'Kammuslinger' - af kejserhatte... (Version 1)

Hvad skrev damen? Kammuslinger af svampe? Jaha, du læste helt rigtigt - man kan nemlig lave de lækreste små 'kammuslinger' af stokken fra kejserhatte. De har stået på min to-do liste i mange år, men jeg fik først fingeren ud, da jeg faldt over dem igen, her hos Vores jord - din køkkenhave (som lavede dem efter et avlertip fra Tvedemose) for et par dage siden. Her får du så mit take, på hvordan man kan lave 'kammuslinger' til veganere, vegetarer og os med livstruende allergi overfor de ægte bæster:

Små gyldne 'kammuslinger' - lige til at hapse, som de er, eller bruge i div retter.

De skønne kejserhatte dyrkes, som skrevet ovenfor, af Tvedemose - så dem tog jeg på jagt efter. Jeg erhvervede mig 2 pakker og udvalgte dem, med de største svampe. Jeg ville gerne ha' haft fat i nogle væsentligt større svampe - men vil, til enhver tid, vælge små økologiske, over store konventionelle fra et asiatisk marked. Jeg trøstede mig med, at der også findes bittesmå ægte kammuslinger. 

Svampene fik en tur med en blød børste - og blev skilt i hat og stok. Hattene blev gemt til en lille snack. Stokken blev skåret ud i 'kammuslinger'.

Jeg valgte at snitte dem, på den ene side, som jeg gjorde dengang jeg tilberedte rigtige kammuslingerne. Det er ikke kun en visuel ting, de får også mere snitflade til at suge marinade - og sprødere kanter, ved afstegningen til sidst. 

De små 'kammuslinger' kan enten koges 10 min og steges efterfølgende - eller blot steges. Eller gør som jeg, og kom dem i en marinade først.

Svampene har en virkelig god og umami-smag i sig selv - men den kan boostes yderligere. Jeg har skævet til marinaden, her hos The Edgy Veg, men kunne ikke skaffe hvid miso og tang, i Viby, på en søndag (Ja, det var naturligvis en uopsættelig idé, som på ingen måde kunne vente) - så jeg fandt på en anden løsning. 

Jeg havde nemlig noget på lager, som indeholdt tang: Mermaid's Bite. Det er et blandingskrydderi, bestående af fennikel, mynte, koriander, tørret havtang, chili og citronolie. Så den løb jeg med....

2,5 dl Herbamare urtebouillon 

2 spsk Tamari (hvedefri soya)

1 spsk olivenolie

1 spsk Mermaid's Bite

Det hele blev blandet sammen i en skål og fik lov at trække smag i en halv times tid, som var det en urte-te - og blev derefter hældt igennem en meget fintmasket si. Det er ikke strengt nødvendigt at si marinaden, men både urtebouillonen og krydderblandingen, indeholder mange fine partikler, som ville få de små 'kammuslinger' til at se lidt beskidte ud. Gør som du foretrækker....

De små 'kammuslinger' blev lagt i lagen, som jeg kom i en pose, for nemheds skyld. Og så røg de på køl. De kan fint trække smag, på nogle timer - men jeg lod dem ligge et lille døgn tid, som The Edgy Veg foreslår. Efter endt trækketid, blev de først drænet i en sigte og derefter duppet godt tørre i køkkenpapir. Og så var de små basser, lige til at brune af, på en varm pande, i en smule olivenolie - og en lille klat SMØR, hvis du er lacto-vegetar eller altspiser. 

De færdigstegte 'kammuslinger' fik et lille drys flagesalt - og et dryp fra panden. 

Og så var det blevet tid til det spændende øjeblik: smagstesten! Smager de så af kammuslinger? Nej, men de smager mildt af hav og salt, på en rigtig behagelig måde. Teksturen er lidt chewy, svampet (Well, obviously) og juicy.

Og se lige engang, hvordan den ser ud indeni. Hvis nogen viste mig det her billede, ville jeg tro det var den ægte vare. Det er officielt: jeg er imponeret. 

