glasset blev vi i Domaine Saint-Remy, i form af en ikke alt for kraftig 2015 Pinot Noir Rosenberg. Godt med frugt, en smule peber og et let snert af viol. 

Og så var det blevet tid til hovedretten. 

En forventningsfuld og meget glad Johan der selv får sine billeder i kassen.

'Kalveskank fra Solkær Enge' dækkede over det mest utrolig møre kød i kraftig glace, med tyttebær, krydderurter og en brændt gulerod, skødesløst placeret på toppen. Det smeltede på tungen. Selv om portionen var ret gavmild og sulten ved at være stillet, forsvandt hver en bid og dråbe sauce - ved hjælp af de sidste endeskorper fra brødfælden. I glasset til, var der en god kraftig spansk bulderbasse: 2012 Bodegas Peñalba López Ribera del Duero Los Cantos Finca Torremilanos på ren Tempranillo. Masser af bløde tanniner med noter af blomme og sort peber - med en smule laurbærblad i næsen. Lige en vin for mig, som elsker marmelade på flaske!

Desværre var restauranten den aften særdeles velbesøgt af en sværm bananfluer. De har vist et særdeles fordelagtigt år. Jeg levnede de sidste mundfulde af mit glas, da et par eller 5 af de små bæster havde valgt at drukne sig (men sikke en skøn død, hva?) i de dejlige dråber. Vores yderst kompetente tjener bemærkede det kollektive selvmord - og trakterede os straks med friske glas og et nyt glas vin. Virkelig god stil!

Vi fik en rum tid til at nyde det nye gode glas vin, inden desserten meldte sin ankomst.

Foran os blev nu sat 'sukkerærter og syrlige bær fra haven' - i form at friske bær (hvide og røde ribs, solbær og umodne stikkelsbær) i bunden, en irgrøn is på sukkerærter og flager af marengs med jordbær. Lad mig være helt hudløst ærlig: jeg forstod den ikke og den smagte mig simpelthen ikke på nogen måde. 

Men smukke farver, bestemt.

Bærrene var virkelig bitre og sure, på grænsen til at være ubehagelige - og isen meget 'grøn' i smagen. Med andet tilbehør (jeg tænker hvid chokolade og noget citrus), kunne isen sikkert ha' smagt mig - men med de bær, var den ikke behagelig. Jeg beundrer kokkens mod og vision - men den ramte helt forbi mig. Der var til gengæld noget rigtig lækkert i glasset: 2010 Cave Vinicole de Hunawihr Pinot Gris Rosacker. Perfekt balanceret sødme med masser af tropisk frugt og en smule honning. Dejligt at slutte med lidt sødligt på tungespidsen som kontrast til det sure og bitre.

Vi blev spurgt om vi ønskede en avec til kaffen - og naturligvis takkede vi ja. Johan valgte en dansk single malt whiskey fra Fary Lochan (100 kr).

Selv hoppede jeg ud i et velskænket glas Chartreuse (35 kr). Jeg er pjattet med den søde urtede likør. Kaffen blev byttet ud med en kande friskbrygget te. 'Sødt' viste sig at være en god rustik æbleskive med chokoladefyld, serveret på en creme anglaise med lidt hakkede nødder. Den smækre æbleskive fik straks min søde tand i hopla, efter den lidt skuffende dessert. Se, det var et godt sødt punktum at sætte for middagen. 

Vi ankom som de første, men som aftenen skred frem, fyldtes restauranten godt op. Der var kun en eneste tjener i sving, men han var virkelig proff til fingerspidserne. På intet tidspunkt virkede han fortravlet eller ufokuseret. Alle retter og vine blev præcenteret med overskud og charme - og det var tydeligt at arbejdsglæden var stor og god service prioriteret. Det er den slags tjenere man husker!

Han tog sig endda tid til at vise os vinkælderen, som man kan tilgå via en trappe i selve restauranten.

