Clafoutis...

I søndags købte jeg de lækreste danske kirsebær, lagde dem i køleskabet og glemte alt om dem. Planen var oprindeligt at jeg ville lave en frugtsuppe af halvdelen og sylte resten til en portion is. Men pludselig i aftes klokken 'lidt-for-sent-til-kage' kom jeg i tanke om den franske klassiker clafoutis og måtte bare lave sådan en. Kagedejen er super nem og hurtig at flikke sammen. Det er udsteningen af kirsebærene der tager tiden. I de originale opskrifter udstener man ikke bærene, da stenene er med til at give ekstra smag til kagen. Men jeg har altså mine tænder for kære til at lade være, for jeg plejer at glemme stenene og det gør nas at tygge i dem.

Kirsebærene var næsten sorte og meget modne. Jeg ledte derefter forgæves i skabe og skuffer efter min kirsebærudstener (Ja da, selvfølgelig har jeg sådan en - men hvor?).

Den var pist væk! Så jeg måtte smøge ærmerne op og gå i gang med at udstene på den gammeldaws facon: med en pind. Gør sådan her: fjern stilken og hold bærret fast under en bøjet pegefinger og støt med tommelfingeren. Pres forsigt en spisepind op hvor stilken sad og skub forsigtigt stenen helt igennem bærret.

Tag evt latexhandsker på, da det sviner noget så forfærdeligt. Jeg kom til at spise en del under vejs, så der var kun nok til ½ potion kage. Jeg havde fundet en god opskrift her på Gastro.dk, som jeg modificerede lidt en noget mere fedtfattig version. Jeg omregnede mængderne i en fart og gik i gang med at veje af og gøre til.

Argh, for pokker - jeg havde jo glemt melet. Og da jeg kom i tanke om det, glemte jeg at halvere mængden. Det er officielt: jeg er en tumpe til at bage!

Clafoutis a'la Klidmoster:

2 små æg
½ dl rørsukker
3 (og ikke 6) spsk sigtet speltmel (oprindeligt hvedemel)
1 ½ dl græsk yoghurt (oprindeligt cremefraiche 38%)
Marven fra ½ vanillestang
Saft + skal fra ½ citron
½ tsk havsalt
250 g udstenede kirsebær

Pisk først æg og sukker til en luftig æggesnaps. Pisk de øvrige ingredienser i. Smør et fad med smør/olie og drys med sukker. Fordel bærrene i fadet og hæld dejen over. Den behøver ikke dække helt, der må godt være kik til nogle af bærrene.

Bag kagen ved 175°C i 35-40 minutter eller til den er gylden.

Hallo, den blev slet ikke så mislykkedet som forventet. Selvfølgelig ville den ha' været lettere med mindre mel, men den var bestemt ikke ueffen. Jeg rørte lidt græsk yoghurt med vanille, som vi fik til. Og der blev skam spist op. En-to-tre....så var den væk. Og så var det på hovedet i seng, for klokken var næsten midnat.

Det havde været en lang, men god dag. Jeg vågnede nemlig op til den her sms fra Sif: "Vil du med ind og spise sushi til frokost?". Øh, ja - går paven med en sjov hat? Så jeg hoppede på cyklen og kørte ind til byen (det blev til 14 km i alt i går). Vi spiste frokost hos Sushi+ på Åboulevarden. Sif fik en skønneste rulle toppet med tobiko og den fortrød jeg bitterligt at jeg ikke også havde valgt.

Jeg tog nemlig deres frokost tilbud med 8 stk blandende makier for 75 kr. Nøj, hvor var det skuffende. Hos den anden Sushi+ i M.P. Bruunsgade får man 8 forskellige, som plejer at være rigtigt gode. Her fik jeg 4 med laks, 2 med tun og 2 totalt flossede California. Tja bum, friskheden og smagen var da udmærket - men det var en noget kedelig servering.