Mine kræfter var desværre så små, den dag, at den planlagte stir-fry (med nudler, rejer, 'kammuslinger' og syltede enoki) måtte udskydes til dagen efter. Det gjorde dem desværre virkelig kedelige at se på, da jeg endelig fik lavet retten, så den opskrift springer jeg over, for nu. Men det kan da lige blive til et smugkig:

Næste gang - hvilket bliver snart, kommer de til at shine i en lignende ret. Heldigvis smagte de stadig fortræffeligt, på trods at det lidt kedelige udseende. Den Høje Mad var også både imponeret og begejstret - og så ved jeg, at der er ramt plet. Konklusionen må derfor være, at 'kammuslinger' af kejserhatte er kommet for at blive....

Der komme flere ting med svampe, inden længe. Jeg har nemlig også leget med 4 bakker enoki, som jeg fik for en slik i den lokale biks. Halvdelen blev syltede og resten blev budt til bal i vaffeljernet. 

--------------------------------------------------------------------------------------------

Og så til det personlige - hop af her, hvis du ikke er til det...

Selv om kræfterne er små og smerterne store, så kravler jeg meget i køkkenet, da det er en fremragende måde at distrahere mig selv. Der skal bare holdes en frygtelig masse pauser. Det kniber dog virkelig med overskud til at sidde ved en skærm, redigere billeder, skrive sammenhængende og forståelig tekst - og svare på kommentarer, når det så er publiceret. Efter det sidste indlæg, som havde været en ordentlig omgang, at få ud, klappede jeg helt sammen. Så bær venligst over med mig. Det er ikke fordi jeg ikke gider at svare, jeg har bare ganske simpelthen ikke ork til det - og bogstaverne flimrer på skærmen, når jeg forsøger. Men i den hurtige SoMe verden, kan det nemt tolkes som ligegyldighed, når man ikke svarer. Og så føler jeg ikke, at jeg kan poste nyt, før jeg har svaret på det gamle. Det er skruen uden ende. Det jeg skal arbejde med, er ikke at ha' dårlig samvittighed over.....hvilket er noget af et projekt.

Jeg trænger til sol, samvær, sjov og sprut - og fancy mad andre har lavet. Nu kan den vaccinations-invitation godt snart indfinde sig, så jeg kan komme UD og deltage i det pulserende liv, de fleste andre blev sluppet løs i, i går. Men jeg må blive pænt på min pind og vente. I dag skal jeg dog ikke til køkkens, men på badeværelset. Jeg har nemlig investeret i et oppusteligt Tubble badekar, så jeg kan få varmtvands-lindring herhjemme, når jeg har meget ondt. 

Bedste investering længe. Skulle ha' købt det sidst år, da mulighederne for at komme i varmtvandsbassin forsvandt....men bagklog, er det jo altid nemt at være. Nu er det her - og jeg knuselsker det. Jeg frygtede inden købet, at jeg skulle kile mig ned i det, da jeg jo er...æh...en kende bred bagtil. Alle bekymringerne var heldigvis forgæves, da der er masser af plads. Jeg har døbt det Klidmosters Tamrumsbad (som modsætning til vildmarksbad). Og nu vil jeg ud og fylde det, så jeg kan marinere som en anden kammusling....

Fortsat god dag, til dig der kom her forbi...
  

Ovnbagte pakoras med 2 fyldige salater...

Her kommer endnu en omgang vegetarmad, med smæk på både smag og farve. Menuen er inspireret af Simple Feast, som jeg brygger på et indlæg om (tester dog lige et par ekstra kasse i de kommende uger, for at ha' et større sammenligningsgrundlag først - men det kommer). Der skal nemlig vegetarmad på bordet, både når jeg selv kan lave det og når det er nødvendigt med hjælp udefra - så alle muligheder skal afprøves. Men i denne omgang, havde jeg selv lidt armkræfter at omsætte - og det blev til en ret så mættende middag:  

Ovnbagte pakoras på broccoli, en krydret kartoffelsalat og en salat af stegt grønt, på bønnepuré. 