Kroen huser også over 7 værelser - og de tilbyder forskellige ophold. For blot 200 kr ekstra pr mand, kan man overnatte og få et veldækket morgenbord med morgenen efter. Det er jo perfekt hvis man kommer kørende langvejs fra eller ønsker at kigge lidt dybere i glassene.

Samlet set var det en utrolig god oplevelse. Desserten til trods, må jeg sige at det er value for money - og at Sdr. Bjert Kro virkelig er omvejen værd...

Du skal endelig ikke snyde dig selv for at læse Johans detaljerede beretning om oplevelsen ➤➤ lige her - på hæsblæsende engelsk, med svimlende lixtal og svulstige gloser.        

   

We Do Burgers - ny burgerjoint i Århus...

Århus er blevet beriget med en ny burgerjoint. Det er fastfood - ja, men ikke som vi er vant til. Her har de nemlig en mission: enkle velsmagende burgere af gode råvarer. Ingen fancy modeingredienser her, blot det allermest nødvendige. 

Og der er kærlighed ved første bid. En fremragende blød bolle, saftig (rosastegt) bøf, smeltet ost og traditionel burger-gemüse. 

We Do Burgers er beliggende i Østergade 14, som tidligere husede en lædervarebutik. 

Indretningen er spartansk - og domineret at et stort vægmaleri med genkendelige landemærker fra alverdens storbyer. Der er ingen mulighed for at sidde ned - hvilket gør stedet meget lidt børnevenligt. Man kan enten stå og spise sin mad ved det høje bord der dækker bagvæggen + vinduet - eller tage den med.

Man bestiller og betaler ved disken, hvor der er kik til køkkenet. Selv om stedet er nyåbnet er der totalt styr på arbejdsgangene. Det er effektivitet når det er bedst.

Der er kun 2 ting på menuen: en hamburger og en cheeseburger. Begge kan fås som single eller dobbelt - og som menu, incl timian-fritter og valfri drikkevare. 

Bøfferne steges medium. Men mon ikke man kan bede om at få den stegt mere hvis man er til den gennemstegte model. 

Jeg bestilte en menu bestående af en single cheeseburger, timian-fritter og en dåse Pepsi (80 kr). Den færdige ordre bliver udleveret i en kraftig brun papirspose (to go). Spiser man på stedet får man maden i en oval plastikkurv.

Burgeren: Som sagt en fremragende bolle. Efter sigende var de 2 bagmænd igennem 12 forskellige slags boller før de fandt den helt rigtige. Og den er altså noget nær perfekt. Den er blød uden at smuldre og har et godt bid. Den rosastegte bøf var saftig, velsmagende og smager af godt oksekød. Den er tilpas tyk til at give kæberne noget at arbejde med, men ikke for meget - for kødet er rigtig mørt. Ingen brusk eller sener der. Osten helt fin, som den skal være. Og grøntsagerne også helt som forventet i en god burger. Samlet set syntes jeg dog godt at den kunne ha' brugt en smule mere salt - men får man fritter til er det helt perfekt.

Fritterne: Min første tanke var at de var som de rosmarinfritter man får på Un Mercato ved Torvehallerne. Og det er bestemt ikke en dum ting. Også her var der en lang udvælgelsesprocess hvor der var hele 30 forskellige slags fritter igennem til test. Og det er bestemt de rigtige der slap igennem nåleøjet. De er knasende sprøde og smager sørme af kartoffel inden i. Og det er en lille genistreg at komme frisk timian på de nystegte fritter - for det giver både en indbydende duft og smag.   

Og der ryger en del burgere igennem. Jeg var forbi d. 1/5 ved 14 -tiden og kunne se på Facebook kl 18 at de havde udsolgt. Så der var lige fyret 100 kg friskhakket oksekød af på en dag.

Dejligt med et alternativ til de 2 store (dødkedelige) burgerkæder, hvis man gerne vil ha' en ordentlig burger uden at skulle ind og sidde på en restaurant. Det er bestemt ikke den sidste burger jeg har spist fra We Do Burgers... 

