Viser opslag med etiketten CST. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten CST. Vis alle opslag

fredag den 11. september 2009

Wee, sushi min ven - hvor har du været?...

Jeg fortjener et klap på skulderen! Efter jeg er kommet hjem fra 'anstalten' har jeg lagt mig i selen for at få klemt træning/motion/bevægelse ind i min hverdag. I mandags startede jeg i ambulant opfølgning med 2 x 2 timer om ugen. Om tirsdag står den på 30 minutter på løbebånd + træning i maskinerne, om fredagen er det først 'cirkeltræning' (forskellige øvelser på gulv om med redskaber) + 30 minutters benhård træning i varmtvandsbassin. Det er bare guld at få lov til det! Fra uge 43 skal jeg dog selv til af finde på træningsmuligheder, så jeg researcher lige lidt på de forskellige træningscentre og tilbud.  

I går var vejret fantastisk, så jeg cyklede en tur rundt om Brabrandsøen (ca 10 km) sammen med M fra mit hold fra CST. Jeg var i god tid, så jeg hold en pause på en lille bro og nød det gode vejr mens jeg ventede på M. Jeg har en super god cykel. Den er affjedret både i forgaflen og i saddelstangen + jeg har en gele-saddel der nærmest kysser rumpen. 

Der er så smukt nede ved søen. Desværre havde jeg ikke mit kamera med, så de 2 øverste billeder er taget med min mobiltelefon. Her står jeg på broen over Århus å der løber ud i Brabrandsøen.  Det var en rigtig god tur vi havde rundt. Der er ikke de vilde stigninger, men gode strækninger at spurte på. Formålet er jo også at få pulsen lidt op. Vi har aftalt at gøre det igen i næste uge, det er med at benytte sig af det gode vejr. 

Jeg tog direkte hjem og fik mig en lille morfar på sofaen (no pun intended!). Da jeg vågnede kunne jeg kun tænke på én ting: Sushi!

Heldigvis fik jeg fat på Max ligesom han forlod kontoret og vi aftalte at mødes inde på banegården. Det er super ærgerligt at Sashimi ikke har et sted hvor man kan sidde og spise, for det er (efter min mening) det bedste sushi Århus kan byde på. Men Sushi+ har lige åbnet en restaurant i M.P. Bruunsgade, så den ville vi gerne give en chance.

Uha, de havde travlt. Vi var heldige at få et bord uden at have reserveret. Vi fik alligevel vand, soya og wasabi-snacks på bordet ret hurtigt.

Vi skulle selvfølgelig ha' både edamame og tangsalat. Begge dele var lækre og friske.

Fra menuen valgte vi: en 12 stk, en makimenu og en nigirimenu.

De 12 stk var 6 af hver (maki og nigiri). Maki´erne var alle forskellige og vildt gode.   

Nigiri-menuen kunne man selv bestille indholdet af. Vi valgte tobiko (flyvefiskerogn), reje, blæksprutte, tun og laks. Tobiko er noget sjovt noget, det knaser på en rigtig spøjs måde i munden. Det skal bestemt opleves! 

Maki-menuen var også rigtig god. Uh, dem med varmrøget laks og svampe var sande himmerigsmundfulde. Der var (næsten) lige så godt som Sashimi. Det er var mest negativt var at vi måtte vente 45 minutter på at betale efter vi var færdige med at spise. Men de havde simpelthen så travlt med servicering af gæsterne og deres Take-away at vi blev glemt.    

Vi fik ENDELIG lov til at betale og slap derfra. Og på det helt rette tidspunkt. Der var lige kommet et selskab af ca 15 piger der larmede infamt. Paradis ligger lige ved siden af Sushi+, så vi blev NØDT til at gå ind og få et par kugler på vejen hjem. Men fordi jeg træner så meget, nød jeg det hele med god samvittighed........

Klar til den lukkede?...

Ja, det var jo ikke kun benhård træning den stod på ude på 'anstalten'. Uha, hvor de andre hold gloede den aften hvor vi slog os løs i træningscenteret. Men hey, alle har brug for at more sig!