Kartoffelsalaten først. 

I Plantorama i Egå, fandt jeg små nye økologiske kartofler (ikke danske endnu - er jo ikke millionær). Jeg købte 1½ kg, som skulle ha' været serveret til påskelam i søndags. Morten og Max skulle ha' mødt hinanden - og jeg havde glædet mig til at lave en lækker middag til os alle 3. Men ak, der kom et slemt fibro-flare i vejen, så lamsebamsen røg i fryseren til en anden god gang - og så stod jeg der med en masse kartofler.

What to do? Jeg valgte at sortere alle de mindste fra og koge for sig, som skulle forblive hele - og så koge lidt af de lidt større, som så skulle skæres igennem en enkelt gang.

Da salaten skulle serveres til pakoras, måtte den godt være lidt indisk-ish. Jeg lavede en dressing til kartoflerne af en ordentlig håndfuld bredbladet persille, ½ potte koriander, saften af ½ citron, urtesalt, friskkværnet sort peber, et skud Colombo Curry (koriander, gurkemeje, sennepsfrø, fennikelfrø, bukkehornsfrø, spidskommen, ingefær og sort peber) og 2 store spsk mayonnaise. Det hele blev blendet til en jævn dressing - som blev tilsat 1 stor tsk fuldkornssennep og smagt til med lidt ekstra citron. Den færdige dressing blev vendt med de afkølede kogte kartofler. Kartoflerne fik lov at trække smag på køl i et par timer, før salaten blev gjort færdig, lige inden servering.

Fyldet til kartoffelsalaten var asparges, cherrytomater og babyspinat. De fine asparges blev snittet og overhældt med kogende vand i 30 sekunder, inden de kom i koldt vand - cherrytomaterne blev blot skåret i skiver. ⅔ af spinaten blev lagt i et fad - og fyldet tilsat kartoflerne (gem lidt til pynt), som blev hældt ud over.

Lidt hakket koriander på toppen og så var den klar.

Den næste salat består af 2 elementer: en puré af hvide bønner og en top af lynstegte grøntsager. Jeg indrømmer blankt, at konceptet er tyvstjålet fra Simple Feast. Det er virkelig en smart måde at lave en mættende salat på.

Puréen er her på hvide bønner, men man kan i teorien bruge alle former for bønner og linser. Man kan toppe med råt, stegt, bagt eller grillet grønt - alt efter sæson og temperament. Også en glimrende måde at omsætte rester på. Her lavede jeg toppen af meget groft skåret spidskål, brune champignons og lidt rød peber - som fik et skud varme på en pande, i en smule olivenolie. Puréen blev lavet af en dåse bønner, som blev drænet og skyllet - og blendet *wroom wroom* med en stavblender, tilsat saften fra ½ citron, 2 spsk olivenolie, et skud urtesalt og friskkværnet sort peber. Den blev smagt til med en smule ekstra citron og smurt ud på et fad.

De lune, stegte grøntsager blev fordelt ovenpå - og der blev drysset med lidt persille + en blanding af nigellafrø og sort sesam (en rest fra SF).

Og så til de labre pakoras. Jeg er altså på Team Ovn (eller vaffeljern) når de skal på menuen, da jeg syntes de suger for meget olie på panden. Det plejer mest at være mine pakoras med blomkål jeg laver, men her forsøgte jeg mig med broccoli.

Broccoli, gulerødder, rød og gul peber, rødløg og koriander. Hvor meget af hver grøntsag, er mindre vigtigt - bare der er ca 500 g i alt. 

Broccolien blev delt i små buketter. Her brugte jeg kun floretterne (Yeps, det kaldes broccoliens mørkegrønne buketter - lækkert ord, ikke?) og gemte stokken til en anden dag. Et par gulerødder blev revet groft, peberfrugterne snittet mellemfint og løget ditto.