Bedre gik det så til gengæld med den bestilte sashimi. Jeg har længe haft lyst til at bestille det og i går skulle det så være. Selv om prisen er lidt pebret (55 kr for 3 stk) så var det faktisk pengene værd. Smuk, velsmagende tun der smeltede i munden. Mums!

Efter frokost lokkede Sif mig med op i domkirkens tårn. Vi kravlede op, op, op af mindst 50.000 trappetrin på en smal vindeltrappe. Vi døde lidt af det, men det var umagen værd. Vi fik beundret det fine klokkeværk (sms) og nydt udsigten ud over byen. Store Torv er jo helt pænt fra den vinkel.

Bagefter trissede vi ud i lystbådehavnen og kiggede på både. Vejret var lidt ustadigt og vi fik et par dryp, men det var ikke det vilde. Det blev også til et besøg på både Havnens Fiskehus og P. Clausens Fiskehandel samt en økologisk softice i Mejlgade inden jeg cyklede hjem igen.

Se lige hvad vi fandt Hanne - tobiko i små pakker. Skal vi planlægge en sushi workshop i Århus snart?

Status over uge 30 - på godt og ondt...

Sikke en uge. Der er sket noget hver eneste dag. Jeg har både været SÅ glad og SÅ ked af det. Det er blevet til ikke mindre end hygge med 4 veninder, 3 biografture, 2 restaurantbesøg og 52 km på cyklen (fra lørdag til fredag).

Mandag: 'Hviledag', som lige i tiden betyder ingen cykeltur.

Udviklede en ny opskrift på fyldt squash med souffleret feta-top. Opskriften findes her. Fed dag. Biograftur (Soul Kitchen) og tehygge på Cafe Englen med Hanne Z bagefter.

Tirsdag: Bytur med Hanne K. Ingen cykeltur, men god motion af både ben- og lattermuskler.

Hanne hentede mig her allerede kl 10.30 og så satte vi kursen mod Metro. Sådan et par madnørder som os fik hurtigt et par timer til at gå derude. Det er fuldstændig overvældende med alle de spændende madvarer i så store portioner. Hanne er mindst lige så vild med sushi som jeg er, så vi gik helt fra koncepterne da vi fandt de her pakker Tobiko i en fryser. Nu skal vi bare ha' udtænkt en plan for hvordan vi får sådan en delt og transporteret hjem uden den går til.

Efter at ha' købt et par uundværlige småting kørte vi ind til midtbyen og satte bilen. Først skulle vi.....surprise... ha' sushi til frokost og det blev på gode gamle Sushi+. Vi fik begge en omgang edamame med salt og citron + deres frokosttilbud med 8 blandede makiruller.

Vi nuppede lige en ekstra hosomaki pr mand, for vi var temmelig sultne. Hanne fik med avocado og sesam, jeg valgte laks med hvidløg. Fisken var vendt i tørret, pulveriseret hvidløg og smagen var simpelthen henrivende. Den skal jeg godt nok ha' fremover.

Efter frokosten tog vi den store bytur. Jeg besluttede mig for at vise Hanne nogle af mine favoritsteder. Først tog vi i Far East Trading, som har alt hvad hjertet kan begære at ingredienser til det asiatiske køkken. Derefter gik vi ned af strøget, nød det gode vejr og daldrede på må og få. Vi brugte også lang tid i Salling Super, som er et slaraffenland af delikatesser, luksusprodukter og økologiske varer. Den sidste butik vi besøgte var Kunst og Køkkentøj. Her var vi begge klar til at flytte ind. Det ville være nemmere end at slæbe alt det hjem vi gerne ville eje. Nøj, hvor var vi ved at være møre til sidst. Inden vi gik tilbage til bilen havde vi dog lige et stop til på ruten, ParadIS på Nørreallé. Hanne skulle simpelthen udsættes for deres lakridsis som hun heldigvis syntes var et hit. Tak for besøget, Århus og jeg glæder os til at se dig igen!

Onsdag: Den store cykeldag. Det blev til hele 21,5 km.

