Fra den gastronomiske skammekrog: nudelret med kylling og karry-bearnaise...

Her kommer et indlæg meget ulig hvad der ellers er her på bloggen. For nogen vil det kræve en heldragt af ja-hat i str. XXL at komme igennem teksten og for andre vil det blot udløse et ekstra bredt grin. Jeg beklager på forhånd hvis mit ordvalg støder nogen - men holdningerne vil jeg ikke undskylde for. Som overskriften antyder er vi her ude på det kulinariske skråplan....

Det ligner jo ved første øjekast en ret tilforladelig nudelret med grøntsager, kylling og karrysauce - men lad dig ikke narre, for der gemmer sig noget uhelligt i det gule. 

Og her er synderen: et brev Knorr 'bearnaise'. Det havde jeg været så heldig at få i min pakkekalender fra Anne. Jeg skreg af grin da jeg åbnede pakken d. 12/12 - og det var vist også meningen bag valget af netop den pakke. Der blev fyret et par tomme trusler af - bla at Anne selv ved førstkommende lejlighed ville få det serveret her. Det blev det dog ikke, for jeg forbarmede mig over hende og lavede i stedet sprød karrykylling. 

I går skulle jeg, efter 24 timers faste, ha' noget varm aftensmad. Jeg havde ikke rigtig planlagt noget, så det blev til en rundtur i både de kolde, frosne og varme skabe - hvilket bød på lidt af hvert. Rester af grøntsager fra karrykyllingen, torsk og pizza, fra julens confiterede kylling - og en porre fra et bundt som Anne havde medbragt. Det havde hun fundet på cykelstien på vej herned - et offer for stormen Gertrud, Egons lillesøster. God Stop Spil Af Mad stil at samle det og og tage det med. Jeg bliver altid så glad for en buket - og vil til enhver tid hellere ha' grøntsager end blomster (de ender nemlig ofte først i maven på en kat, inden de bliver returneret som en fugtig klat på mit parketgulv).

Grøntsagerne blev snittet i mundrette bidder. 

Kylling, en rest kikærter og en håndfuld grønne ærter fra fryseren. 

Og så stod jeg der med pulverbrevet (Hmm, var det mon i virkeligheden tiltænkt som gastronomisk terrorisme?). Knorr lægger smukt ud med at skrive følgende på emballagen: "Smelt margarinen ved svag varme i en gryde". Øh, nej - der er ingen grund til at føje spot til skade. Margarine skulle (også) sættes på en færge med kurs ud af den her verden. Det er et krigstidsprodukt der intet godt gør for os. Spis hellere lidt, men godt, rigtigt SMØR. Her var det dog slet ikke nødvendigt med fedtstof, det blev bare til letmælk (og lidt ekstra). Og så må der falde en undskyldning til CP44. Det fantastiske karrypulver fortjener ikke at blive sat i forbindelse med denne kulinariske skandale - men var påkrævet for at give gastronomiske førstehjælp til retten. Kunstigt karry-åndedræt, om man vil.  

For se lige Danmark - her er jeres foretrukne sauce. Det tangerer sgu til sauce-majestætsfornærmelse at kalde det bleggule pulver (og det fluidum det bliver til) for bearnaise. Det fortjener fremover kun at blive tituleret som pulveret. Enhver der kan svinge et piskeris (ja, altså ikke hende her) ved at en sauce bearnaise indeholder SMØR, æggeblommer, skalotteløg, vineddike, kørvel og/eller esdragon.

Knorr skriver selv: "Knorr Béarnaise Sauce er saucernes ubestridte konge. Den runde og smagfulde sauce med en duft af estragon føjer et klassisk snit til enhver ret". Smart at fremhæve estragonen, som er den eneste ingrediens der hører ægte bearnaise til. 

Er der egenligt tale om bekæmpelse af madspild ved at bruge det - for er det overhovedet en fødevare? Som fortaler for rene råvarer og økologi burde jeg jo ha' kylet det direkte i affaldsskakten. Tjo, det burde jeg nok - men så havde jeg misset muligheden for at skrive det her indlæg. Jeg vil så gerne sparke lidt til debatten om ordentlige fødevarer. For med den stigende brug af halv- og helfabrikata mister vi selv evnen til at lave mad fra bunden og bedømme kvalitet. Vores gastronomiske arvesølv er blevet så kraftigt anløbet at det snart ikke kan pudses rent mere. 

Nå, men nu var brevet jo åbnet - og jeg havde iværksat en tålelig redningsplan. Pulveret, 1 spsk karry, 2½ dl letmælk og en fond kogt på skroget af den sprøde karrykylling.   

Grøntsagerne blev sauteret sprødmøre i en smule olivenolie.

Der blev tilsat karry, pulveret, mælken og en passende mængde fond. Det fik lov at simre stille mens jeg kogte en portion soya-nudler.

De kogte nudler blev vendt i retten. Troløse økologiske små skiderikker - de lappede jo straks den gule pulversauce i sig, som var det en olympisk disciplin.

Og så var der aftensmad. Det smagte såmænd ok - for de mange gode ting holdt pulveret i smagsmæssig skak. 

Og resterne? De kom i en bøtte, blev fotograferet - og billedet sendt til Max med et "her er din aftensmad i morgen. Jeg cykler op med det til dig efter arbejde". Så er jeg af med det og kan faste videre i fred.

Nåede du her ned til bunden? TAK fordi du gider læse med - også når jeg rabler indlæg som det her af mig...

Frederiks Kærlighed - where is the love?

Det har været en helt igennem fantastisk weekend. Jeg har hygget, snakket, lært, opdaget, networket, spist (læs: ÆDT), drukket og skraldgrinet. Jeg blogger om det hen af vejen - for der er lige billeder der skal sorteres og kræfter der skal samles først.