Denne gang blev dejen lavet helt uden kikærtemel, men på rent linsemel fra Linser for livet. Det er lavet på røde linser og er forarbejdet her i byen. For at gøre det nemt for mig selv, droppede jeg selv at riste krydderier og greb den færdigblandet Garam Masala i krydderiskuffen. Den består af kardemomme, koriander, spidskommen, sort peber, kanel, nellike og muskatnød - og givet et godt krydret spark. Dejen her passer til 500 g grøntsager:

3 dl linsemel

½ tsk bagepulver

1½ spsk Garam Masala

½ spsk gurkemeje

½ potte hakket frisk koriander

En håndfuld bredbredet persille 

Urtesalt

Friskkværnet sort peber 

Blandingen røres til en dej, med 2-3 dl koldt vand. Start med 2 dl og juster med ekstra, hvis det er nødvendigt.

Bland grøntsagerne sammen med dejen. Og så kan den enten bages som her, i rustikke klatter - eller presses ud på bagepapir i ringe. Det er jeg begyndt på, da det giver en flot form. Af den her portion fik jeg 10 store 'bøffer' - som blev bagt ved 250°C i 10 minutter - vendt og bagt yderlige 10 minutter.  

9 flade pakoras, på et fladt pakorafad. Synet er pyntet med koriander.

Og så var der en lækker vegetarmiddag at sætte på bordet.

Grøntsager med grøntsager til og med grøntsager på. Det var en meget mættende omgang og jeg måtte allerede give op efter 1½ pakora. 

Min kæreste var vildt begejstret for de grønne sager - og fik derfor resterne med hjem til dagen efter. Men det var kun resterne af den færdige mad. Der var stadig en del grøntsager tilbage. Jeg gik i Stop Spild Af Mad mode, et par dage efter og sørgede for at få brugt alle resterne - som blev til yderlige 2 salater:

De sidste kartofler blev kogt og pillet. Det sidste broccoli blev snittet i mundrette bidder og dampet ultrakort. 5 gulerødder blev høvlet i spåner med en tyndskræller og den sidste persille blev skyllet.

Kartoffelsalat med dampet broccoli og gul peber - og gulerodssalat med snittet spidskål, rød peber og karse. 

Kartoffelsalaten fik en dressing, blendet sammen af skyr, mayo, spinat, persille, koriander, hvidløg, sennep, citronsaft, urtesalt og friskkværnet sort peber - og fik de sidste tomater på toppen. Gulerodssalaten blev vendt med æblecidereddike, olivenolie og urtesalt - og fik et drys nigellafrø og sort sesam. 

Salaterne blev pakket ned og taget med op kæresten, som så spædede til med en pizza fra Oles Gård, til deling. Endnu et måltid, med mange grøntsager. Vi levnede af pizzaen. Ja, jeg er ligefrem nødt til at gentage det: vi levnede af pizzaen. Det var jeg noget overrasket over (men klager ikke, da jeg elsker kold pizza til morgenmad). 

Og snip snap snude, så er den grøntsagsfortælling ude... og jeg vil ud i det gode vejr. God mandag, til dig der kommer her forbi...

Svampe stroganoff med asparges-broccoli...

*Brrrr* troede det var blevet tid til at tænde grillen og få gang i salatværkstedet....men næ nej. Sådan et par råkolde forårsdage, giver i den grad lyst til laber comfort food, af den lidt mere nærende slags - så i går flikkede jeg denne vegetariske stroganoff sammen: 

Masser af ristede svampe, i fri fuldfed flødedressur, med SMØRtung mos og alibigrønt. Ja tak!

Det er min målsætning at ha' minimum 2 vegetariske dage om ugen - og så spise mindre kød/fisk de andre dage. Den er min kæreste heldigvis med på og når vi spiser sammen, er det ofte vegetarisk. Så efter et smut i Kvickly's grøntafdeling, var jeg klar til at gå til køkkens og give den grøn gas. Nøjagtig mål og vægt, må du desværre kigge i vejviseren efter, da jeg ikke fik skrevet det hele ned. Men måske kan du bruge inspirationen alligevel. 