Signe inviterede mig med i biffen (Metropol) og se An Education. Fra Viby til Trøjborg på cykel, kunne jeg mon det? Jeg hoppede fro på cyklen og tilbagelagde de 9,4 km på blot 38 minutter. Nøj, hvor var jeg stolt af mig selv lige der. Filmen var lige nøjagtig det jeg havde forventet, hverken mere eller mindre. Jeg vil ikke skrive mere om den, for det jeg har at sige er allerede skrevet lige her.

Bagefter cyklede vi ned på Sct. Oluf og spiste aftensmad. Og der ligger den så, min banemand, 'klokken 10' på tallerkenen. Jeg kan simpelthen ikke tåle kammuslinger mere - og det har jeg nu igen lært på den hårde måde. Jeg har haft en god snak med ejeren, som endda tilbød mig pengene tilbage. Men det sagde jeg pænt nej tak til, da det jo ikke var maden men mig den var gal med. Det var ellers en rigtig lækker forret der også bød på 'pil-selv' rejer med aioli, fersk laks, en hjemmelavet blækspruttering og sprød salat. Det blev til en masse snak og hygge, vin og fnis. Signe havde lige været på ferie i Italien og fortalte om alt det spændende mad hun havde fået dernede.

Hovedretten var et fund til de penge. (Undskyld det overbelyste billede, ved ikke lige helt hvad der skete der). Et pænt stykke oksefilet, stegt lige som jeg kan lide det. Tilbehøret var også veltilberedt og lækkert: nye faste kartofler, sauteret spidskål, lidt gulerod og kantareller i flødereduktion.

Desserten var simpel og skøn. Rabarbertrifli med hjemmebagte makroner, fløde og friske jordbær. Åh, mums. Vi cyklede ud af Silkeborgvej, krammede farvel og cyklede derefter i hver sin retning. Og så begyndte min værste tur hjem nogensinde. Jeg havde mavekramper og tænkte bare på at komme hjem i en fart. Da jeg nåede til Ringgaden kiggede jeg ned og fik øje på broen. Den magtede jeg ikke lige, så jeg fortsatte af Silkeborgvej helt ud til Viby Ringvej og hjem af den. Det blev en lang ond tur på 12,1 km i silende regnvejr. Jeg var helt forkommen da jeg kom hjem og skyndte mig langsomt op af trappen. Derefter besteg jeg straks porcelænstronen, hvor jeg så holdt hof det meste af natten med en spand i skødet. Good times!

Torsdag: 12, 2 km på cyklen.

Jeg begyndte at få det bedre torsdag morgen og fik endda sovet et par timer. Da jeg stod op ved 11 tiden følte jeg mig frisk nok til at cykle ud og drikke te hos Sif. Det er sjovt som mine knæ kan lokke med mig. De tiggede ligefrem om en cykeltur. Efter jeg begyndte at få Dolol (kunstigt morfin) som depotmedicin og ekstra D-vitamin har jeg kunne optræne lidt udholdenhed. Det har virkelig givet pote. Ikke bare på det generelle smerter (som jeg jo aldrig helt kan slippe for) men også på humøret. Det giver virkelig luft og frihed at kunne cykle mig en god tur og vide at jeg gør noget godt for mig selv. Siden Roskilde er det endda lykkedes mig at tabe 5 kg, så jeg føler at nu går det endelig den rigtige vej.

På hjemturen havde jeg en rigtig grim oplevelse, der gjorde mig rigtig ked af det. På cykelstien blev jeg overhalet af to 'smarte' cykelryttere. Den ene sagde: "Hum dig så fede", den anden "Ha, du skal trampe noget hårdere i de pedaler hvis det skal ha' nogen effekt". Jeg blev først hvidglødende af raseri og råbte meget højt (Pikansjos er forresten et fortræffeligt, men undervurderet skældsord). Så snart de var uden for hørevidde kom gråden dog og jeg måtte stå af cyklen. Så stod jeg der og tudbrølede helt alene. Helt ærligt, hvor ufølsom kan man være. Hver gange jeg ser en buttet sag på en cykel tænker jeg da "Godt for dig - du gør en indsats selv". Jeg hader at det går mig sådan på. Jeg burde lade den slags bemærkninger prelle af, men hvordan lærer man det? Jeg fortalte Sif om hvad der var sket og hun skrev det her. Er de to spader bange for selv at blive overvægtigt og det er så det de projicerer ud på mig?