Disclaimer: dette er ikke et sponsoreret indlæg eller reklame.

Porterhouse Steak med røget SMØR...

Hold da op hvor tiden flyver - og jeg kæmper med at følge med. Valentines Day , hvor denne basse blev serveret, ligger allerede næsten en hel måned tilbage. Og da den her kongebøf virkelig fortjener en plads på bloggen, skal det være NU. Behold: The Mighty Porterhouse...

Jeg har før omtalt en Côte du Boeuf som bøffernes Rolls-Royce - hvilket må gøre Porterhouse (som i virkeligheden blot er en t-bone med vokseværk) til en Stretch Limo. Det er den STORE bøf med den STORE smag.

Den kæmpestore Porterhouse på 1 kg var købt hos Skagenfood, som en del af deres Valentines Pakke. Pakken indeholdt desuden stenbidderrogn, røget laks, jomfruhummer, krydderblanding, rødvinssauce og bearnaise-essens. Det blev noget af et festmåltid.

Bøffe-bassen kan dog købes for sig for 359 kr lige her. (og nej, det er ikke betalt reklame - men blot venlig oplysning). Du troede vel ikke at jeg kunne nøjes med en??? 

Aj, men se lige hvilken et prægtigt stykke ko. Filet på den ene side af benet - og mørbrad på den anden. Og hvordan steger man så sådan en krabat? Hmm, det er der mange - og delte meninger om. På benet, uden benet, halvdelen på benet - eller helstegt. Jeg søgte højt og lavt (og skældte endda Gastromand ud for ikke at ha' svaret - for hvis ikke Danmarks bedste madblog har svaret, hvor går man så hen?).

Nogle gange er det mest enkle dog det bedste. Jeg valgte denne metode - hvor den mægtige bøf først slapper af til den er stuetemperatur, derefter voldsteges (krydret efter alle kunstens regler) på fuld skrald på en pande, i 50/50 olivenolie og SMØR, i 2½ minut på hver side. Den lægges derefter i et ildfast fad og hygger sig på køkkenbordet i ca ½-1 time. Den iføres derefter stegetermometer og sættes i en forvarmet ovn på 200°C - og steges til termometeret bipper på 54°C. Bøffen skal lige hvile i ca 10 minutter inden udskæring.

Trancheringen er såre simpel: befri begge sider fra benet og skær tykke skiver af begge stykker. Læg dem tilbage og - så er der BØF med bøf på! 

I løbet af eftermiddagen havde jeg lavet tilbehøret. Først noget ret så frækt SMØR:

Da jeg fyldte 40 (ak ja, for snart 2 år siden) fik jeg en røgpistol af et hold veninder. Det var sørme på tide at den kom i brug.

½ pakke af det fabelagtige SMØR fra Naturmælk blev skåret i tern, tilført en god portion røg (af 3 omgange), dækket til, og trak på køl i 30 minutter.

Det røgede SMØR blev derefter rørt sammen med nogle smagsgivere: urtesalt, revet hvidløg, Colman's sennepspulver, friskkværnet sort peber og lidt chipotle.

Det gav mig et lille glas aromatisk og ret hot lækkerhed til at smelte ovenpå den møre bøf.

Garniture? Nå ja, det blev det vist også til. En hurtig omgang øko-grønt på panden. Og nej, jeg har ikke noget billede af den færdige anretning. Det var jo en totalt kæresteaften - så jeg var det der 'tilstede'. Jeg havde inviteret Max på middag for at forkæle ham - så der var fokus på samværet og ikke billeder til bloggen. 

Jeg valgte at åbne dennes australske shiraz til - den var med i februars Tastersbox. Totalt velour på tungen.

Porterhouse - you wanna? 

Wagamama - nu på frederiksberg...