Det blev til 3 slags svampe: Portobello, hvide champignons og bøgehatte. For at få lidt ekstra fyld, valgte jeg at tilsætte rød peber. Og som alibigrønt, blev det Bimi, som også kaldes asparges-broccoli - og en hybrid mellem broccoli og kinesisk grønkål, som sjovt nok stammer fra Japan.

Fløde og SMØR er et must til stroganoff - og det samme er løg, tomatkoncentrat og paprika, som jeg heldigvis havde på lager.

Svampene (ca 600 g i alt) fik skåret rodenden af og blev børstet med svampebørsten. Portobelloerne blev skåret i grove tern og champignonerne i skrå skiver. Bøgehattene forblev hele.

Løget blev snittet i tynde både og den røde peberfrugt i mundrette bidder. Jeg afmålte ca 1½ spsk paprika (hjembragt af Anne fra Ungarn) og samme mængde tomatkoncentrat.

Løgene blev stegt af i en smule SMØR og sat til side - bøgehattene fik samme behandling. De er små og delikate og skal ikke simre med i retten, men blot tilsættes til sidst. Og for at retten ikke skulle blive for 'blød-i-blød', ristede jeg også den røde peber kortvarigt på panden - for at tilsætte den i sidste sekund, så den kunne give bid og knas. Efter at ha' stegt de 3 ting, kogte jeg panden af i en smule vand, som jeg gemte.

Portobellosvampene og champignonerne blev ristet af på en tør pande, til de havde smidt væden - og fik derefter tilsat en smule SMØR. Løg og paprika blev vendt i - og der blev tilsat fløde, tomatkoncentrat, den afkogte væske fra panden og en smule Herbamare urtebouillon. Og så fik det ellers lov til at simre ved lav varme, mens jeg lavede tilbehøret.

Kartoffelmosen blev lavet efter den her opskrift.....løj hun ud igennem sine tænder. Der var ikke kræfter til den model, desværre - så mosen kom på frost fra IKEA (og blev tilsat urtesalt, mælk og riiiiiigeligt SMØR). Gyngerne og karrusellen, ikke? De fine små Bimi, blev nippet og skyllet - og dampet 1 minut i mikroovnen.  

Den færdigsimrede svampe stroganoff blev tilsat peberfrugt og bøgehatte (jeg gemte lidt til pynt), smagt til med urtesalt og masser af friskkværnet sort peber - og justeret med lidt fuldkornssennep og et par dråber æblecidereddike, for at bryde fedmen. Almindeligvis tilsætter man cremefraiche til retten, for at give lidt frisk syrlighed, men her lader jeg senneppen og eddiken udfylde den funktion.

Og så var der varmende vegetarmad, af den vintertunge slags. Og det gjorde godt, for både krop og sjæl. Min kæreste var ret begejstret og fik resterne med hjem, som han så kan forlyste sig med i dag.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bag kulisserne går det sin skæve gang. Der er ikke lige sket så meget på kogebogsfronten, for vinteren har været hæslig, med fuld plade i fibro-sølle. Har haft hostepest fra midt januar, til sidst i marts og det har godt nok været en barsk omgang. Men nu er bøtten vendt og der er igen lidt kræfter på kontoen. Det fejrer jeg ved at give min lejlighed en ordentlig omgang. Der bliver ryddet op og ud, sorteret, videregivet og solgt. Som hobby-hoarder, kan det nemt tage overhånd. Min kæreste er heldigvis så sød at hjælp til, med at køre alle sækkene til storskrald, efterhånden som jeg får dem fyldt.

Hov, og nu har jeg så skrevet min kæreste, 3 gange i det her indlæg allerede. I oktober mødte jeg nemlig en rigtig dejlig mand, som jeg nu er blevet kærester med (det var ham der lokkede mig til at lave svensk pølseret).  

*Vinke vinke* sig hej til Morten. Ham kommer jeg nok til at nævne en del, for jeg har lovet at lave en masse lækker mad til ham - og blogge om det. 