Mine smagsløg har danset sig igennem 3 dage, som var de deltagere i en større turnering:

Gotlandsk trøffel, risotto, røget havtaskekæbe, skindstegt rødfisk, Ny- og hjemmelavet SMØR, langtidsstegt kalvemørbrad, 4 slags svampe, tranebær, stegte skorzonerrødder, pommes fondant, rødvinssauce, bananis med karamelliseret parmaskinke, fudge og karameller, nybagt brød, ymer, frugt, muslinger, syltede grønne tomater, tang, 'sand', pocheret æg, svampeboullion, perlebyg, røget dyrekølle, frysetørrede bær, syltede svampe, grøntsager (kogte, dampede, rå), enebærrøgede chips, kagedej, ege-is, hindbærsodavandsis, kiksekage, røget økologisk ørred, gedeis med vanille, gedeis med Dulche Latte, mørk nougat, olivenolie, gedefrankfurter, gedespegepølse, marcipan, 'fuldkorns' marcipan, varm lakridsmælk, syltet frugt med garam masala, rugbrødstoast med æble og kanel, unika-oste bla 'feta' med tang, gazpacho, bruschetta med vitello tonnato, bruschetta 'Rossini' (foie gras, oksemørbrad og sort trøffel), kaninpaté, bøffelmozzarella, parmaskinke, rucola, selleripuré, sprødstegt mørksej, braiseret kanin, polenta, palmekål, selleri, jordskokker, rosiner, pinjekerner, kaffelikør, pastis, hvid- og rødvin fra hele verden, chokolade og chai-chino.

Wow, det har været en eksplosion af smag og fuldfede sansesmækkere. Men så var det også slut med de positive madoplevelser for denne weekend.

Det tætpakkede program har taget alle mine kræfter. Der er virkelig minus på kontoen nu. Allerede lørdag begyndte jeg at skrante noget, men jeg kunne hive humoren lidt frem og grine lidt af hvor sølle jeg var. I dag kunne jeg så give slip på alle facader og forpligtelser - og gå kold på sofaen. Mad magtede jeg slet ikke at lave, så det blev til take-out fra Frederiks Kærlighed via Just-Eat.

Vi har fået retten 'Grisens Mareridt' 6-7 gange før. Den første gang gik vi på røven over hvor godt det var. Saftig kamsteg med sprød svær, kartofler, skysauce og spicy rødkål for blot 65 kr. Kvaliteten har så været på retur siden. Vi mistænker stedet for at ha' fået nye ejere og ansatte igen-igen, for den her gang var det ikke bare gået galt - men HELT galt.

Normalt vil jeg ikke vælge at hænge et spisested så voldsomt ud - men maden og den efterfølgende 'kundeservice' kan jeg ikke holde for mig selv. The public has a right to know!

Den en portion bød på den her 'kamsteg' med mere fedt end kød.

Den anden på 3 vidt forskellige skiver i 'alle regnbuens farver' - alle med konsistensen 'ishockey puck'. At de så vælger at kalde industri-rødbeden for 'hjemmesyltet' er en mindre detalje.

Da jeg så ville skære det værste fedt fra og fordele kødet mellem os, tog jeg det op på en tallerken. Jeg fik et chok da jeg vendte kødet - for det så sådan her ud!

For det første serverer man ALDRIG endeskiven, for det andet - den er jo brændt ihjel!

Jeg blev simpelthen stiktosset. Men ventede lige lidt med at ringe og klage til jeg var faldet ned. Vi var ved at gå til af sult, så vi spiste kartofler, sauce og rødkål med en skive rugbrød til. Jeg ringede derefter op til FK og sagde at kødet var brændt, dårligt og uspiseligt. En indrømmelse af at kvaliteten nok lige var glippet der og en undskyldning af en eller anden art kunne vi kigge i vejviseren efter. Jeg bad venligt, men bestemt om mine penge tilbage. Men det kunne der på ingen måde være tale om - jeg kunne få noget nyt 'mad' eller en p*** og pille i. Det sagde jeg nej tak til for vi havde bestemt ikke lyst til mere 'mad' fra dem. Og så knaldede de røret på. Jeg ringede til Just-eat, som vil kigge på sagen. Men det ser ikke godt ud, for vi blev jo tilbudt noget nyt - og valgte selv at sige nej tak.

Finder man et hår i maden eller er der lidt sand i salaten - det er træls, men kan tolereres. Det kan ha' smuttet i skyndingen og det er jo trods alt menneskeligt at fejle. Det her stod der et menneske og vurderede kødet som ok at sende ud, altså en bevist handling. De skulle ha' kigget på det der kød og tænkt "det kan vi ikke være bekendt at sælge" - og så skrive tilbage at retten var udsolgt for i dag, men om vi så måske ville være interesserede i af få kylling i stedet for?

Det der for alvor pisser mig af er den der 'går den, så går den' holdning. Hvis vi ikke opdager det, så går det nok. For det er de færreste der gider at og ringe klage for noget til 'kun' 130 kr. For uha, vi skal jo ikke lave en konflikt ud af det. Jo, gufanden skal vi det. Vi skal stille nogle krav som forbrugere - og ikke finde os i at blive pisset på. Jeg kender INGEN i den kulinariske verden der kunne finde på at levere det der til en betalende kunde. Fy for pokker hvor skulle de skamme sig over at sende den slags. Faglig stolthed og godt håndværk er erstattet af ligegyldighed med faget og jagten på profitmaksimering.

Hvad mener du? Ville du klage hvis det var dig der fik sådan en levering - eller ville du tænke pyt? Jeg vil meget gerne høre din mening!