Den japansk inspirerede engelske restaurantkæde Wagamama, der indtil videre kun har haft til huse i Tivoli, er nu også rykket ud på Frederiksberg. Sidst jeg var i København, var jeg inviteret forbi til en bid mad - og jeg måtte tage en gæst med. Min kære søster og jeg ankom derfor en regnvåd dag sidst i september til restauranten beliggende på Solbjergvej.

Vi blev mødt af et indbydende og gyldent lys.

Restauranten er en slags afslappet 'kantine' - men flere forskellige bord/stole konstellationer. Vi fravalgte de høje borde + ditto stole, samt de lave borde med alm stole - og blev bænkede i den fjerne ende ved sociale langborde med tilhørende bænke.

Vi havde kig til køkkenet hvor en sværm af travle køkkenfolk kokkerede på livet løs.

Vi bestilte hver vores friskpressede juice. Jeg fik en 'rå juice' af gulerod, agurk, tomat, appelsin og æble - Søster fik en frisk sag med bla mango, som desværre ikke længere er at finde på kortet. 

Vi bestilte lidt sides: kimchi (koreansk stærkt fermenteret kål) og syltede japanske grøntsager.

Vi bestilte 2 ekstra sides til deling. 5 stk gyoza som her var dybstegte dumplings med fyld af smørmør and - og serveret med en krydret kirsebær hoisin-sauce. På den anden tallerken er der grillede spyd med søde tigerrejer og karamelliseret lime. En virkelig god start.

Til hovedret fik Søster 'firecracker steak' som var lynstegt oksekød med sukkerærter, rød stærk chili, peberfrugt, forårsløg og salatløg i en krydret sød chili-sauce. Retten blev serveret med dampede hvide ris, garneret med shichimi, sesamfrø og lime. Søster, som nærmest spiser sine egen vægt i chili om året, syntes at den var rigtig god og velsmagende - omend ikke helt så stærk som hun havde håbet. Skøre kugle!

Selv hoppede jeg på en 'teriyaki steak soba' som var grillstegt teriyaki-oksekød på en bund af teppan-stegte soba-nudler med karryolie, sukkerærter, chili, rødløg og forårsløg, bønnespirer og bok choi. Serveret med teriyaki-sauce og garneret med koriander og sorte og hvide sesamfrø. Uhm, mør og blodrød okse - og super nudler. Selv om jeg ikke spiser så mange hurtige kulhydrater normalt, gjorde jeg her rent bord.

Selv om det ikke ligefrem var sult der plagede os, måtte vi prøve et par af desserterne også. Der var nemlig 2 meget anderledes udgaver af et par klassiske desserter som gjorde os meget nysgerrige. Jeg kunne ikke stå for denne 'wasabi- og chokoladekage' - kraftig chokoladekage lagt sammen med chokolade- og wasabimousse, toppet med hvid chokoladeglasur og serveret med wasabi- og chokoladesauce + vaniljeis. 

En virkelig kompakt kraftkarl. Det lyder skørt, men smagene harmonerede virkelig fint. Jeg var både overrasket og imponeret.

Søster fik en 'ingefær og citrongræs crème brûlée' - serveret med en kugle mango-is på toppen. Også rigtig spændende og velsmagende.

Efter det søde punktum kunne vi gøre status over middagen. Der var fuld tilfredshed over hele linjen. Det er et super sted til en hurtig uformel middag, men nok ikke et sted man sidder længe og hænger bagefter. Var der en Wagamama i Århus var det helt klart et sted jeg ville frekventere ofte - for det er virkelig value for money.   

Besøg Wagamama.dk

Tak for mad!
  
Indlægget er sponsoreret - men ordene og meningerne mine egne. 

Early Bird - nu i Århus...

For noget tid siden blev jeg kontaktet af Early Bird. De informerede om at konceptet nu var tilgængeligt i Århus - og tilbød mig at prøve det af. Det sagde jeg ja tak til og sprang til en tirsdag eftermiddag i forrige uge.