'Real life Barbie' (foto lånt her)

Sikke en uge altså!

Ud og hjem igen...

Jeg vågnede i morges med ønsket om at der skulle ske noget. Formen er god, men kun så længe at den bliver holdt ved lige. Jo flere smerter og jo mere ømhed jeg har i leddene - jo vigtigere er det at bevæge dem, dog uden at overanstrenge. Det har længe været mit ønske at besøge væksthusene i Botanisk Have og i dag skulle det være. Max var med på ideen og foreslog at vi cyklede derop. Google Maps kunne oplyse at der var en tur på 7, 2 km - hver vej. Det syntes jeg var lige i overkanten af hvad jeg kunne klare, men jeg lod mig overtale til at gøre forsøget. Jeg kunne jo altid sætte cyklen og tage en bus hvis det blev for meget. Men vejret var godt og vi tog den med ro og nød turen. Jeg klarede at cykle hele vejen og var rigtig godt tilfreds med mig selv.

Væksthusene set ovenfra. (Foto: H. C. Steensen). Det er ved at være sidste chance hvis man vil besøge stedet. Den 1/9 lukker husene for publikum og der sættes en gennemgribende renovering i gang. Der bliver først mulighed for at se det færdige resultat engang i løbet af 2012.

Af samme grund er mange af planterne allerede sat i potter så de er nemmere at flytte. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg har haft en kaktus-fetish og på et tidspunkt havde over 100. Og jeg skal love for at jeg her fik min lyst styret - i det ene væksthus var der kaktusser overalt!

Jeg var fuldstændig vil med alle de store. Nøj, hvor var de skønne.

Den her var jeg specielt vild med. Men den var godt nok noget af et monster. Max står ca ½ meter bag den, så det viser hvor stor den er. Jeg tog en masse billeder i de forskellige væksthuse, de kan ses her.

I hus 5 (den tropiske regnskov) der er ca 1.000 kvadratmeter i grundplan, findes der et bassin med vandplanter. Disse kæmpeåkander kan bære vægten af et barn på 2-3 år.

I den anden side af bassinet fik jeg øje på noget interessant. 'Oryza sativa' som vi kender som ganske almindelige hvide ris.

Foran var der nogle små fine vandplanter der hold sig selv flydende med luftfyldte stængler. Da jeg lænende mig frem for at tage et bedre billede fik jeg øje på noget guldglimmer nede i vandet.

Yikes, det viste sig at være en lille piratfisk med et ret så imponerende tandsæt.

Den virkede meget ivrig efter at æde mig rå. Se lige hvor den griner smørret! Dens øjne sagde: "Saftige klidmoster, jeg må gnave lidt i dit fedtmarmorerede lår - kom straks her ned".

Da vi havde set alt i væksthusene var det blevet frokosttid. Hmm, hvad skulle vi dog finde på? Sandwich, rullekebab eller måske frokost på en cafe?

Nope, det skulle være sushi på Sushi+! Jeg er næsten overbevist at der var piratfisk i makirullen nr 2 fra venstre i 2. række. Enten det eller spicy tun - man kan aldrig være sikker.

Vi cyklede langsomt hjem og så var jeg også helt færdig. 14, 4 km på en dag er super godt gået hvis jeg selv skal sige det. Det gør faktisk mest ondt i hænderne at at holde på styret......og lidt i måsen af at sidde på sadlen. Men knæene jubler over at være blevet brugt. Vidste du at den væske der smører et led kun dannes ved bevægelse? Aftensmaden skulle ha' været fyldt squash, men jeg magtede kun lige at lave fyldet. Vi spiste et stykke brød i stedet. Jeg er meget træt, men glad - det har været en rigtig god dag.