Og nu vil jeg gå ud i mit køkken og fortsætte min oprydning. I dag er det alle mine små skåle, til blogbrug der skal organiseres. Måske skal jeg endda *gys* smide nogle af dem ud, men lad os nu se. 

Det næste indlæg, kommer til at omhandle måltidskasser fra Simple Feast, som jeg har benyttet mig af mens kræfterne var ekstra små. Det er ikke et sponsoreret indlæg, men min ærlige mening og konstruktiv feedback.

Rigtig dejlig torsdag, til dig der kom her forbi....

Æbleflex med fennikel, ost og røgede mandler...

Sidder du ned? Godt! Du skulle jo nødig blive forskrækket og dratte omkuld....for her kommer en ret som muligvis vil ryste dig i din kødspisende grundvold. Det er nemlig æbleflæsk...uden flæsk. En vegetarisk bastard, der hårdnakket påstår at være lige så smækfuld af smag som originalen. Når du har sundet dig lidt over postulatet, så læs videre....det kunne være du kunne overtales til at prøve...  

Og hvad kalder man så vegetarisk æbleflæsk? Jeg er vild med æbleelsk eller æbleælsk - men det bruges allerede om den veganske variation med røget tofu. Hmm, og så der er alle kombinationerne af æble og ost - som ikke rigtig giver de rigtige associationer. Men så slog det mig, jeg er jo flexitar (spiser lidt, men nøje udvalgt kød - meget vegetarisk og en del vegansk) - så det skulle naturligvis hedde æbleflex. For ikke alene beskriver det retten ret præcist, det klinger også velkendt.

Jeg kan ikke lave hverken den ene eller den anden udgave, uden 3 ting: æbler, løg og timian. Og med årene er blevet meget glad for at tilsætte fennikel eller fennikel frø - som i den her udgave. Flæskedelen består gerne af letrøget flæsk eller bacon - og hvad pokker erstatter man så det med, til en vegetarisk udgave? Det skal være noget der både giver fedme, umami, røg og knas. 

Efter at ha' kombineret æble og ost i min efterårspasta med savoykål, æbler og bacon, fik jeg den idé at parre en udvalgt ost (Tange Sø Ost - mere om det nederst) med røgede mandler for at opnå alle 4 ønskede kvaliteter.

Til denne portion er der brugt: 4 Ingrid Marie æbler, 3 små løg og en fennikelknold.

Æblerne fik fjernet kernehuset og blev skåret i store tykke både. Ingrid Marie er ikke et særligt varmebestandigt æble, så store stykker er at foretrække, hvis man ikke er til mos. Fennikelknolden blev snittet i tynde strimler og løgene i tynde både. Jeg hentede friske frø fra bronzefennikel på altanen, sammen med lidt timian.

Løg og fennikel blev sauteret møre, ved lav varme, i et par dråber olivenolie. Der blev tilsat timian, fennikelfrø, friskkværnet sort peber og lidt urtesalt - og blandingen blev taget af panden.

Æblebådene blev forsigtigt stegt gyldne i letbrunet SMØR og tilsat et lille nip sukker + et par dråber æblecidereddike, inden de blev vendt med løg/fennikel-blandingen. Og sådan kan man sagtens servere det, som garniture til efterårets simreretter. Men nu skulle den jo så tages et par skridt videre.

Jeg fandt derfor osten frem og eksperimenterede med 4 forskellige former: smuldret, fintrevet, groftrevet og spåner. 

Der blev spånerne, som blev høvlet nemt på mit rivejern, der blev vinderen. Osten kan erstattes af andre faste oste, som f.eks Rød Krystal, Havgus eller Kry.

En passende mængde, blev drysset ud over, med let hånd.

Til sidst blev der drysset med hakkede røgede mandler og lidt fennikeltop. Og voila: æbleflex...

Vil du ha' en bid?

Glæd en vegetar - sæt den her på julebordet. Jeg lover dog, at der bliver spist op. Og skulle der mod forventning være en rest....