Den knirkende lyd er altså ikke mig men løbebåndet, den passer bare SÅ godt sammen med de levende billeder. 

onsdag den 2. september 2009

Cheesecake...

Jeg kom allerede i den første uge at mit ophold på CTS til at love mit hold en kæmpe cheesecake. Det var nemlig ikke det mest spændende kage vi blev budt på derude, et par gange var den ikke engang gennembagt. Jeg har aldrig selv bagt en cheescake, kun den 'gode gamle fra Karoline' og den er jo ikke 'bagt'. Da Newyorkerbyheart og hendes gemal var på visit, havde hun den skønneste fuldfede Manhattan-style cheesecake med. Og så endda med blåbærtopping som hun ved jeg ELSKER. Jeg besluttede mig for at gøre hende kunsten efter og lave sådan en til mit hold. Men der var et par forhindringer undervejs. Jeg havde ikke nogen springform! Men så var det jeg fik den idé at lave en stor portion i en bradepande i stedet, så kunne resten at CST jo også få et stykke og ikke kun mit lille hold. Hvid chokolade var ikke til at opdrive i den lokale, så det undlod jeg. Men ellers har jeg fulgt Birtes billedvejledning og opskrift.

Well, det er jo ikke ligefrem en slankekage. Men så meget som vi trænede derude kunne vi spise et passende stykke med god samvittighed. Jeg fandt faktisk Digestive med 50 % ekstra fuldkorn, så om ikke andet fik vi lidt kostfibre at arbejde med.

400g kiks (hele pakken) køres i en blender sammen med 150g usmuttede mandler. (Det var så her der skulle ha´ været kørt 150g hakket hvid chokolade med). 

Kikse/mandelblandingen køres til den ønskede konsistens og blandes med 200g smeltet smør.

Jeg pressede blandingen fast ned i bunden af en 28 x 40 cm bradepande.

Og så var det tid til den første omgang fyld. 800 g flødeost, 4 æg, kornene fra en hel vanillestang og 150 g rørsukker køres til en lind masse.

Hældes på kiksebunden og bages i ca 20 minutter på 190 grader (ikke varmluft).

Efter en let afkøling overhældes kagen med 9 dl creme fraiche 38%, rørt med 120 g rørsukker og kornene fra endnu en vanillestang. Kagen bages i yderligere 10 minutter. Efter afkøling sættes kagen på køl i ca 5 timer.

Den helt afkølede kage overhældes med en kold gele/marmelade kogt af 2 poser blåbær, saften fra en lime (her dog appelsin), lidt vand og sukker efter behov - jævnet med maizena. (Jeg havde glemt at gange med 2 da jeg købte blåbær, så jeg måtte bruge lidt ekstra jeg havde i fryseren). Kagen trak på køl natten over.

Kagen var forbavsende nem at skære ud i firkanter. Og den var et kæmpe hit!

Jeg har fået mere mod på at bage efter jeg er begyndt at blogge. I dag har jeg faktisk bagt hele 2 forskellige ting. Anarkisten er ved at skrive en kogebog og jeg har i den forbindelse fået lov til at testbage efter et par af opskrifterne. Så nu skal min stakkels mand proppes med både citronmuffins og mazarintærte de næste par dage. Jeg tror ikke at han hader det ret meget ☺

lørdag den 29. august 2009

Home, sweet home...

Så er jeg endelig hjemme igen. Det har været en spændende måned fyldt med træning, træning og mere træning (der er et indlæg i støbeskeen om stedet og opholdet). Jeg er blevet både højere, slankere og lettere - en fin sidegevinst til den bedre form. Jeg er også blevet tilbudt ambualant opfølgning på CST 2 x 2 timer om ugen i 5 uger. Det bliver både alm træning og varmtvandsbassin. Så det starter jeg op med d 8/9. Indtil da (men også sideløbende og bagefter) skal jeg træne herhjemme. 

Det foregår liggende, på vippebrædt, på bold, med elastik og på bold med elastik. Jeg har fået sammensat et program der får fat i alle de store muskelgrupper og som tager ca 1 time 3 gange om ugen. Så nu er stakkels Max ved at pumpe den kæmpe bold op med en cykelpumpe. Og nej Vita - ikke med munden ☺

I aftes var jeg til Middelalder festival i Horsens (indlæg kommer senere). I dag skal vi slappe af, se True Blood og spise sushi fra Sashimi (indlæg kommer senere). I morgen er der så konditorisøndag hos Anarkisten (mon ikke også der kommer et indlæg om det). 