Konceptet er meget enkelt: en flok af byens restauranter tilbyder 'dagens bord' til en reduceret pris. Faktisk er det ⅓ af regningens samlede pris der kan spares. Hver dag kan man kigge på hjemmesiden og se hvilke restauranter der har ledige borde den pågældende dag. Den dag jeg kiggede var der 4 steder at vælge imellem - og jeg valgte Dauphine. Dagens tilbud var 3 retter, 3 glas vin og 1 glas bobler for ⅔ af prisen. Man bestiller bordet og betaler via hjemmesiden med det samme.

Jeg valgte Dauphine fordi det er et sted jeg har spist mange gange før - men for mange år siden. Sidste gang jeg var det blev jeg nemlig meget, meget syg og måtte forlade restauranten inden desserten - for det var der jeg fandt ud af hvor hyper-allergisk jeg er over for kammuslinger. Det kan jo dog på ingen måde lægge restauranten til last og nu var tiden mere end moden til at vende tilbage. Jeg havde fået lov til at invitere en medspiser med - og spurgte straks Anne om hun ville med.

Hjemmefra havde vi studeret menukortet - og spekuleret over hvilke 3 retter de mon ville servere for os.

Ved ankomsten blev vi bænket ved vinduet og straks trakteret med et helt fantastisk glas champagne fra Philippe Gonet. Du kan læse lidt om vingården her.

Sammen med de skønne bobler fulgte lidt sprødt (friteret pasta og saltstænger) og dyppelse i form at en fuldfed hjemmerørt mayo + noget friskkærnet SMØR med havsalt. 

Vi skal lige huske at vinke til Anne *Vinke vinke* som måtte lide den tort at blive tvunget på restaurant sådan en almindelig tirsdag. Se hvordan hun lider under det.

Vi blev også begavet med en brødkurv med 2 slags brød: hvedebrød på manitobamel og et grovere brød med malt.

Inden forretten bød køkkenet på en lille amuse-bouche - koldrøget laks med broccolicreme, syltede løg og hvidløgsspirer. En herlig lille happer som smeltede i munden. 

I glassene kom der nu en Riesling fra Gut Hermannsberg. Mineralsk, men med en meget venlig og let floral tone.

Forretten var Kylling - Fennikel - Citrus. Overskårne sprøde kødboller af kylling med crudité af fennikel, bitre salater + urter, citroncreme og citronkød. Lækkert, let og sommerligt.

Da det var blevet tid til hovedretten fik vi en biodynamisk italiener i glassene. Vespro fra Fausti som er et meget behageligt bekendtskab.

Hovedretten var Land gris - Porre - Kål. En helt igennem forrygende servering med 2 slags smørmør gris. Den ene sprødstegt bryst og den anden krydret presset pulled pork (som vi charmede os til opskriften på). Tilbehøret var en sauté af forskellige slags kål, mør porre (tilberedt Sous Vide?), en sprød kugle indeholdende kartoffelsalat, knasende flæskesvær og en liflig sky. Vi slikkede tallerknerne!

Til den desserten blev der serveret en afkølet sød tysk Ürziger Würzgarten fra Karl Erbes. Den er den slags man skamløst kan labbe i sig i spandevis.

Desserten var Marzipan - Hindbær - Piment. En pivfræk konstellation af hindbærsorbet, bittesmå vaniljekager med hindbær, vaniljecreme, brunoise af piment (rød peber), sprød tuille og høvlet marcipan. Spændende og velsmagende afslutning på måltidet.

Det var forfriskende at være på restaurant hvor der var afregnet på forhånd - uden at det var et eller andet ligegyldigt discount tilbud hvor både maden og servicen er derefter. Her var fantastisk mad og god service over hele linjen. 

Jeg er vild med konceptet! Restauranten får solgt ellers tomme borde - jeg får rabat og value for money. Bedre bliver det næsten ikke. Det er helt sikkert noget jeg kommer til at benytte mig af fremover. 

Tak til Early Bird for måltidet - og tak til Dauphine for en pragtfuld aften.

Indlægget er sponsoreret - men ordene og holdningerne mine egne.