Så smager det kick-ass på et stykke ristet rugbrød dagen efter. Her har jeg givet den godt gas med ost og mandler - og drysset med lidt ekstra timian og friske fennikelfrø. Der var ikke et øje tørt!

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og hvordan gik det så for sig, at det lige blev Tange Sø Ost der kom i den her æbleflex?

Jo, ser du - det hele startede med denne invitation:
"Ostekursus med Mejeriforeningen og ostekulturkampagnen Ost & ko: OSTEKULTUR 2018 - trends, typer, pairing og præsentation. 

Gennem to timer gennemgår vi tidens vigtigste ostetyper med fokus på de mange spændende danske oste, der er dukket op på markedet gennem de senere år. Hvad adskiller dem? Hvad gør dem interessante? Kan de måle sig med oste fra udlandet? Vi taler ostetrends og -mode og tager temperaturen på ostekulturen anno 2018. Vi smager seks gode oste til udvalgte drikkevarer og diskuterer kvaliteten af de forskellige sammensætninger. Og så taler vi om ostesnak - hvordan beskriver man kvaliteten af en ost, så gæsterne forstår det? Hvordan komponerer man en osteservering? Fordele og ulemper ved tilberedning, garniturer og kombinationer. Der bliver rig lejlighed til at stille alle dine ostespørgsmål, og dagens PowerPoint-præsentation bliver delt med alle, der er interesseret"

Arrangementet foregik på AARHUS TECH, Skolen for trends og gastronomi - hvor jeg jo selv har trådt mine barnesko, da jeg uddannede mig til gastronom. Fedt at være tilbage i det lokale, hvor jeg har deltaget i mange interessante foredrag og sensoriske smagninger. Dog var et en KÆMPE udfordring at gå derind - for der stod 50 ostetallerkner klar og....æh....duftede....ret så kraftigt. Men jeg er jo ikke bleg for at tage en udfordring op, så jeg tog plads på bagerste række. Autoriet var flydt af kommende kokke, tjenere og andet gastronomisk godtfolk - som alle var spændte på at lære noget mere om ost. 

Til at styre slagets gang, havde skolen allierets sig med dejlige, dygtige Rasmus Holmgård fra Ost & ko - som bla står bag alle de opskriftskonkurrencer med ost, som jeg har været heldig at vinde en 3 af (Grove snegle med osteremonce - Mac’n’cheese med bacon - Croque Malou). Med sig, havde han, Peter Staunsbæk fra Mammen Mejerierne, som jeg også havde den fornøjelse at møde på Food Festival.  

Ud over de oste, som allerede lå klar til smagning og pairing, havde Peter yderlige 2 oste med. En fremragende hvid salatost (som vi jo er påbudt at kalde feta på disse kanter) - og så Tange Sø Ost. Jeg har smagt den før og er vild med den....men lige her sagde det *pling* det var DEN der skulle snave med mine æbler! Og med det på plads, kunne jeg kaste mig ud i den øvrige smagning.

Rasmus inspirerede, informerede og udvidede vores ostekendskab, mens vi nippede og smagte på alle de mulige kombinationer. 

3 meget interessante vine - som sammen med de 7 oste, gav 21 meget forskellige smagsoplevelser. Uha, jeg ville godt ha' været lidt alene med den der Pierre Frick...den var laber.

Og så var der dagens største udfordring. Ged med aske og ko med mug. Aj, men se lige....det er jo ondskab i fast...well, halvfast form. Men ved du hvad: jeg smagte på dem begge! 

Jeg gik derfra, glad og inspireret.....og hjem og skrev idéen til min æbleflex ned. Og nu føler jeg igen jeg har vundet i ost. Kan du huske den gang jeg var inkarneret ostehader? Nej, vel...det kan jeg knapt heller selv. Skulle du ha' lyst og være nysgerrig på, hvordan man kan lære at spise ost - så kan du læse min historie her: Fra ostefornægter til osteelsker. 

God onsdag til alle der kommer her forbi....