Jeg kom jo hjem til en feed-reader stoppet til bristepunktet med indlæg fra de sidste 4 uger. Jeg går sikkert glip af en masse - men jeg har besluttet mig for at nulstille og starte på en frisk. Ellers får jeg stress af at læse og kommentere alt det jeg gerne vil. Så fra på mandag kaster jeg mig atter ud i blogland som den nysgerrige læser. Vi ses!

lørdag den 22. august 2009

Du danske sommer...

Endnu en uge er gået på CST med træning, træning og mere træning. Nu er der kun en uge til jeg bliver udskrevet og jeg kan allerede mærke en kæmpe forskel i min krop. Der er blevet opbygget nogle muskler og jeg har fået både mere styrke og udholdenhed. Der er både hold- og individuel træning, træning i varmtvandsbassin og personlig træning ved min egen fysioterapeut Merete. (Hun har fået kælenavnet Duracellkaninen - for hun bliver ved og ved og ved). Det er vildt hårdt for mig at være sammen med så mange mennesker hele tiden - så jeg flygter ud i naturen et par gange om ugen. Her er der ro, fred og dejlige oplevelser.

Lige nu er vi meget plaget af mariehøns. De er tørstige og bider! Jeg har ikke set så mange på en gang siden den gang i 80´erne hvor der nærmest var en invasion af de røde bæster.

Lige når man går ned af vejen fra CST er der denne skønne klematis i en baghave. Jeg er helt vild med den. 

Jeg har set mange forskellige fugle, en ræv, et par egern og mange rådyr på mine gåture. Der er virkelig smukt derude i Skåde bakker.

Der er ikke langt til hverken skov eller strand. Det er fantastisk så meget ro jeg kan få i hovedet ved bare at gå en tur ned i skoven og snuse lidt rundt.

Oppe fra skoven kan man se ned på vandet. Det brede tangfri bælte råber sådan på mig når jeg står her og kigger.

Det er ikke en strand man kan ligge og sole sig på. Der er ganske lidt sand og en masse sten. Men det er jeg komplet ligeglad med - jeg skal bare i det vand i en fart! Det blev til to gange 45 minutter den første uge. Det var SÅ fantastisk at tage derned og lege havfrue helt selv. Ingen skrigende og plaskende børn eller hunde. Alt stress og spændinger bliver vasket af mens jeg flyder rundt og synger af fryd. Se - det er en af livets sande gratis glæder!


I går var der mange bølger, men varmen tvang mig i alligevel. Det var helt vildt sjovt at hoppe rundt i bølgerne. Jeg var i vandet i over en time og måtte overtale mig til at gå op. Jeg håber virkelig at der bliver en dag eller to i næste uge hvor vejret tillader min indre havfrue endnu en dukkert. 

Det tager ca 15 - 20 minutter at gå ned til stranden og næsten en time hjem. Det er opad HELE VEJEN! Den her trappe har 87 trin og går fra stranden op til skoven. I den første uge var den rigtig slem at komme op af, men i går gik det forbavsende nemt. Jeg er ved at få nogle stærke muskler i benene og mine knæ har det meget bedre. Det har allerede været alt umagen værd.

På vej hjem fra stranden, kravlende op af Hørhavevej, spottede jeg den her i en have. Det er en meget giftig dansk ingefær som jeg første gang så i Den Gamle By for nyligt. Jo jo, jeg er dus med både flora og fauna!

Nu vil jeg gøre mig klar til at tage på restaurant. Jeg har afbestilt kasserne i denne uge, så køleskabet er tomt. Vi har bord på Fureby kl 19.30 hvor vi skal ha´ deres Sensommermenu på 8 retter med tilhørende vinmenu. Det glæder jeg mig meget til, det plejer at være vildt godt. Jeg skriver 'plejer' fordi vi har været der ca 10 gange i løbet af de sidste 5 år. 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...