Wee, sushi min ven - hvor har du været?...

Jeg fortjener et klap på skulderen! Efter jeg er kommet hjem fra 'anstalten' har jeg lagt mig i selen for at få klemt træning/motion/bevægelse ind i min hverdag. I mandags startede jeg i ambulant opfølgning med 2 x 2 timer om ugen. Om tirsdag står den på 30 minutter på løbebånd + træning i maskinerne, om fredagen er det først 'cirkeltræning' (forskellige øvelser på gulv om med redskaber) + 30 minutters benhård træning i varmtvandsbassin. Det er bare guld at få lov til det! Fra uge 43 skal jeg dog selv til af finde på træningsmuligheder, så jeg researcher lige lidt på de forskellige træningscentre og tilbud.  

I går var vejret fantastisk, så jeg cyklede en tur rundt om Brabrandsøen (ca 10 km) sammen med M fra mit hold fra CST. Jeg var i god tid, så jeg hold en pause på en lille bro og nød det gode vejr mens jeg ventede på M. Jeg har en super god cykel. Den er affjedret både i forgaflen og i saddelstangen + jeg har en gele-saddel der nærmest kysser rumpen. 

Der er så smukt nede ved søen. Desværre havde jeg ikke mit kamera med, så de 2 øverste billeder er taget med min mobiltelefon. Her står jeg på broen over Århus å der løber ud i Brabrandsøen.  Det var en rigtig god tur vi havde rundt. Der er ikke de vilde stigninger, men gode strækninger at spurte på. Formålet er jo også at få pulsen lidt op. Vi har aftalt at gøre det igen i næste uge, det er med at benytte sig af det gode vejr. 

Jeg tog direkte hjem og fik mig en lille morfar på sofaen (no pun intended!). Da jeg vågnede kunne jeg kun tænke på én ting: Sushi!

Heldigvis fik jeg fat på Max ligesom han forlod kontoret og vi aftalte at mødes inde på banegården. Det er super ærgerligt at Sashimi ikke har et sted hvor man kan sidde og spise, for det er (efter min mening) det bedste sushi Århus kan byde på. Men Sushi+ har lige åbnet en restaurant i M.P. Bruunsgade, så den ville vi gerne give en chance.

Uha, de havde travlt. Vi var heldige at få et bord uden at have reserveret. Vi fik alligevel vand, soya og wasabi-snacks på bordet ret hurtigt.

Vi skulle selvfølgelig ha' både edamame og tangsalat. Begge dele var lækre og friske.

Fra menuen valgte vi: en 12 stk, en makimenu og en nigirimenu.

De 12 stk var 6 af hver (maki og nigiri). Maki´erne var alle forskellige og vildt gode.   

Nigiri-menuen kunne man selv bestille indholdet af. Vi valgte tobiko (flyvefiskerogn), reje, blæksprutte, tun og laks. Tobiko er noget sjovt noget, det knaser på en rigtig spøjs måde i munden. Det skal bestemt opleves! 

Maki-menuen var også rigtig god. Uh, dem med varmrøget laks og svampe var sande himmerigsmundfulde. Der var (næsten) lige så godt som Sashimi. Det er var mest negativt var at vi måtte vente 45 minutter på at betale efter vi var færdige med at spise. Men de havde simpelthen så travlt med servicering af gæsterne og deres Take-away at vi blev glemt.    

Vi fik ENDELIG lov til at betale og slap derfra. Og på det helt rette tidspunkt. Der var lige kommet et selskab af ca 15 piger der larmede infamt. Paradis ligger lige ved siden af Sushi+, så vi blev NØDT til at gå ind og få et par kugler på vejen hjem. Men fordi jeg træner så meget, nød jeg det hele med god samvittighed........